spjæt

jeg synes det har været lidt forskelligt med mine hunde- den jeg har nu var noget af en bølle fra omkring 8 måneder og en 3-4 -5 måneder frem- men det hele sker glidende , så det er svært at sige hvornår noget starter og slutter. Jeg lod mest mærke til det fordi han kunne blive ret irritabel/tøsefornærmet- hvis han ikke fik sin vilje og pludselig en dag så var den der ikke mere. jeg synes hans modning til voksen hund er været en lang glidende overgang som sluttede omkring en 3-4 måneder før han er 3 år- jeg tror den startede omkring 2 års alderen. Men som du jo også oplever er der mange gode stunder,også mens de er i opposition- og jeg mener man istedet for at tænke lømmel- så skal man fokuserer på at skabe en masse gode oplevelser sammen, og ikke bruge så meget tid på det- som hunden er i opposition til- feks indkald. Ergo ligenu hvor han er fræk på indkaldet- snor på og ud i skoven og leg i snor- når han så er kontaktbar igen- træner i videre i indkaldet og på den måde kommer du igennem lømlen uden alle nejerne- skælde uderne osv- istedet har du vendt det til en time out periode hvor der har været en masse andet til at tage kræfterne

Ja det vil jeg da- den første periode hvor hvalpen kan komme i opposition ligger omkring 5-6 måneder -den er du ovre- den anden det er den du har nu og det er den fysiske modning- hvor de fleste hunde kan være nogle værre flab(ber) Den sidste er den psykiske modning som er perioden lige inden de hund bliver rigtig voksen, og det her du enten virkelig kan få problemer (hvis man ikke har fået lagt nok ind i sin hund og folk begynder at omplacerer for alvor) eller det kan gå relativt smertefrit hvis jeres forhold er godt og respektfuldt. Efter sidste lømmeltid er du hele vejen igennem og du ved hvilket materiale din hund er gjort af. Og så starter- i mine øjne- den fedeste tid,hvor man kan nyde indsatsen Mht leder, jeg bygger mit hundehold op på partnerskab- loyalitet- respekt- det er jo isidste ende mig der vælger en række ting- men gider min hund ikke- så gør han det heller ikke. Alligevel fungerer tingene- og her er kernen at hunden kan lide at være sammen med sin ejer, der skal med andre ord være federe at være hos dig end hos naboen- så bliver dit indkald også bedre :0)

Jeg ville også sørge for den ikke får lejlighed til at opleve at du i virkeligheden har tabt når hunden går sin vej. I de perioder(3 ialt) hvor hunden er i forventet opposition til dig, gælder det om at fylde godt på og ikke give den erfaringer som gør den mere ulydig. Derfor sæt den lange line på, og gå en periode altid med line -indtil du mærker at han er ude af lømlen- tag i skoven lav nogle fede ture, gå spor, arbejde med kontakt som Kleo siger og når han er ude af lømlen, så kan du overgangen lade linen løbe efter ham på jorden- reagerer han ikke har du 8-10 meter til at stoppe ham på, så han mærker at indkald er indkald. alt efter hvor mange løbeture han har haft, så ville jeg overveje at gå i indkaldstræning med ham.

Jeg når det bare ikke altid, her for nylig kom en løber imod os- fuld drøn, stopper op, går ned i knæ og hallåååå. Eller hunden går pænt udenom og så ryger der lige en arm ned. Jeg har taget fat i børnene og spørger om de vil hjælpe mig med at opdrage de voksne- til at spørge pænt- og den går rent ind...............altså hos børnene. Hvis nu man råber hunden bider, så får den jo det ry og en fjer kan lynhurtigt blive til et helt hønseri....

Jeg har et problem, som relaterer til min hund, men som faktisk ikke har noget med ham at gøre. Min hund er ret smuk, han smiler altid glad og ejer ikke mistillid eller forbehold i sin krop, og han tiltrækker i den grad mange mennesker- han er voksen nu og det har ikke aftaget - hvilket jeg troede det ville- for hvalpeinteressen var noget overvældende. Derfor tager mange mennesker kontakt til ham, mens de bare ignorerer mig. Når han er fri, er det ikke noget problem for så kan folk ikke komme i kontakt med ham, men i snor er det som om hverken han eller jeg kan nå at reagere hver gang. Jeg har oplevet folk der er ved at passerer os- der bare bøjer ned og giver ham et kram. Det betyder at - og det er voksne mennesker- børn er meget sødere til at spørge- simpelthen kan finde på bare at sætte sig på hug foran ham og forsøge at kramme ham- eller blot hilse alt for tæt. Det er urimmeligt for jeg siger altid udenom når vi møder fremmede - hvilket betyder, vi hilser ikke og det ødelægger personen jo. Måske jeg skal til at råbe angrib istedet for! Jeg synes bare det er så tarveligt og ubetænksomt og hvis min hund en dag bed fra sig- så er det jo min hund der skal aflives ikke personen- . Det der også undrer mig er , at når jeg rent faktisk tager mig tid, og forklarer hvorfor de skal lade ham være, så får jeg den der med " ja ja men han vil bare hilse"- Mennesker skal opdrages synes jeg..........i det mindste til at lade min hund være i fred. Med mindre vi aftaler, at det er ok at hilse

Jeg har gemt min hunds underuld - den er ligeså blød som angorauld........og fået det spundet-- af det har jeg strikket en hue , som er fantastisk blød, vindtæt og også til dels vandtæt- jeg er virkelig glad for den- så det kan anbefales- problemet er at få ulden spundet .

Prøv at se den anden tråd der kører om samme emne. Det vil ikke hjælpe at få ham kastreret og du har ret i at det er hans usikkerhed. Forstil dig at selv står i en situation hvor du er utryg- du har et bat i hånden, forstil dig så at nogen tager dit bat, og du står i samme situation........vil det hjælpe på din utryghed? Når han nu er 7 år, så ville jeg i stedet for skåne ham for de situationer han stresser op om, og arbejde på at skabe gode hundemøder under kontrollerede forhold. Et skridt af gangen og ikke for mange forventninger om mirakler på en 7 års hund- han har det godt hjemme og i sin flok- brug det som udgangspunkt ).

Jeg synes du skal vælge en træner der er dygtig og ikke bare sød. Bor du på Sjælland? Jeg synes også du skal sørge for din hund har legekammerater, og gerne hver dag- men det skal være under kontrollerede forhold. Det med hjertet i halsen er jo en chance du tager hver gang- alle kan gå ind i hundeskoven uden du ser det- og ligeså vel som det kan være en lille chi huahua hvalp kan det også være en stor hyrdehundetype der knækker nakken og "æder" din hund i en ½ mundfuld- du aner det ikke. Alle folk siger jo at deres hunde ingenting gør- men de færreste har vitterligt helt styr på det i en hundeskov. Feks er det sådan at selv de mest sære tæver forelsker sig i min hanhund- han ejer simpelthen alt hvad han møder af tæver- MEN hvis vi så mødes med en af de tæver som er meget knyttet til min hund- og en anden tæve kurtiserer min han- så går den første tæve direkte til angreb på den anden-og det er tæver der normalt leger fint. Og jeg har set det her mere end én gang. Og det bliver noget roderi Det er jo tilfældige hunde og derfor ikke hunde som din skal skabe et fællesskab med- det har han hjemme og hellere med gode legekammerater. Og jo jeg synes det er vigtigt , fordi de har godt af at få spejlet sig i andre hunde.

Men sus så tænk over om du ikke skulle melde dig til en ugentlig hundeleg, hvor en træner arbejder med leg- finder en eller to hunde som din hund kan lege med, mens træneren ser med og hjælper til. Og så ellers holde dig til "privat" leg , det kan være lige så hyggeligt for dig. Min personlige holdning er at hundeskove er noget rigtig skidt, fordi bare et "råddent æg" kan ødelægge meget for alle andre. Og når man får problemer som du nu har, så skal man principielt have styr på dette inden man igen lukker sin hund løs. At have leg med kendte hunde i en have, gør jo at du har kontrol- I en hundeskov, aner du ikke hvem og hvad der lukkes ind i den anden ende af skoven . Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til det her med at lade hundene løse det selv- det ville jeg også gøre- men det krævede at jeg vidste hundene var sunde- de er bedre til hundeadfærd end jeg er, men jeg ville aldrig tage chancen med slagsbrødre som selv skulle løse det. Vi har nogen gange været i hundeskov og når det er godt kan det være rigtig godt- men kommer der en hund som ikke kan finde ud af det- så er det ubehageligt for alle og man risikere at få ødelagt sin hund- den chance er aldrig værd at tage- efter min mening .

det er bare rigtigt dejligt når man er tilfreds- sådan rigtig glad og tilfreds- med den hund man nu er endt op med. Tillykke med ham Jeg kan godt forstå du er glad for ham.

det tænker jeg også.- og man kan frygte hunden er stjålet- EB er populære at stjæle- Jeg håber I finder hunden i god behold snarest

ded er da ikke spam- hvis jeg billedspammede med min hund, havde der været mindst en hel side - 10 -15 billeder. Så mange flere billeder, så vi kan få et indtryk :0)))

1) hvad er det for en hund du har? 2) den bedste gave du kan give din hund, er din tid, om den tid foregår i hundeskoven er ikke vigtig- . Mange hanhunde har ikke interesse for andre hanhunde når de er rigtig voksne- de har ikke brug for det og er de lavt i hierakiet har de en anden rolle end finde løbske tæver- Det din hund har brug for at høre til, at fungere i sin egen flok og være glad i den (tilfældige hunde i en skov er bare tilfældige hunde)- den glæde skaber du ved at være sammen med din hund om fede ting- og any day- en skovtur, i lang line med masser af mystiske lugte, sjove opgaver og samhørighed med dig, er din hunds 1 priortet. 3) Næste gang du møder en hvalp, er det din pligt at have din hund i kort snor- i hvert eneste sekund og ydermere bede hvalpeejeren om at styre udenom- jeg tillader mig at stille mig tvivlende overfor en hvalpeejer synes det er særlig fedt at få sin nye hvalp overfaldet gennem 15 lange minutter- havde det været min hvalp var jeg blevet så stjernearrig at jeg havde anmeldt din hund uden tøven. 4) at din hund humper behøvedes ikke at have noget med hormonerne at gøre- hunde kan også humpe enten som mobning eller stress eller dårlig vane- derfor kan den sagtens humpe efter en kastration og humpe endnu mere- indtil den dag hvor han møder en hanhund som giver den en ordentlig røvfuld- og det giver ikke dig en mere glad hund!!. 5) det du BØR gøre er a) stoppe hundeskovene med det samme b) have nogle legekammerater som du kan mødes med i haver, hvor din hund oplever tydelige signaler fra voksne hunde- gerne ældre tæver c) finde de gode skovture- gerne sammen med andre hundeejere- der også har deres hunde i snor d) du bør melde dig til hundeleg- hvor din hund sparres med en eller to andre hunde- og en adfærdsbehandler styrer legen. e) og så skal du igang med at opdrage din hund. f) virker intet af dette, må du tale med den adfærdsbehandler om en kastration vil hjælpe g) vær opmærksom på bivirkningerne på kastration. og en note: jeg tror godt jeg forstår hvad du vil med dit hundehold- men hvis man forsøger at give sin hund såkaldt frihed under ansvar, så skal grundmaterialet stadig være en hund der kan sit hundesprog og som har en basisopdragelse- og med den hvalpe tilgang han har, og medmobningen- så er der noget der er gået galt . Konklusionen er at du løber en stor risiko for at hans uheldige adfærd forstærkes efter kastration og mit nye motto må være noget i retningen af: undervurder aldrig en usikker hund.

Du skal huske på at dyrlæger næsten pr automatik anbefaler neutralisering af hunde (og katte) DU skal også huske på at dyrlæger ikke er adfærdsuddannede og det her er rent adfærd. Når din hund er kastreret får du en neutral hund, når han så- i hundeskoven møder unghundelømler, så vil din hund være den logiske prygelknappe. Endvidere er det sådan at den adfærd en hund har, herunder også det man mener er negativt, altid kan blive meget værre efter kastration- feks usikkerhed. Dem der brøler mest er de mest usikre hunde. Hundeskove har det problem- at såfremt man altid kommer i den samme, så kan hundene blive noget hjemmevante på arealet, og det kan give nogle territorialproblemer, derudover er der jo nogle hunde, som ikke altid opfører sig ordentligt overfor andre hunde hvor ejeren ikke få grebet ind- derfor skal man lade være at komme der for ofte og istedet arrangerer sig med hundevenner så ens hund har kontakt med gode hunde.

Der er inden for de sidste 4-5 år kommet en ny hundeernæringsuddannelse og det er mit indtryk at de færdiguddannede tilbyder sådan en foderbar. Konkret ved jeg man kan finde en i Vemmelev og ved Karlslunde (har jeg hørt). Der er fodertyper som orijin, wolfblut,marcus muhle, gourmix, arcana som ligger i foderbaren- alternativt kan man jo foreslå den butik/forhandler hvor man køber sit foder at de sætter en bar op. Et langt bræt- 6-7 foderskåle i, et låg, så lugt og smag holder sig og så er det bare til at gå til:blink:

Hvis du ikke går igang med råfodring, synes jeg du skal tage din hund i foderbar , så finder den selv det foder den gider at æde: du sørger bare selv for at de fodertyper der er i baren er kvalitetsfoder, og så er du sikret den rigtige sammensætning.

vi har lidt det modsatte problem, nemlig at rigtig mange hanhunde hidser sig voldsomt op overfor min hanhund (stort set alle dem vi møder), og min strategi har fra dag 1 været at smide en kommando på og rose ham for at ignorere de aggressive hanhunde. Jeg har -ikke med min gode vilje- faktisk konstateret at han også kan ignorerer den type hunde, mens han går helt fri ( en møg hund af en douge de bourdeaux som bare ville slås) Og jeg tænker at det er en strategi man kan benytte i din situation. Det virker mod de hunde vi har kendskab til, når jeg opdager den fremmede hunde pifter jeg min hund "hjem", siger sur hund og udenom, og så holder han sig til mit venstre ben. 8 gange er det så sket at den fremmede hanhund har angrebet (enten fordi ejeren har haft den løs eller ikke har kunnet holde den)her sætter jeg min hund fri og lader ham forsvarer sig- og han har heldigvis vundet hver gang. Næste gang vi møder samme hund, er det "sur hund " igen og i 9 ud af 10 gange lykkedes det for min hanhund at ignorere dem. Jeg vil så også sige, at jeg tror virkningen har mere at gøre med at jeg har en helt ekstremt psykisk stærk hund, end mine evner som hundetræner- men jeg tænker at ved at fortælle ham inden mødet at her er en sur hund- og i vores familie, der ignorerer vi den slags- så er der skabt en klar forventning om hvad der skal ske, som styrker vores bånd og hans tillid til at han kan lytte efter hvad jeg siger- Hvis det smutter, og han bliver gal , så fortsætter jeg bare med ham i kort snor ,når han er i ro- roser jeg for normaladfærd og sætter ham fri. Det tager et skridt eller to forbi den anden hund, så er det ovre og glemt. Det er oftest usikre hunde som viser de her tegn, og som er modige når de har rygdækning hos ejeren- derfor kan det være en fordel at arbejde med dette aspekt. Derfor tænker jeg at din hund måske kunne have fordel af at gå med en erfaren rolig hund, som ikke udviser de her tegn på aggressivitet- learning by doing. Jeg kan se min hunds ro (og overlegenhed) har afstivet usikre hunde og de kan drage fordel af det.

du siger til hende at det både er billigere og bedre for hunden at blive aflivet ved en autoriseret dyrlæge fremfor hun forsøger at få den kørt ihjel- det er sådan noget griseri at rydde en splaterhund op og at hun risikerer ansvarsforsikringen ikke dækker når du vidner om at hundedrabet er forsætligt"

Har opdrætteren brugt ham i avl inden han er "smidt på porten". I så fald synes jeg du skal annoncerer DKK, eller hvor han er registret så kennelen får en anmærkning eller advarsel

Det er en dum start for dig- men du tager ansvar og forsøger at rette op..........og så kan man ikke være en dårlig hundeejer. Det behøvedes ikke være sådan hver gang man får ny hund- heller ikke hvis det er en omplacerings hund:-D Jeg har også hørt om drevne hundeejere, der er taget ved næsen med omplaceringshunde. Og hvis det hjælper kan jeg fortælle at jeg ventede 1½ år før jeg fandt et sted hvor jeg som jeg var tilfreds med, det kan være rigtigt rigtigt svært at finde de rigtig gode hunde og der er bare mange ting man ikke kan vide, når man lige starter op. Et godt sted at starte kan være blandingshunde fra hovsakuld, som nogengange bare er mere robuste og mindst lige så charmerende.

hvor blev svaret af???

Denne her tur er lidt af en hemmelighed og måske en af grundene til hundehadere hader hunde, men men men, nu kan du jo læse og dømme selv. Vi og det er jo så hunden og jeg er ude på et friareal- et fredet område så ganske vist men uden for skov og kun med masser af fuglevildt, som han aldrig jager. Det korte af det lange- min glade spidshund er fri som fuglen og i godt humør. Terrænet er bakket og vildt, krattet er tæt og mange gange finder vi en fasan der ligger og trykker sig, et par enkelte harer bliver det også til, men det er den meget velopdragne version jeg har med den dag, og han viser sig fra sin absolut bedste side, så mellem løbeturene går vi og sludrer lidt sammen, jeg driller ham med at smide en guf i vandet, gemmer mig når han ikke ser det, selvom det jo knapt kan kaldes en udfordring, da han finder mig hurtigere end jeg kan nå at tælle til 2.Han dutter min hånd og fortæller ellers lystigt når der er noget der skal ses. Vi går ned til vandet, og ser om der er nogle småfisk at jage og ellers bare nyde det fede forårsvejr. Kort sagt humøret er højt og vi bevæger os ned af en stejl bakke, da han pludselig tager stand 10 m foran mig. Jeg spørger ham om der han har fundet en tiger, for ivrig ser han ud. Med knejset nakke og halen i stort brus (det er der også forskel på) står han stille og betragter sit "bytte" men han bliver på stien (som befinder sig ca 3-4 meter væk inde i noget krat på en skråning.). Jeg skynder mig der ned og ser til min overraskelse at der ligger en mand. Forbløffet udbryder jeg "jamen der ligger jo en mand" og roser hunden for at stå stille og "opdage det".......Manden skal han jo have lov til ligge der - hvis det er sjovt - så jeg kalder hunden hen og vil gå videre. Det får jeg så ikke lov til, for denne her mand er sprunget op og stiller sig i vejen for mig med sin fine telelinse på maven og bør på hovedet, mens han råber ,skriger og skælder ud. Og hvad er han vred over, som jeg forstår det, mellem alle hans udgydelser, er han først og fremmest vred over hunden løber løs, fordi den iflg ham vil generere vildtet. Hvad han åbenlyst ikke gør- da der er et par harer tæt på os- jeg opgiver at svare manden, vender ryggen til og går videre, hvilket hidser ham så meget op at han løber efter os, tager billeder af os og spærrer vejen igen, mens han kræver svar. Jeg trækker på skuldren tager hunden i snor og vil videre- det kan vi ikke få lov til og hunden går for første gang henimod manden for at hilse- der er ingen aggression - nu forsøger idioten så at sparke til min hund- jeg siger av og det får altid min hund til at flytte sig hurtigt. Så kan jeg tale og jeg giver ham tørt på inden vi går videre. Han følger lidt efter tager billeder af os, jeg slipper hunden løs igen og går op mod bilen som står et par km væk. Da vi så når op til ppladsen- og det er jo et ret øde sted- ser jeg at denne her lidet venlige mand er ankommet på cykel. Her vælger jeg så at tage skeen i helt egen hånd og primært tænke :5up:på mandens helbred. Jeg er så ganske bekymret over hans blodtryk og vurderer at en gå tur vil gøre ham godt- hvorfor jeg så venligt som muligt vælger at lukke luften ud af cyklen på begge dæk. Sådan kan man jo ganske uden planlægning, gøre en god gerning:mrgreen:

Ja det er ikke godt, men det svarer nogenlunde til de historier ejere fortæller om deres ckcere- her går der en mand med en ckcer, den er opereret i forbenene(knæene) Alligevel skal benet på en eller anden måde skubbes på plads med intervaller på omkring 1-200 meters gå tur. Og det er det der gør at jeg skrev som jeg gjorde i mit forrige indlæg- at finde en sund hund i dag- kan tage flere år, inden for visse racer. Det er ellers en rigtig sød hund,som regel og igen igen resultatet af at folk kalder sig kenneler og eksperter uden helt at have styr på hvordan man bør avle. Jeg tror desværre ikke du skal forvente dig meget af sælger, hvis man skal være rigtig ond i sulet, kan man jo godt tro at de har skilt sig af med hunden pga af det her. Du står i en vanskelig situation...... og jeg håber du tager din beslutning ud fra hvorvidt din hund kan komme til at trivedes eller om den ikke kan. Held med det

hvis min ømmer sig - så lader jeg altid begge hænder glide langsomt henover hele kroppen og når man når det ømme spot ja siger hunden jo til. Det du skal have fundet ud af er om der er klippet ind i huden på hende feks mellem trædepuderne (en spids saks der skal have de små men lange hår, kan lave meget store skader der) eller bagtil. oj oj jeg var blevet stiktosset

avs- det er jo ikke helt sikkert Nanna går med til frisøren en anden gang. Den her oplevelse kommer til at sidde godt fast. Det er godt nok synd for hende- jeg håber du finder ud af hvor hun er blevet skadet. Jeg synes du skal tage hen til frisøren- uden hund- og tage en snak med hende om hvad det er der skete - og så samtidig indgive en klage.