Lykkeliv

Arh - nu sidder jeg jo og får lyst til at råfodre igen! Allegaardenskylling.dk har lige fået et visit, men jeg BØR bare ikke kaste mig ud i det lige nu - fordi jeg ikke får det overholdt, og så er det også dumt - ik!? :hmm: Og så er det dyrt!

Jo, jeg tror bestemt det vil have en præventiv effekt, forudsat man kunne afsætte flere ressourcer til at håndhæve linepåbuddet. Selvfølgeligt vil man ikke kunne fjerne problematikken helt (Fx. blev Stella-måsen første gang gnasket i af en Amstaff der rev sig løs fra en hundekrog og løb efter os vel 50-100 meter nede af gaden og anden gang af en anden der var stukket af fra sin have) men hvad kan også det? Det ville være en fin start, bare ressourcerne følger med

Det gør jeg faktisk også - elsker sådan noget med at lave mad altså. Det er bare lige tiden der kniber Jeg ville jo også helt vildt gerne møde Luna, så det kan være det kan arrangeres en dag

Rigtigt fin hjemmeside :5up: og så kan jeg se at vi har læst de samme bøger og derfor også er enige om tommelfingerreglerne for procentsatserne

700 gram fortærer hun meget meget nemt - og betydeligt mere til også Hun bliver jo ikke kaldt Astagatoren for sjaw, vel!? Det ér super hyggeligt at råfodre, og jeg ville helt vildt gerne gøre det igen. Jeg synes bare slet slet ikke jeg har tiden til det lige nu. Al den køren rundt og planlægning og indkøb - suuk! Men måske jeg gjorde det sværere end det bør være :hmm:

Det er altså hvad jeg har gået efter Stella: 6 mnd gammel, 6 kg = 360g mad i døgnet 10 mnd, 8 kg = 480g mad i døgnet Asta: 8 uger, 5 kg = 500g i døgnet 6 måneder, 15 kg = 8-900g i døgnet Asta 19 mnd (dette fiktivt da jeg ikke råfodrer på nuværende tidspunkt) 22 kg = 700g i døgnet Det skal så tilføjes at grønt ikke er inkluderet heri, jeg endte med at fodre 100% køb, ben og indvolde uden grøntblandingen da jeg råfodrede Asta'en. Men jo, selvfølgeligt skal man kigge på hunden. Begge mine rå-fodrings forsøgsdyr har alle dage været temmeligt aktive, så de kræver måske mere end andre. Men altså, jeg kan ikke være helt gal på den, Stella har altid været i topform og Asta'en er über slank og har HDA

OT. det er mig der har flyttet tråden for dig

Det skal du være så velkommen til, personligt bruger jeg str 36, dig? Nej, det er pjat Jeg vil mene at de fleste hunde har ret godt styr på hvad de laver når de bider og når de markerer. Hensigten kan der altså sjældent tages fejl af Og hvis Stasia har været involveret i uenigheder og ikke har haft sår at vise frem som følge af disse, vil jeg vove at påstå at uenigheden ikke har været så alvorlig at hundene har fundet det nødvendigt at bide.

Jeg vil tro han skulle have mere :hmm: Asta'en vejer +-22 kg, hun skal have cirka 700 g. Hun fik så også 3% af sin egen kropsvægt fordi hun er vældigt aktiv. Sophus er i voksealderen, så skal han jo have op til 10% af sin kropsvægt, dog i hans alder vil jeg sige en 6-5% :hmm: Det er i hvert fald sådan jeg har gjort det Puha, bliver helt inspireret til at begynde på råfodring igen :hmm:

Nu er det ikke for at gå i små sko eller noget, men hvis din hund var blevet BIDT havde der været blod-dråber uanset størrelsen af modparten. Jeg tror din hund er blevet markeret på, og markeringerne havde ikke udløst blod uanset om de kom fra en Chihuahua, Labrador eller Amstaff

Jeg har ikke oplevet nævneværdige problemer af den art, jeg kaldte bare på den pågældende hund og så blev den anden tilbage - dog var der altid et menneske tilbage sammen med den "efterladte" hund. Med alene-hjemme tider på 7-9 timer i døgnet, synes jeg altså ikke de skulle forlades helt flere gange. Og dog, på et tidspunkt havde Asta det svært med at sidde i bilen alene, imens jeg lavede noget med Stella. Men det løste sig ved at hun fik lidt guf deroppe, og jeg ellers ignorerede mig igennem det.

Jeg har alle dage givet alle typer ben til hundene, og har aldrig været udsat for nogle former for ulykker. Jeg sørger naturligvis for at være i nærheden og holde øje hver gang, det er vigtigt synes jeg. Ofte får Gatoren et ben når hun skal være alene, og der tør jeg ikke med de små. I stedet får hun de store suppeben (rørknogler med marv) Dem spiser hun nemlig ikke, men nøjes med at slikke marven ud. Typisk kræver det lidt tilvænning, men mange hunde klarer den bare uden dårlig mavse eller andet

Fiiine billeder :hjerte: Jeg tror ikke det handler så meget om at hun ikke gider ham, som at hun faktisk slet ikke anerkender hans eksistens He's not worthy Men bare giv det et måned eller to! Når han når en mere acceptabel kampvægt, så skal hun nok tø op og synes han er en fest... Hvis han er RIGTIGT heldig, så skal hun også nok lære ham alle unoderne, bl.a. hvordan man stjæler fra borde og ligner en der bliver slået så man kan få flere frolic

Arj hvor ærgeligt, jeg har LIGE smidt stængerne fra mit gamle bur ud - konkluderede at de bare stod og fyldte Dem måtte du ellers gerne have arvet, de kunne med garanti have være indsat som støtte - har jeg selv brugt dem som nemlig! Øv øv øv Nå men, www.ostrand.dk har de bure til en slik, hvis du skulle ud og invistere i et nyt! Og de er betydeligt mere stabile end det du har...

Du skulle tage og læse dem, det er spændende læsning hvis bare man holder sig fra tanken om at der sikkert nok findes hundeejere der tager hendes råd til sig i deres mest bogstavlige forstand

Jeg har ligeledes svært ved at se det naturlige i den omgang Fennell foreslår :hmm: Hun har mange anderledes idéer synes jeg, men jeg vil til evigt tid huske hende som kvinden der mente at en lille terrier (Parson mener jeg :hmm:) havde alene hjemme problemer fordi han ikke kunne dominere sine mennesker når de forlod ham :klap:

Lige i dette selskab tror jeg ikke du finder mange Jan Fennell fans. Personligt synes jeg hun er tragisk på grænsen til det komiske. Hun lægger utroligt mange ”bagtanker” ind i både hundens omgang med os og vores omgang med hunden. Dels er jeg overhovedet ikke enig og dels synes jeg hele dagligdagen bliver tanden for anstrengt og kunstig efter min kop thé. Jeg har ikke behov for lederskabsritualer og underkastelse, min hund er ikke i tvivl om hvem der er lederen i vores lille flok. Det er mig der sørger for mad og vand, aktivitet, leg, tryghed og kærlighed – hvorfor i al verden skulle hun være i tvivl?

Jeg kan godt se hvad du mener Grunden til at jeg tager denne tilgangsvinkel til det er, at jeg ofte med Asta føler at vi går tur "hver for sig" - et problem jeg selv har skabt, da jeg har været meget doven mht. at gøre ting (andet end bare at gå) sammen med hende - faktisk fra hun var hvalp På denne måde håber jeg på at komme derhen, hvor vi er sammen om at gå tur En anden ting er, at jeg ønsker at mindske hendes aktionsradius betydeligt, og jeg tænker at det vil hjælpe en del, at lære hende at det betaler sig at holde sig tæt på moar. Det ville hjælpe mig meget og give mig modet på igen at slippe hende fri, hvis hun ikke løb så pokkers langt og kun ved at slippe hende mange forskellige steder og ofte, kan jeg jo få trænet indkaldet helt optimalt - sådan på sigt. Så.. det er tanken bag dét

Ja det kan godt være jeg skal gøre linen gradvist længere i denne periode God idé! Jeg tænker at jeg kan gå et stykke bag hende og smide guf hist og pist for så at pege på dem/sætte mig ind over dem, uden at sige noget - sådan at hun selv lærer at holde sig til og give mig opmærksomhed uden at jeg skal sige eller gøre noget for det. Og så kombinere det med at træne noget sjovt 4-5 gange i løbet af turen - det har jeg været rigtigt slem til at springe over Hvis hun løber linen ud stopper jeg og og går den modsatte vej... Andet jeg har glemt at tænke på? :hmm:

Næh - du er sådan en ligesom mig jeg har skemaer for alt muligt, selv rengøring Okay okay, jamen hvis jeg skulle starte det her ud, så må det være noget med at gå på marken, i skoven osv. med langline hver dag :hmm: Uge 1 er vel noget med at finde masser af godbidder i jorden, så hun lærer at det betaler sig at holde sig nær, sideløbende hermed skal jeg betinge fløjten med frikadeller, tun og hvad jeg ellers kan komme på. Fløjte = FEST. Hvor lang line :hmm: Nå, uge 2 fortsætte med at finde guffere og begynde at bruge fløjten når hun alligevel er nær mig. Sideløbende fløjtes også hjemme i stuen, haven osv. Uge 3 fortsætte med guffinding og andre sjove aktiviteter SAMMEN når vi er ude, evt. større afstand og forstyrrelser på fløjteindkaldet. Hvad synes I so far? :hmm: Går jeg mon for hurtigt frem?

Jeg har overvejet det der med at betinge en fløjte og så kombinere den med intens træning i langline. Hvor lang line skal hun have på synes I?

Ja du har helt ret - også i det med sommeren! Sidste sommer havde jeg begge hunde med nede ved stranden, der tøffede de jo bare rundt og hyggede sig imens kæresten og jeg badede og tog sol. Det kan jeg bare slet ikke til sommer :stupid: Jeg har brug for at lave et slags skema tror jeg, uge 1 skal jeg dit, uge 2 dat. Jeg får tit ikke gjort noget ved tingene, hvis der ikke er struktur på

Jeg må krybe til korset og indrømme at vores indkald på nuværende tidspunkt er ikke-eksisterende Ikke i træningssituationer, slet ikke. Så længe vi TRÆNER, tør jeg slippe hende løs på hovedbanegården - hun gør lige som der bliver sagt! Men så snart vi har frie gå-turs rammer, så går det altså galt. Det startede med vildtfært og en god portion inkonsekvens fra min side, og er nu endt ud i at "Asta - kom!" betyder kom hen til mig hvis du har lyst til det. Dette har resulteret i at hun så godt som aldrig er løs på ikke indhegnede områder længere - jeg tør simpelthen bare ikke Jeg kompencerer naturligvis for det, går længere ture eller tager hende med ud og løbe og sørger for at køre til indhegnede områder hvor hun kan være løs udover det hun er i haven. Men alligevel har det resulteret i, at hun nu er ved at være små-håbløs til det med at være løs Hun løber LANGT (meget længere end hun bør racens anvendelse taget i betragtning) og er dårligt hørende når man kalder - hvilket jeg jo overhovedet ikke har nerver til. Så nu skal det altså være, der skal gøres noget ved det. Teoritisk set ved jeg jo hvad der skal gøres - jeg ved hvad jeg ville råde mine kursister til, men det er som om det er svært at trænge igennem til sig selv. Jeg har brug for et los i røven til at komme i gang, og gerne med konkrete forslag som ikke kommer fra mit eget hovede og forsvinder ud i ingenting når jeg skal gøre noget ved det

Grådige sataner

Ja ja, metoden er til stede - det er bare aldrig lykkedes hende at fange noget som helst Det bedste hun har lavet, var at finde en muserede med nyfødte unger. Dem åd hun ikke, hun rullede sig bare i dem Det er ikke bare dig