spjæt

Der er stor forskel på at håndtere en signalfølsom hund og en spidshund (og ja jeg har set du har haft islænder)- og starter du med en Akita så skal nok være forberedt på en del udfordringer. Det er også min opfattelse at - hvis du regner med at bruger hundetrænere- at mange af disse ikke er gearet til at spidshunde (forstår pointen med større spidshunderacer) og de derfor ikke kan hjælpe.

Jeg er enig i at man under ingen omstændigheder bør starte med Akitaen og synes det forslag der blev stillet om at starte med Shibaen er udmærket. Det bedste sted at starte er dog at møde begge typer af Akita på udstillinger og hos kenneler, er interessen stor nok, gider man også bevæge sig efter det- selvom det betyder man må udenlands i flere omgange. At møde Akitaer IRL kan forhåbentlig få nogle af de mere useriøse drømmere til at betænke sig mere end en gang- det er ikke en hund man bare går til. Når det så er sagt jeg har samme fascination af Akitaen (inu, vel at mærke) og kan jeg nå det , så skal jeg også have et par stykker en dag.

sådan er vi jo så forskellige , jeg foretrækker at tumle min hund i øjenhøjde, og sådan er det her- det handler jo om hvordan man selv er omgåes for sin hund. Det var stadig kun et eksempel og ikke ment så konkret. Jeg kunne også som eksempel skrevet at hunden ikke måtte bide højre øret af gæsten, og at det stadig er mit ansvar at han ikke gør det. Jeg har min med alle steder og det er bogstaveligt, derfor er det fedt at han er, som han er stabilt, alle steder .Og det er stadig mit ansvar at jeg har hånd om det, så andre ikke fristes til at forsøge at opdrage min hund. Heldigvis er han immun overfor sådanne tiltag. (shii ser lige du bor i a`dam- jeg har også boet der i mange år- man får helt "hjem"ve)

det var et eksempel på hvordan folk kan føle sig ubehageligt til mode over en hund- det er jo ligegyldigt om det er ude eller hjemme- min hund hopper ikke op af folk- ude eller hjemme- og gjorde han det- er det stadig mit ansvar også hjemme, at gæster ikke føler sig intimideret af min hund, så det sørger jeg naturligvis for..

Du skal huske at arbejde med bidehæmning. jeg synes ingen af delene- i forhold til opdragelse- er iorden. Jeg tager 100% ansvar for min hund og hans opførsel blandt andre og jeg er så heldig at hvis en fremmede leger opdrager på min hund, så ignorerer han fuldkommen personen. Det eneste jeg kan gå med til er hvis man møder en hund der feks hopper op, så skal man selvfølgelig forsvare sig ved at kommanderer den ned- men det er ejers ansvar at hunden aldrig kommer hen og hopper op af andre.

no f.......absolutely way. Absolut nej nej og nej. Men tilgengæld er det mit ansvar at min hund ikke lander i en situation hvor det overhovedet kan komme på tale.

Han inviterer dig til at komme på banen. Forleden ryddede jeg op i kælderen- der lå en 5-6 æggebakker og min løb hen,ventede til jeg kiggede, går ned i legestilling, snupper en æggebakke, drøner ud i haven, splitter den ad og håber jeg løber efter og prøver at fange ham eller bakken. Hvis jeg er med på legen fortsætter han, med at snuppe alle sammen, hvis jeg har travlt lader ham dem ligge og går ud og laver noget andet.

Så oprandt dagen, min hunds 3 års fødselsdag og jeg har nu en voksen hund det er bare det bedste tidspunkt- for mig- hunden er færdigudviklet og den er stadig sund og rask, fuld af kraft, styrke, mod og flabethed.:hjerte: Jeg besluttede mig for at vi skulle fejre det med en fridag og ved at tage bilen ud i yndlingsskoven, så vi kan komme sådan rigtigt dybt ind i skoven. Af veje og skovveje går det og jeg ved han følger med i hver eneste meter, der på bagsædet, indtil han finder ud af hvor vi skal hen. Idet jeg drejede ned af den lille skovvej med det vilde krat og egetræerne, får jeg et slik på venstre øre ,som altid når der er noget han er rigtig godt tilfreds med. Jeg finder et lille indhug, hvor bilen med lidt god vilje kan stå og i samme øjeblik som jeg bremser er der noget der bevæger sig- og en hind dukker op foran bilen. Det giver en temmelig opmærksom hund, skulle jeg lige hilse at sige og jeg beslutter mig for at fødselsdag eller ej, så må han i snor, hvis rådyrene er så tæt på idag. Jeg finder 15 m linen og vi bevæger os ind i skoven væk fra stier og veje og ind på vekslerne istedet for, hvor der er rigtig mange dejlige dufte, småhuler og højt græs at vælte sig i. Skoven er blevet mørkegrøn og tæt og jeg kan se på hunden, at der er mange dyr i nærheden. Stille og roligt går vi fremad, indimellem sakker han bagud, hvis der skal ædes lidt græs eller fanges en mus, men hurtigt galoperer han op og forbi mig for igen at tage føringen og vise mig vej frem af vekslerne. Pludselig rejser halen sig og nakken spændes , han står og spejder gennem krattet med vibrende næse, jeg tænker det måske er et egern- som er noget af det sjoveste han kan få øje på. Et kort sekund efter er han væk og jeg følger efter ind i krattet , lidt fjernt kan man ane en stor flok dådyr i en lysning lidt oppe på en ås, de har ikke fået øje på os endnu, så vinden må gå mod os- af den særeste grund sender solen et par sparsomme stråler ned over hjortevildtet og hvor er det smukt. Vi står og nyder synet sammen, indtil de opdager os og bevæger sig videre, hunden begynder at hyle og det er vist tydeligt han gerne ville efter. Hver gang vi kommer til et skifte, på vekslen stopper han op, og jeg spørger ham hvad vej han vil, han vælger og tilsidst er vi så langt inde i skoven at jeg er i tvivl om hvor vi er. Fedt at det bare handler om at bede ham om at finde stien og vupti så står vi derude, fri af vekslerne (ok idag tog det 45 min, for vi var nået lidt langt ind i skoven)- undervejs fandt han lige- med stor tilfredshed et grævlinge kadaver- som var noget mere friskt end hvad lækkert var. :slem: Vi kommer hjem, og det er jo stadig fødselsdag ,så han får sit yndlingsben, som jeg desværre ikke kan købe mere, så dem sparer jeg på. Han løber ud i hulen i haven og gnasker sig igennem det- og lige tjekker området af for tigre og andre smådyr, der evt skal smides ud af haven inden det tid til en lur- i sofaen ved siden af mig..........ahhhhhhhhhh........Man må jo lige lade op til eftermiddagen:slem: Sådan fejrer vi fødselsdag.

beklager dobbeltindlægget- jeg kunne ikke for svar knappen til at virke

Jeg synes der laves en del tolkninger, som måske udstråler noget "ond" vilje, , og det gør ikke lysten til faktisk at sende seriøse indlæg i trådene. Men jeg skrev faktisk et svar til flere: Nå jeg kan se der er mange tilbagemeldinger og der er godt nok mange udledninger af min tekst. Buddha har fat i den lange ende. Tak Buddha:-D jeg vil svarer som jeg husker det - da jeg ikke ved hvordan man henter alle de tekstbider ind. 1) selvfølgelig kan en tæve afledes at jeg skriver om situation betyder jo ikke at jeg afviser andre forhold, de kan også lave show offs- men når de går i regulær kamp er det ofte langt mere alvorligt for hunnerne end med hannerne- ligesom udredning af et evt fjendskab er langt mere alvorligt svært for tæver end for hanner. 2)En eller anden hiver fat i at jeg "påstår" min hund er mental overlegen ,og tilføjer derefter lidt skadefro at så havde han vel ikke gået i kamp. Buddha svarer faktisk og jeg har selv skrevet det mange gange-jeg har endda givet eksempler på hvordan det foregår- jeg synes det ville klæde visse medlemmer herinde at læse hvad man skriver istedet for bare at lave de debat -stunts der- jeg synes nogle af den gamle garde herinde til tider virker næsten hadsk overfor nye medlemmer, det synes jeg er et moralsk problem. I forhold til hundeskovene må jeg blot opfordrer til man læser det jeg skrev om revir,og i øvrigt overveje hvad søren man skal rende i hundeskoven for, netop fordi der er en tilbøjelighed til at folk med usunde hunde lufter dem her- den chance synes jeg ikke er værd at tage - hvis det kan tolkes som at jeg siger man overfaldes i stor stil i hundeskove- siger jeg tak for kaffe. 3) til personen der påstår jeg har påstået jeg har en samojede- vil jeg da bare sige- det må du da gerne finde frem til mig, så jeg kan få præcise anvisninger på hvad jeg skal lede efter - og så må jeg vist hellere en tur i kælderen og tjekke om jeg har glemt en hund i et hjørne eller nowet- . Jeg har til oplysning, haft tre schæfere, 1 boxer, 1 flatcoated og er nu gået over til spidserne- og derfra er der ingen vej tilbage for mig. 4) Ninja mor skriver om instinkter versus læring- og vi er naturligvis enig i at læringen påvirker hunden. Forskellen er som jeg ser det at der herinde er en opfattelse af at man både kan,må og skal..............og rent faktisk også lykkedes med at overtrumfe hundens instinkter med ny læring. Men hvorfor er det fornuftigt og hvorfor tror man det er sandt i enhver situation(yderste konsekvens- feks når et jagtinstinkt trickes)? Det er en diskussion, vedr arv og miljø som du inddrager, en evig pågående debat som der ikke er nogen facitliste på og man skal passe på hvordan man konkludere på aktuel forskning, for det korte af det lange er at mængden af uvidenhed omkring hundeadfærd - således også arv og miljø, er langt større end mængden af viden. Måske kunne jeg være fristet at tage debatten , men ikke herinde, med de vanvittige fortolkninger der også, pågår af det man skriver. Det jeg siger man skal være meget opmærksom på som hundeejer er at hunden er bedre til at være hund end "ejeren" er. Derfor siger jeg også at man skal overveje nøje hvordan man søger at påvirke sin hund- kort kan man jo sige at de hunde som der er problemer med, er det som konsekvens af ejerens misforståede forsøg på at være adfærdsekspert udi at være hund. Jeg har en opfattelse af at du har en meget velopdragen hund, og et godt samarbejde med din hund- jeg har også opfattelsen af din hund har et godt hundeliv. Forleden kom du ud i en situation med ham, hvor du måtte lade instinkterne tage over- og lade ham klare intruderen på bedste vis. Det gik godt- din fortjeneste er at din hund er velstimuleret, afbalanceret og robust- det gør ham sund i hovedet- og sund nok at klare situationen som hund- altså hans instinkter- . Det sidste har du hvadenten du forsøger eller ej ingen indflydelse på- og er hunden sund- så kommer der også en sund konflikthåndtering/sund reaktion forstået sådan at hund reagerer autentisk. Et andet eksempel kunne være en "adfærdsekspert og hundtræner" jeg kender som har schæfere- de schæfere er gennemregulerede- totalt lydige og i alle situationer- faktisk sådan at jeg bliver virkelig ked af det på hundenes vegne når jeg møder dem- der er ingen livsglæde at spotte- (en logrende hale er ikke andet og mere en end logrend). Og hun forsømmer ingen lejlighed til at demonstrere sin kontrol og for mit vedkommende mener jeg at en fjernstyret robot måske med et haglgevær i bagdelen(til trussel/selvforsvar) kunne give præcis samme effekt. Men på alle måder det de fleste, desværre, forstår som en velopdraget hund. Hendes hunde skal altid have at vide hvad hvornår og hvordan- sidder de derimod alene i bilen, - mens hun feks handler, er hundene nærmest ved at gå besærk når man passerer med eller uden hund- har de hunde et godt liv?. Hvad sker der når dem står i en situation hvor de bliver tvunget til at reagere uden ejeren kan fortælle dem hvad de skal gøre? Er sådan en hund sund? Er sådan en hund et forbillede for mindre ambitiøse hundeejere der render til hundetræning for at få indkaldet iorden? Kan vi være det bekendt overfor hunden- så i et etisk perspektiv Det jeg taler for er at man skal udvise langt større tillid til hundens evner til at være hund, den er eksperten og vi er i venligste fald håbløse amatører - til at aflæse afkode og beslutte hvilken adfærd vores hunde må udvise og hvilken den ikke må udvise. Eksempelvis mener jeg at det gode samarbejde med hunden kan bringe dig længere frem end en velopdragen (gennemtrænet) hund. Den sætning forventer jeg ikke forståes- og da det er en omfattende diskussion, må det vente til en anden gang. Der kører en tråd om foder, et glimrende eksempel- de fleste hunde kan sagtens finde ud af hvad de kan lide- og får man noget man kan lide- så æder man også. Giv hunden indflydelse på at være hund. Og sidst, grunden til at jeg lader min hund klare det selv når han angribes, er to ting, jeg stoler på min hund, og selvom jeg ikke skulle være i nærheden, stoler jeg 100 på han kan og vil takle situationen godt, og han ved mere end jeg gør om hvordan sådan en situation skal takles. 2) jeg har ikke en kinamands chance for at stoppe noget som helst fordi de angreb vi har oplevet kommer ud af den blå luft..... og min hund er ret hurtig til at udleverer røvfulden, så det er overstået stort set med det samme. Som jeg også skrev- hvis kampen var langvarig ville jeg stoppe den hvis jeg kunne. Eks: vi møder en kæmpe han douge de bordeaux, og her er det faktisk i en hundeskov. Min løber og afmærker , og hilser på de hunde der nu er i skoven. Dougen løber hele tiden i røven af min hund, min markerer at dougen skal gå væk- ved at vende sig imod den mange mange gange i løbet af de næste 20 min. Jeg fortæller ejeren at jeg synes hendes hund provokerer konstant, men hun ønsker ikke at kalde hunden til sig (eller måske kan hun ikke). Jeg skal jo hen til lågen for at komme ud og få afsluttet situationen og må gennem skoven- om jeg tager min i snor eller ej, vil ikke forbedre situationen, så jeg lader ham styrer det selv, da det for mig at se er bedste løsning. Det tager 20 min at gå gennem hundeskoven til lågen og dougen forsætter og forsætter med at provokerer min, som bare ignorerer og går videre, indimellem markerer han dougen, skal stoppe. Da vi når 10-20 meter fra lågen, kalder jeg min hund helt hen til mig og dougen angriber os i det samme, hvilket får min til at blive så rasende som jeg aldrig har set ham før. Og dougen trækker sig . Og en anden opfordring til folk med hvalpe ,husk at socialiserer jeres hvalpe - også på spidshunde

Det har jeg også- jeg har ikke sagt noget om at hunde overfaldes i stor stil i hundeskove.

en foderbar er en opstilling med en 6-7 forskelligt foder. så lader man hunden snuse og den vælger det der interesserer den. Min var meget tydelig på gour mixen- de andre interesserede ham ikke. Jeg tænkte også at det er nyhedens interesse -men nu har han holdt fodret i 2 år. En anden ting der har overbevist mig om at det er klogt at give hunden mere selvbestemmelse er at gourmixen er opdelt i morgen og aftensmad- morgenmaden har en opbyggende som forbereder til aktivitet og omvendt med aftensmaden- der genopretter og beroliger . Når min har lidt uro i maven- sætter jeg to foderskåle op, en med morgen og en med aften fodret- og i den periode hvor maven ikke er i ro- spiser han konsekvent kun aftensmad. Han ved selv hvad der er bedst, nøjagtig som han har styr på hvornår der skal ædes noget græs.

jeg har jo også en ikke madglad hund- det forandrede sig til det bedre- da jeg gav ham lov til selv at vælge sit foder (foderbaren) før spiste han ikke hver dag- nu spiser han faktisk hver eneste dag- ikke altid lige meget, men han spiser. En anden ting ér, at hunden rent faktisk kan glemme at spise - hvis den ikke har spist længe. Hvis man stimulere hunden med noget guf mad- så er det somom min bliver mindet om han er sulten. Han har nogle guffer, som han altid gider æde- kaster jeg en 5-6 stykker - og han ikke har spist længe- så går han altid i foderskålen bagefter. og som en 3. særhed, er at min helst spiser morgenmad kl 4 om eftermiddagen og aftensmad ved midnatstid- og det hjemmelavede skal være lunt. og sidst, jeg er aldrig nærig med guffer-

Protein er jo til primært opbygning af muskler hvor fedtet er energi til muskler - jeg er enig i det skal følges ad, man skal ikke bare give rent fedt- hvis man gør det skal det være i en ekstrem situation feks påfanldende kulde. Hunden vil jo se ud af mere når den får flere muskler men det vil også betyde at der er mere muskelvæv til at omsætte fodret = øget fart på stofskiftet. Jeg har også en slank hund- som ligger lige i underkanten(2-3 kg) det jeg gør er at give fuld tørfoder, med den korrekte fordeling af diverse- dertil kommer et tilberedt måltid- lunt- feks lidt ris og kødsauce med ekstra fedt i, en anden mulig- hvis han vil spise, fisk......... det er hellefisk,som er en rimmelig genial opfedningsstrategi, hvor protein fedt fordelingen er præcist 40-60.

Den har jo et forben i hvert sit hul og så er selen samlet på ryggen så selen kan hverken komme af elle på ved at hunden trækker sig tilbage - så jeg ved ikke hvordan hunden kan kravle ud af den- men man skal jo aldrig sige aldrig. :0)

ubetinget Ja,

Hvilken en af tingene? En sund hund, mentalt, kræver udover at den har et ordentligt og fornuftigt hundeliv, at man lader hunden bevarer sin instinkter - at man mao ikke forsøger at adfærdsmodificere hunden derhen at den bliver for afhængig af sin ejers dømmekraft - det er en stor diskussion hvad og hvordan som også rummer et etisk perspektiv som jeg mener Kleo har med i denne her tråd- hvorfor jeg finder tråden ret interessant- og jeg er også klar over at nogle racer kan man være nødt til at tilgå lidt strammere- men sådan er det heldigvis ikke med de fleste spidser.......hvor du alligevel når længst med loyalitet og gensidig respekt på den positive måde. og mht til områder. Vi er jo meget ude- nogle områder går der mange hunde og hundeluftere- der er min altid, i lang longe selvom det ikke er nødvendigt- og det er for at holde vores ryg fri, netop pga alle de utilpassede hanhunde og også lidt de løbske tæver, som stiller sig til:lun: (løse på tråden som de jo er ))). Vi er så meget udendørs at vi hver eneste dag og på ferier, er steder hvor vi der ikke rigtig kommer andre mennesker og slet ikke hundeluftere - . Her kan han være fri- helt fri.

Det er også det jeg hører. ........hanhundeejere med hanhunde der overfalder, undskylder sig med "Han er blevet overfaldet" Så fatter jeg bare ikke hvorfor folk ikke holder deres hunde i snor- og iøvrigt nøjedes med hundeleg med kendte hunde, i haver eller områder som de kan overskue. I hundeskoven kan man jo netop ikke overskue hele skoven- hvem og hvad der kommer ind. Ellers bliver det en ongoing ting med hvalpe/unghunde der bides/overfaldes unødvendigt.

kunne jeg nå det- ville jeg gøre det......men det kan jeg ikke og det er umuligt at se om man får fat i det ene eller andet. Vores reaktionsevne er slowmotion i forhold til to vrede hunde. Og der er også noget andet, når kampen er igang- så forvandler min hund sig til en anden hund- han bliver virkelig, virkelig vred- og det er tydeligt på alle måder at han signalere "den her klarer jeg" . Jeg har ingen anden løsning at undgå angreb, og det kræver at folk der ikke har styr på- eller har sunde hanhunde- holder deres hunde i kort snor- når den møder andre hunde. Og det kan jeg jo ikke bestemme - man kan kun sørge for ens egen hund er sund og i snor på de udsatte steder.

Nej kampene gør ikke godt for noget eller nogen - og jeg er bare heldig at have en psykisk og fysisk overlegen hund. Men du kan ikke nå at gribe ind i, når angrebene kommer uden varsling, som vi har været ude for flere gange - for du skal selv lige opfange at det sker og hundene er forud i megaår- med hvad der foregår. Det hele bliver nærmest til en hund, i løbet af et sekund og sekundet efter er det slut. Hvis det udviklede sig til en lang kamp- ja så kunne man gøre noget, sidste år hørte jeg dog om en mand der fik bidt fingren af , så man skal vare sig. Vi har en anden vild oplevelse, hvor jeg nåede at handle- der var min omkring 1 år- vi har en galsindet schæfer her,som efter mine oplysninger har angrebet og bidt rigtig mange hunde(og ja den er anmeldt) en dag går jeg forbi huset og schæferen kommer ud på fortovet-uden halsbånd uden snor uden ejer. Jeg går ind foran min hund så jeg står i mellem de to hunde og siger ret brutalt stop til schæferen som tøver et øjeblik. Jeg råber til ejeren at han skal hente sin hund- han kommer ud fra haven og kalder, men schæferen er ligeglad og manden vender ryggen til os og går ind i igen. Jeg bliver stjernegal og til sidst lusker hunden ind. Der havde jeg taget bidet og var jo allerede gået imellem- om det var lykkedes hvis schæferen var gået til angreb ved jeg jo af gode grunde ikke. Den historie har jeg givet politiet, men der var jo ingen vidner. Jeg er tilfreds med at min hund sjældent lader sig provokere til at køre med på spillet og går vi forbi en hanhund under kontrol der flipper ud, så er det nok ,jeg siger udenom og sur hund- så går han forbi og meget rolig forbi. Når, tilgengæld, en misæder angriber ham uden nogen former for forvarsel/respekt for min hund- så ved han bedre end jeg gør hvordan det skal takles- fordi han er sund oveni hovedet- derfor får han lov at løse det. Jeg kan ikke se hvad andet man kan gøre i situationen hvor drifterne tager helt over. Efter sådan en tur udskiller han en bestemt musklugt som minder meget om den han udskiller når tæverne er i løb. Men det betyder ikke at jeg ikke bliver sur.....på ejeren, som render rundt med løse hunde de ikke kan styrer og som angriber andre hunde. ****** Der er en anden der skriver om hundeadfærd i formentlig i hundeskov- der skrives kun om skov. Selvom hendes hund tilsyneladende styrer flokken i skoven, skal man passe virkelig på, for kommer man i skoven hverdag- og med nogenlunde de samme hunde- så vil hundene uvægerlig opfattes arealet som deres revir og deres duft dominerer området. Det bliver derfor selvforstærkende den måde de går til nyankommere - og en dag så ankommer et problem- et stort problem, feks en potent hanhund. Jeg ser ingen fordele i det, og fravælger hundeskove bla pga af det. Hvis man kommer ind i en fremmed hundeskov- feks på en ferie- og ens hund skal udkæmpe 10 mentale og en fysisk krig inden den overhovedet kan få lov at slappe af- hvad er så ideen.

Vi har stået i den situation ca 8 gange-nu - og heldigvis er det sådan at hanhundekampe oftest kun er markeringer, modsat tæver der virkelig går i kødet på hinanden. Før i tiden, da jeg var barn, stak hanhundene ofte af i villakvarteret og det var slet ikke ualmindeligt at se de her kraftprøver mellem hannerne. Kun en enkelt gang har jeg set naboernes hanhunde i regulært slagsmål, hvor der var bidskader- alle de andre gange var det bryst mod bryst og show off . Alligevel bliver jeg sur når jeg møder løse hanhunde der går til angreb, for selvom man har en stærk hanhund, så er der to forhold som gør sig gældende- en dag kan et angreb blive det ene for meget og skade hunden, og 2) jeg har efterhånden en hanhund der har et ego større end den nordlige halvkugle, hvilket ikke mildner de fremmede brushaner vi møder. Men som jeg skrev i mit første oplæg ,man er nødt til at gå skridtet tilbage når først angrebet er igang- og stole på hunden klarer sig. Et af de angreb, vi har oplevet: Vi kommer gående på et fortov- i snor- en hoveddør åbnes på modsatte fortov- og en løs lab han styrter ud af døren og farer lige i hovedet på min hund. Jeg slipper bare snoren og min sætter den anden markant på plads - jeg når aldrig at se sekvenserne,for det går ekstremt stærkt. Jeg nåede ikke at tale med ejeren, så jeg ved ikke om der var bidskader på labben - der var ingen på min hund. Hundene mødes på ture, men har aldrig fået lov til at hilse- da den sorte altid tænder af. Den rigtig slemme version af de her angreb er en border collie vi har i nabolaget, som virkelig er ekstrem aggressiv, derhen hvor jeg vil sige at hunden skal noget andet. Den har selvfølgelig også sprunget på min hund- som så satte den noget så eftertrykkeligt på plads- men manden der ejer den spurgte om ikke de kunne få lov at slås- så hans kunne blive bidt-og måske blive mindre angrebslysten. så er det man tænker om ens hund opfattes omrejsende udbyder i hundesprog og opdragelse:stupid: jeg skal lige sige at min rent faktisk har været i snor i de her situationer, men jeg slipper snoren, når en anden hund angriber ham.

Der ER altså vigtigt at I husker at kigge på hundens bevægelse inden i vælger sele- hvor sidder de store muskler, hvordan virker de i fri bevægelse. Og hutta o.lign. der går på tværs tillader ikke den bevægelsesfrihed.

God ide med den tråd, fordi den et langt stykke handler om man giver hunden lov til at være hund eller om man mere går med noget andet ikke- hund agtigt. Jeg er med på der skal være en balance ellers kan det jo blive temmelig ubehageligt for os alle at gå på gaden. Men en af de ting som jeg finder enormt vigtigt er at mennesket fjerner sig lidt fra den holdning som hedder: instinkter er sådan noget man kan dæmpe/fjerne /flytte over i anden adfærd- så hunden dermed ikke længere har den uønskede, for os, adfærd. Man skal være opmærksom på at mennesket kan være den ringeste til at vurdere hvad der er livsvigtig adfærd for en hund. Og til spørgsmålene, for mig er det utrolig vigtigt at min hund er selvstændig, at den kan klare sig i de situationer den kommer ud for- vi går på fjeldet og hellere forberede sig på han kan blive væk end ikke- derfor løser han opgaver uden jeg bestemmer løsningen på forhånd og han har en meget stor grad af frihed, han er i aktivitet 8-9 timer næsten hver dag, mest udenfor hjemmet. Han skal ikke kunne nogen øvelser, han kan nogle kommandoer, som er nødvendige, og vores venskab gør at han vælger at følge mig, ikke fordi han ikke kender eller har andre muligheder. Han måtte som udgangspunkt hilse på alle hunde de hunde han selv vil (han gider langt fra alle hunde)-,tæverne løber efter ham som fluer om honning, men de feste usikre hanhunde fliner fuldkommen ud når de ser ham, så derfor siger jeg nej til hunde vi ikke kender, men det ærgrer mig- der har været omkring 8 angreb af løse hunde- mens min har været i snor. Han hverken knurrer eller bider andre - undtagen når han er blevet angrebet, og her bliver han gal- det hverken kan eller vil jeg forhindrer- man skal have lov at forsvare sig selv. Angreb min hund andre- ville jeg aldrig gå med ham uden han var i 100%kontrol- det ville jeg aldrig acceptere. Men gode hundemøder/lege i frihed er med til at give et godt hundeliv og ofte er det bare en løbetur eller lidt pinddrilleri der skal til, så vil han med videre - derfor forsøger jeg at opnå gode sjove hundekontakter hverdag -

nåda......- min hund er nu også en stor hund- men til gengæld en hund, fremmede folk har svært ved at holde fingrene fra, så derfor mit forbehold- sådan er det jo så forskelligt hvilken type hund man har- . Stadig er selen den værst mulige, fordi den går mod de store brystmuskler, når hunden skal bevæge sig især når den sidder så stramt som på billedet..

Den sele bryder jeg mig ikke om da den hindrer fri bevægelse på de store brystmusker og skægt nok er panikhåndtaget mit værste mareridt- for jeg vil ikke have fremmede, kunne finde på at gribe i min hund- selv har jeg ikke brug for et panikhåndtag-stopordet virker bedre. ligenu tester jeg en 8 talsele hvor hunden har forbenene i hullerne og så samles den på ryggen- den sidder ret godt og hunden er fuldkommen fri i sine bevægelser i galoppen. Derudover glider den ikke,hvad er et generelt problem på min hund.Eneste er at den er lidt besværlig at få på, til gengæld meget hurtig og bekvem at få af.