Lykkeliv

Tak for alle jeres input Jeg er meget enig i, at der grundlæggende er noget galt i relationen når hunden mener det er ok at nappe i ejeren ved irettesættelse. Og nok endnu mere galt, at hun ikke reagerer anderledes på det end med Men det er på en måde, som Irene ganske vist pointerer, ikke rigtigt "indenfor mit domæne". Jeg har masser af meninger og input på subjektet, bevares, men reelle råd om lederskab og adfærdsbehandling, kræver altså at jeg ser hunden noget mere og i andre situationer end til træning på mit prøvehold. I øvrigt er føreren meget gammel i gårde, og selvom det er mit indtryk at hun værdsætter mine input til hendes vej op mod championatet og synes jeg siger kloge ting engang imellem, så tror jeg ikke jeg har ret meget... slagkraft... på lederskabsområdet. Det er hendes 7. collie så vidt jeg husker Men derfor kunne vi selvfølgeligt godt tage fat på området i træningsregi. I forvejen arbejder jeg meget med rammesætning i forhold til øvelser, så hundene aldrig er i tvivl om hvad vi vil og ikke vil se. Det du siger Siri, kan jeg faktisk godt se for mig. Den vil jeg lige arbejde lidt videre på.

Ja, det burde jeg have skrevet. ER afprøvet, resultat samme som afbinding. Hund gøer og gøer og gøer. Måske det ville virke på sigt, men det holder ikke i en rungende træningshal som indeholder mennesker uden høreværn

Love autocorrect men meningen kom igennem. Hvilket alternativ tænker du vi kan give ham? Udover at tie stille Jeg vil nødigt tilbyde ham øvelser, for det er jo dét han gøer efter tror jeg. Eller, aktivitet/godbidder/opmærksomhed generelt vel egentlig. Og husk på dét du skriver der når du ser dem senere på måneden - hun er en af deltagerne på kurset

Hikke?

Jeg kan godt følge dig. Men kursisten siger at det overhovedet ikke er et problem hjemme og han generelt opfører sig eksemplarisk. Og det må jeg jo gå ud fra passer Men hvilke tiltag vil du mene der kunne gøres hjemme, når nu hunden faktisk ikke gøer dér? Forslag? Jeg har snakket lidt med hende om det der med at lære forståelsen af "nej", men det kan han jo i mange andre situationer. Jeg har set det.

Jeg har en 3. og en 4. tror jeg - med tiden tror jeg da nok også Modjo vil blive så fornuftig at han ikke springer frem eller trækker fremad når han ser en anden hund, men pt. er han altså på en 3'er. Asta'en ville nok også være en 3'er, hvis jeg bare lod hende gøre som hun ville. Men da hun kan stoppes/styres med stemmen og jeg på den måde kan undgå at hun trækker fremad, går jeg ud fra at 4 er det rigtige svar. Når vi er på træningspladsen er begge hunde 1'ere. ALT er bare meget federe når man er på en træningsplads og almindelig pli efterlades et sted i bilen tror jeg

Ja, ideen er faktisk god. Jeg er bare lidt i tvivl om, hvorvidt den kan gennemføres :hmm: For hvordan kan jeg være tilstede og interagere tilstrækkeligt med de andre 5 kursister, med en stor collie hanhund på slæb :hmm:

Kloge mennesker, håber I kan hjælpe. Jeg har en kursist med et meget irriterende problem. Jeg forsøger at gøre det kort - ikke min stærke side Collie, hanhund. Går lydighed, DKK program, klasse 3. Dygtig og motiveret for at arbejde, med erfaren fører. Problemet består i, at gøer voldsomt til træning. Problemet er helt klart størst imellem øvelserne, hvor han stiller sig op og gøer af føreren. Højt og skingert :scared: Han galper dog også en del under øvelser, især de stationære - afdækning, sit/dæk/stå, når han kommer ud og skal stå stille i felt osv. Enkelte gange har jeg oplevet ham gø på vej ud til apport eller under søg. Problemet har accelereret igennem det sidste års tid, ikke mindst fordi f. har følt sig nødsaget til at "bestikke" ham til ro med øvelser eller godbidder, for at instruktøren og de andre kursister kan være til stede De går til træning 2-3 gange om ugen, så der er god tid til at øve sig - desværre Hjemme har de ikke problemet. Jeg har forsøgt følgende: - Nej/stopsignal. Uden virkning. - Hårdt nej, "skæld ud". Resulterer i at hunden gøer endnu mere - typisk på afstand, så man ikke kan få fat på den. - F. har taget fat i hunden enkelte gange, bare i halsbåndet og sagt nej, eller stop. Det resulterer oftest i, at hunden reagerer ved at markere på f. og derefter gø videre. Han finder sig ikke i det - Forlad træningsstedet hver gang hund gøer. Har resulteret i at fører ikke har kunnet deltage i træningen. Det er afprøvet over 14 dage uden nogen effekt og jeg kan mærke at hun ikke er så tændt på ideen længere - forståeligt. Det er også lige som om at konsekvensen er lang tid undervejs (vejen ud af hallen hos mig, og plænen det andet sted, er for lang) - Bind hund af så snart den gøer. Ikke gangbart - han gøer uden stop og ingen kan være til stede under træningen. Jeg har haft lidt succes med: - Lade legetøj eller godbid være bag hunden under afdækning og stillingsskift. Flytter fokus tror jeg, og hunden gøer mindre og til tider slet ikke. Men det fjerner ikke problemet, og slet ikke mellem øvelserne. - Skifte føreren ud. Så snart hunden fik en anden fører, gjorde den alt som den blev bedt om uden at sige et kvæk. Afdækning, stillingsskift og afbinding kunne gennemføres uden problemer. Hvis jeg holder hunden imens jeg instruerer kursisterne, siger den heller ikke noget. Højst et lille piib hen mod sin f. men kan stoppes med et roligt nej eller a-a. Nå, kort blev det ikke men håber I har læst med so far. What to do!???

Og så bare lige en tilføjelse til ovenstående... Så ér det altså bare vigtigere at få skiftet ble, vendt rundt så man ikke får liggesår, få serveret mad og hjulpet ud på toilet. Sorry, men det er det. Hvis ikke de her ting er i orden, er livskvaliteten immervæk begræset kraftigt, uanset hvor mange kæledyr af personlig værdi man end har omringet sig med.

Nu kommer jeg ingen steder mere - fordi jeg heldigvis ikke længere er i branchen. Men jeg har aldrig KRÆVET at væsenet blev FJERNET. Jeg siger, at væsenet skal lukkes væk imens jeg er til stede, såfremt det tager min tid. Der er sådan set ikke så meget at diskutere synes jeg. Hjemmeplejen er til for at passe mennesker. Mennesker de slet slet ikke har tidsmæssige ressourcer til at passe godt nok som det er. I en ideel verden var der da tid til det hele. Til at man kunne snakke med fru hansen. Og lufte hendes hund. Spørge om der er noget hun er ked af i dag og give et ring til børnebørnene for at høre om de kommer forbi i næste uge. Men sådan er virkeligheden bare ikke. Virkeligheden er, at der kun er tid til at bade hende hver 14. dag. Hvordan kan det undre at der ikke er tid til at tage sig af hendes hund!?

Måske handler det om, at vi er nogen der har prøvet at være i en hjemmepleje funktion (eller handikaphjælper som jeg selv har erfaring med) og véd hvor lidt tid man har, og hvor meget forskel en hund/kat/skildpadde der er til gene kan gøre. Ikke kun i forhold til "gene" på ens arbejdsplads, hvilket hjemmet nu engang er, om man vil det eller ej, men også i den service som man ønsker at give til borgeren. En service der, for mit vedkommende i hvert fald, bundede i ønsket om at hjælpe og gøre borgernes hverdag bedre. At jeg har forståelse for kravet der bliver stillet, bunder ikke i mangel på medmenneskelighed, men i, at jeg ved der er mange der i forvejen føler de kommer til kort i netop dét spørgsmål - medmenneskelighed. Og det bunder først og fremmest i manglen på TID. Tiden skal derfor ikke gå til en hund, hvor sød og venlig den end måtte være. Og den skal heller ikke gå på at parlamentere med den ene borger efter den anden, om hvorvidt hunden er til gene eller ej. Helt ærligt, der er ældre der kun bliver badet hver 14. dag. Handikappede men mentalt velfungerende mennesker, der dag ud og dag ind må ligge og glo op i loftet i deres seng, indtil det bliver deres tur til at blive taget op. Mon ikke tiden var givet bedre ud til dém.

Hvis du skulle ind i MIT hjem i forbindelse med dit embede Ascha, og jeg vidste på forhånd eller du ved ankomst udtrykte, at du følte dig angst eller utryg ved min skrigende unge, så ville jeg putte min skrigende unge væk imens du var der. Ind i et andet rum, med en voksen eller alternativt et afsnit F for får. Vi skulle nok finde en løsning der kunne tilfredsstille alle parter. Hvad jeg kan garantere dig for at jeg ikke ville gøre, var at stille mig på tværs, bore hælene i og holde på mit/pege fingre af alle andres mere rædsomme hjem. Fordi jeg er opdraget til at være et hensynsfuldt menneske. Og fordi jeg bliver glad når jeg oplever andre tager små tiltag, der er betydningsfulde for mig.

Klart nok - tror du virkeligt det er sådan det fungerer for de fleste håndværkere/sosu'ere/SP'ere and what not? Folk ved jo ikke på forhånd at de kommer ud til hjem med hund, og det er altså de færreste ledere der bliver glade og frohe når personalet kommer hjem og meddeler dem skal til at omlægge vagtplaner for 10 forskellige mennesker fordi man er bange for en tæppetisser. Jeg er ikke medlem af flinkeskolen, men jeg gør hvad jeg kan, for at gøre andre menneskers liv så let som muligt - særligt hvis det kræver en minimal indsats fra mig. At træne sin hund i at forholde sig i ro bag et børnegitter, så håndværkeren, sundhedsplejersken og vagtlægen ikke behøver at konfronteres med den, er så simpelt at jeg simpelthen er blank overfor hvorfor man lader være.

Sådan ser vi jo så forskelligt på tingene - jeg synes egentligt det er dig der ikke kan se ud over sin egen næse, hvis du mener at folk der befinder sig i dit hjem i embedstjeneste af den ene eller anden slags, skal tvangsindlægges til din hunds selskab.

Jamen hvis folk er utrygge ved hunden, handler det vel først og fremmest om at vise hensyn til dem, eller hvad? De er der immervæk for at udføre et job, ikke for ufrivillig deltagelse i fru. hansens egen version af fear factor.

Jeg hverken overser eller er ligeglad, for ja, selvfølgeligt er det noget nogle hunde finder svært. De fleste vel egentlig, hvis det ikke er indlært. Men først undres jeg over at der rent faktisk findes mennesker der ikke træner den slags med deres hunde, igen, det er ikke svært at gøre. Heller ikke for fru hansen. Dernæst undres jeg over, at man himler op om diktatur og uretfærdighed, når det i bund og grund handler om et problem der findes meget simple løsninger på. Jeg nævner i flæng hundebur, børnegitter, snor i hund + afbinding, kong/kødben/tyretissemand til afledning imens. Det her kræver altså minimal hundetække, indsats og udgifter. Og min erfaring er typisk, at jo større deal man gør ud af tingene, jo værre bliver det. Det tror jeg faktisk du er enig i?

Oookay... Jeg synes godt nok det der er noget overdrevet. De er ikke fordi de siger kræene skal aflives, bare lukkes væk et sted de ikke går i vejen-ing? Igen - jeg kan ikke se problemet og mener i øvrigt at det bør være ganske almindelig pli at man viser ganske almindelig hensyn til hinanden.

Jeg kan nu heller ikke lige se problemet Mine hunde bliver godt nok typisk ikke lukket væk når her kommer gæster, fordi jeg egentligt har det sådan, at man skal kunne acceptere deres tilstedeværelse hvis man skal være her. Men hvis her kom en person der gav udtryk for at det var utrygt/ubehageligt for vedkommende at de var til stede, så ville de da bare blive lukket i bryggerset eller have underetagen til rådighed imens vi sad ovenpå. Når min mødregruppe er her, er hundene altid lukket væk. For deres egen skyld og for min, fordi jeg ikke stoler på at 5 tumlinger kan finde ud af at behandle dem pænt og jeg ved at jeg ville sidde på nåle hvis de skulle rende rundt iblandt dem. Hvorfor er det et problem, at lukke sin hund væk? Jeg er med på at det ikke skal være i 10 timer i streg som daglig begivenhed. Men hvorfor er det et problem for en kort periode? Hvis hunden kører op over det, handler det jo bare om, at den ikke har fået det lært? Det er heldigvis rimeligt simpelt at træne, så

Kan du prøve at uddybe?

Det tror jeg bare slet ikke er sagen hvis en golden/lab er for voldsom. Typisk er de samme størrelse og med tredobbelt glæde. Lækre hunde ellers, men de står altså godt nok sjældent særligt stille. Heller ikke som voksne.

Ja, jeg har skrevet det til dig i pb, men nu skriver jeg det lige her også - hvis nu det skulle være relevant for andre.. Med stabyen skal du være opmærksom på temperament og jagtlyst. Jeg har mødt en del, særligt danske, stabyer, der trækker sig overfor frembrusende hunde og mennesker der er "voldsomme". Og så kender jeg efterhånden til en del stabyer der ikke kan være løse steder hvor der er vildtfært og den slags - min egen inkl. I forhold til de andre krav, tror jeg også pudel (puddel?) Nej, det er nok pudel En pudel fra det rette opdræt, passer godt til dig, men det gør en Staby fra det rette opdræt også. Jeg har ikke erfaringer med pudlen, derfor holder jeg mig til at kloge mig på Stabyen. Og forhold til dén synes du skal overveje om det der med jagt er noget du kan leve med, men også arbejde med. Min er nok også i den høje ende af aktivitetsniveau i racen, og købt med henblik på samme, men jeg tror muligvis hun ville blive en smule bims, eller i hvert fald virkeligt irriterende at leve sammen med, hvis hun ikke fik et spor i ny og næ. Hun vil virkeligt gerne bruge næsen, og det går altså igen i de fleste af dem. De vil og er brand-gode til det. Mht. temperament, er Asta en rimelig ligetil og simpel hund - meget grund-glad. Hun kan ikke med underdanige og nogle yngre tæver, jeg har ikke testet om det "bare" er spillen med musklerne eller alvor. Hun er fin i deres nærhed, men jeg slipper hende ikke løs sammen med tæver der kan være usikre eller som "smider sig". Hun kan med mange tæver og har flere tæveveninder, dem stoler jeg på hende med. Hvor meget af dét der ligger i generne og hvor meget der er arven efter hende og Stellas kampe over vel tæt ved 1 års tid, skal jeg ikke kunne sige. Jeg kan slet ikke nikke genkendende til det der med at de skulle være ikke motiverede for samarbejde eller mangle drive. De er avlet til at samarbejde, og jeg har nu stadig til gode at møde en staby der ikke egner sig glimrende til hundesport. Der er en del der har problemer med hundesport og fært/jagt - altså at hunden render afsted under træning fordi den ser muligheden for jagt, men har ikke selv erfaringer med den slags. Når min Hund arbejder, så arbejder hun - og der kan faktisk rende dådyr lige forbi snuden på hende, uden at hun stikker efter. Det ér testet

Jeg tænker det samme. Min løve er glad meget glad for dem og det får han da lov til at være - han har ikke en ærlig chance for at få den tygget i stykker eller lign.

I hate you guys

*phew*

Jeg VIDSTE bare at jeg ikke skulle have sagt noget Jeg havde bare lige fået det at vide, og den veninde jeg havde allermest lyst til at skrige af grin over det med, tog ikke sin telefon, så AOI blev the next best thing. I'll never live this down