conkne

Jeg - eller vel mest Kunak - har haft meget glæde af Lisbeth Hjerrild (veterinærsygepl. og massør) i Varde og deres kiropraktor..... Thomas, tror jeg han hedder, så jeg ville ikke være tilbageholdende med at kontakte dem

Jeg vil rigtig gerne vide, HVORFOR tomater virker

Jeg tror ikke, det er tilfældigt, du får problemerne nu, hvor din hund har den alder, den har - nu er den næsten voksen. Men der er kun én løsning i øjeblikket: LINE PÅ altid - den må ikke få chancen for at ignorere dine kommandoer, for så lærer den lynhurtigt det. Og så skal I til lydighedstræning

Du skriver i dit første indlæg: " Vi har ni træner i 2 mdr med det" Jeg tror, det er dette Bernerazuro mener - det gjorde jeg også selv første gang men du mener vel: Vi har nu trænet....

Nu ved jeg ikke, hvor meget erfaring din dyrlæge har med genoptræning; men jeg ville tage en snak med en fysioterapeut - de ved alt om den slags. Ellers synes jeg bare, det er så dejligt, at han har fået et hjem, hvor man gider ham. Ønsker jer alt det bedste.

Bor selv lidt langt væk (Esbjerg) ; men måske skulle du begynde med en lidt mindre hund end labrador : evt. cocker/ springer størrelse. Ellers kender jeg flere Islandske Fårehunde på Fyn, som er venlige overfor andre hunde.

Jeg vi da nødig gøre dig unødvendig bekymret; men jeg ville også få taget en blodprofil. Det er i min verden en lidt mærkelig alder at få vægtproblemer til den side. Tænker også, at kløen må have en årsag. Håber det kun er et vægtproblem

For alle retrieverne gælder det, at man først skal bestå en brugsprøve, for senere at kunne komme på markprøve. Prøven er egentlig meget simpel - blot må man huske, at der bliver skudt for hunden - det er jo en jagthund Regler for alle prøver kan ses på Dansk Retriever Klubs hjemmeside. Der findes, foruden B- ( som er en tilrettelagt prøve ) og A-prøver ( som er en rigtig jagt ) også C-prøver. De er uofficielle og kan mest sammenlignes med skuer (udstilling). Det er altid et godt sted at starte, fordi man kan få al den hjælp undervejs, man har brug for. Derudover kan jeg kun anbefale dig at tage ud og se på prøverne. Der er med garanti også noget at se på i Region Nordjylland. Der skal både apporteres vildt, hunden ser blive kastet (B- og C-prøver), og der skal apporteres fra et frit søg, hvor hunden ikke har set noget i forvejen. Lydighedsmomenterne er ikke svære for en LP-hund - der er jo tale om praktisk anvendelse - om end dirigeringerne i de højere klasser kan være særdeles imponerende.

Min hund har i januar parret en svensk tæve, og i vores mail-veksling forud formulerede tæveejeren det også: "at du vil låne os ....". Alligevel var der ingen tvivl om, at hun mente, at vi ville stille den til rådighed. Og ellers er det jo, som Aussiepower skriver, din hund og dig, der bestemmer. Jeg er hver gang kørt til tæven for at parre; men det mest normale er, at tæven kommer til hanhunden. Situationen, som PBC beskriver er meget brugt i nogle kredse; men så vigtig for avlen vil min hanhund heldigvis aldrig blive

Vi har tilmeldt os Dyrefondets sikkerhedstjeneste. Vi har nemlig ingen børn eller anden nær familie. Jeg har et par nevøer bosiddende i andre byer, så de ville bestemt ikke opdage, hvis vi kørte galt og ikke kom hjem. Når Dyrefondet bliver kontaktet ( vi har begge et kort i pungen ), tager de ud og sørger for, at der bliver taget hånd om hundene. Vi opdaterer hvert år et oplysningsskema, for ens dyr ændrer sig jo også. F. eks. ville jeg synes, det var forkert at aflive en ganske ung hund, ( hvis det allerværste skulle ske med os ) hvorimod jeg ville være ked af, hvis jeg havde en hund på måske 13 år og lidt reserveret overfor andre, at den skulle skifte hjem.

Nej, det burde det ikke, med mindre hunden, efter din springkommando, bliver siddende, fordi du "glemte" at kaste noget :hmm:

Jeg tænker islandsk fårehund - de kan i hvert fald være meget samarbejdsvillige. Din mand behøver heller ikke være bange for, at den skal løbe væk fra ham, hvis han har den med på arbejde - den vil formentlig ligge under hans stol Så får han også lidt spidshund igen.

Det er sælgerne, der skal gøre noget. Det er alt for nemt at få/ købe et dyr. Mange mindre dyr bliver nærmest foræret væk - og så har de ingen værdi.

Det bedste er, at de næsten alle ser ud til at ha' det rigtig sjovt. :banan:

Min labrador klipper jeg aldrig - jeg tror, han selv slider hårene, for de er aldrig lange. Islandshunden derimod klipper jeg hver måned. Især her om vinteren kan sneen "klumpe" i hårene. Det forestiller jeg mig må gøre ondt. Jeg klipper, så hårene flugter trædepuderne - ikke op imellem.

Træn meget kontakt med ham - det koster mange godbidder; men de er givet godt ud. Når du så ser, der kommer en anden hund, forlanger du kontrakt fra hunden, inden den begynder at interessere sig for den anden hund. Du går naturligvis aldrig tur uden (gode!) godbidder. Hvis du kommer i en af de dumme situationer, hvor han er begyndt at gø, så vend dig om og gå væk fra situationen. Lad ham så vidt muligt ikke træne "at gø ad andre hunde" Jeg ville ikke rykke i linen eller skælde ud. Den positive kontakt vil han meget hellere.

Kunne lyde som om, det er elmeblade. Vores hunde - også dem vi havde tidligere - har altid været meget glade for elmehækken. Det er lige fra de helt spæde blade i foråret til de halvvisne blade, de kan plukke af nu. Jeg har altid ment, det var fordi, de kunne lide smagen - jeg kan da f. eks. også lide elmens frugter (manna)

..... men klip forsigtigt. Har desværre set eksempler på, at man har klippet i huden:cry:

Lyder som om, det går bedre - jeg mener, når du sådan kan joke med det :5up:

Puh-ha Rikke. Det var da en værre omgang..... og hatten af for dig at du holdt ud! Og tusind TAK!!! for dine mange råd - og så krydser vi selvfølgelig fingre for at vores tilfælde ikke bliver en gentagelse af jeres. Håber det bedste for Møffe.

Tusind tak, Doberfan! Det er rigtig dejligt at høre. Ja, vi er meget opmærksomme på, at han skal holdes i fuldkommen ro i 8 uger. Det er godt nok svært med en hund, der normalt løber 7 - 8 km hver dag. Vi går nogle små godbidspor i haven i meget kort line; men han er en meget erfaren sporhund, som ikke regner 1000 m spor for noget - det var vist også svar til dig, Dorte: der kan vel kun være tale om Kunak

Min hund er fredag blevet opereret i sit knæ for et delvis overrevet korsbånd. Den er opereret med TTA-teknikken. Jeg har set videoer med hunde, der er opereret for 4 - 6 mdr. siden; men er der nogen af jer, der har erfaringer med hunde, der er opereret for 4 - 5 år siden? Det er jo mindst lige så interessant, hvordan de har det på lang sigt.

Min hund fik konstateret struvit-krystaller for godt 3 år siden - da var han knap 3 år gammel. Vi begyndte også med et Royal Canin produkt til at opløse krystallerne; men siden har han kun fået Nutra Gold Adult, og han har virkelig ikke haft problemer siden. Godbidder i enhver afskygning deler vi rundhåndet ud af - no problem :banan: Fremtiden behøver altså ikke se så sort ud.

Jeg tror, du gør dig lidt unødige bekymringer. I den allervarmeste middagshede behøver man jo ikke slæbe hunden med rundt på gaderne. Jeg synes, I skal vente og se, om det bliver et problem.