Lykkeliv

Lige nøjagtigt! Det er nu også min førstehåndsoplevelse, at normaltfungerende hunde med en veludviklet bidhæmning ikke sådan lige kommer til at bide nogen som helst

Jamen hvis ungerne skal sidde i sofaen, kunne hunden så måske lukkes væk eller bindes af imens? Hver gang hun får lov til at stjæle, bliver vejen mod projektet længere.

Jeg ved godt det er hårdt, men hvis jeg var jer, ville jeg sørge for at gå med ham ud HVER gang, snor på og ud. Giv ham evt signal imens, han tisser (fx tististististis) og ros og beløn når han har gjort det - så lærer han hurtigt at det er dét det betyder og I behøver ikke at stå og blomstre derude så længe. På denne måde lærer I ham også at gøre det på græsset. Ud med ham hver 2. time, og hver gang han har spist, drukket og leget. Igen understreger jeg at I skal gå med ham og i snor, så han kan koncentrere sig om gerningen og ikke bliver distraheret af alt muligt andet (leg, snus, blade der flyver) Du skriver at han er meget frisk og glad, at I er nødt til at rationere hans vand og at han af og til tisser mange gange i løbet af kort tid. Det billede jeg får, er faktisk en lidt højt kørende/stresset hundehvalp, der måske ikke er så god til at finde ro og som "stress drikker" når han er oppe at køre. Sådan nogle terriere har en ret lav stresstærskel, nok især som hvalpe/unghunde og har ofte brug for hjælp til at være rolige. Hvor meget er han i ro vs. i aktivitet, og hvilke typer aktiviteter tilbyder I ham i løbet af dagen? Fat mod, det skal nok blive bedre!! Som skrækhistorie kan jeg fortælle dig at min store tæve på snart 5 år, var f*ck*ng 18 måneder om at blive renlig. Jeg havde totalt opgivet til sidst, men pludseligt, fra den ene dag til den anden, så fattede hun det. Siden dengang har vi ikke haft problemer. Hun går endda ud hvis hun skal kaste op

Aaaah, hunde der bider børn har næppe noget at gøre med om de stjæler mad eller ej, i visse tilfælde vel nærmere tværtimod. Don't bite the hand that feeds you og alting

Jeg forstår ikke helt... Altså, findes der hunde der IKKE gør den slags? Arj, undskyld, jeg har ikke andet konstruktivt at bidrage med, end at I skal lære ungerne ikke at spise andre steder end ved spisebordet. Det er reglen herhjemme, både fordi ingen af os gider mad i sofa-konceptet, men særligt fordi vi har to uvorne køtere der ville nakke whatevers ungerne sad med i løbet af nul kamma dut.

Jeg har delt din annonce på min klubs FB side - der er masser af rare mennesker i hvert fald, så måske der kunne være bid?

Han trænger faktisk til en klipning, så det må du da gerne MEN INGEN NUMSEKLIP!!!!! Problemer? Tjoh - det kan man da godt kalde det Var ved at efterlade ham ude på træningspladsen i tirsdags Arj, han er sød, dejligt og fin. Han var bare meget meget understimuleret og havde tilbragt lidt for meget tid med at være i snor på gåture og lukket væk på skift med Asta fordi hendes ben skulle skånes. Så han trak og trak og trak og var slet ikke sit seje lydige sig. Og så forelskede han sig i en mastiff dame - umage par alligevel

Så kommer der to skamklippede løver Men vi stryger lige den der med lydighed, for ovenpå den præstation han leverede i aftes, er vi vist langt fra den der prøve

See-an eller hvad!?

Mine sidder altid i samme bur, undtaget under løbetid selvfølgeligt. Har ikke oplevet problemer, men det kommer jo nok meget an på den enkelte hund

I forhold til bilkørsel, får du bare ikke mere sikkerhed i et metalbur - med mindre dette er variocage eller et af de andre speciallavede (og megadyre) bure. Tværtimod vil jeg nok sige - for de metalbure jeg har set og selv har, krøller altså sammen ved det mindste = indeklemt og skadet hund. Mht stofbure, så vil jeg anbefale at kigge på nogen med metalstel. Dem uden klapper nemt sammen og jeg har set flere hunde nærmest gå med burene fordi de bliver så uformelige.

:ae: kan godt forstå du bliver frustreret. I har jo snakket om hund nummer 2... Kan du ikke adoptere fed chi? Eller vil moster ikke så gerne undvære ham i ædru perioder?

Men man kan vel ikke udstille en korthåret? Og dermed er enhver seriøs avl med korthårede vel rimeligt udelukket...

Nå? Jeg troede faktisk at man forsøgte at sortere dem fra, også forældredyrene, fordi det er en fejl? Jeg tror også sagtens de kunne være en god konkurrent til de langhårede. Når jeg kigger på mit pragteksemplar af en løve, er pelsen i hvert fald den eneste fejl jeg kan finde Kunne sgu da være fedt at slippe for hyppig klipning.

Hm! Måske næste løvebaby skal være en korthåret? De er godt nok fine i hvert fald!! Temperament og alting er det samme, ikke? Dt er bare pelsen der er forskel på? Bumbum - så kan man selvfølgeligt ikke avle. Og så ER der jo også den der puddel der måske skal prøves en dag. beslutninger, beslutninger - godt der er lang tid til

Flere du skal ryste tror jeg Vi kommer søndag... Altså vi, som i mig, yngel og babyløve. Vi følgs med Skipper + hendes yngel, så hvis I ser to kvindfolk rende rundt efter 2 ustyrlige tumlinger, så bare kom og sig hej :banan: Janni, vi kigger også lige forbi løvestanden - så kan folk jo også se en ikke skamklippet lydigheds-løve

Hvad sker der for Karolines outfit :scared:

Det skal da ikke "slå hårdt"... Jeg har "ofte" oplevet og "tit" tænkt. Det er sgu ikke skrevet møntet på dig eller nogen andre specifikke mennesker, udover mig selv. Jeg har selv gået i en fælde der bevirkede at min hund begyndte at have et problem for godt 4 år siden. Og når jeg så ser vel i snit 30+ forskellige hunde hver uge + læser med herinde, er det bare min oplevelse at det kan forholde sig sådan. Dermed ikke sagt at ejer er 100% ansvarlig, men at ejeren bærer en del af problemet hos sig. Hvor stor en del, er jo meget individuelt. Hvis du er nervøs for at være gået i samme fælde, kan du jo tænke over om du kunne gøre noget anderledes. Hvis du derimod tænker at det i hvert fald ikke er gældende hos jer, så kan du jo trække på skuldrene og springe videre. Der er altså ingen grund til at føle sig ramt.

Min fremgangsmåde var bare at tage det stille og roligt. Vi startede med adskillelse efter et par dage, hvor jeg bare gik ud med skraldespanden og den slags. Jeg sørgede for at huske på at lade ham være alene også uden den anden hund engang imellem, for at han også kunne forholde sig til at være alene-alene. I den første uge optog jeg lyd for at holde øje med om han pev eller gøede vedvarende. Det gjorde han ikke. De første par gange jeg tog Asta med, brokkede han sig lidt og pev et par minutter, men det ligger jeg altså ikke så meget i. Det er ok at være utilfreds over ikke at måtte komme med, det er bare vigtigt at mærke efter, om det er utilfredshed eller angst og vurdere hvordan hunden reagerer når man kommer hjem. Glæde og opkørthed er ok, vild stress peger på at man nok er gået for hurtigt frem. Så trappede jeg bare stille og roligt op. Tog ud og handle. Ind på uni til forlæsning osv. Det krævede lidt koordination, for mit barn blev passet hjemme på det tidspunkt, men barnepigen var helt med på hvordan det skulle foregå, så det var fint. Efter den første time var på plads i løbet af den uge der, gik jeg rimeligt hurtigt frem - altså 2 timer - 3 timer - 5 timer agtigt. Og det var sådan set det. Ind imellem tjekkede jeg med lydoptagelse om der skete noget hjemme, bare for at have hånd i hanke med det.

What she said! Jég har haft problemer. Men jeg er kommet videre, takket være en erkendelse af at jeg selv i høj grad var katalysator for det. Hvilket videre har ført mig frem til en konklusion om, at ejer i høj grad KAN påvirke hunden i negativ retning og sågar skabe et problem. Jeg forstår nok ikke helt at så mange føler sig ramt, men det har i hvert fald ikke været hensigten fra undertegnede.

Dejligt at det går den rigtige vej... Mht. det der med at følge efter jer. Det er ikke for at være strid eller tage modet fra dig, men er du sikker på at det er en hund I skulle have haft? Hunde er flokdyr og den mentalitet sidder i den grad dybt. Langt de fleste hunde jeg kender følger efter og befinder sig hvor ejeren er. Det er ikke unaturligt eller forkert, det er en del af det at have hund.

Det er det samme her. I og med at både mand og jeg tit arbejder (eller læser) hjemmefra, er det langt fra hver dag hundene er alene. De dage der er alene tid kan dog nemt blive lidt lange, især nu fordi der jo også lige er kommet aflevering/hentning af barn indover. Det håndterer de helt fint. Derudover er der jo også tidspunkter hvor de er nødt til at være hjemme, men lukket væk fra vi andre - fx når der er møder osv. og det er der heller ingen kny over. Højst bebrejdende blikke hvis man vækker dem fra god søvn og beder dem smutte et andet sted hen og sove

Måske I kunne købe et stofbur og have stående til ham i soveværelset? Han skal selvfølgeligt lige lære at elske det, men det plejer nu at komme hurtigt. På den måde er han sammen med jer, men uden at have muligheden for at vandre rundt eller jagte katten Det kræver lidt træning, men alle hunde kan lære at elske deres bur. Jeg har 1 bur stående i soveværelset og 1 hundekurv. Der er så meget "kamp" om at komme ind og ligge i buret først, at jeg vist snart må overgive mig og stille et mere derind Som flere andre nævner, så er det alt for meget alene tid for ham. Både generelt, men især også nu, hvor det hele er så nyt for ham og han har brug for masser af tryghed.

Enig. Når jeg stopper uønsket adfærd der er i gang ved nej, roser jeg nok som regel, men ikke sådan som dyygtig - godbid ros. Jeg tænker ikke over det, men siger nok ofte super eller tak og giver et klap eller sådan noget. Hvis jeg bruger det forebyggende, roser jeg mere og kan også finde på at tilbyde en øvelse og/eller godbid. Et godt eksempel er når jeg er til træning. Mine hunde er næsten altid løse, og jeg bruger ind imellem (oftere med Djo, næsten aldrig med Asta) a-a-a hvis de er ved at komme for tæt på en anden hund, eller jeg kan se de overvejer at lave et eller andet uønsket. Så tilbyder jeg altid en eller anden form for belønning når de kommer tilbage - typisk i form af en sjov aktivitet.

Misundelse er en grim ting, men... Håber du får en fed tur - glæder mig til at høre om det når du kommer hjem igen