Lykkeliv

Jeg bruger kønsbestemt benævnelse ved alle levende væsener som jeg kan kønsbestemme, min egen hund naturligvis inkluderet. Det generer mig ikke at andre folk siger "Den" om Asta, men jeg har meget svært ved det når de omtaler deres egne hunde som "Den" - nok fordi det signalerer en voldsom distance til et forhold der bør være noget af det næreste. Når de gør det, gør jeg et ekstra nummer ud af får sagt han/hun om pågældende hund rigtigt mange gange - nogle fatter pointen, andre den'er lystigt videre

Der er kun 1 billede - nå, nu kom der to! Egentligt for dårligt at jeg aldrig har set hvor du bor... :hmm:

Her kan man også leje ferielejligheder i det meste af Europa, hvor hunde er tilladt Ferie med hund, lej hus, villa, herrgård, europa - INTERHOME

Astagatoren og jeg huserer her: 180 kvm hus og lige under 1000 kvm grund. Hele baghaven er indhegnet til hundebrug, hvorimod indkørsel og forhave kun er omkranset af en hæk. Vejen her fyger også til ved selv den letteste brise - ret belastende!

Jeg har det på samme måde... Men jeg har da en idé om, at det betyder noget at man er der. Og jo, det er ubehageligt at se hunden blive livløs, men det tackler man jo bare som det kommer

Det er min erfaring at det bliver sværere og sværere at rette op på forholdet, jo flere skader de får lavet på hinanden, så det er godt at høre at de ikke bider for at bide på nuværende tidspunkt. Jeg vil råde dig til at forhindre konflikter hundene imellem inden de overhovedet starter ved at være forudseende, og selvfølgeligt stoppe dem HVER gang der er optræk til noget - hvilket jeg jo kan høre at du allerede gør. Herudover vil jeg forsøge at skabe aktiviteter de to kunne lave sammen, tage dem ud og gå tur kun de to, træne osv. for både at skabe et styrket sammenhold og genopbygge tilliden. Herudover er jeg desværre blank. Da Stella og Asta stadig delte hjem, gjorde jeg alle de ting og mere til, og det hjalp rigtigt fint på vores situation. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har fået dem på talefod ovenpå endnu en tur, men på en eller anden måde havnede vi altid ved status quo - nemlig at de hadede hinanden.

Det er jo svært at sige hvorfor de slås, det kan være uorden internt i flokken, eller simpelthen bare dårlig kemi hundene imellem - baseret på at der har været "lidt" tidligere, hælder jeg til det sidste (selvom det er svært at vide når man ikke kender individerne) Er det kemien den er gal med, kommer du hverken frem eller tilbage med sterilisation, desværre Omvendt kan det også handle om "flok fnidder", i og med Pumpkin nu er blevet voksen og skal prøve at udfordre autoriteten, om det kan løses med sterilisation, ved jeg ærligtalt ikke. Bidder de hul når de bliver uvenner? Eller holder de sig til "skæld ud" og markeringer? Uanset ville jeg gå ind og tage styringen med situationen, og formidle til Pumpkin at hendes adfærd ikke er acceptabel, ved fx at gå ind foran hende, sige nej, skubbe hende væk eller hvad du ellers har af grænsesættende signaler. Jeg brugte meget at bede den konfliktsøgende om at gå væk, ud eller lign. Da det blev værre holdte det op med at fungere, men det hjalp at gå imellem og bede dem om at gøre noget andet - dække dem af eller lign.

Enig heri Jeg har et "Hund i hjemmet"-klistermærke fra DKK påklistret min dør og det kunne ikke falde mig ind at rende rundt og tage det af og på - jeg har altså bedre ting at bruge min tid på

Ja, så længe hunde er tilladt på stedet. Under besøget skal man naturligvis sørge for at hunden ikke opfører sig uhensigtsmæssigt ved at larme, urinere på gravsteder o. lign.

Fantastisk indlæg :5up: Jeg har også stået i den ubeskriveligt triste situation det er når to tæver har fået opbygget et uopretteligt fjendskab til hinanden, og selvom jeg nu kun står tilbage med én hund, så kan jeg nikke genkendende til mange af de ting du beskriver - nemlig hvad der sker, når den tilbageværende hund på ny skal finde sin egen plads i flokken. Det er min oplevelse at der også her er forekommet ny adfærd hos Asta, og i starten også en lille usikkerhed overfor fremmede - i vores tilfælde både hunde og mennesker, som hun nu skulle møde på "egen pote". Det er desuden i høj grad gået op for mig, hvor meget Stella havde opdraget (og begrænset) Asta, i og med hun efter Stellas omplacering prøvede sig frem med ting hund aldrig tidligere havde gjort... Nogle mere hensigtsmæssige end andre Jeg kan i høj grad sætte mig ind i dine følelser og forstå du er så obs på deres adfærd nu, ligesom jeg også kan forstå dig når du skriver at du aldrig mere skal have to tæver sammen - jeg har det på nøjagtig samme måde. Jeg kender ikke dine hunde, men udfra hvad du beskriver synes jeg ikke der er noget alarmerende i det du beskriver. De to skal have reetableret en "orden" og set hinandens grænser, du kan gøre noget - hvilket du jo allerede beskriver, når du fx. afviser besidderisk adfærd - men det er min klare holdning (også ovenpå min egen lille tæve-tæve tragedie) at man i mange situationer bliver nødt til at slippe tøjlerne og lade dem finde ud af det indbyrdes Held og lykke med det og :ae: til Jer alle

Asta sover i sengen på min højre. Hun ligger på ryggen splattet helt ud, op af siden af mine ben En sjælden gang imellem går hun i sit bur, om det er fordi hun får det varmt eller fordi hun ved at hun bliver bedt om at gå derind hvis hun vågner om natten og begynder at gå rundt eller larme, ved jeg ikke Engang havde hun en god idé om at hun skulle sove imellem min kæreste og jeg, den idé fandt vi ikke halvt så fantastisk som hun gjorde, så hun fik begrænset sin plads og holder sig nu på min højre side

Jeg har absolut heller ingen forstand på det, men jeg har da dyrlægens kommentarer til Asta's billeder at sammenligne med. Generelt synes jeg der er en del skygge i begge skåle, hvilket så vidt jeg har forstået indikerer en del slid. Asta's var til sammenligning meget klart optegnede i begge sider og sluttede pænt til benet. Der hvor de vrider i ham, ser det ud som om skålen er slidt i en sådan grad, at benet kan poppe ud - det er ikke meningen og er så vidt jeg har forstået det voldsomt smertefuldt for hunden. Men igen, jeg er ikke dyrlæge og vurderer derfor kun på hvad jeg har fået fortalt

Nå der kan man bare se, så lærte jeg også noget nyt i dag Personligt er jeg da glad for mit komfur med glasplade og touch, men jeg ville dræbe for at få gas-komfur igen

Det er vel de færreste der har de der gamle dreje-knapper på komfuret, er det ikke!? Dem ved jeg i hvert fald ikke hvordan man børnesikrer! Vores har to knapper man skal trykke på samtidigt. Når man har gjort dét, vil komfuret ingenting før man har holdt fire andre knapper inde i 5 sek

Alt efter hvor samarbejdsvillig dyrlægen er, så kan du få dem delt op per "sygdom" eller i to dele... Ingen af mine har reageret, men Gudrun foreslog mig det engang med Stella-trolden fordi hun var medtaget ovenpå en omgang kennelhoste og vaccinationen skulle gives fordi vi skulle et eller andet hvor jeg var overbevist om at papirerne skulle tjekkes.

Stakkels stakkels hunde og ejer! Hun må have svært ved at tilgive sig selv... også selvom ejer på ingen måder kan bebrejdes i denne sag. Ikke ligefrem en historie der gør det sjovere for mig at forlade min hund hver morgen Heldigvis har gatoren ikke adgang til komfuret, hun har soveværelse og badeværelse til sin disposition. Herudover har jeg ikke ting stående hist og pist på køkkenbordet...

Jeg ville vente på frivillig kontakt og sætte signal på det, fulgt af godbid og så ellers gøre som du siger, flytte det ud i situationer der er mere og mere udfordrende. Vælg noget der er naturligt for dig at sige. Mit "Se her" er kommet foræret til mig, fordi det var et udtryk jeg brugte - uden at tænke over det - hver gang jeg gav hundene noget lækkert. :ae: I gør jo det helt rigtige, så det er jo bare at arbejde videre med det. Hvis det ikke er adfærd I ønsker er det rigtigt dumt at lade stå til nu her "bare fordi det er en fase".

Ang. kontaktordet så synes jeg man skal passe på med at have hundens navn som primært kontaktord, fordi man nemt kommer til at udvande det. Jeg ved ikke med dig, men jeg er ret god til de der Asta-sit, Asta-nej, Asta-dit, Asta-dat... Og oveni dét, kommer så også al den småsnak hvor ordet Asta også naturligt indgår. I kan sagtens bibeholde Motor som kontaktord, men jeg ville overveje at indarbejde et andet også - noget som ikke sådan bliver udvandet af daglig brug. Mit er "Se her", og det virker selv når der er katte i farvandet - fordi det aldrig bliver misbrugt, som ordet Asta gør Ang. det med at være alarmerende, så KAN det også godt bare være en fase. Uanset så ville jeg da begrænse det, hvis det ikke er noget I ønsker skal udvikle sig.

Så har du ikke trænet det godt nok Kan du ikke fjerne ham? Altså tage ham væk og ind i et andet rum og forsøge at etablere kontakt der?

Tak for tilbud, men jeg kunne nok ikke undvære sorte sambo når det kom til stykket For udover at være belastende og larmende, så er hun også verdens dejligste og kærligste vovhund :hjerte:

Kan du ikke gå ind foran ham indenfor også? Og evt. bruge kontakt ord hvis du har et sådant?

Skøn? Vil du have hende? Jeg kører kampagne lige pt., så du kan få hende ganske gratis, mod at du lover at tage dig godt af hende og give hende et kram om dagen - mindst Fylder 2 i Juni, så jo, jeg tror det er et sammen fald

Jeg ville aflede i situationerne med vinduet, find noget han slet ikke kan modstå.. Når I er ude, ville jeg gå ind og blokere for ham med din krop og stoppe ham ved gentagne gange at gå ind foran ham og på denne måde vise ham at det ikke er noget du ønsker han skal blande sig i. Mht. at få ham til at være ligeglad, så har jeg ikke nogen løsning. Jeg kender ikke hunde der er ligeglade med hundeslagsmål og lign. De fleste blander sig ved enten at involvere sig eller ved at forsøge sig frem med konfliktdæmpende adfærd. Asta plejer for det meste at voldslikke de stridende parter og se om det ikke afhjælper situationen... lige pt er jeg dog ret sikker på at hun ville hoppe med på "legen" og bøllebanke den første og bedste tæve hun kunne finde

HA - ja, jeg kan også godt synes jeg kan blive lidt skræmmende ind imellem Naah ikke hårdt, bare en smule... trættende?... at skulle blive ved med at samle energi til at grine af hendes surrender or die indstilling til fremmede tæver, konstante letten ben OVERALT , vanvittige sult, pludselige døvhed, konstante "brok" over alt og intet og... skal jeg fortsætte? Jeg var nødt til at have hende i snor sidste træningsgang, fordi hun blev ved med at løbe hen til de andre hunde - ikke vanvittigt populært på et konkurrence hold, og temmeligt uhørt fra Asta's side. Værst af alt... Hun er ikke engang løbsk endnu, bare på vej

Du har helt ret Jeg tror bare at når man er ved at ramme 2-års mærket, så holder det op med at være sjovt og charmerende - og det har jeg vist ramt nu, hvor Asta efter at være blevet semi-fornuftig én gang, er gået i total pms mode det var ikke for at være negativ i din tråd