Lykkeliv

I forhold til bilkørsel, får du bare ikke mere sikkerhed i et metalbur - med mindre dette er variocage eller et af de andre speciallavede (og megadyre) bure. Tværtimod vil jeg nok sige - for de metalbure jeg har set og selv har, krøller altså sammen ved det mindste = indeklemt og skadet hund. Mht stofbure, så vil jeg anbefale at kigge på nogen med metalstel. Dem uden klapper nemt sammen og jeg har set flere hunde nærmest gå med burene fordi de bliver så uformelige.

:ae: kan godt forstå du bliver frustreret. I har jo snakket om hund nummer 2... Kan du ikke adoptere fed chi? Eller vil moster ikke så gerne undvære ham i ædru perioder?

Men man kan vel ikke udstille en korthåret? Og dermed er enhver seriøs avl med korthårede vel rimeligt udelukket...

Nå? Jeg troede faktisk at man forsøgte at sortere dem fra, også forældredyrene, fordi det er en fejl? Jeg tror også sagtens de kunne være en god konkurrent til de langhårede. Når jeg kigger på mit pragteksemplar af en løve, er pelsen i hvert fald den eneste fejl jeg kan finde Kunne sgu da være fedt at slippe for hyppig klipning.

Hm! Måske næste løvebaby skal være en korthåret? De er godt nok fine i hvert fald!! Temperament og alting er det samme, ikke? Dt er bare pelsen der er forskel på? Bumbum - så kan man selvfølgeligt ikke avle. Og så ER der jo også den der puddel der måske skal prøves en dag. beslutninger, beslutninger - godt der er lang tid til

Flere du skal ryste tror jeg Vi kommer søndag... Altså vi, som i mig, yngel og babyløve. Vi følgs med Skipper + hendes yngel, så hvis I ser to kvindfolk rende rundt efter 2 ustyrlige tumlinger, så bare kom og sig hej :banan: Janni, vi kigger også lige forbi løvestanden - så kan folk jo også se en ikke skamklippet lydigheds-løve

Hvad sker der for Karolines outfit :scared:

Det skal da ikke "slå hårdt"... Jeg har "ofte" oplevet og "tit" tænkt. Det er sgu ikke skrevet møntet på dig eller nogen andre specifikke mennesker, udover mig selv. Jeg har selv gået i en fælde der bevirkede at min hund begyndte at have et problem for godt 4 år siden. Og når jeg så ser vel i snit 30+ forskellige hunde hver uge + læser med herinde, er det bare min oplevelse at det kan forholde sig sådan. Dermed ikke sagt at ejer er 100% ansvarlig, men at ejeren bærer en del af problemet hos sig. Hvor stor en del, er jo meget individuelt. Hvis du er nervøs for at være gået i samme fælde, kan du jo tænke over om du kunne gøre noget anderledes. Hvis du derimod tænker at det i hvert fald ikke er gældende hos jer, så kan du jo trække på skuldrene og springe videre. Der er altså ingen grund til at føle sig ramt.

Min fremgangsmåde var bare at tage det stille og roligt. Vi startede med adskillelse efter et par dage, hvor jeg bare gik ud med skraldespanden og den slags. Jeg sørgede for at huske på at lade ham være alene også uden den anden hund engang imellem, for at han også kunne forholde sig til at være alene-alene. I den første uge optog jeg lyd for at holde øje med om han pev eller gøede vedvarende. Det gjorde han ikke. De første par gange jeg tog Asta med, brokkede han sig lidt og pev et par minutter, men det ligger jeg altså ikke så meget i. Det er ok at være utilfreds over ikke at måtte komme med, det er bare vigtigt at mærke efter, om det er utilfredshed eller angst og vurdere hvordan hunden reagerer når man kommer hjem. Glæde og opkørthed er ok, vild stress peger på at man nok er gået for hurtigt frem. Så trappede jeg bare stille og roligt op. Tog ud og handle. Ind på uni til forlæsning osv. Det krævede lidt koordination, for mit barn blev passet hjemme på det tidspunkt, men barnepigen var helt med på hvordan det skulle foregå, så det var fint. Efter den første time var på plads i løbet af den uge der, gik jeg rimeligt hurtigt frem - altså 2 timer - 3 timer - 5 timer agtigt. Og det var sådan set det. Ind imellem tjekkede jeg med lydoptagelse om der skete noget hjemme, bare for at have hånd i hanke med det.

What she said! Jég har haft problemer. Men jeg er kommet videre, takket være en erkendelse af at jeg selv i høj grad var katalysator for det. Hvilket videre har ført mig frem til en konklusion om, at ejer i høj grad KAN påvirke hunden i negativ retning og sågar skabe et problem. Jeg forstår nok ikke helt at så mange føler sig ramt, men det har i hvert fald ikke været hensigten fra undertegnede.

Dejligt at det går den rigtige vej... Mht. det der med at følge efter jer. Det er ikke for at være strid eller tage modet fra dig, men er du sikker på at det er en hund I skulle have haft? Hunde er flokdyr og den mentalitet sidder i den grad dybt. Langt de fleste hunde jeg kender følger efter og befinder sig hvor ejeren er. Det er ikke unaturligt eller forkert, det er en del af det at have hund.

Det er det samme her. I og med at både mand og jeg tit arbejder (eller læser) hjemmefra, er det langt fra hver dag hundene er alene. De dage der er alene tid kan dog nemt blive lidt lange, især nu fordi der jo også lige er kommet aflevering/hentning af barn indover. Det håndterer de helt fint. Derudover er der jo også tidspunkter hvor de er nødt til at være hjemme, men lukket væk fra vi andre - fx når der er møder osv. og det er der heller ingen kny over. Højst bebrejdende blikke hvis man vækker dem fra god søvn og beder dem smutte et andet sted hen og sove

Måske I kunne købe et stofbur og have stående til ham i soveværelset? Han skal selvfølgeligt lige lære at elske det, men det plejer nu at komme hurtigt. På den måde er han sammen med jer, men uden at have muligheden for at vandre rundt eller jagte katten Det kræver lidt træning, men alle hunde kan lære at elske deres bur. Jeg har 1 bur stående i soveværelset og 1 hundekurv. Der er så meget "kamp" om at komme ind og ligge i buret først, at jeg vist snart må overgive mig og stille et mere derind Som flere andre nævner, så er det alt for meget alene tid for ham. Både generelt, men især også nu, hvor det hele er så nyt for ham og han har brug for masser af tryghed.

Enig. Når jeg stopper uønsket adfærd der er i gang ved nej, roser jeg nok som regel, men ikke sådan som dyygtig - godbid ros. Jeg tænker ikke over det, men siger nok ofte super eller tak og giver et klap eller sådan noget. Hvis jeg bruger det forebyggende, roser jeg mere og kan også finde på at tilbyde en øvelse og/eller godbid. Et godt eksempel er når jeg er til træning. Mine hunde er næsten altid løse, og jeg bruger ind imellem (oftere med Djo, næsten aldrig med Asta) a-a-a hvis de er ved at komme for tæt på en anden hund, eller jeg kan se de overvejer at lave et eller andet uønsket. Så tilbyder jeg altid en eller anden form for belønning når de kommer tilbage - typisk i form af en sjov aktivitet.

Misundelse er en grim ting, men... Håber du får en fed tur - glæder mig til at høre om det når du kommer hjem igen

Tjoh Men jeg glæder mig meget til at høre hvad du har at sige til dem på kurset!

Lige dæk er ikke en af de bedste for ham. Det andet sted hun træner, er meget glade for at træne hele øvelser ved jeg, og det er mit indtryk at han har fået dækken kædet sammen med langtidsafdækning, hvor han jo er nødt til at være langt væk fra fører og godbidder, hvorfor han gøer meget under hele øvelsen. Så han kan SAGTENS dække og gø. Noget andet er, at han godt kan finde på at nægte at udføre øvelsen hvis han er i gømode. Både dæk og plads er ikke indlært optimalt (i min optik). Forstået på den måde, at hunden ikke har et udpræget positivt billede af de to øvelser. Han udfører dem meget smukt. Når han vil.

Der er jo helt sikkert en masse ting der har en indflydelse, race, personlighed og alt det. Men noget jeg tit har tænkt, og det her står 100% for egen regning - ingen teorier at bakke op med - er at ejer har utroligt meget indflydelse. Jeg har bare ofte oplevet, både IRL, her og på egen hund, at folk som gør det med alene til en stor ting også får hunde der synes det er en stor ting. Den eneste af mine der har haft snerten af problemer i dén retning er Asta. Det tog enormt lang tid at komme op på en hel arbejdsdag, 2,5 måned eller sådan noget. Og det er så også, uden konkurrence, den hund som jeg har gjort mest ud af i forhold til alene hjemme, fordi jeg synes at det der med at der skulle være TO alene sammen var lidt stort og ukendt. Alt var skemalagt og tilrettelagt. Alene hjemme, alene med anden hund, alene i stue, alene i hele huset og bla bla bla. 1 minut af gangen nærmest, og det eneste jeg fik ud af det, var en hund der blev usikker på situationen. Da jeg fik Modjo var der flere der gjorde mig opmærksomme på, at løver (selskabshunde generelt) dårligt tåler adskillelse. Tja, måske min er speciel, men vi har aldrig haft problemer.

Hej og velkommen til. Sød hundehvalp jeg er hende instruktøren med pelshuen. Jeg var på pladsen da I startede i går - du så mig vist med min lille Löwchen hanhund der var meget begejstret for din hundehvalp Hvis jeg var dig, ville jeg overveje hvilket foder du vil bruge til din hund som grundfoder. Tholo, Eukanuba eller noget helt 3. og så holde dig til dét som udgangspunkt. Eukanuba foderet kan du jo så fx bruge som godbidder, som så kommer ved siden af det foder du fodrer med.

Jeg er enig. Især i det markerede beskriver ret godt mine tanker omkring det... Vi havde afsluttende prøve i mandags, og op til forsøgte fører sig med streng grænsesætning kombineret med ingen godbidder. Hunden reagerede ved slet ikke at ville samarbejde under prøven, og måtte trækkes igennem det meste, med mange 0'er som følge. Det er frustrerende for fører (og undertegnede at overvære), for når hunden arbejder, KAN han alle øvelser, til meget fine point endda. Han er præcis og skarp, hvilket for mig indikerer at han har et meget godt billede af hvad det er der ønskes af ham i de forskellige momenter. Men det er problematisk, at han tilsyneladende har fået et billede af, at det er okay at vælge til og fra efter for godt befindende og det gør at han ganske rigtigt på nuværende stadie ikke er klar til træning i dén forstand. Jeg oplever fører som frustreret, men jeg håber meget på at vi kan fortsætte dialogen og hun kan bringes til en forståelse af, at det er ok at han optrapper adfærden i forbindelse med grænsesætning fx. Altså at det skal blive værre for at det bliver bedre så at sige. Men det er klart, at vi er nødt til at se nogle fremskridt snart. Jeg bliver nødt til at tænke på de andre kursister, og det holder bare ikke at de skal udsættes for det der. Især nu hvor vi stadig er i hallen, hvor det nærmeste grænser til lyd-tortur Jeg gad godt at vide hvordan det er kommet dertil. Altså, f. kom jo til mig med et allerede eksisterende problem. Gad vide hvad der er sket under hvalpe/unghunde/lydighedstræningen andetsteds, der har gjort at udfaldet er blevet sådan. Edit: Hjemme kører hun allerede meget NILIF, sådan i forbindelse med mad, ud/ind osv. Men hun fortæller at han godt kan "blive fornærmet" hvis han bliver bedt om ting han ikke selv ønsker. Men han udfører tingene alligevel dér, hvilket man jo så næppe kan sige gælder når hun er ude

Men hvordan kæder du det sammen med, at den arbejder roligt, koncentreret og uden lyd, så snart der er en anden fører?

Meget bedre forklaring

Fratage hundens initiativ for en periode - altså ignorere alle tiltag, forsøg på kontakt osv. Sådan groft skitseret. Og derefter bruge opmærksomhed som belønning for god adfærd, korrekt udførte øvelser osv. Nothing in life is free

Hm, nu kan jeg ikke få side 2 til at virke i tråden :stupid: NILIF vil jeg da nævne, så kan hun jo prøve eller tænke Det er bare ikke mit indtryk, at det her er en dame der lader sig "koste rundt" på den måde. Som skrevet overfor, er det her hendes 7. collie. Det her er jo ikke en teenager der har fået sin første hund og er lost Hun siger så godt nok selv, at ham her er meget anderledes end sine forgængere og sin "storebror". Pga. gøeriet blandt andet og fordi han har mere hyrdeadfærd end nogle af de andre har haft.