Hop til indhold

spjæt

Members
  • Antal indlæg

    240
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af spjæt

  1. spjæt

    usikker tæve

    næ jeg skriver ingen steder noget om løbske tæver, en tæve der ikke er løbsk lugter jo stadig af tæve. En intakt tæve lugter bare anderledes end en neutraliseret- hormonerne er jo væk. MEN siden i ikke tror mig herinde- hvilket er fair nok, da jeg ikke står frem med navn etc. så bringer jeg et studie- et adfærdsstudie fra 2010 frem på banen, En adfærdsforsker Parvene Farhoody har undersøgt mere end 10000 neutraliserede hunde ved at give ejerne et spørgeskema på 101 spørgsmål som kortlagde forskellige mønstre. Dataen herfra viste entydigt at neutraliserede hunde generelt er mere aggressive, angste og mindre trænbare en intakte hunde. Kernen er at man fjerner hormonerne og hunden forandres - der er ikke en genetisk kode for en neutraliseret hund og intakte hunde har derfor ikke en biologisk forklaring på hvad det er - jo den kan godt se det er en hund, - men der er noget som ikke er hund. Hvad skal hunden blive så angst over- den bliver usikker på sin plads i den store hundegruppe( læs de hunde som den møder tilfældig- nøjagtig som en A hanhund der bliver syg vil skjule sin svaghed så lang tid som mulig, fordi den vil miste sin status samme sekund som gruppe lugter svaghed, sygdom og usikkerhed - det handler om overlevelse- også selv hunden er domesticeret så er den stadig mere biologi end konstruktion) husk på at I jo sagtens med jeres ene hund kan have en anden oplevelse - selvom de store linier viser noget andet. Og dette er jo bare det adfærdsmæssige komplikationer, efterhånden som den seriøse forskning får påvist alle de fysiske problemer ved neutralisering er det min mening at der tegner sig et noget dystert billede.
  2. sludder . min hund er bare aktiv i mange timer fordi vi er aktive sammen - den skal ikke aktiveres . Og hvis du fastholder at det jeg skriver ikke er rigtigt, så må du jo bevise at du har ret, ikke? ( jeg har ret) Der aflives 15-16000 raske hunde hvert år, endnu flere mistrivedes fordi de ejes af folk der er ikke sætter sig ind i tingene. Jeg har ikke noget imod at man afskrækkes. Hvis du læste tidligere skriver jeg faktisk at E er en meget nem hund, man skal bare forstå hvad det går ud på--ikke specifikt en eurasier , men spidshunde generelt. Kan I huske en anden eurasierejer herinde for nogle år siden- stor glæde og forelskelse i hanhunden- da den blev 2 skulle den omplaceres. Det sker for tit Prøv at kontakte en seriøs chow kennel og se på om de bare anbefaler racen til den første den bedste. Det provokerer jer bare meget at der er hunde som er anderledes end det i selv har. Men hvis alle hunde var ens - så var der jo ikke så megen grund til at gå op i racer, vel? Og fakta er at har man brugshund- og ikke har prøvet at have spidshund- ja så har man ikke prøvet det og så ved man ikke nok om det- til igen og igen af være så skråsikker som du er, Anne. Og visa versa
  3. det er da fint, bare det ikke er bur. :blink:
  4. spjæt

    Samojede tråden

    hvis din jede ikke vil spise- stadig- så lad den selv vælge sit foder, varier og lad foderet stå fremme. Min hund spiser morgenmad kl 16 og aftensmad k 23- han tager sig en faste dag en gang i ugen. som en anden skrev, er hunden livlig så er det nok ikke så galt. når det er sommer igen, så prøv at mærke pelsen- underulden isolerer ganske fint og selvom jeg er forsigtig om sommeren, så virker det til min hund er betydelig køligere end korthårshundene når det er rigtig varmt og ligesådan om vinteren.
  5. år jeg bliver bare så ked af sådan et svar(indsigt) det handler på ingen måde om tryghed.
  6. Hej Dino Jeg vil blot sige følgende Jeg er imod bur og endnu mere et lukket bur til natsted. Min hund har behov for at skifte sovested nogle gange i løbet af natten- så får han hele tiden et køligt underlag- og det må han gerne. Jeg synes det er vigtigere at huske at tage hunden ud - også om natten indtil den er renlig og indtil den kan holde sig naturligt hele natten. Behold buret i bilen- det er nok og køb en god højkantet kurv- som den kan lide at være i- jeg har to , en i stueetagen og en på 1 sal- han vælger selv og det er hans tilbagetrækningssteder. Hvis hunden ikke vil søge kurven som en god ting(aldrig skammekurv) så tag tæppet og sov på det et par nætter, så vil hunden gerne bruge kurven fordi din lugt er der. Det andet jeg vil sige er ,tegn en hundesygeforsikring fra start af som gælder hele hundens levetid- det koster med ansvar ca 1500 kr/år Det tredje- vær sikker på du køber din hvalp et sted hvor avleren avler sundt og af gode temperamenter og hvor der ikke er noget "forbudt" i labblodet. det sidste- med god ansvarlig træning, kan du undgå kastration, held og lykke med hunden- der er mange glæder og kun sorg, den dag hvor man skal sige farvel......
  7. spjæt

    usikker tæve

    dyr orienterer sig primært efter køn. Det er grundkoden til eksistens. En neutraliseret hund er hverken eller- når kønsmodne hunde orienterer sig i forhold til hinanden orienterer de sig i forhold til køn. Det er simpel biologi. Det er en misfortolkning at det kun er meget stressede hunde der humper..
  8. ok- det jeg prøvede at slå et slag for- og det jeg mente er og var at du godt kan lade din lab være alene hjemme en almindelig arbejdsdag. Det bør du ikke gøre med eurasieren . Jeg kan huske jeg har haft flere diskussioner herinde omkring det at eurasieren ikke bør være alene hjemme mere en 4-6 timer. Og jeg vil helst skrive 4. Grunden er at labben er stadig glad når du kommer hjem og den tilgiver dig nemt. Det er ikke sikkert eurasieren gør og den husker som en elefant som man siger. :0)
  9. spjæt

    ziwipeak hundefoder

    kan du ikke opgive nogle priser? jeg giver et kilo hjort koster normalt 239 kr den store pose 5 kg hjort 899
  10. spjæt

    ziwipeak hundefoder

    Min hund ELSKER også ziwipeak- men det er trodsalt for dyrt at foder en stor hund på - tror det var 2500 kr om måneden, jeg regnede ud. Tilgengæld har han stor brug for variation, så ziwipeaken bruges her som drysfoder og som en del af den samlede kostplan.
  11. spjæt

    usikker tæve

    jo det er det. Fra naturens side er der hanner og der er damer. Der findes ikke noget midt i mellem. Når hunden afkoder hinanden mangler den neutraliseret hund en køns identitet. Så humper man dem bare for en sikkerheds skyld- og det er hårdt for hunden. Nogle neutraliserede hunde er heldigvis stærke nok til at sige fra- mange er ikke og det er et problem for hunden efter min opfattelse. Det er noget som hver enkelt hundeejer må gøre op med sig selv, og jeg ønsker ikke at fordømme nogens valg- der kan være mange grunde til man gør det.
  12. Eurasieren er ikke mere speciel end de andre spidshunde. Men spidshunde er noget helt andet end brugshunde. Mange mislykkedes med deres spidshunde og derfor må man forsøge at beskrive eller forklare at man skal have respekt for racerne inden man køber hvalpen. Vi kan vel blive enige om at aflivningerne af raske hunde er ulykkeligt. Og jeg kender en del der har opgivet 2 års spidshunde- er det ikke bare for trist? Du kalder den en designer hund og lægger dermed op til at den er noget kunstigt , heri ligger der en form for degradering. Jeg har også hørt selvudnævnte hundeeksperter kalde eurasieren degeneret. - Med dit indlæg afslører du to ting: 1) en fuldkommen mangel på forståelse for at eurasieren er bygget op af 3 af de ældste spidsracer- nemlig chowen, wulfspitz og jeden. Det kan man også kalde et gadekryds- og efter min mening ligger en del af eurasierens særlighed meget tæt op af chowens og de japanske spidshundes psyke og meget mindre trækhundenes samme. Mange der får eurasier (eller andre af zen hundene (som ikke omplacerer den) skifter aldrig tilbage til brugshunde igen - det er der en ganske bestemt grund til. Man får ganske enkelt noget nyt og noget andet i den type hund. Man mister også noget! 2) det har altid undret mig at folk herinde har så travlt med at understrege at spidser da ikke er noget særligt- en hund er en hund. Men deri mangler man præcis den forståelse som man har brug for - for at kunne sameksistere med en spids hund (nogle enkelte spidsracer undtaget) Det er ikke svært at have eurasier- det er nemt og det er på en måde betydeligt mindre krævende end fx schæfer. Alene fordi du skal bruge meget tid på træning af brugshundene- En eurasier skal respekteres og forstås og sameksisteres med - hvis du vil have en glad, levende og sjov eurasier, skal du gå all in - opdragelsen, renlighed osv- det skal den bare have at vide én eneste gang og så er det på plads. Spørgsmålet er om den respekterer dig nok til den så også lytter efter. Brugshunde ejere frustreres over dette og tror det kan trænes på plads. Det kan det ikke og derfor er spidshunde bare ikke for alle og derfor er der forskelle. For dem der ikke ønsker at forstå dette, eller respekter dette- ja der bliver spidshundehold både svært og ulideligt. Brugshundefolket- tror jeg- bliver så sure over det her, fordi de opfatter det som at spidshundefolket ser ned på brugshundefolket -- det gør jeg ikke- jeg har elsket alle mine schæfere- jeg vil bare noget andet med mit hundehold nu. Jeg kan samfatte det i et eneste ord- men jeg tror ikke mange vil kunne forstå hvad jeg mener. Da min dyrlæge så hachiko udbrød hun spontant at det var nøjagtigt som at se mig og min hund- se filmen og prøv at få øje på hvad det handler om.
  13. spjæt

    usikker tæve

    Din hund er jo blevet steriliseret- og er dermed en "ikke" hund i andre (ikke velkendte) hundes øjne. Hvis hun så fra naturens side er lidt til den usikre, tilbageholdende side så bliver det jo hele tiden forstærket når andre hunde ser hende som ikke hund. Du beskriver jo du er ret selektiv i dine hundemøder og det synes jeg er godt og det er jo så dit vilkår - ligesom os med potente hanhunde må være stærkt selektive med hvilke hanhunde der overhovedet kan mødes. Hvis du kan finde en hundeven som hun kan blive tryg ved, som kan afstive hende på nogle lange gåture, så hun får nogle længervarende gode hunderelationer. Jeg har en intakt hanhund som har en meget sød side han får alle tæver til at føle sig trygge og blive overraskende legesyge - og jeg mener virkelig samtlige tæver vi indtil nu har mødt. Han har en helt bestemt taktik som virker hver eneste gang. Normalt er han en flab, og han ser alle tæver som sine - han går til dem. Men bliver en tæve bange og måske endda lægger sig fladt, så går han væk, ignorerer den og et øjeblik senere løber tæven efter ham. Hvis han så viser tæven interesse og hun stadig bliver forskrækket trækker han sig igen- det fortsætter indtil tæven er vundet. Vi har simpelthen horder af forelskede tæver efter ham også neutraliserede nervøse tæver. Sådan en hanhund- hvis du kan finde en - kan hjælpe dig med at balancere din hund. Vi mødes så i skoven, på stranden og så løber de to hunde og leger og din hund får en god hunde oplevelse. Det gode er jo, at hvis en tilløbende fremmede hund forsøger at dominere din hund i denne situation, vil hanhunden oprette balancen.- eller det gør min. ( uden at slås) Din hund har ikke og vil nok ikke kunne lære at sige fra som du ønsker dig, alene fordi hun er neutraliseret inden hun er færdigudviklet (lad være med det en anden gang)
  14. Du fik en eurasier :0) håber du fandt "Zen" og kommer lidt væk fra agility, udstilling og alt det andet og bare nyder det som denne fantastiske race kan give dig :0)
  15. Jeg er ikke herinde så ofte - det her svar fascinerer mig godt nok- fortolkningen af min forklaring på hvad spidshunde(eurasier)hold er for en størrelse kan tolkes hen i at jeg mener at hunde generelt kan være alene hjemme i 20 timer.......whau
  16. Jo det gør jeg faktisk, jeg skriver at forskellen ligger i at nogle racer er mere følsomme overfor svigtet end andre, en lab trivedes måske heller ikke med meget fravær, men den lægger sig højst sandsynligt til at sove og når du kommer hjem vil den stå og vente på dig. Højst sandsynligt vil den, når du pifter , stå ved døren og råbe YES jeg er klar på hvad som helst af sjov du kan finde på og den accepterer at du er showmaster, den stiller ikke spørgsmål -den er med, selv hvis du bare er en middelmådig ejer - den æder hvad du serverer og den er 100 % loyal. Forskellen er at det kan du ikke regne med din eurasier forærer dig den hengivenhed og at det er usandsynligt den gør det, hvis ikke du har rigtig god kontakt til den - det er så her mange E ejere vil komme ind med deres "jamen det er en hund der ikke har brug for meget motion, eller min hund er bare reserveret. NEJ Eurasieren vil måske endda ,sammen med visse andre spidshunderacer, vende dig ryggen smutte ud i haven og undgå kontakt - nogle eurasierejere er endda så uheldige at de ikke kan få deres hunde ind igen eller at den ikke engang vil indtage føde. Det tilskriver man så at hunden måske er en lidt sær race og igen siger jeg, nej. Det handler om forståelse, samvær, at se behovet for hvad reelt samarbejde i et kammeratskab er for noget og ikke i et lederskab og bruge den tid der skal til. Alle hundehold bør være en livsstil, men for eurasieren er der ingen vej uden om- du skal have den med i dit liv. Selvom jeg som de fleste herinde, til alle hunde foretrækker en mere blød og samarbejdende opdragelse, så er det også sådan at man desværre kan slippe afsted med hårde metoder overfor de samarbejdende racer, men igen lav numret med en spids- der med både sit bløde sind og hårdføre psyke( det er altså sandt) vil vide at tage konsekvensen af det. Eurasieren kræver samvær for at man får den rigtig gode kontakt til hunden, den har brug for det, en lab vil også gerne have det, men den har ikke et overlevelsesbehov for det - den klarer sig alligevel hvis den må undvære. En af de gamle eurasierejere jeg kender, har gennem mange år forsøgt at forklare hvad det er man oplever med sådan en spidshund, men som vedkommende siger, det er opgivet for man skal opleve det, erfarer det selv, for folk tror alligevel ikke på én. Sådan synes jeg også det er, men man kan forsøge at forhindre nogle fejlkøb. Og i denne tråd vil jeg sige at det er langt bedre at købe en signalfølsom race man kan dyrke sine interesser med. til det sidste spørgsmål, er noget som jeg venter lidt med at komme ind på, forklaring følger.
  17. Hvis man vender den lidt om mod ejerne i stedet for, så ses det jo indimellem at der findes ejere som tydeligt for valgt en hund de ikke kan hånterer, men senere får en anden type hund som det går fint fint med. Jeg synes ofte det er sådan at mange hundeejere får valgt efter udseendet i stedet for at de vælger efter egenskaber, og at det lige så ofte går galt. Og så er der forskelle, hvad jeg bestemt mener der er.
  18. Mange vil sikkert også påstå anderledes. Jeg skriver ikke hunden skal aktiveres i 7 timer, men jeg skriver at det er mindst en 6-7 timer med div OG ordentlig samvær (samvær er ikke aktivering). Prøv at tænke over det , hunde er sociale dyr, de orienterer sig i forhold til deres flok. For mange hunde gælder det at de er alene hjemme 8-10 timer pr dag, ejeren sover dertil 8 timer, måske igen adskilt fra hunden, og så er der lige gøremål. En gennemsnitlig familiehund er ofte adskilt fra familien op til 16- 20 timer pr dag . Eurasieren, og andre racer er bare mere følsomme over for den adskillelse end så mange andre. Når man udsætter sin eurasier for den form for liv, går man glip af det unikke ved eurasieren - den kan noget andet end feks de racer i har, - og det er jo hele meningen med at vi vælger forskellige racer - Her bør man så tage en anden race som er mere robust i den retning - fordi det ikke er eurasierens gode kvaliteter der efterspørges men mere en standardvare + eurasierens smukke udseende. Ëurasieren keder sig meget nemt, det tror og håber jeg de fleste eurasierejere vil skrive under på, desværre er der også en del eurasierejere som har hunde der fravælger deres ejere, hunde der enten har opgivet eller direkte er deprimerede. En deprimeret eurasier er feks en eurasier, der kan finde på at grave sig et hul i haven- og der bliver den liggende. - det forveksles med de kan være dovne eller egensindige. Men nej det er faktisk værre. Der er kontant afregning og det ligger blandt andet i forskellen på spidshunde og feks brugshunde som er avlet til at være samarbejdende (den evne har de fået på bekostning af noget andet- den pris har spidshundene heldigvis endnu ikke betalt). En eurasier er en hund for mennesker som kan honorere at racen har bevaret en meget oprindeligt behov for at orientere sig i forhold til sin flok og jeg bliver sgu ked af det når hundemennesker skriver der må være noget galt med en race som har det bevaret behov- fordi det er noget af det mest elementære adfærd for hundefamilien. Så nej en eurasier er ikke en hund for mennesker som er væk fra den i mange timer hver dag.
  19. min går heller ikke ud i omkring 13-14 timer . Jeg lufter ham ved 5 tiden om vinteren og ved 8-9 tiden om morgenen. Han kan til enhver tid gå i haven om aftenen/natten, men han gør det ikke.
  20. En anden tragedie , efter min mening omkring eurasieren, er at den sælges som en hund der ikke har brug for ret meget motion. Man kan vænne en hund til at blive doven, men det er ikke det samme som at den ikke har brug for motion. Eurasieren elsker oplevelser, den elsker at være ude, gå spor, springe på træstammer, finde ting, men allervigtigst at være sammen. For min eurasier gælder det at hans absolut favorit beskæftigelse er når jeg tager cyklen og vi "løber" om kap i skoven- gerne op til 8 km - det er en af grundene til man bla skal sørge for at købe en eurasier der har noget godt bentøj- det har ikke alle!
  21. Hej AnneMette Du vil gerne have en eurasier, og du har valgt stedet hvor du skal købe din hvalp. Du er totalt forelsket i racen og vil bruge den til agility eller udstilling. Det positive først, er at min eurasierhan kan hvad jeg eller han vil, han er hurtigt som en border og han kan springe fra stående stilling 1.60 op, han er ikke bange for noget og elsker alle forhindringer og med eurasierens lærnemhed,betyder det ofte at han kan øvelser til perfektion, inden han næsten starter. Han elsker at vise sig frem og vil til enhver tid kunne dupere hvem som helst i en udstillingsring. MEN og her kommer det du ikke ønsker at vide og hvis du køber hunden, det du ville ønske du havde vidst.............om 2 år. En eurasier er en spidshund, og en spidshund er en selvstændig race. Eurasieren er en hund med en meget stor stolthed , for mange en udpræget egensindighed, for de uheldige, en næsten sygelig reserverthed og en race der ikke gør noget som helst for og med dig, hvis den ikke bryder sig om dig. Den keder sig let, og en mere utrænet hundeejer kunne måske finde på at træne de samme øvelser igen og igen- gør du det, står hunden af og den siger ikke nej tak - den går bare. En eurasier er en følgesvend, loyal som bare pokker, hvis den respekterer dig, en hund som er afhængig af tæt samvær med familien, og ikke en hund der skal være alene hjemme mere en max 4 timer om dagen, efter min mening- min er aldrig alene, men med alle steder. Du er 17, du skal i skole, til fritid, du skal i gang med uddannelse, småjobs, fester og andet- du har ikke skyggen af chance for at tilbyde din eurasier den form for stabilitet. Eurasieren sælges som den perfekte familiehund- efter min mening og til mange kennelers fortrydelse, er det en stor fed løgn. Det er ingen kunst at holde eurasier, men det er en kunst at have en eurasier der er energisk, glad, tillidsfuld og sprudlende. Efter min mening har enhver eurasier fortjent det sidste. Man kommer ikke gratis til en sund, glad og sprudlende eurasier, det er en indsats på mindst 6-7 timer hver dag, kvalitetssamvær, leg, ture, nye tiltag og indholdsrigt liv. Dette er venligt ment, tag ud på kennelen og "lån" en hund, og vent til du har haft en anden hund, er over 25-30 inden at du anskaffer dig en af disse typer hunde. For nogle år siden var herinde en ung kvinde som brændende ønskede sig en eurasier, og fik den, inden hunden blev 1½ år var den omplaceret- gør mig den tjeneste ikke at udsætte en ny hvalp for dette. En anden ting som fortæller mig du ikke er klar , omhandler den måde du beskriver din tillid til dem du vil købe hund hos. Det er ikke en nem opgave at finde en sund eurasier, det kan faktisk sagtens tage 2-3 år at finde et kuld der er godt nok- de vokser ikke på træerne......så annemette gør dig selv den tjeneste at udskyd projektet, og få dig en hund som er nemmere at lege med- feks en af de mere hårdføre ,signalfølsomme racer,som du kan holde en fest med på agilitybanen, men husk en hund sagtens kan blive 13-15 år og at den koster 10000 kr i indkøb, 2-3000 i opstart og 7-8000 om året, mindst i foder og forsikring. Dertil agility, ringtræning, lydighed, osv.
  22. denne her kvinde boede på landet! jeg noterede mig bare at siri har skrevet hun har en bl. hund. en bc og en bomuldshund.
  23. Her er indholdsdeklarationen på mit foder. Jeg er ret tilfreds med det foder, men ikke alle hunde vil spise det og jeg er ikke klar over om man kan sætte en 4 måneders hvalp på det.Men proteinen alene på morgenmaden er 37% hertil fedtet på 16 % Råprotein: 37% Råfedt: 16% Råfibre: 3,5 % Råaske: 9,5% Calsium: 20 g/kg Fosfer: 13,5 g/kg Vitaminer & Mineraler: Jern: 180 mg/kg Zink: 240 mg/kg Jod: 2,4 mg/kg Selen 0,4 mg/kg Kobber: 12,0 mg/kg Mangan: 12,0 mg/kg D-pantotensyre: 18,0 mg/kg Biotin: 0,72 mn/kg Niacin: 24,0 mg/kg Cholinklorid: 240,0 mg/kg Vitamin A (retinol) IE/kg 18.000 Vitamin D3 IE/kg 1800 Vitamin E: 250 mg/kg Vitamin B1 Thiamin) 9,6 mg/kg Vitamin B2 (roboflavin) 6,0 mg/kg Vitamin B6 (Pyridoxal) 6,0 mg/kg Vitamin B12: 0,036 mg/kg Indhold AftenMix: Hele økologiske Majs Hele økologiske Sojabønner Kylling Fisk Gær Hørfrø Sojaolie Blanding af 15 forskellige tørrede planter Deklaration: Råprotein: 19% Råfedt: 16% Råfibre:3,9 % Råaske:5% Calsium: 4,5 g/kg Fosfer: 6,5 g/kg Vitaminer & Mineraler: Jern: 180 mg/kg Zink: 240 mg/kg Jod: 2,4 mg/kg Selen 0,4 mg/kg Kobber: 12,0 mg/kg Mangan: 12,0 mg/kg D-pantotensyre: 18,0 mg/kg Folinsyre: 1,2 mg/kg Biotin: 0,72 mn/kg Niacin: 24,0 mg/kg Cholinklorid: 240,0 mg/kg Vitamin A (retinol) IE/kg 18.000 Vitamin D3 IE/kg 1800 Vitamin E: 250 mg/kg Vitamin B1 Thiamin) 9,6 mg/kg Vitamin B2 (roboflavin) 7,2 mg/kg Vitamin B6 (Pyridoxal) 6,0 mg/kg Vitamin B12: 0,036 mg/kg
  24. Det ser ud som om du har 3 hunde + din BCer du venter på. Jeg kender en som har fået fjernet hunde (af politiet) fordi hun havde mere end 4 hunde , under påstanden om at man kun må have 4 hunde- mm man har speciel (kennel) tilladelse. Har du sat dig ind i de regler? Når det så er sagt vil jeg slå et slag for en lille race som har et humør der sprudler, som kan finde på de sjoveste ting, som er sund og rask. Der er noget pelspleje, men ikke voldsomt, den er vagtsom men ikke vagthund. Jeg har personligt set mere end hen lave koldbøtter i ren henrykkelse- de er adrætte og man står med et stort smil på når de leger. Det er ikke en hund man ser ofte i Danmark- men den findes og forslaget er keeshond:0)
  25. Jeg tænker lidt at det her fodermarked tit betyder at hver eneste hundeejer skal ud og opfinde den dybe tallerken . Umiddelbart vil jeg mene det er et dårligt tidspunkt at skifte foder på, hvis du ønsker at skifte vil jeg foreslå dig, at du kontakter en hundeernærings uddannet forhandler (så betaler du kun for fodret), og så du kommer igang med korrekt fodring med det samme- fremfor at begynde at eksperimenterer på en hvalp, hvor det er vigtigt at knogler og muskler mv udvikler sig korrekt, så du ikke laver skader eller og fejlernærer din hund. Hvorfra ved du 15 kg er for meget til en 4 mdr hvalp- har du talt med opdrætter og hørt hvoromkring de andre hvalpe ligger?
×
×
  • Tilføj...