viviansen

Jeg tænker lidt om han har været vant til, at gå i hundegård, hundestald eller lignende, hvor han ikke har haft mulighed for, at komme væk fra sit sovested for at besørge, og på den måde fået forstyrret sine normale instinkter?

Øjjjjj hvor er han dog kær:lun: han ligner en lille teddy bjørn.

Molly er da bare for kær:lun: og sikke dejlige billeder af de charmerende løver.

Hvor er hun smuk:lun: og det ser ud til hun rigtig hygger med din nevø.

Sådan en hund har jeg også haft, altså sådan en der heller ville sprænges end, at lave i haven og det var rigtig rart:oops: ingen risiko for, at overse en lort og slæbe den med ind under skoen:evil: I din situation kan jeg dog godt se det er upraktisk. Jeg tror jeg ville indrette det fjernest hjørne af haven til hunde toilet. Lave et afgrænset område med det underlag, som din hund fortrækker at sk*de på. Så ud og samle et par lorte både fra din egen og fra andre hunde og så bliver du jo nok nødt til at presse ham lidt ved f.eks ikke at lufte ham om morgen men istedet vise ham "toilettet" og så masser af ros når/hvis han laver noget. Ingen ide om det virker men det er lige det der falder mig ind men, som du beskriver ham bliver det sikkert ikke en nem opgave hverken for ham eller dig men held og lykke.

Tror også vi skal prøve det! bliver inspireret af jer andre det lyder til, at være lige sjovt for hund og menneske:-D Held og lykke til Karla og Amocca idag, synes i er rigtig dygtige!

Nu hvor i taler mynder og agility, er der så nogen der har mødt en yorki der løber agility? Jeg har længe haft lyst til, at prøve det, men det er jo udelukket med Nikka pga hendes ryg og jeg havde egentlig troet, at My er for lille men kan jo læse, at Petrine løber agility og hun er jo på størrelse med My. Nu skal det jo bare være for sjov og ikke noget med konkurrencer men inden jeg betaler 800 kr kunne jeg da godt tænke mig og vide om en lille selvstændig hund synes det kunne være sjovt.

Selvom du er vanvittig bekymret her op til, synes jeg det er en rigtig god beslutning du har truffet. Vi var lige ved, at miste vores 8 årige tæve, her i foråret pga livmoderbetændelse. Hun havde ingen symptomer, så det blev først opdaget da hendes løbetid ikke stoppede. Hun blev scannet og hele hendes livmoder var fyldt med betændelse og hun blev opereret akut, en rigtig grim oplevelse! Hun var groggy i dagene efter men havde ingen smerter, fik smertestillende, og der var slet ikke behov for krave eller andet, da hun ikke viste såret særlig interesse. Idag har hun det så godt som nogensinde og er helt, som hun plejer. Krydser fingre for jer begge.

Da jeg jo har en yorki kan jeg lige komme med lidt input. Det er en allergi venlig hunderace, som ikke fælder. Ønsker man, at holde den i fuld pels kræver det meget pelspleje, jeg synes helt personligt de er langt sødere i den kortklippet version og så kan man nøjes med en ugentlig børstning og et bad hver anden til tredje uge. Den er en livlig, legesyg og glad lille hund, som rigtig gerne vil træne, men det er en terrier og den gør ikke noget uden at få belønning. De vil gerne med på lange gåture og er utrolige udholdne men de trives også fint med mindre ture og bliver ikke rastløse af den grund. De fleste er dog ikke særlig glade for, at komme ud i alt for megen regn og rusk. Vagt og jagt instinkt er tilstede og kan være udpræget men min erfaring er, at det er meget forskelligt fra hund til hund. De er ikke så gøende, som f.eks Chihuahuaen min gøer ikke når der kommer gæster eller af andre hunde men mere af fugle eller katte, som vover sig ind på hendes teritorium. Det er en hund, som har behov for, at være tæt på sin familie så hvis der er meget alenetid og man ikke ønsker hund i møbler og seng skal ikke vælge denne race.

Hvis hunden er en langhårs race, som f.eks Yorkshire terrieren, skal man klippe hårene på ydersiden af øret for det kan rejse sig.

Det kunne være jeg skulle prøve det med lege kassen, for det er ikke altid lige sjovt når man skal skynde sig ud af døren og bare ikke kan finde makkeren til sin sko....hi hi Nikka er fra kennel huntlovers.

Sikke en spændende tråd om en fantastisk race! Da jeg også har en flatter tæve vil jeg da også gerne bidrage med mine erfaringer. Jeg har langt hen af vejen de samme erfaringer, som de to andre men der er dog ting jeg ikke genkender fra min tæve. Hun er på ingen måder "skarp" og kan med alle hunde. Hun har et fint hundesprog men er ret ligeglad med om andre hunde gider snakke med hende, hun er nærmest ved, at kysse dem ihjel uanset om de vil det eller ej. Det kræver lidt påpasselighed iforhold til usikre hunde og små hunde da hun totalt "overser" deres signaler og bare maser på med slikkeriet. Tilgengæld synes jeg ikke hun slikker mere på mennesker end andre racer. Hun har dog en fin fornemmelse over for hunde med en lidt "aggressiv adfærd" her holder hun fint afstand, tager ikke øjenkontakt osv. Der er heller ikke skyggen af vagthund i hende, hun gider ikke engang gø når dørklokken ringer men står klar med logrende hale til, at byde velkommen. Og ALLE får en stormende velkomst kendte som ukendte. Hun elsker postbudet, pizzamanden, skraldemanden, indbrudstyven you name it..... simpelthen alle! Hun har den vane, at hvergang et menneske træder over dørtærsklen skal hun have noget i munden, at byde velkommen med og det der er nærmest her hos os er skoene, så vi render evig og altid rundt og leder efter en forsvunden sko og må tit i haven og finde den. Irriterende men også lidt sødt synes vi herhjemme og heldigvis efterlader hun aldrig det mindste mærke i skoen. Kan hun ikke finde noget, at byde velkommen med bider hun blidt rundt om folks håndled eller i ærmet men der skal noget i munden! Mht flatteren sammen med en anden hund, ja så finder du nok ikke en bedre og mere tolerant og venlig hundekammerat til din hund. Da Nikka (min flatter) var 5 blev familien forøget med en lille yorkshire terrier, lille my, som også er en tæve. Hun fik en stormende velkomst men efter et par dage synes Nikka, at nu måtte hun egentlig godt rejse hjem igen, så der gik lige en 3 ugers tid hvor Nikka fuldstændig lod, som hun ikke eksisterede og ikke værdige hende et blik men siden da har der ikke været det mindste ballade fra Nikkas side. De sover sammen, spiser af samme skål dvs spiser sammen af Nikkas skål for My er langtfra lige så tolerant, som Nikka. My er på mange måder en lille hystade, man er vel en terrier, men Nikka tackler hendes udbrud med megen høflighed og gør sig umage med ikke, at overtræde hendes grænser. Dette forhindre hende dog ikke i med list, at kunne aflede My så hun kan stjæle guf fra hende. Og har hun først fået tilranet sig noget, så kan My rase alt det hun vil, så hun er på ingen måde underdannig. Hun løber aldrig efter My, hvilket skræmmer My fra vid og sans, og ligger sig altid ned når de skal lege. At se min store og legeglade damptrommel omgåes lille My med så megen tålmodighed og blidhed overfor hendes lidt usikre væsen gør mig altså helt blød om hjertet.

Det synes jeg lyder, som en god ide! det er meget bedre for hunden, at få sin mad fordelt over to måltider og for en lille hund vil jeg sige det er et must. Hvis dette ikke hjælper synes jeg du skal overveje om han har smerter. Nu ved jeg ikke hvor gammel han er, men mange små hunde lider af tandpine fordi de danner meget tandsten. Det kan medføre løse/rådne tænder hvilket er yderst smertefuldt. Med de små racer er det meget almindeligt med behov for en tandrensning en til to gange om året. Jeg synes ikke din beskrivelse virker, som normal adfærd for en sund og veltilpas hund.

Min lille yorki gør det i situationer hvor hun fryser, hvis hun er bange/utryg eller hvis hun stresser over et eller andet. Hvis hun gør det, i de situationer, som du beskriver, er det fordi hendes blodsukker er for lavt fordi hun ikke har spist. Og det sker faktisk jævnligt da hun er meget kræsen og ofte ikke spiser hvis menuen ikke er lækker nok. Med de små hunde er det vigtigt at de får deres mad fordelt over flere måltider i løbet af dagen. Næste gang det sker kunne du jo prøver, at tilbyde mad og se om det hjælper.......

Ja, jeg har jo en flatcoat på 30 kg og yorkshire terrier på 2 kg og det er helt uproblematisk. Nikka er meget forsigtig med My og løber aldrig efter hende og ligger sig ned når de skal lege - så det kan sagtens lade sig gøre. Der er et par situationer, som kræver opmærksomhed og det er når Nikka leger med andre store hunde så ser de ingenting eller når Nikka løber efter bold eller pind(men det er nu ikke kun farlig for små hunde, Nikka løb ind i min datter hvilket resulterede i et brækket ben) men generelt set er de begge gode til, at passe på. Din hund er noget yngre end Nikka var da vi fik My, hun var 5 men til gengæld er der nok noget mere "knald" på en flatter end en golden.

Baldrian og en trøje med "duft" det må afprøves på en tog tur;-)

Nej, det er ikke Nikka der skal med ud at flyve, 30 kg hund i en håndtaske det går nok ikke:mrgreen: My er en yorki på 2 kg og ja hun skal vænnes til, at være i den lukkede taske men jeg er i tvivl om hvordan jeg lære hende det? Hun er jo glad nok for sin (åbne) taske men bryder sig ikke om, at være der når den er lukket og ikke helt tæt på mig! fødderne tæller ikke i hendes verden, forståelig nok;-)

My skal med på sommerferie og vi skal flyve derned. Normalt ville jeg jo tilvænne hende langsomt med små ture. Det er jo ligesom ikke muligt så her tænker jeg, at tage hende med i offentlige transportmidler, som bus og tog. Det er hun nemlig ikke vant til og situation er lidt den samme, mange mennesker og hun skal forholde sig roligt osv. Den anden del er selve tasketræningen. Hvis de er meget strikse kommer hun jo til, at skulle være i den lukkede taske i 5 timer og det er jo lang tid! Hun er okay glad for, at være i tasken. Og sover gerne i den når den står på gulvet. Hun er også glad for at være i tasken når vi er af sted og hun kan få hovedet ud og følge med i hvad der sker omkring hende. Hun er dog ikke specielt begejstret for, at være i en lukket taske men acceptere det dog i ca 20 min, HVIS tasken hænger på min skulder og jeg går rundt. Med det samme jeg sætter tasken på gulvet ved mine fødder, begynder hun at pive og grave for at komme ud:( Så jeg har brug for gode ideer til hvordan jeg kan vænne hende til at være i tasken mens den står på gulvet ved min fødder og er lukket. Det skulle jo gerne være sådan at hun føler sig tryg i tasken og kan slappe af. Jeg har dog lidt på fornemmelsen, at det måske ikke bare er et spørgsmål om, at vænne sig til tasken men også om, at hun skal være lidt mindre "mor" syg. Hun ligger nemlig altid hos mig og kunne aldrig finde på, at ligge sig på gulvet ved mine fødder hvis jeg sidder i sofaen. Alle gode råd og ideer modtages med kyshånd! og vi har små tre måneder til projektet.

Stort tillykke med din lille Cupcake!!!! han er da godtnok en lille lækkermås:mrgreen: Jeg har aldrig set en Biewer yorki i virkeligheden, men på billeder er de da helt uimodstålige! Og det lyder jo til det går rigtig godt med ham, held og lykke med det hele!

Hvor er de dejlige begge to:hjerte: er især vild med billed nr 2, hvor den lille virkelig må ligge hovedet tilbage for, at kunne kigge op på den store! noget i stil med hvordan vi andre ser ud når vi rigtig skal se skyskraberne i New york:mrgreen:

Ja, sådan en har jeg også og det er ikke nemt:cry: Men der er dog en ting der er værre og det er en altædende og kronisk sulten hund, sådan en har jeg nemlig også

Man opnår nok aldrig et nært forhold til sin hund hvis man ikke arbejder og beskæftiger sig med den og jo mere man er sammen jo stærkere bliver båndet. Min gamle hund blev 15 og jo ældre han blev jo stærkere blev båndet. Vi havde ham i 7 år inden der kom børn og han har været en del af alle de vigtigste begivenheder i mit liv. Jeg fik ham 3 uger efter jeg flyttede hjemmefra så han var der da jeg blev gift, blev færdig med min uddannelse, fik børn osv. Fordi jeg fik ham på et tidpunkt, hvor jeg ikke havde så mange andre forpligtigelser er han også den hund jeg har trænet mest med og han var da også super dygtig. Og også den hund der har fyldt mest i mit liv. Jeg savner ham stadig og han er den hund jeg har holdt mest af hvis man kan gøre følelser op på den måde. Men mit forhold til My er bare anderledes, jeg kan simpelthen ikke sætte de rigtige ord på. Det har ikke noget at gøre med hvor meget jeg holder af hende eller hvor "tætte" vi er, det har mere noget at gøre med.....kemi måske, gensidig forståelse..... ja noget der ikke rigtig kan beskrives med andre ord end soulmates. Der er nok ikke nogen "logisk" forklaring!

Jeg har haft fornøjelsen af, at bo sammen med tre hunde. De to har jeg endnu mens den første er død. Alle mine hunde har været/er højt elsket og de har hver især bidraget til, at gøre mit liv rigere. Lige nu bor jeg sammen med Nikka og My. Nikka er min drømme hund - hun er klog, lærenem, venlig, livlig, social, modig, legesyg, glad, børnenes gode kammerat, smuk, ja alt det jeg håbede på inden vi fik hende og så lidt til, ja jeg kunne blive ved for hun er så fantastisk og alle elsker hende for hendes helt fantastiske væsen. Og så er der My, hun er også rigtig dejlig men helt anderledes. Der er mange hensyn og tage til hende. Hun er lidt nervøs og sky, bliver let utryg og bange, hun er reserveret overfor de fleste både mennesker og andre hunde, meget selvstændig og stædig men også klog og lærenem når det passer hende, udpræget jagt og vagt instinkt. My passer meget dårlig på mine ønsker til en hund og er meget langt fra det jeg læste mig til om racen inden anskaffelsen. Hun er ikke en stor hund i en lille krop, ikke en modig og glad lille "fyr" tværtimod. Hun kræver fantastisk meget omsorg og tryghed og jeg skal i alle nye situationer, gæster, besøg, møde med andre hunde osv være på stikkerne og læse hendes signaler og hjælpe hende. Men alligevel er hun blevet min soulmate, vi er bare på bølgelængde og jeg fornemmer hendes sindsstemninger og hun mine. Mit forhold til hende er andreledes end det jeg har/ har haft til mine andre hunde. Ikke at jeg holder mere af hende end Nikka vi har bare en anden "kontakt" det er rigtig svært, at forklare:???: Det jeg egentlig ville med dette indlæg er bare at høre om andre har haft dette nærmeste "overnaturlige bånd" til jeres hund/hunde? denne følelses af, at vi altid har kendt hinanden? My er kun 1,5 år gammel men jeg føler vi altid har været sammen, jeg kender hende bedre end Nikka på trods af, at Nikka er totalt ukompliceret og forudsigelig, det er både dejligt og lidt skræmmende!

Har du bestemt dig biewer eller yorki?

Jeg oprettede, for noget tid siden en tråd, den hed fordomme, i slutningen er der nogle opskrifter på hunddækkener. Jeg har lige lavet et til My og det fungere rigtig godt. Når det handler om hundetøj synes jeg det er ligegyldigt om der er lommer eller flæser men pasformen er rigtig vigtig. Og så synes jeg at hætter er meget generende for hunden, den sidder som en "klump" i nakken og hindre hundens bevægelses frihed. Nogle hunde bryder sig heller ikke om, at få trukket noget over hovedet så her er dækkener bedre end trøjer.