PBC

Om muligt ville jeg lave en sti rundt omkring marken 40.000 kvm aflang mark er (400X100) m, så man kunne gå sig en hygge tur engang imellem. 1 km = 15-20 minutter hygge Du har ret i at en lang tarm af en mark ikke byder på de store jagtlige udfordringer, men man kan sagtens skyde lidt råvildt, hvis bestanden er stor. Evt fra en hævet skydestige hvis det er fladt, for at få kuglefang.

Hvad dine hunde gør på din ejendom blander jægerne sig jo naturligvis ikke i, hvis ikke jagten er lejet ud. De fleste af dem jeg kender, som har et lille jord tilliggende, har indhegnet mellem en halv og en hel tønder land - 2500 - 5500 kvm, hvor hundene så kan luftes flere gange dagligt, hvor ejeren er med og går lidt rundt. Det er altid praktisk også fordi der jo kommer nye og unge hunde til fra tid til anden, så selv om bella pt. ikke er et problem, kunne den næste være det Så har flere også uindhegnede områder, hvor de træner og arbejder med hundene - måske 1 ha stort område som er med brak, græs og lidt buske i klumper og hegn imod andre marker. Her er hundene jo under kontrol og faunaen betragtes nok som passende distraktioner. Areal udover dette betragtes som jagtområde og bruges til jagt og jagt-træning - evt sammen med naboer. Bukkesæsonen starter 16. maj og er der mange rådyr på ejendommen, ville jeg lade en jæger skyde en eller to bukke tid din eller hans fryser. Hvad med naboerne - er der ingen jægere der? Often kan man lave en fin aftale om, at de har jagten på ens ejendom, hvor der er passende tær vegetation og god jagt, til gengæld for at man må gå med hundene løse på dele af hans ejendom, hvor der alligevel ikke er noget at jage. Rigtig praktisk for begge parter. Dejligt at få sit eget sted med god plads til hundene.

jeg træner altid hvalpe tidligt i at være alene i hunderum og bil osv. Altså helt alene også, menndet er rigtigt at de aldrig er helt alene fx om natten og hele dage. Det er der ikke rigtig grund til

nej det var nok forkert formuleret. Jeg mener bare at uanset om man er meget hjemme er det vigtigt at træne hvalpen tidligt i at være alene.

Jeg vil godt gå lidt imod strømmen. Jeg tror det er meget vigtigt at træne den helt unge hvalp i at være alene. Ikke lige den første uge måske, men så snart hvalpen er tryg ved omgivelserne, skal man starte. Jeg kan ikke dokumentere det, men jeg tror at hvalpe som aldrig har været alene når de er fx 4-5 måneder kan have meget svært ved at lære det, men hvalpe, som tidligt har erfaret at det ikke er farligt, bliver rigtig gode til det. Så tag så meget ferie som muligt, men træn at være alene hjemme tidligt og ikke for lidt

Kunne I ikke bare købe hunden til normal pris og så aftale at nuværende ejer kan købe evt parring til fx 5 K, hvis han får lyst?

Kondulerer. Shit happens!

Det er helt ok at komme med alle erfaringer og du er jo rigtig god til også at skrive hvis du tager særlige hensyn, så det er fint. Og det er godt at være opmærksom på. Det er også meget godt at vide et en hund med helt normal og uproblematisk fordøjelsessystem godt kan tåle en portion fedt på mindre end 2% af normal kropsvægt. Nu kan man jo altid diskutere om hundens mave er indrettet til at tage imod hen ved 10 % af dens kropsvægt, som ulvens er, men igen 2 % er så lavt at jeg ikke ville være bekymret. Vi skal huske at 95 % af vore bekymringer måske er lidt overflødige, fordi de er uden reel grund

Der er rigtig mange FT ejere som giver en hund på 15 kg 2-300 g udover almindelig foder i week-ender hvor hunden går meget på jagt. det gives primært efter jagterne - og i god tid (aftenen før) inden næste jagt.

En avlsegnet hanhund i min race ville koste ca 20 K - en hvalp nok 7-8K

Jeg ville aldrig købe en hvalp på de betingelser. Opdrætter kan. ligesom alle andre købe en parring hos jer, hvis de vil bruge hunden - eller er der også en overhængende risiko for at de ikke bruger den optimale han, men bare en (af dem) de har gratis adgang til. Men indgik jeg aftalen, ville jeg naturligvis få den skrevet detaljeret og overholde den. For mig handler det overhovedet ikke om penge, men om hvem der ejer en hund. Og hvad nu hvis du ikke synes han har avlskvalitet - eller at du af en eller anden grund vil neutralisere ham - eller whatever. Du skal også være opmærksom på at en hanhund også kan skifte karakter og blive mere dominant efter den har været brugt i avlen. Ikke noget jeg ville gøre, med mindre han var virkelig god og havde noget vigtigt at give videre. Hvilken race taler vi om?

500 g fedt er ikke nogen overvældende mænge til en hund i den størrelse, hvis den har normal fordøjelses system. Ulv eller ej, så kan hunde med normalt fordøjelses system kapere ganske store mængder fedt, Jeg tror nogen blander hunde/erfaringer med unormalt fordøjelsessystem ind i debatten og det er jo en anden snak.

Et forsinket men velment tillykke med den høje alder og vi må vel i et hundeliv sige meget runde dag.

Hold nu op. Jeg har før sagt at du ikke skal lade andre debbatører bestemme om du skal skrive på HF. Jeg får selv en del hug fordi jeg tilsyneladende formulerer mig arrogant, direkte, uden stor empati - eller hvad det nu er, fra tid til anden. Har man meninger, må man jo stå ved dem. Vi får ikke en bedre debat af at folk trækker sig. Du og jeg må så prøve at forstå at noget af det vi skriver åbenbart ikke opfattes udelukkende som vi selv synes det burde. Det eneste vi kan gøre ved det - er at gøre det bedre. Jeg får ikke nær så ofte hug nu som jeg gjorde tidligere. Så kom igen. Vi debatterer bare. Det er ikke aggressiv slåskamp, bare lidt knurren, som man ikke tage for højtidelig.

En pakke stegemagarine er det 500 g ? Så ville jeg ikke være bekymret. En 30 kg hund skal have 600 g råfoder om dagen og visse dage kunne det godt være temmelig fed kødblanding, så i de mængder ville jeg ikke være bekymret. 500 g er ikke at betragte som rigtig store mængder fedt til en 30 kg hund, tænker jeg. 2 kg ville gøre mig bekymret.

Du kan næsten få det til at lyde som om vi andre ikke fatter en skid fordi vi ikke rigtig læser hvad du skriver. Det er lidt ærgerligt at du ikke kan eller vil forklare dig uden henvisninger til autoritative kilder som man så må læse fra a til z for at vide om du har forstået og tolket rigtigt. Det kan du vel, trods alt ikke forvente. Jeg ser ikke noget modsætningsforhold i det de mener og det jeg mener, men mener du udlægger det som om der er et modsætningsforhold. Og så kan du få det til at lyde som om vi også har forladt emnet, som hvis jeg lige må repetere er om en hyrdehund skal hyrde for at stortrives. Jeg har så taget mig den frihed at svare med et paralelt eksempel, nemlig hvad er det extra en jagthund får ud af at gå på rigtig jagt (ikke bare træne) med sin ejer. Dette for at illustrere, at nok kan en arbejdshund stortrives uden at gå på jagt hvis den bruges til relevante andre opgaver, men at intet slår "the real thing" - i dette tilfælde rigtig jagt. Går vi over til hyrdehunde, vil jeg tro at der er en stor forskel på at tør træne (altså uden fårene). Man kan formentlig træne en række grundliggende færdigheder, men det kommer formentlig ikke på niveau med tørtræning af jagthunde (altså træning uden levende vildt) fordi det er noget vanskeligere at skabe relevante situationer for en hyrdehund end med en jagthund, som jo godt kan træne et velanlagt søg, apportering af dødt vildt og man kan endda ret let træne med duer. Derfor bliver træning af hyrdehunde med får nok stort set betragtet som "the real thing", hvad det jo ret beset ikke helt er i og med man har fjernet det man måske kunne kalde "nytte delen". Man træner for sjov ikke for at drive dyrene ind. man kan måske sige at jagt på udsatte fasaner ligner meget? Men dog ikke helt, vil jeg tro?

Det hele bliver for teoretisk og akademisk. Og det bliver det ikke bedre og mere forståeligt af. Og heller ikke mere rigtigt. For mig er det såre enkelt. Hvis jeg er ude på rigtig jagt med Maggie og laver den fejl at skyde for dårligt til en fasan, så den rammes dårligt fx vingeskudt og den lander 40 m ude og straks piler afsted ind i ufremkommeligt buskads, så sender jeg Maggie på en svær apportering. Nu kører følelserne på fund damp inde i mig. Jeg har skudt dårligt til en fugl og oplever ærgelse over at påføre fuglen lidelse, stress og risiko for at skulle lide mange dage og blive svagere og svagere og da den ikke kan komme op i træerne om natten måske blive angrebet af rotter eller andre dyr som ser chancen for et godt måltid mad. Min skyld! Jeg er lidt ulykkelig, ked af situationen,msom jeg selv er skyld i. Derfor bliver jeg begejstret og taknemmelig,når Maggie efter 2-6 minutter returnerer med den anskudte fugl, som jeg så kan aflive og dermed er min ubehagelige situation vendt til en succes pga Maggie og hendes fortrindelige næse, træning og vilje til samarbejde. Maggie oplever det bedste hun kan opleve. Hun ser en fugl blive skudt ned og får lov at apportere, hund finder færten af skadet fugl og følger den. Helt tæt på fuglen er der en kort hetz hvorefter hun tager fuglen og finder tilbage - og her oplever hun ikke bare den sædvanlige ros, men at dens bedste ven og mentor er taknemmelig, begejstret og lettet. Han lugter af det, hans kropssprog siger det, den ualmindelig kærlige måde har ser på den på siger det hele. Det er hvad jeg forstår ved "the real thing". Jeg tror ikke man kan lære at genskabe den situation på træningspladsen. Ægte glæde, ægte følelser og ægte dybfølt taknemmelighed til hunden, kan heldigvis ikke bare findes frem efter behov. Og hunde er sensitive. De kan godt kende forskel på den ægte vare og efterligningen. En hund kan sagtens stortrives med lidt mindre end dette, men det er klart en fantastisk oplevelse især for den unge hund de første gange det sker. Og tro det eller lad være. På mig virker situationen sådan at de små hår rejser sig på ryggen og der kommer en lille tåre i øjenkrogen af sand lykke. Det er det der driver værket. Det er det der er oplevelsen. Det er det de mange træningstimer fører hen til. Det er målet - og det er er fantastisk følelse, når det nås.

Det er lidt morsomt at man i den grad forsvarer racehunde opdrættere generelt, mens en enkelt opdrætter, som vil noget med blandingshunde mistænkeliggøres, kaldes useriør og hundehandler - nærmest automatisk. jeg vælger ikke at tro det bedste om en enkelt opdrætter som klart giver udtryk for på hjemmesiden, at ideen er at opdrætte sunde, robuste og mentalt og psykisk stabile familiehunde. Jeg vælger ikke automatisk at betragte det med mistro og det der er værre. generelt mener jeg ikke opdræt af blandingshvalpe uden mål og med fører til noget positivt. Har man et godt mål, er det jo måske lidt anderledes.

nej det gør jeg ikke. Jeg kender ikke dem opdrætter og ved ikke hvad hun leverer. Det kan sagtens være lige så ringe som mange racehundeopdrættere. Da jeg ikke kender resulttet ( i modsætning til resultatet af avl af udstillingshunde) lader jeg tvivlen komme tiltalte tilgode. jeg angriber heller ikke enkeltpersoner der opdrætter racerene hunde, men stille spørgsmålstegn ved den måde der idag generelt avles hunde på fordi jeg tror at den store fokus på eksteriør dels har ført til dissideret lidelsesopdræt og derudover svækkelser som nævnt i mit forrige indlæg. men jeg respekterer hvis nogen siger. Vi piller visse krav ud af vores avlsudvælgelse for at fokusere på andre og vigtigere krav. altså avleren, som siger det vigtigste er sunde, robuste, søde hunde som er mentalt og psykisk stabile og så er vi lidt ligeglade med hvordan de ser ud. Så kan man avle indenfor en race, hvis man kan stambogsføre uden udstillingsresultater og finde passende avlsdyr. Eller man kan krydse mellen racer, hvis man er god til at sætte de rette hunde sammen.

Jeg synes det er fint, at du mener opdrættere generelt lever op til høje standarder og ikke går på kompromis på nogen områder hverken på eksteriør, sundhed eller psyke. Hvis man ser lidt på resultaterne af opdræt synes jeg måske ikke helt det støtter den opfattelse. Jeg mener hvor kommer alle de hunde fra med allergi? Alle de hunde som ikke lever fin og godt på et almindeligt foder. Og alle dem der er nervøse og hvad med de mange aggresive hunde (i forhold til andre hunde). Jeg tror ikke på det skyldes miljø, ret meget af det. Jeg må desverre nok tilstå at det jeg har set til hundeavl de sidste 40 år peger på at der avles alt for meget på eksteriør og ses i gennem fingre med andre problemer.

du laver lidt om på det jeg siger. Jeg siger ikke "kendt allergihund og dårligt temperament". Det er da mærkeligt at du ikke bare kan gentage en hund som ikke tåler oksekød og som ikke er (racetypisk) reserveret. Hvorfor gør du det? Det kaldes manipullation, når man tager det folknskriver og lige laver det om til noget andet. Jeg synes der er kæmpestor forskelmpå en en Hovawart har dårligt temperament eller om en Hovawart ikke er reserveret. En med dårligt temperament ville jeg ikke synes man kan avle på mens en der ikke er reserveret (og altså ikke racetypisk) ville jeg ikke bebrejde nogen at avle på.

det er det også for mig. Hvis man ikke stiller specifikke krav til at en vis hund skal kombinere en række krav samtidig for at væe god nok til avl er det jo klart lettere at finde sunde, raske, robuste og psykisk stabile hunde at avle på. Lad os sige at man har en Hovawart som er super sund, skønt temperament og super velfungerende på alle måder, men den er altså desværre ikke reserverer, så man må tage den ud af avlen. Eller den havde haft ørene lidt for højt ansat - ud af avlen. I stedet har vi en Hovawwart, som er perfekt at se på, passende reserveret og umiddelbart er den jo fin og ser sådan ud. Der er godt nok noget med at den ikke tåler oksekød, men det kan man jo bare undlade at give den. Så den avler vi på. Jeg ville hellere avle på en af de andre. Man kan også sigecat ingen af de 3 har avlskvalitet, men jeg tror altså de fleste opdrættere ville avle på både den der ikke er reserveret og den der ikke kan tåle oksekød, men den med forkert ansatte ører, bliver taget ud. Håber jeg tager fejl, men det tror jeg altså ikke jeg gør.

Hvis man er folkepensionist. Man skal som enlig holde sig under et vist antal kvm. (Med mindre man er blevet enlig mens man bor på samme adresse) Det er noget med 85 kvm. For par og 66 kvm for enlige og der er også en max boligydelse på lige under 4 K så vidt jeg husker. Undersøgte det for min far, som nu bor i en dejlig 3 værelses lejlighed på godt 80 kvm (som han jo altså havde sammen med min mor indtil hun døde) her er økonomien som jeg skitserede. Husleje på lige omkring 6000 kr og en månedlig boligydelse på 37-3800 kr, hvis jeg husker rigtigt. der kommer naturligvis forbrug oveni - vand, varme og el http://www.aeldresagen.dk/faa-raad-og-stoette/vaerdatvide/bolig/boligstoette/beregningafboligstoette/Sider/default.aspx

I det hele taget kan man jo sige at Danmark er et samfund der blander sig rigtig meget i hvad vi bruger penge til. hvis pensionist A vælger at bo i en dyr lejlighed til 6000 kr om måneden får hun 4000 i støtte hvis B vælger et lille klubværelse til 2500 kr for at få råd til fx bil eller resjer får hun ingen hjælp. besynderligt at man netop belønner folk som prioriterer bolig fremfor fx at købe økologisk, holde hund, gå meget ud og spise, holde bil eller hvad som helst andet.

Men alle hunde skal kunne holde til et almindeligt liv. Lege, hoppe, springe, løbe, gå på trapper, hoppe ind og ud af biler og så videre. Gå ture i naturen og udfolde sig naturligt. Vil det være ok at avle svagelige hunde for at tilfredsstille menneskers behov for at pleje og passe? Jeg mener nej. Man bør avle gennemsunde hunde på alle måder. Det bør være målet. At avle hunde som ikke selv kan føde og passe hvalpe, hunde som man ved kun klarer sig gennem livet med stor hjælp fra dyrlæger eller kiropraktorer og adfærdsbehandlere er ikke ok efter min mening.