Kirsten90

Det har man 1. for at holde dellerne inde (stram-op underkjole) eller 2. fordi ens kjole er en smule gennemsigtig og man ikke ønsker at vise undertøj.

Lily var den første tæve mener de, og dermed blandt de første 5 (de sidste 3 kom lidt bag på dem, tæven var scannet til at skulle have 5 hvalpe). Jeg synes de snakkede om at hun var nummer 3. Lily har altid været meget selvstændig. Når de andre hvalpe sov kom hun for at snakke med mennesker eller legede selv med deres legetøj. Jeg faldt for hende fordi hun ALTID skulle ligge øverst i hvalpebunken Madmæssigt har hun som baby aftaget hvad hun kunne tilkomme, men aldrig været den type der ville gøre hvad som helst for mad. Hvis hun vurderer at arbejdet for at få en godbid er for stort, gider hun simpelthen ikke (Det fælder også nu hvis et stykke tørret oksekød er for stort - så er det ligemeget!). Hun kan lige lokkes til sit eller dæk, men derefter stoppe galskaben også - Og de ting havde hun nok ikke engang lært hvis ikke vi gik til træning ved en dygtig dame der stædigt men kærligt "tvang" hende i dæk første gang (Træneren blev ikke engang overrasket da jeg sagde at jeg ikke troede på at Lily havde nogen særlig lyst til at gå til hvalpe-lydighed andet halvår)

Vi har i tidernes morgen, da vi købte Futte, købt et kalkben. Altså et ben i kalk... Uden kød, sener og alt det der. Det er de "små" stadig ret glade for. Så hvis det er en hund med stort gnave-behov er sådan et måske godt? Ellers er det jo en alder hvor jeg personligt ville introducere en god sele - I hvert fald såfremt ejer går tur med hunden eller har hunden med i bilen uden bur (Vi spænder selv basserne fast med hunde-sikkerhedsseler). Mine hunde synes også alle 3 af tæpper er uundværlige! De er bløde, man må "grave" i dem, og når de bliver beskidte ryger de bare til vask. Vi har nok 10 fleecetæpper til de basserne.

Måske fordi tv2nord på dagen for udsendelsen søgte hunde... Så hundene fik ingen chance for at finde ud af om de kunne være i rum sammen. På FB lignede det lidt sådan et "Hey, forresten, hvis vi skal teste mad til hunde, skal vi så ikke bruge en hund?" ... "Ja, Bo, kan du ikke lige finde nogle stykker på FB?"

Herhjemme er det også mest unoder man kopierer. Lily er halvt kat, så hun har nok mest kopieret katten - Som dog har lært hende at hoppe over hegnet og at klatre op i klatretræet for at spise kattemad Til gengæld har Lily lært Arne at hvis det er nødvendigt, må man gerne tisse inde - Han er bare ikke så god til at ramme bakken, så han er langsomt gået over til at foretrække et stol- eller bordben. Af de uskyldige unoder har Futte lært Arne at legetøj skal gemmes under vores seng.

Nogle gange lukker vi dem ud af soveværelset.... Andre gange ikke. Futte synes vi er vildt klamme og straks han får mistanke om at vi har gang i noget smutter han ned under sengen. De små er mere nysgerrige og ligeglade, men vi har efterhånden fået dem lært at det ikke er cool at heppe I reglen sover de bare videre i den anden side/fodenden/Lilys kasse. Enkelte gange følger de Futtes eksempel.

Der er mange måder at faste på. Nogle faster uden vand Vores hunde har altid vand til at stå. På fastedage får de også godbider - De får bare ikke deres kød/ben-måltid.

Futte blev meget madfikseret da han blev kastreret. Da jeg havde besluttet at han ikke skulle have lov at blive overvægtig fik han en mængde mad så han holdt vægten og blev suppleret med grøntsager. Da vi gik over til råfodring kunne jeg dog give ham mad 6 dage om ugen så han blev helt mæt hvis jeg fastede ham én dag om ugen. Efter vi fik Lily løber han dog mere når de leger og har derfor brug for mere mad end tidligere. Vi har dog holdt fast i fastedagen da jeg faktisk tror på at det er sund for dem. Lily, der desværre ikke er ret madglad, er også mere villig til at spise efter at have fastet. Arne er tidligere blevet misrøgtet og ikke fået tilstrækkeligt mad. Han er nok ikke begejstret for at faste, men omvendt får han 6 dage om ugen alt hvad han kan spise (det fik han i hvert fald indtil han begyndte at blive lidt rund, men han kan kun spise op ca. halvdelen af dagene selv om vi vejer maden) og lider ingen nød.

Futte sover under dynen (skiftevis ved den ene og den anden af os), Arne sover i fodenden og Lily sover i sin kasse ovenpå sin egen dyne eller imellem os ovenpå dynerne (ikke under, og vi skal ikke overveje at røre ved hende, så smutter hun igen)

Vi har købt 3 forskellige AniOne piv-bamser til dem. De skal også have en forsinket julegave i form af Docha-halsbånd

Jeg plejer altid sige at et godt foder er et som hunden vil æde på og som hunden virker til at trives på. Da vi overtog Futte 11 måneder gammel, levede han af det billige discount-foder. Han fældede så hårene dryssede af ham mens han stod stille, det var maj måned. Vi "opgraderede" til Hill's efter dyrlægens anbefaling kort efter. Han spiste sig vel igennem de 10 kg. ud af de 12 vi havde købt inden vi skiftede til kornfrit foder (Now! grain free) da vi simpelthen ingen forskel kunne se på hunden. På Hill's sked han 7-9 gange (!) hver dag og hans pels var kedelig og fældede fortsat voldsomt, på trods af at det nu var blevet august (altså ingen forskel at se på ham overhovedet). Kort efter skiftet til kornfrit kom vi ned på 5-6 lort dagligt. Han fældning stoppede på 14 dage. Han pels var efter de første 8-10 kg. foder meget mere skinnende. Da vi senere skiftede til barf så vi en gladere hund, men primært fordi han kunne blive mæt uden at blive overvægtig. Hans fældning er minimal, og udgør kun en månedstid om foråret og 14 dage om efteråret. Det er rigtig fint for en fælde-hund, tænker jeg. Desuden så vi som langtidseffekt at hans pels er blevet meget pænere og dybere i farven efter ca. et år på råt. Som eksperiment har vi kort helt kornfrit i en periode (vi har ellers brugt diverse godbider), og nu kan vi lugte på ham hvis han har fået nogle kornholdige godbider - han prutter simpelthen noget så grusomt!

Ro på hundebasserne efter "vi har lige spist" legen er ovre og inden "vi skal snart sove" legen begyndte. De 3 hunde er bare SÅ glade for hinanden og er en enormt dynamisk flok. Jeg håber at vi kan beholde Arne på fuld tid. Han har valgt at han vil bo ved os, men Mads er meget fastlåst i af han synes at det lyder vildt at have 3 hunde. Vi har dog fået et godt tilbud af svigermor (hun vil gerne hjælpe økonomisk med forsikring og årligt besøg ved dyrlægen), og jeg tror nok at det ender med at han bliver her. Han er så skøn, god og kærlig. (Lily til venstre, Arne i midten og Futte til højre)

Jeg stemmer med i koret om at få den undersøgt og behandlet for eventuelle smerter. Desuden vil jeg anbefale Adaptil Diffusor. Har flere eksempler på at den kan mildne stress. Vi har selv brugt det i en periode ved vores sidst tilkomne, som har haft en hård opvækst med for lidt mad og ingen stimuli, og deraf mere eller mindre kronisk stress. Han har haft meget gavn af den, og vi kan se det på ham hvis ham hvis han har været på weekend uden adaptilen. Jeg er fortaler for "genbrugshunde", så jeg synes det er herligt at du har mod på en 2-årig hund. Jeg håber at du hurtigt får ro på hjemmet igen.

Da mine forældre fik deres hund aflivet, syg og gammel, gik deres plejehund fuldstændig i baglås. Han spiste ikke i en måned. Heldigvis kommer hundene over det, ligesom vi gør. Jeg håber ikke det tager for længe inden han er ovenpå igen, men på sigt er det jo nok ikke den bedste løsning at holde ham hjemme altid.

Jeg er en god hundeejer fordi jeg vil gøre stort set alt for mine hunde. Jeg bilder mig også ind at jeg er god til at læse mine hunde, omend det er sværere for mig med terrierne. Det gør mig helt sikkert ikke til en god hundeejer, men jeg har BRUG for hundene i mit liv. Jeg bliver trist uden. Derfor er hundene nok bedre for mig end jeg er for dem... Især i øjeblikket hvor jeg er langtidssygemeldt gør de en kæmpe forskel for mig, hvilket også er grunden til at jeg vil gøre mere eller mindre alt for mine basser.

Først at par billeder af Lily-pie, min smukke hundepige <3 (Nogle af billederne er væltet - mærkeligt, de vender rigtigt på computeren). Billederne er godt nok fra slut september, men synes bare hun er såååå dejlig! Futte er er værre putte-hund, og han er faktisk ligeglad om det er mennesker eller Arne han putter med... Og Arne... :hjerte: Mads synes at jeg er tarvelig når jeg laver en tot på ham. Jeg synes bare han er nuuuttet med det!

Vi fodrer med råt, så hvis vores hunde får hård mave giver vi en kødtype der modvirker det (typisk indmad eller kallun) Jeg synes I skal snakke med dyrlægen. Hvis han ikke siden i lørdags har haft ordenligt gang i maven trænger han nok til lidt hjælp. Den tynde/grødede afføring kan godt passere forbi en forstoppelse..... Jeg ved at nogle har god effekt af lidt madolie over tørkosten mod hård mave. Dog kan det godt være at groft rugbrød er lidt hårdt for hans mave

Må det kun være gale hunde - Eller er gale kaniner, der ender med at dø i munden på en gal hund også ok? Da min niece var 4-5 år fik hun en fransk vædder kanin - Kamille (Kamille viste sig senere at være en meget fertil han). Kamille var en kælekanin som fik lov at løbe rundt indenfor og var gode venner med deres gamle lab-blanding. Kamille blev med tiden ret stor, og faktisk var katten ret bange for ham. Flere gange når Kamille var fri, stjal han mad fra deres kat, som blev sur og gav en "pote-lussing" - men blev så bange for konsekvenserne og begyndte at slikke ham bagefter. Kamille endte sine dage da deres unghund med ret heftigt jagt-drive var udenfor og i et ubevogtet øjeblik knækkede nakken på Kamille da de begge fik lov at løbe frit rundt..... (Bonusinfo: Kamilles indkald var bedre end unghunden Svends - man skulle næsten tro at Kamille var en hund) Det endte med at de fik unghunden aflivet, da han bare tog lidt for mange katte og generelt var ret crazy.... Og Kamille var bare dråben der fik bægeret til at flyde over. Desuden var lillesøster dengang lige ved at være i kravlealderen, så de turde ikke andet.

Der er også blevet sagt nej til Futte maaaaaaange gange Hvis han får frit løb til at spise, æder han tørkost til han er mæt. Derefter drikker han helt vildt og så kaster han op. Mange gange. Så det har været nødvendigt at lære ham impulskontrol på det plan. Han er efterhånden blevet så god at når vi alle 5 spiser med nede ved svigermor, hvor der hurtigt er 6-8 hunde og ditto skåle med tørkost, kan han næææsten holde sig i skindet og kun spise sit eget og hvad han nu finder på gulvet. Vi plejer dog for en sikkerheds skyld at lukke ham i haven når han har spist. Han synes dog det er virkelig uretfærdigt at han ikke må spise mere når nu der ER mere mad - og endda fyldte skåle uden hunde ved!! Generelt er det jo bare en del af hverdagen herhjemme. Vi morer os mest over deres vaner med at skulle kigge til hinanden for derefter at skynde sig tilbage til sin egen skål. OG så selvfølgelig de smås bøvser, som faktisk er ret nuttede (undtaget når de har fået kallun, forståes) Det bliver aldrig normalt for mig at have en hund der af og til skal nødes til at spise. Da vi fik Lily var jeg sikker på at jeg var klar til en terrier. Jeg havde læst alverden om yorkies (som mor er) og var bare SÅ klar på en lille selskabshund med en vis grad af selstændighed... Troede jeg. Men jeg var ikke klar på at få en hvalp der var lidt ligeglad med mad og som mere eller mindre er uduelig til lydighed. Jeg havde troet at Lily og jeg skulle gå til lydighedstræning og hygge med det, men sandheden er at hun ikke gider det og ikke har noget særligt talent for det... Så efter hvalpetræningen, som indebar at lave tørrede motivationsgodbider hver anden uge, blev vi enige om herhjemme at så var det heller ikke vigtigere. Måske sammenlignede jeg for meget med de 4 labber på holdet, og den meget medgørlige bomuldshund, men altså... Lily løb VÆK i indkaldsøvelser . Så nu har vi en sofahund der hellere vil putte og nysse end hun vil komme på indkald, men til gengæld kan hun tage mus (og spiser dem med glæde:stupid:). Hendes bror har sandsynligvs en anden far og opfører sig meget mere som en DSG end en terrier. Har faktisk overvejet at starte til træning (måske på hvalpehold?) med ham, da han rigtig gerne vil lære samt elsker at please og blive belønnet for det.

Åååååh, lyder fantastisk! Lige i øjeblikket har vi 3 hunde - Futte, der er kastreret og eeeeeeeeeelsker mad!, Arne der i et tidligere hjem er blevet sultet og derfor altid er begejstret for at der rent faktisk kommer mad og Lily der er sådan mere "Nå, men når du nu har sat mad foran mig så kaaaaan jeg da godt spise... Når du presser sådan!". Lily kan godt lide mad, men er ikke er madøre som de andre to, og mad kan kun begejstre hende hvis hun får serveres kylling efter en fastedag eller efter et par tørkostdage. Futte og Lily spiser råt. Arne får tørkost og vådkost. Jeg tøer altid hundenes kød op i microovnen. Den ringer 2 gange før kødet er tøet og Futte ved at det først er når den ringer nr. 2 gang at der er mad. Når de 3 skåle er klar, skal de små have først. Arnes fortid gør at han simpelthen begynder at spise Futtes mad hvis ikke han får først (Futte elsker heldigvis Arne og er meget overbærende). Derfor får Arne sin skål. Så får Lily sin. Alt imens går Futte og ryster på hele kroppen i forventningens glæde over at der er mad lige om lidt. Så får Futte mad. Og så sluger han maden. Arne spiser sin vådkost og kigger lige ud til Futte. Går derefter ind og spiser sin tørkost. Når Futte er færdig med hans mad går han ind i stuen. Typisk er Lily ikke færdig endnu, så Futte har tid til lige at slikke sin skål. Derefter kommer han i stuen og venter tålmodigt på at Lily har spist op eller bøvser og går (hvilket betyder at hun er mæt). Så slikker han hendes skål også. Når Arne er færdig med at spise (og ofte også har bøvset - Det er Lilys kuldbror og det ligger åbenbart til familien, deres mor gør det også) går han fra skålen. Der er ofte mad tilbage. Herefter går Futte på listefødder rundt om skålen, ryster, savler og er meget bevidst om at han ikke må tage af indholdet. Nogle gange sniger han sig dog til det, men er generelt god til at styre sine impulser. Dette fortsætter indtil vi fjerner skålen. Og sådan foregår ca. 5 dage om ugen herhjemme. Derudover får de ben en dag, hvilket i sig selv er en videnskab (Arne spiser i sin taske, Lily i sin kurv samt på alle tæpper der tilfældigvis ligger på gulvet og Futte i sin kurv - og ingen af dem, heller ikke katten, må nærme sig nogen af de andre, ellers bliver der brummet gevaldigt. Lily begraver ofte hendes ben og spiser først når de andre er færdige med deres og skal ofte hjælpes i gang). Den sidste dag i ugen faster de.

Jeg er enig med dig i at det ikke er den ENESTE mulighed - Men der er MEGET forskel på en schæfer, som er avlet til at arbejde selvstændigt, og en bomuldshund, som er avlet til selskabelighed. Netop som Søster Lagkage også så fint påpeger. Jeg ser ikke nogen der skriver at den eneste løsning på problemet er at den skal sove i ske i soveværelset - Men jeg ser mange der deler deres erfaring om at den nemmeste løsning er at den sover i soveværelset. Vi skifter lagen dét oftere i de 2-3 uger. Vores Lily er heldigvis god til at holde sig ren (og så bløder små hunde ikke så meget som store), men man kan ikke fuldstændig undgå et par dråber blod i sengetøjet. Men jeg synes ærlig talt at det er klammere når en hund har brækket sig på gulvtæppet...... Det er sværere at få rent.

Alene-tid er alene-tid! Uanset om det er fordi menneskene ikke er hjemme eller fordi de bevidst fravælger samvær med deres hund. Derfor er den nemme løsning til at nedbringe alene-tid at hunden har adgang til soveværelset om natten. Selvfølgelig er det er valg man må tage i hver enkelt familie... Men så skal man også være meget bevidst om at der er mere arbejde at gøre om dagen for at stimulere hunden og give den dét, som den socialt har brug for. Hurtigt regnestykke: 8 timers søvn + 8 timers arbejde + kørsel + evt. indkøb = 17-18 timer alene hjemme. Der er i hvert fald ikke meget plads til at køre ungerne til fodbold eller lignende........

Hunde er social-sovere. Det slapper bedst af og sover tryggest når de er sammen med andre. Hunden behøver ikke at sove i jeres seng eller sådan, men hvis det tidligere har fungeret at den har sovet i buret i soveværelset, så kunne det løse både jeres og dens problem med natlig uro. Desuden... Den har da helt sikkert mistet trygheden ved buret. Først var det et trygt sted at sove sammen med sin flok, nu er det et sted den bliver tvunget til at sove alene.

Vi bruger Grangers vask og imprægnering. Det fungerer godt til div. overtøj der gerne skal holde sig vandafvisende eller -tæt. ... Og så får vi rabat på det i Eventyrsport fordi vi er spejdere. :klap: Manden bruger selvfølgelig også Fjällräven voks på hans ditto bukser... Men da jeg selv hellere er pæn end praktisk har jeg ingen erfaring med det - tænker dog at lige netop dét ikke kan være dårligt ift. hvor populært det er.

Hvor gammel er han? Hvor meget skal han have at spise dagligt - Og hvor meget spiser han reelt? Hvis hak glider bedre ned når det er frosset, er det vel bare at servere det sådan?