Lykkeliv

Tjoh Men jeg glæder mig meget til at høre hvad du har at sige til dem på kurset!

Lige dæk er ikke en af de bedste for ham. Det andet sted hun træner, er meget glade for at træne hele øvelser ved jeg, og det er mit indtryk at han har fået dækken kædet sammen med langtidsafdækning, hvor han jo er nødt til at være langt væk fra fører og godbidder, hvorfor han gøer meget under hele øvelsen. Så han kan SAGTENS dække og gø. Noget andet er, at han godt kan finde på at nægte at udføre øvelsen hvis han er i gømode. Både dæk og plads er ikke indlært optimalt (i min optik). Forstået på den måde, at hunden ikke har et udpræget positivt billede af de to øvelser. Han udfører dem meget smukt. Når han vil.

Der er jo helt sikkert en masse ting der har en indflydelse, race, personlighed og alt det. Men noget jeg tit har tænkt, og det her står 100% for egen regning - ingen teorier at bakke op med - er at ejer har utroligt meget indflydelse. Jeg har bare ofte oplevet, både IRL, her og på egen hund, at folk som gør det med alene til en stor ting også får hunde der synes det er en stor ting. Den eneste af mine der har haft snerten af problemer i dén retning er Asta. Det tog enormt lang tid at komme op på en hel arbejdsdag, 2,5 måned eller sådan noget. Og det er så også, uden konkurrence, den hund som jeg har gjort mest ud af i forhold til alene hjemme, fordi jeg synes at det der med at der skulle være TO alene sammen var lidt stort og ukendt. Alt var skemalagt og tilrettelagt. Alene hjemme, alene med anden hund, alene i stue, alene i hele huset og bla bla bla. 1 minut af gangen nærmest, og det eneste jeg fik ud af det, var en hund der blev usikker på situationen. Da jeg fik Modjo var der flere der gjorde mig opmærksomme på, at løver (selskabshunde generelt) dårligt tåler adskillelse. Tja, måske min er speciel, men vi har aldrig haft problemer.

Hej og velkommen til. Sød hundehvalp jeg er hende instruktøren med pelshuen. Jeg var på pladsen da I startede i går - du så mig vist med min lille Löwchen hanhund der var meget begejstret for din hundehvalp Hvis jeg var dig, ville jeg overveje hvilket foder du vil bruge til din hund som grundfoder. Tholo, Eukanuba eller noget helt 3. og så holde dig til dét som udgangspunkt. Eukanuba foderet kan du jo så fx bruge som godbidder, som så kommer ved siden af det foder du fodrer med.

Jeg er enig. Især i det markerede beskriver ret godt mine tanker omkring det... Vi havde afsluttende prøve i mandags, og op til forsøgte fører sig med streng grænsesætning kombineret med ingen godbidder. Hunden reagerede ved slet ikke at ville samarbejde under prøven, og måtte trækkes igennem det meste, med mange 0'er som følge. Det er frustrerende for fører (og undertegnede at overvære), for når hunden arbejder, KAN han alle øvelser, til meget fine point endda. Han er præcis og skarp, hvilket for mig indikerer at han har et meget godt billede af hvad det er der ønskes af ham i de forskellige momenter. Men det er problematisk, at han tilsyneladende har fået et billede af, at det er okay at vælge til og fra efter for godt befindende og det gør at han ganske rigtigt på nuværende stadie ikke er klar til træning i dén forstand. Jeg oplever fører som frustreret, men jeg håber meget på at vi kan fortsætte dialogen og hun kan bringes til en forståelse af, at det er ok at han optrapper adfærden i forbindelse med grænsesætning fx. Altså at det skal blive værre for at det bliver bedre så at sige. Men det er klart, at vi er nødt til at se nogle fremskridt snart. Jeg bliver nødt til at tænke på de andre kursister, og det holder bare ikke at de skal udsættes for det der. Især nu hvor vi stadig er i hallen, hvor det nærmeste grænser til lyd-tortur Jeg gad godt at vide hvordan det er kommet dertil. Altså, f. kom jo til mig med et allerede eksisterende problem. Gad vide hvad der er sket under hvalpe/unghunde/lydighedstræningen andetsteds, der har gjort at udfaldet er blevet sådan. Edit: Hjemme kører hun allerede meget NILIF, sådan i forbindelse med mad, ud/ind osv. Men hun fortæller at han godt kan "blive fornærmet" hvis han bliver bedt om ting han ikke selv ønsker. Men han udfører tingene alligevel dér, hvilket man jo så næppe kan sige gælder når hun er ude

Men hvordan kæder du det sammen med, at den arbejder roligt, koncentreret og uden lyd, så snart der er en anden fører?

Meget bedre forklaring

Fratage hundens initiativ for en periode - altså ignorere alle tiltag, forsøg på kontakt osv. Sådan groft skitseret. Og derefter bruge opmærksomhed som belønning for god adfærd, korrekt udførte øvelser osv. Nothing in life is free

Hm, nu kan jeg ikke få side 2 til at virke i tråden :stupid: NILIF vil jeg da nævne, så kan hun jo prøve eller tænke Det er bare ikke mit indtryk, at det her er en dame der lader sig "koste rundt" på den måde. Som skrevet overfor, er det her hendes 7. collie. Det her er jo ikke en teenager der har fået sin første hund og er lost Hun siger så godt nok selv, at ham her er meget anderledes end sine forgængere og sin "storebror". Pga. gøeriet blandt andet og fordi han har mere hyrdeadfærd end nogle af de andre har haft.

Tak for alle jeres input Jeg er meget enig i, at der grundlæggende er noget galt i relationen når hunden mener det er ok at nappe i ejeren ved irettesættelse. Og nok endnu mere galt, at hun ikke reagerer anderledes på det end med Men det er på en måde, som Irene ganske vist pointerer, ikke rigtigt "indenfor mit domæne". Jeg har masser af meninger og input på subjektet, bevares, men reelle råd om lederskab og adfærdsbehandling, kræver altså at jeg ser hunden noget mere og i andre situationer end til træning på mit prøvehold. I øvrigt er føreren meget gammel i gårde, og selvom det er mit indtryk at hun værdsætter mine input til hendes vej op mod championatet og synes jeg siger kloge ting engang imellem, så tror jeg ikke jeg har ret meget... slagkraft... på lederskabsområdet. Det er hendes 7. collie så vidt jeg husker Men derfor kunne vi selvfølgeligt godt tage fat på området i træningsregi. I forvejen arbejder jeg meget med rammesætning i forhold til øvelser, så hundene aldrig er i tvivl om hvad vi vil og ikke vil se. Det du siger Siri, kan jeg faktisk godt se for mig. Den vil jeg lige arbejde lidt videre på.

Ja, det burde jeg have skrevet. ER afprøvet, resultat samme som afbinding. Hund gøer og gøer og gøer. Måske det ville virke på sigt, men det holder ikke i en rungende træningshal som indeholder mennesker uden høreværn

Love autocorrect men meningen kom igennem. Hvilket alternativ tænker du vi kan give ham? Udover at tie stille Jeg vil nødigt tilbyde ham øvelser, for det er jo dét han gøer efter tror jeg. Eller, aktivitet/godbidder/opmærksomhed generelt vel egentlig. Og husk på dét du skriver der når du ser dem senere på måneden - hun er en af deltagerne på kurset

Hikke?

Jeg kan godt følge dig. Men kursisten siger at det overhovedet ikke er et problem hjemme og han generelt opfører sig eksemplarisk. Og det må jeg jo gå ud fra passer Men hvilke tiltag vil du mene der kunne gøres hjemme, når nu hunden faktisk ikke gøer dér? Forslag? Jeg har snakket lidt med hende om det der med at lære forståelsen af "nej", men det kan han jo i mange andre situationer. Jeg har set det.

Jeg har en 3. og en 4. tror jeg - med tiden tror jeg da nok også Modjo vil blive så fornuftig at han ikke springer frem eller trækker fremad når han ser en anden hund, men pt. er han altså på en 3'er. Asta'en ville nok også være en 3'er, hvis jeg bare lod hende gøre som hun ville. Men da hun kan stoppes/styres med stemmen og jeg på den måde kan undgå at hun trækker fremad, går jeg ud fra at 4 er det rigtige svar. Når vi er på træningspladsen er begge hunde 1'ere. ALT er bare meget federe når man er på en træningsplads og almindelig pli efterlades et sted i bilen tror jeg

Ja, ideen er faktisk god. Jeg er bare lidt i tvivl om, hvorvidt den kan gennemføres :hmm: For hvordan kan jeg være tilstede og interagere tilstrækkeligt med de andre 5 kursister, med en stor collie hanhund på slæb :hmm:

Kloge mennesker, håber I kan hjælpe. Jeg har en kursist med et meget irriterende problem. Jeg forsøger at gøre det kort - ikke min stærke side Collie, hanhund. Går lydighed, DKK program, klasse 3. Dygtig og motiveret for at arbejde, med erfaren fører. Problemet består i, at gøer voldsomt til træning. Problemet er helt klart størst imellem øvelserne, hvor han stiller sig op og gøer af føreren. Højt og skingert :scared: Han galper dog også en del under øvelser, især de stationære - afdækning, sit/dæk/stå, når han kommer ud og skal stå stille i felt osv. Enkelte gange har jeg oplevet ham gø på vej ud til apport eller under søg. Problemet har accelereret igennem det sidste års tid, ikke mindst fordi f. har følt sig nødsaget til at "bestikke" ham til ro med øvelser eller godbidder, for at instruktøren og de andre kursister kan være til stede De går til træning 2-3 gange om ugen, så der er god tid til at øve sig - desværre Hjemme har de ikke problemet. Jeg har forsøgt følgende: - Nej/stopsignal. Uden virkning. - Hårdt nej, "skæld ud". Resulterer i at hunden gøer endnu mere - typisk på afstand, så man ikke kan få fat på den. - F. har taget fat i hunden enkelte gange, bare i halsbåndet og sagt nej, eller stop. Det resulterer oftest i, at hunden reagerer ved at markere på f. og derefter gø videre. Han finder sig ikke i det - Forlad træningsstedet hver gang hund gøer. Har resulteret i at fører ikke har kunnet deltage i træningen. Det er afprøvet over 14 dage uden nogen effekt og jeg kan mærke at hun ikke er så tændt på ideen længere - forståeligt. Det er også lige som om at konsekvensen er lang tid undervejs (vejen ud af hallen hos mig, og plænen det andet sted, er for lang) - Bind hund af så snart den gøer. Ikke gangbart - han gøer uden stop og ingen kan være til stede under træningen. Jeg har haft lidt succes med: - Lade legetøj eller godbid være bag hunden under afdækning og stillingsskift. Flytter fokus tror jeg, og hunden gøer mindre og til tider slet ikke. Men det fjerner ikke problemet, og slet ikke mellem øvelserne. - Skifte føreren ud. Så snart hunden fik en anden fører, gjorde den alt som den blev bedt om uden at sige et kvæk. Afdækning, stillingsskift og afbinding kunne gennemføres uden problemer. Hvis jeg holder hunden imens jeg instruerer kursisterne, siger den heller ikke noget. Højst et lille piib hen mod sin f. men kan stoppes med et roligt nej eller a-a. Nå, kort blev det ikke men håber I har læst med so far. What to do!???

Og så bare lige en tilføjelse til ovenstående... Så ér det altså bare vigtigere at få skiftet ble, vendt rundt så man ikke får liggesår, få serveret mad og hjulpet ud på toilet. Sorry, men det er det. Hvis ikke de her ting er i orden, er livskvaliteten immervæk begræset kraftigt, uanset hvor mange kæledyr af personlig værdi man end har omringet sig med.

Nu kommer jeg ingen steder mere - fordi jeg heldigvis ikke længere er i branchen. Men jeg har aldrig KRÆVET at væsenet blev FJERNET. Jeg siger, at væsenet skal lukkes væk imens jeg er til stede, såfremt det tager min tid. Der er sådan set ikke så meget at diskutere synes jeg. Hjemmeplejen er til for at passe mennesker. Mennesker de slet slet ikke har tidsmæssige ressourcer til at passe godt nok som det er. I en ideel verden var der da tid til det hele. Til at man kunne snakke med fru hansen. Og lufte hendes hund. Spørge om der er noget hun er ked af i dag og give et ring til børnebørnene for at høre om de kommer forbi i næste uge. Men sådan er virkeligheden bare ikke. Virkeligheden er, at der kun er tid til at bade hende hver 14. dag. Hvordan kan det undre at der ikke er tid til at tage sig af hendes hund!?

Måske handler det om, at vi er nogen der har prøvet at være i en hjemmepleje funktion (eller handikaphjælper som jeg selv har erfaring med) og véd hvor lidt tid man har, og hvor meget forskel en hund/kat/skildpadde der er til gene kan gøre. Ikke kun i forhold til "gene" på ens arbejdsplads, hvilket hjemmet nu engang er, om man vil det eller ej, men også i den service som man ønsker at give til borgeren. En service der, for mit vedkommende i hvert fald, bundede i ønsket om at hjælpe og gøre borgernes hverdag bedre. At jeg har forståelse for kravet der bliver stillet, bunder ikke i mangel på medmenneskelighed, men i, at jeg ved der er mange der i forvejen føler de kommer til kort i netop dét spørgsmål - medmenneskelighed. Og det bunder først og fremmest i manglen på TID. Tiden skal derfor ikke gå til en hund, hvor sød og venlig den end måtte være. Og den skal heller ikke gå på at parlamentere med den ene borger efter den anden, om hvorvidt hunden er til gene eller ej. Helt ærligt, der er ældre der kun bliver badet hver 14. dag. Handikappede men mentalt velfungerende mennesker, der dag ud og dag ind må ligge og glo op i loftet i deres seng, indtil det bliver deres tur til at blive taget op. Mon ikke tiden var givet bedre ud til dém.

Hvis du skulle ind i MIT hjem i forbindelse med dit embede Ascha, og jeg vidste på forhånd eller du ved ankomst udtrykte, at du følte dig angst eller utryg ved min skrigende unge, så ville jeg putte min skrigende unge væk imens du var der. Ind i et andet rum, med en voksen eller alternativt et afsnit F for får. Vi skulle nok finde en løsning der kunne tilfredsstille alle parter. Hvad jeg kan garantere dig for at jeg ikke ville gøre, var at stille mig på tværs, bore hælene i og holde på mit/pege fingre af alle andres mere rædsomme hjem. Fordi jeg er opdraget til at være et hensynsfuldt menneske. Og fordi jeg bliver glad når jeg oplever andre tager små tiltag, der er betydningsfulde for mig.

Klart nok - tror du virkeligt det er sådan det fungerer for de fleste håndværkere/sosu'ere/SP'ere and what not? Folk ved jo ikke på forhånd at de kommer ud til hjem med hund, og det er altså de færreste ledere der bliver glade og frohe når personalet kommer hjem og meddeler dem skal til at omlægge vagtplaner for 10 forskellige mennesker fordi man er bange for en tæppetisser. Jeg er ikke medlem af flinkeskolen, men jeg gør hvad jeg kan, for at gøre andre menneskers liv så let som muligt - særligt hvis det kræver en minimal indsats fra mig. At træne sin hund i at forholde sig i ro bag et børnegitter, så håndværkeren, sundhedsplejersken og vagtlægen ikke behøver at konfronteres med den, er så simpelt at jeg simpelthen er blank overfor hvorfor man lader være.

Sådan ser vi jo så forskelligt på tingene - jeg synes egentligt det er dig der ikke kan se ud over sin egen næse, hvis du mener at folk der befinder sig i dit hjem i embedstjeneste af den ene eller anden slags, skal tvangsindlægges til din hunds selskab.

Jamen hvis folk er utrygge ved hunden, handler det vel først og fremmest om at vise hensyn til dem, eller hvad? De er der immervæk for at udføre et job, ikke for ufrivillig deltagelse i fru. hansens egen version af fear factor.