Missing

Det er Geel skov da vist også

Det har han alle dage været

:hjerte: :klap: Sikke mange gode billeder af mine drenge Det ser ud som om Egon har gebis Andre end mig, der kan se, at der er to sæt tænder? Et helt oppe og så de skarpe :sjov:

Øv Geel skov er så ikke en af de små mudderpladser, men faktisk en skov, hvor man sagtens kan gå en længere tur. Jeg har kun været der 2 gange, og det er mange år siden dog.

Ja det kan jeg godt følge. Det er også derfor, at det er svært at svare på, når jeg kun ser "nyere dage" her. Jeg ville heller ikke turde lade min store hund sidde udenfor en butik. Af frygt for nogen skader ham eller nogen nupser ham.

Jeg kan også virkelig mærke, når jeg bruger den driftsmæssige belønning. Han er så meget PÅ bagefter uanset hvad. Jeg ved så, at han hurtigt kan kamme over i for meget, så der er også en klar begrænsning på. Men han ved aldrig, hvornår og hvor meget, så jeg har ofte god kontakt. Jeg elsker de små tricks. Det er noget af det, jeg lægger fokus på hos mine kursister. Det er det, der skaber båndet og samarbejdet efter min mening. Det gør det andet nemmere. Min hund kan overraskende lidt lydighed og alligevel er han nem og lydig

Det er sådan en hyggelig tråd at følge med i. Altid mange gode billeder Ja den er meget bleg

Umulia: Mht gårdbutikken, der er det lidt svært. For var det "her i området", så er der mange, der kommer forbi hele tiden og jeg ville ikke binde min hund af. Men jeg ved, du bor på landet, og der er det nok anderledes. Men altså jeg vil heller ikke sætte min hund ude foran bageren. Jeg stoler ikke på de tosser, der kommer forbi med/uden hund. Jeg tror, det jeg mener er, at ejeren at labben var helt galt på den, men hvis jeg var dig, ville jeg ikke have bundet Oluffen af i det hele taget. Men det er set ud fra, at jeg ikke ved, hvor mange der kommer sådan et sted og hvem der lige kan dumpe forbi.

Det virker at råbe DEN SMITTER! Det råd har jeg givet en venindes søster og for første gang nogensinde, kan de gå i fred Trines Haps? Undskyld, kunne ikke lade være Se, dét giver mening for mig. At hvis man har sin hund i snor og en løs hund kommer løbende mod en, så slipper man snoren. Det gør jeg selv, da min så har langt bedre mulighed for at udtrykke sig/samt stikke af, hvis det bliver nødvendigt. Det er selvfølgelig optimalt, at det slet ikke sker, men klart den bedste løsning for os, når det gør.

Jeg synes også, det ligner sådan noget unghunde-acne. Det plejer, at forsvinde igen uden medicinering også, så vidt jeg ved.

Hvor ER han sød med sit æble Han ser bestemt ikke fjollet ud. Han ser så kyssebar ud :hjerte:

Men dejligt spam :hjerte:

Det er der da slet ingen der gør

Ja især Hello Kitty plaster :slem:

Nej hans næsebor er hakket. Der er lige mærket efter en lille spids hjørnetand (Lapp'en) Det var en lettere hys lille tæve, som ikke mente, han skulle gå forbi, der hvor den legede med sin søster. Hun stoppede, fordi ejeren stoppede hende. Buzz virkede ok, dog temmelig blødende. Min datter mente bestemt, at jeg skulle putte plaster på Buzz snude Han var heldigvis også i selskab med rare og knapt så hidsige hunde. Men uanset hvad, så tager vi lige en pause indtil hans ben er kigget efter. Han holder helt sikkert igen, selvom han ikke halter (han fik muligvis et menneskeknæ ind på siden af sit bagben sidste uge. Jeg så ikke helt, hvad der skete, da jeg var lidt mere optaget af at redde børn fra ustyrlig hund, så jeg havde ryggen til)

Oluffen: :ae: Buzz har lignende mening om finske lapphunde lige nu

Hvad er Cacib?

"Sælges til højest bydende. Minimum pris dog 1000,- pr krølle"

Ja, hun er fin :hjerte: Hvornår skal hun rykke op?

Tillykke. Hun er da begyndt at "hænge mere sammen" nu :5up:

I går mødte børnene, hunden, manden og jeg en dame, der kom gående med 2 hunde. Min mindste pige på 3 går hen til damen og siger: Jeg har kun en hund Damen svarer: Det er også rigeligt, så bliv du bare ved med det Jeg går ud fra, at den dame mente, at 2 er for mange Nå, men for mig selv, er det nok 2. Andre må have så mange hunde de lyster, så længe de ikke generer nogen og hundenes tarv varetages.

Har man først mødt den rigtige pudel, så er man overbevist for life

Og ellers har du jo selvfølgelig nævnt for opdrætter, at du står klar :blink:

Hvor ser det hyggeligt og fredeligt ud Aika ligner bestemt en, der er faldet godt (og hurtigt) til :hjerte:

Jeg har prøvet at vælge efter udelukkende mine præferencer og jeg har prøvet at vælge efter den hund, der var i hjemmet. Nu gik det første temmelig godt, da min daværende hund var ret god - så længe den anden var en tæve. Trods sin ringe størrelse, legede han fint med den store race jeg valgte. Ak ja, jeg var meget ung dengang. Senere valgte jeg, i forbindelse med andre hunde, at kigge 100% på den hund vi havde. Han var meget speciel og havde et virkelig dårligt hundesprog. De fleste hunde anså ham vist for at være sprogmongol og ofte kom der dumme konflikter (grundet han usikkerhed, smerter i hans ben (som vi senere fandt ud af)) Efter hans bensmerter var behandlet, var han en langt bedre hund i forhold til andre hunde, men han havde stadig svært ved alle hunde. Vi var ikke i tvivl om, at hund nr 2 også skulle være "støttepædagog" og have klare signaler. Det var vigtigt, at hun var mild, nem og overbærende (ikke at hun skulle tromles på nogen måde) Det skulle være en voksen hund. Jeg kiggede på mange hundeannoncer og var forbi flere internater, men kunne godt sige nej tak. Det skulle være den rigtige, eller også ingen. Vi fandt en annonce, der lød helt rigtig. Intet billede, men jeg var også ligeglad (blandingens racer stod der, så jeg havde en ide om størrelse) Vores hund var med ude, da vi mødte hund nr 2 første gang. For hvis kemien ikke havde været der mellem dem, så havde vi aldrig fået hende. Der var den bedste kemi helt fra starten og indtil vores hanhund desværre ikke kunne mere (benene igen), så var de de bedste venner, der aldrig havde en konflikt (ooooog nu skal jeg så åbenbart have "jeg savner"-tårer igen) Lang smøre for at sige, at jeg altid vil vælge ud fra den hund, der allerede er der (men så indenfor de racer, jeg selv kan lide/der kan det, jeg gerne vil)