Kirsten90

Det må man sige. Han har fuldstændig glemt ekstrem smerte, søvnløs nat og feber. (Mine studieveninder, som ikke selv har kæledyr, syntes jeg var hysterisk da jeg havde "hundens første sygedag" mandag da han skulle til dyrlægen ) Normalt har hundene slet ikke adgang til det rum trappen er i, så det er slet ikke et problem - Andet end i dag. Synes bare han har virket lidt trist hele dagen - Selv om han har fået smertestillende både i morges og her til aften :hmm:Ellers har han været ved godt mod siden han vågnede igen i mandags. Så får han altså både morgen og aften de næste 3 dage! :5up: Min bekymring var nok også mere fordi hans mave har været lidt ustabil i sidste uge (nok i virkeligheden pga. han allerede da havde ondt i poten). Er derudover enig ang. AB.

Jeg tænker også mere om man, udover ved ekstrem smerte, kan aflæse smerte ved sin hund? Han skal selvfølgelig have hvad der er behov for, men da han i sidste uge har døjet lidt med maven vil jeg heller ikke fylde for meget smertestillende på ham. Jo, det skulle han egentlig, men det ved han ikke. Jeg havde ikke opdaget at han var rendt ovenpå før han kom ned igen. Han virker dog ikke umiddelbart til at være øm i poten mere, bortset fra lige da han hoppede ned af trappen.

Ja, hvornår give smertestillende? I søndags opdagede vi at Futte havde en øm byld på den ene trædepude. Vi opdagede det ved at han peb da han hoppede ned af øverste trin på trappen mod haven (3-4 trin, landede på blødt græs). Vi måtte ikke se på den og han ville ikke gå på poten. Han var rigtig sløj, rystede, var varm og vi var på ingen måde i tvivl om at han havde ondt.(Vi behandlede med Xylocain gel og forbandt det så gelen blev på) Mandag var vi ved dyrlægen. Han blev bedøvet og fik bylden punkteret, fik efterfølgende antibiotika og smertestillende som injektion til det næste døgn. Han startede selvfølgelig på antibiotikakur tirsdag morgen og skal køre 10 dage med tabletkur samt potebad og Fucidinsalve x 2 dagligt. Da jeg bad om det, udskrev dyrlægen også lidt smertestillende "som jeg da kunne bruge hvis jeg syntes". Min dyrlæge har nogle ret firkantede holdninger til en del ting, men er nu ellers en skøn herre som begge hunde godt kan lide Mit spørgsmål kommer så nu... For jeg er enig med dyrlægen i, at Futte ikke bare skal have smertestillende "fordi". Jeg har fået Norodyl 50 mg. hvor han må få ½ tablet x 2 dgl. Jeg har tirsdag, onsdag og i dag givet ham om morgenen for at være på den sikre side. Jeg har lige givet igen da han peb og ikke lige ville støtte efter at være løbet ned af trappen fra overetagen... Men hvornår skal jeg give smertestillende? Er der noget særligt jeg skal se efter?

Min hund kastede på et tidspunkt sin mad op (BARF). Vi fandt ud af at han gjorde det pga. for meget mavesyre og nu får han lidt natron på hans mad som neutraliserer mavesyren Hvis tørfoder fungerer er der ingen grund til at skifte! Dog er jeg selv varm fortaler for råfodring. Min DSG fældede non-stop til han kom på kornfrit foder, og nu efter han i et år har spist råt er hans pels blød og lækker. Dog er den eneste grund til at han begyndte at få råt foder at han er kastreret og ikke på nogen måde kunne blive mæt af den portion tørfoder han fik - Og mere ville give vægtøgning.

Det er SKRÆKKELIGT at tage afsked med et dyr, også selv om man ved at det er det eneste rigtige. Mine forældres hund blev aflivet først på sommeren pga. sygdom og deres anden hund spiste stort set ikke den næste måned... Ingen gode råd, bare massere af varme tanker herfra. :ae:

Jeg har da en enkelt gang forsøgt at tvangstræne Lily, ud fra den overbevisning at den éne time om ugen vi er til hvalpetræning skal vi da også have noget ud af det. I hverdagene hygger vi med lidt træning men stopper når hun ikke vil mere. Jeg må dog indrømme at jeg nu prøver 2-3 gange at motivere hende til en øvelse når vi er til træning, men accepterer så også at hun er træt/kold/ufokuseret. Men det er bare så svært når man er vandt til en virkelig ivrig gårdhund som gerne ville træne dagen lang at få en terrier der nogle gange bare er pisse meget terrier og IKKE GIDER(!!!) træne bare fordi det er den ene time om ugen hvor vi har instruktør på.

Elsker det billede hvor du holder hende og i begge kigger ind i kameraet

Hej Tillykke med din "nye" genbrugshund! Vi har selv en DSG (blanding, most likely) som vi overtog da han var knap et år, og både med fældning og kløe var vi i samme situation. Futte fik dengang det billigste hundemad fra købmanden...... Og det gjorde intet godt for ham! Efter han blev kastreret anbefalede dyrlægen os at købe Hill's, hvilket hverken gjorde til eller fra. Når han stod stille dryssede hårene bare af ham. Efter 14 dage på kornfrit foder stoppede fældningen, det var første gang i de 4-5 måneder vi havde haft ham at han ikke fældede ustyrligt. Der er en hyggelig gruppe på facebook for os DSG-ejere hvor man kan dele billeder osv. https://www.facebook.com/groups/Falkencrone/ Og hvor er Maja bare herlig når hun putter sig:lun:

no offense taken Jeg synes nok i virkeligheden at min reaktion var vildt overdrevet, og morer mig nok mest over mig selv

Ja, jeg er så småt ved at kunne se det sjove i det. Det hjælper selvfølgelig også på humoren i det at Futte ikke ryster af smerte mere og at hans "jeg hader verden og især andre hunde"-periode er ved at klinge af. Stakkels fyr!

Vi passer lige nu svigermors tæve da hun er i løb, og absolut ikke skal have hvalpe. Da Futte jo er kastreret, og blev det ret tidligt, er det intet problem.... Tænkte jeg for 2 uger siden da vi aftalte det!!! :damn: Nu er Coco højløbsk, og selv om Futte normalt ikke ved hvad han skal stille op med en tæve der bakker til har han da i hvert fald fundet ud af det. :slem: Sidder her til eftermiddag i stuen. Coco er her, Lily er her. Futte er væk...? Han plejer altid at være sammen med os andre, så jeg kalder for at se hvad han laver. Kan høre at han MEGET stille kommer listende. Han kigger ind i stuen og jeg kalder endnu engang. Han kommer næsten haltende, meget stivbenet og med den største lyserøde pistol mellem benene Jeg har da før set ham opstemt, men her havde HELE tisseren ligesom vendt vrangen ud på sig selv, selv svulmelegemet nederst sad ud. :syg: Han havde tydeligt ondt, og min første tanke var at han bare lige skulle have ro på så skulle den nok falde ned igen.... Men efter 10 minutter var den stadig lige hævet! Jeg får fundet dyrlægens mobilnummer som vi har i nødstilfælde, tænker at dette absolut var nødstilfælde. Forestiller mig allerede hvordan han sikkert skal i narkose så det hele kan "poppes" ind igen.... Dyrlægen tager telefonen, men siger at han er nødt til at ringe tilbage om 10 minutter. 10 lange minutter!! Men inden han ringer tilbage afhæver det hele selvfølgelig, og jeg var nærmest flov da dyrlægen ringede tilbage. Måtte forklare ham hele den pikante historie, heldigvis tog han mig meget seriøst og synes det var helt ok at jeg ringede til ham. Han beordrede ro, skarpt opsyn og adskillelse hvis hundene skulle være alene samt koldt vand hvis uheldet igen var ude. Jeg lagde på med meget røde ører men samtidig tanken om at jeg bare er virkelig glad for min dyrlæge!

Lily på nu omkring 20 uger spiser også kun hvis hun lige gider. Hun er egentlig madglad og vil gøre stort set hvad som helst for en godbid, men fra 12-13 ugersalderen spiste hun kun x 2 dagligt. Fra 14-ugersalderen tilbød vi kun x 2 dagligt (tørt x 1 og råt x 1). De sidste par uger har hun dog spist meget varieret. Enten rør hun ikke morgenmad, men spiser alt hendes aftensmad, ellers spiser hun morgenmad (tørt) og niooer kun til kødet om aftenen. Ved snart ikke hvad jeg skal gøre Men hun mangler intet.

Kan du evt. kopiere svaret herind? Den hele sandhed gemmer sig nok et sted imellem de to historier.

Okay, jeg ved godt at denne er gammel. Fandt den fordi min lille terrierpige ikke mener at indkald gælder hende hvis hun har det sjovt, så var på udkig efter gode råd. Fandt denne og griner stadig så tårerne flyder mens Futte kigger vantro på mig :klap:

Jeg kan sagtens følge din anskuelse, dog melder jeg mig alligevel ind i den frustrerede gruppe der synes at Dittes handling er hul i hovedet. Hun har selv en uge forinden foreslået parret at hvalpe OG mor må på et internat hvis ikke de kan bo ved en af dem samlet. Hvorfor er det anderledes nu, fordi Jackie er mor for sine hvalpe med alt hvad dertil følger? Jeg ser ikke Jackies reaktion ift. pivedyret som særligt agressiv, men med 4 flytninger og 9 hvalpe (som hun netop har været adskilt fra med både stress, sorg og smerter fra de mælketunge patter til følge) er det klart at hun måske reagerer lidt mere promte end en hundemor der har haft ét trygt hjem til alle sine hvalpe, ville gøre når hvalpene er 4-5 uger. Omvendt tænker jeg at et 9-måneders barn slet ikke bør sidde med legetøj der kan larme i nærheden af en hundemor med hvalpe, og slet ikke en stresset en af slagsen.

Jeg er overhovedet ikke i tvivl om Futte er mæt eller sulten. Han tigger virkelig meget når han er sulten, kan nærmest ikke fokusere på andet end mad. Efter han begyndte at spise barf kunne vi bare mærke der skete noget positivt. Han blev mere afslappet omkring mad og pludselig kunne vi sidde og spise uden han "åd" maden med øjnene. Han ville, hvis han fik lov, have spist måske 3 gange sin døgnration af tørkost. Hans vægt stiger meget hurtigt og pludselig vejer han 1 kg for meget - Det er meget når han normalt vejer 9,5 kg. (For at afrunde OT er jeg meget fokuseret på at han ikke bliver overvægtig - Jeg lovede mig selv og dyrlægen at MIT valg om at han skulle kastreres ikke skal gå ud over hans sundhed og fysik.)

Futte blev kastreret da han var 11 måneder Dog ikke pga. adfærd men fordi vi ikke ville ende med at han pludselig blev fædrende ophav til et ups-kuld når vi havde ham med os på familiebesøg (Af en eller anden grund har ALLE i familien tæver) Synes blot du skal gøre dig nogle overvejelser inden du får ham kastreret, for det kan ikke gøres om. Du ved sikkert allerede at de fleste kastrater døjer med vægten idet de ikke længere føler sig mæt på samme måde. Herhjemme fodrer vi med barf for at Futte kan blive mæt, han kunne simpelthen ikke både blive mæt og holde vægten på fornuftigt plan på tørkost. Desuden kommer de til at lugte anderledes... Ikke at vi kan lugte det, men svigermors westi synes Futte lugter læææææækkert(!) og havde en lang periode hvor han gik med hovedet mellem Futtes ben hver gang vi var på besøg. Hvis du er i tvivl om det kunne være et skridt på vejen så du kan arbejde videre med adfærdstræning er der jo mulighed for at "prøvekøre" med en kemisk kasteration.

Det kender jeg godt, på tørkost kan vores kastrat slet ikke blive mæt Ang. skal du overveje at det ikke må være for store og hårde ben så tit, det vil slide hans tænder for meget.

Hvad med at prøve at give ham lidt mere kød i en periode? Jeg kan huske at have læst en herinde der havde en hund med vægten til den lidt gode side, også på barf, der i en periode gav lidt mere mad med det resultat at hunden faktisk tabte sig. Mht. grøntsager - Hvordan har han det med dem hvis I blender dem? Har selv brugt at blende grøntsager med lidt vand og så fryse ned i isterningbakker til Futte da hans mave ikke kunne tåle det vitaminpulver min daværende forhandler førte.

Underskrevet og delt på FB

Jeg er vokset op med hunde af retrievertypen men hovedsageligt af "designertypen" Jeg har gennem hele min opvækst nydt disse store hunde og elsket at kramme og putte med dem. Da jeg selv skulle have min første hund handlede det ret lavpraktisk om at vi boede i lejlighed og derfor synes jeg ikke hunde kunne være for stor. Vi forelskede os i en genbrugshund, en Dansk/svensk på knap et år, og må sige at han bare passede ind i vores liv. Jeg kunne nemt forestille mig en mere DSG. Faktisk er den eneste grund til at vi fik en terrierblanding af svigermors hund fik et kuld ups-hvalpe... Generelt er jeg meget til hunde under 15 kg, gerne af pinschertypen. Men selskabsracerne siger mig i hvert fald også noget! Drømmer i al hemmelighed om både dværgpinscher og dværgpuddel, mens min kæreste mere er til katte i hundeklæder (:blink:) og drømmer om en husky eller noget i den dur... Men mon ikke jeg får min vilje idet han er mindre intrasseret i arbejdet med hundene end jeg er.

Jeg går ikke og frygter den i dagligdagen men det sidder vel lidt i en... Nok mest fordi pressen blæser det op. Jeg har 2 hunde, den ene er en hvalp på 20 uger (og pt. ret tandløs ) mens den store hund er godt 3 år. Jeg frygter absolut ikke en konflikt over resourcer, for selv om Futte godt kan have en snert resourceforsvar (hovedsageligt efter vi har fået Lily og aldrig over pinde/legetøj) er jeg sikker på at han, som du også skriver, vil luske af eller bare være skuffet over at have tabt sin pind til en anden. Men mht. Thor-sagen er jeg mere usikker. Hvis Futte fornemmer at en hund (eller et menneske) ikke vil os det godt er jeg ikke i tvivl om at han vil forsvare sine mennesker med livet som indsats, vi har flere gange i mild form og uden skambid set nok til at han ikke bare skal gå hvor som helst uden snor. Da vi boede i Aalborg var der én hund Futte bare ikke kunne døje (Vi kaldte den djævlehunde, for den havde virkelig onde øjne, næsten røde ) og jeg er helt sikker på at hvis vi ikke havde holdt GODT igen i snoren havde de to hunde flået hinanden.

http://www.unnik.dk/40582168 Denne er nem at følge hvis du selv vil sy. Har lige lavet til min hundehvalp (Eller.... Min mor har lavet det, jeg var der bare )

Hvor lyder det smukt! For første gang i mit unge liv synes jeg ikke at tanken om at jeg engang selv skal dø og begraves er hverken frastødende eller kvalmende.