Ja, og det var en af de sværeste beslutninger i mit liv, da jeg besluttede mig for at finde et nyt hjem til min Cairn Terrier Stella, min trofaste skovtrold, træningskammerat, puttebamse, legetante :hjerte:
Alt var fryd og gammen mellem hende og min nye hund Asta. Indtil Asta's første løbetid var vel ovre og hun besluttede sig for at udfordre Stella. Stella stod fast, men Asta var størst, vægtmæssigt 3 gange så stor, og hun vandt hvert skænderi ved at smide sig ovenpå Stella og holde hende fast.
Jeg reparerede forholdet mellem dem igen og igen og igen, men hver gang det gik galt, blev det værre og værre. Begge hunde fik bidskader efter hver slåskamp, jeg blev bidt, min kæreste, min veninde og jeg kunne blive ved. De kunne gå fint sammen i ugevis, ja sågar sove op og ned af hinanden den ene dag, for derefter at ryge i totterne på hinanden den næste.
Til sidst kunne jeg ikke reparere mere, ingen af hundene kunne klare synet af den anden, og de kom op og toppes bare de skulle sidde i samme bil i hvert sit bur med tremmer imellem.
Beslutningen om at det var Stella der skulle væk var utroligt hård, men alligevel ret let. Hun er langt mere hårdfør end Asta nogensinde bliver, og selvom begge hunde var meget knyttede til mig, ville hun tackle omplacering bedst. Oveni dét kom, at jeg var lydighedsprøveinteresseret, og det var uden tvivl Asta der ville give mig muligheden for at udleve dén del af hundelivet.
Heldigvis fandt jeg et dejligt hjem til Stella her igennem HF og kan stadig følge lidt med i hendes færden Ind imellem savner jeg hende så meget at det gør ondt helt ned i maven, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den beslutning der blev truffet har været bedst for alle parter.