Lykkeliv

Jeg synes nok ikke helt det er en enten/eller deal. Jeg har hund, og barn. Min hund er min hund og mit barn er mit barn, jeg synes ikke rigtigt de to ting kan sammenlignes eller erstatte hinanden. Da jeg var gravid (hvilket jeg i øvrigt elskede at være, med og uden hormonrus Petrine ) var der utroligt mange der spurgte: "hvad så med hunden?" Ja, hvad så med hunden? Hun bliver vel ved med at være hund, også efter ungen er kommet ud Mit barn giver mig noget min hund aldrig ville kunne give mig, men min hund giver mig så sandeligt også en masse, som mit barn aldrig ville kunne. Jeg ville ikke være foruden nogen af dem, mit liv ville føles langt fattige hvis jeg pludseligt skulle vælge enten/eller. Mht. at få hverdagen til at hænge sammen, så fatter jeg heller ikke hvordan folk med fuldtidsstillinger gør det Jeg har holdt lang barsel. Nu er August 13 mnd gammel og jeg er lige startet op igen som studerende, med 6 timer om ugen og en 10 timers lektielæsning/opgaveskrivning ved siden af. Derudover kører jeg mit firma, arbejdsopgaverne svinger lidt. En del af dem kan jeg lave hjemmefra (=stadig være i nærheden af barn+hund), andre skal jeg ud på virksomhederne og sidde med. Det bruger jeg 3-24 timer om ugen på. Så har jeg lidt hundetræning et par aftener om ugen, og holder kurser i weekenderne, også i hunderegi. Vi har valgt at ansætte en ung i huset til at være ved vores søn, fordi det koster os det samme som en dagplejeplads, men tidsmæssigt giver en masse fordele. Hvis jeg skulle ud og tjene til føden the regular way, ville jeg jo aldrig se min søn. Eller hund. På et tidspunkt kommer jeg nok ikke udenom at skulle ud og have et fuldtidsjob, enten fordi firmaet tager fart, eller fordi jeg bliver færdiguddannet og kommer ud på arbejdsmarkedet igen. Og det skal da også nok komme til at fungere er jeg sikker på. Jeg er bare glad for at det ikke er lige nu, imens August stadig er så ung. Jeg ville simpelthen føle jeg fik glip af for meget, hvis jeg skulle være væk fra ham nu.

Halsbånd... Ville klart foretrække sele, men Asta er af en anden mening. Nu har jeg efterhånden brugt vel over 1000 kr på seler til damen, og hun har ikke engang været tæt på at kunne acceptere nogen af dem. Så halsbånd it is. Vi bruger et bredt halvkvæl fra broderishoppen.dk, det er vi glade for.

LL, jeg kom til at tænke på, har du prøvet den der thunder shirt til Louie? Jeg overvejer den nemlig til Asta pasta, i forsøget på at løse det "alene hjemme problem" jeg har med hende, når hun skal være alene om aftenen eller fremmede steder (luksusproblem, I know!)

Asta tilbringer en del tid i haven, både alene og sammen med mig. Hun kan godt lide at være ude, og sidder ofte bare og kigger på fuglene eller bruger halve og hele timer på at spise ben eller søge efter sin mad i græsset. Når jeg vasker gulv bliver hun også lukket ud, om hun vil det eller ej Haven er naturligvis fuldt indhegnet og jeg ser til hende sådan lidt løbende, med et interval på 5-15 minutters mellemrum vil jeg tro. Jeg lytter deruden løbende efter om hun gøer - så er havetiden nemlig forbi.

Ja, det er lidt specielt. Hun er ellers virkeligt sød og omgængelig, også overfor hvalpe. Men så snart voksne hunde begynder det der hvalpeshow, ser hun totalt rødt. Jeg kender et par tæver der er på den måde. Har ingen forklaring på det dog, andet end at de måske bare synes det er "for meget" med sådan en overdreven adfærd

Okay? Så jeg skal TRÆNE min hund, til at finde sig i uønsket selskab og voldtægtsforsøg fordi "resten af danmark" ikke kan finde ud af at tøjle deres kræ Undskyld Ascha, men jeg trækker mig her. Jeg kan ikke fremtrylle fornuft hvor intet findes, og ender vist bare med at hidse mig mere op end godt er. God weekend til dig.

Bliv du bare irriteret, men kunne du i samme åndedrag ikke fortælle mig, hvor idioter som jeg, der ejer asociale hunde, kan gå med dem løse uden at bryde loven eller få påtvunget andre hundes selskab?

Uha - all time yndlings aversion, er løse hunde der karter hen til min. Nu færdes jeg ikke i friløbsområder, fordi jeg ikke bryder mig om den totale anarki der ofte hersker sådanne steder, men gud hvor kan det pisse mig alvorligt af, at folk ikke har mere situationsfornemmelse. Jeg kan ikke tælle på fingre og tæer hvor mange gange jeg har været nødt til bare at give op og slippe min hund, fordi løse hunde, store som små, er løbet op til min selvom den er i snor. Jeg er egentligt ikke sippet synes jeg, men min hund ER bare ikke interesseret i kontakt med alle mulige forskellige hunde. Hanhunde har det med at bo omme i hendes numse fordi hun dufter så dejligt, hvilket er til stor gene for hende. Tæver er hun lidt uforudsigelig med, er de venlige er hun det som udgangspunkt også, men tæver der spiller op eller næsten værre endnu, tæver der opfører sig som hvalpe og smisker og kaster sig i jorden, kan hun slet ikke have med at gøre, og jeg risikerer at stå med en potentiel slåkamp. Min hund har en god portion faste legekammerater. Det er hunde hun kender godt og leger, spiser og sover med. Hun GIDER ikke ret tit fremmede hunde. Og når man har det sådan, er der åbenbart kun få steder man kan gå i fred. Ikke i naturen, ikke på stranden og slet ikke i fritløbsområderne. Et eksempel fra det virkelige liv - Tweesaen og jeg går tur i en skov i Århus (IKKE fritløbsområde) Der plejer at være vildt der, og en del hunde, så Asta er i snor, Dolph det samme og Bitten synes livet er hårdt og koldt og sidder derfor i taske. Vi gik vel en times tid, og der var.. 4 tror jeg.. ja, 4 forskellige fremmede hunde henne ved os uden at ejeren så meget som gjorde antræk til at fjerne dem. Hallo, vi går med vores i snor, Dolph råber SKRID allerede på afstand. Asta er kaldt i plads på venstre side af en klapvogn med et sovende barn i. Alligevel er der ikke mindre end 4 klaphatte der ikke kunne se et problem i at deres køter skulle hen og sige dav. 2 af ejerne grinede sågar undervejs. Jamen det ER da også skide skægt at der er en chihuahua der er ved at gå ud af sit gode skind af stress, og endnu mere skægt at jeg står og leger kluddermutter med min hund og min klapvogn, fordi jeg jo er blevet tvunget til at give hende lang line, og vækker mit sovende barn undervejs. Hysterisk morsomt Aaaaah... Det lettede

Asta har en fast plads i sengen, nede i min fodende. Hun holder sig altid dernede og er som udgangspunkt derfor sjældent i vejen. Af og til breder hun sig lidt for meget hvilket gør at der dårligt er plads til mine ben, så bliver hun flyttet eller bedt om at gå ned. Det er altså vores seng, hun må gerne være der, men der SKAL være plads til os. Vil hun være i sengen må hun begrænse sig, vil hun brede sig, har hun et stort bur med en dejlig blød pude i. Der må hun fylde alt det hun overhovedet lyster

Men... Hvorfor skal de egentligt det?

Eih.. Det troede jeg da alle vidste Stella var min allerførste hund. Hun blev omplaceret til Priceman for omkring 2 år siden, fordi hende og Asta brugte alle vågne timer på at forsøge at slå hinanden ihjel.

Har du mærket hende igennem selv? Jeg tænker på om hun har fået et slag, stød, vrid eller lign. og er lidt øm et sted? Hun er vel stadig sådan ret hopla-agtig, ikke? Så det er jo ikke usandsynligt at hun er kommet til skade med en tå eller lign.

Jepper... Det fandt jeg også ud af :hjerte: :kys:

Jep! Det var dengang jeg var ung og naiv og troede på, at jeg kunne lære hende at holde sig på et bestemt tæppe når hun fik råt - for at hun ikke skulle ligge ude i silende regn fx. Jeg blev klogere

Hun har gemt SÅ mange tyretissemænd i min seng. Engang fandt jeg et råt kyllingeskrog under min hovedpude. Det var den dag, al indendørs råfodring sluttede her i huset

Pia plejer at være selvforsynende Iiih, jeg er stadig giga misundelig! Husk at fortælle alt i morgen

Naturligvis. Men jeg fortæller da ikke åbent om de. HVEM har sladret?