PBC

Overskriften - er hundeverdenen fuldstændig sindsyg, mener giver ret vide rammer for hvad der er inden for trådens emne. Og ellers er det mere snævre emne om udstillinger er relevante for hundeavl - og det mener jeg også jeg holder mig indenfor. at andre tolker det mere snæver til en bestemt race, kan vi jo så klare med en smule kommunikation.

Enig i det første. Det er ikke kun udstillinger, der kan have negativ indflydelse på racer. Der var Broholmere før der var udstillinger, så jo, der ville være en stor dansk dogge-type som hed Broholmer, tror jeg. Der var mange racer før der var udstillinger, men man avlede mindre målrettet på et helt bestemt eksteriør - og der var mere frit slav i de retninger og typer man valgte at avle. Spaniels er et fantastisk godt eksempel på hvordan man avlede flere typer af Spaniel helt uden udstillinger til at ensrette. man kunne således have mere lavbenede Springere i dele af landet hvor det var relevant og nogle lidt mere højtstillede der hvor bevoksning mv. gjorde det relevant. Man kunne indrette sig på det der gav mening i forskellige områder og til lidt forskellige opgaver - helt uden udstillinger Du kan sikker let finde samme tendens indenfor hyrdehunde og vagthunde.

Varieret motion - løs uden line 3X10-15 minutter dagligt er super godt. Noget af denne tid kan man så også bruge til små træningspas - fx ville lidt lettere apportering være godt for hunden, men også lidt træning i at gå ved fod, komme når man kalder og sit og bliv sidende bør indgå. sammenlagt 5 minutters træning dagligt er fint. Lange ture, hvor hvalpen bliver træt (mere end 20-30 min), er vel ikke skadeligt med gavner heller ikke og bør ikke være en daglig foreteelse, men måske ugentlig - og så er alderen jo også til at starte op på lidt grundtræning sammen med andre ekvipager - på et hold, men lad være at træne en time i træk. Det giver ingen mening. Hvis holdet kører på, så tag en "time out" efter behov. En hvalp lærer ikke noget, når den er træt eller stresset. Så på en hold-time kan 3x5 minutters egentlig træning være maximum. Ikke mange hold er indrettet på det. Sjovt nok starter mange instruktører med at sige, at man skal træne i korte sekvenser, hvorefter de kører på en time med en lille pause i midten :-(

Jeg taler helt generelt. Udstillinger har medført lidelsesopdræt og ødelagt mange racer. Racer som man har fundet, som arbejdshunde et eller andet sted som pragtfulde, sunde, robuste hunde med super temperament - 15 år senere er racen spoleret af udstillingsfolk som har taget racen til sig og avlet med al for stor vægt på eksteriør/udstillingsresultater. Kan faktisk ikke lige komme i tanke om en race udstillinger har gjort noget godt for. Men det er en herlig og sjov sport, som jeg selv har dyrket og jeg går stadig på udstilling 2-4 gange årligt. Herligt at se hundene og tale med folkene.

Når man ser på hvad udstillinger har ført til: Bunkevis af arbejds-racer som er blevet ødelagte - hyrdehunde, spidshunde og jagthunde Bunkevis af racer der avles så man lige så godt kan tegne en sygeforsikring med det samme. Det er lidelsesopdræt. Hvordan pokker kan man så overhovedet argumentere for at udstilling gør noget godt for hundene. Jeg forstår ikke at, men tror det. Man kan have sundt og godt opdræt på trods af udstillinger (det er der mange eksempler på) - men aldrig som følge af udstillinger.

Hvis godt eksteriør var ensbetydende med sund og god bygning ville jeg være enig, men sådan er det jo altså overhovedet ikke på hundeudstillinger. Ikke engang for racer, som skal kunne arbejde meget. Fx labrador. Dem der vinder udstillinger, kunne ikke klare halvt så meget arbejde, som en god F1 Labrador, som ikke ville have en chance på udstilling. Så jeg tror du lever i en fiktion (en forestilling om hvordan det burde være) - realiteten er at udstillinger trækker ned, når det kommer til hundenes mentale og fysiske sundhed.

Hvorfor dælan skulle man dog det? Er seriøs opdræt nødvendigvis tæt knyttet til eksteriør? Ville der ikke være langt merecrelevant at kræve alle hunde der indgår i opdræt mentaltestet?

Der er især forskel på hvor mange hvalpe der kommer. Fx kommer der typisk færre hvalpe i Cocker kuld end i Springer kuld - og omkostningen til parringen er ofte den samme uanset antal af hvalpe. eller er jeg enig i at omkostningerne og indtjeningen bør være ret ens. Så en mindre prisforskel kan være ok - Cocker koster 8 K mens Springer koster 7 K. Hvis man begynder med risikoen for kejsersnit, andre uforudsete dyrlæge omkostninger, vil jeg sige at man slet ikke skal avle på racen/individerne, hvis det er en reel risiko.

Komplet vanvittige priser og vilkår som udelukkende eksisterer fordi nogen går med til det. Indenfor FT Spaniels kan man købe topopdrættede hvalpe med fantastiske stambøger til 5-10 K. Hvalpe som avles af forældre og aner som alle er markprøvepræmierede og hvor 75% endda er FTCH - hvilket kræver 2 vinderplaceringer i vinderklasse og ikke er noget hel let ting at nå. Jeg forstår ikke prisernes himmelflugt indenfor visse racer. Og skal jeg lige et øjeblik sammenligne to racer som ikke er særlig langt fra hinanden har jeg set topopdrættede FT Springere til 6K og tilsvarende opdræt af Welsh Springer til 12 K. Det er bare meget mærkeligt.

Jeg har ingen erfaring med Toller, men relativt stor erfaring med FT Spaniels, som der også fortælles lignende historier om. jeg tror det handler mest om hvordan man håndterer hvalpen. Den skal simpelthen vænnes til at være rolig inde og aktiv ude. Ingen børn der leger og pjatter inde. Ro på. Gode små lufte og aktivitetsture a 5 minutter og så skal man helst tilby lidt aktivering før hvalpen selv efterspørger det, så den ikke vænner sig til at den styrer hvirnår der skal ske noget.

Jeg har Tryg og er godt tilfreds. Det var jeg også da forsikringen sluttede ved 10 år, for den havde en meget fordelagtig pris dengang. Nu er det kun hvis man har samlet alle forsikringer hos tryg og har en aftale at prisen er ok. Men Tryg har altid betalt uden spørgsmål og hurtigt.

Ikke korrekt mere

Hvis nogen kan lide at læse stamtavler så er her lidt at kigge på. Det bliver vist ikke meget bedre, hvis man vil have hunde med markprøveresultater i tavlen Procenten der stå på forældre og bedsteforældre antager jef er indavlsprocent - ikke at forveksle med indavlsgrad, uden jeg lige skal gøre mig til expert på forskellen.

Nå det kuld jeg havde lagt billet ind på bliver for sent. Godt at det er så stor en race i DK at man bare kan finde et andet fantastisk kuld. Og er her parring foretaget, så nu må vi bare håbe der også kommer hvalpe ud af det. Moderen fra 2009 har allerede leveret 3 fine kuld og er selv DKCH og en super lækker tæve, som bruges meget på jagt. billedet er nok ikke det bedste der kunne tagen, men her er hun, DKCH Lowflyer Lane Og faderen, som er fra Irland - importeret for en del år siden er også af ædel byrd. Bedre stamtavle skal man lede længe efter. Helmsway Hampton hvalpen bliver så helt sikker brun hvid - og en super jagthund

Her går jeg også og venter på at den udvalgte tæve kommer i løbetid - men skal jeg have hvalp før/i min sommerferie, skal det altså snart være. I mellemtiden er Maggies helsøster blevet parret og det var jo også en spændnde mulighed at få en niece til Maggie. Det er noget siden jeg har set søsteren, men overvejer at tage en tur ned og se hende i denne week-end.

Race og individer er afgørende her. Mange har FT Spaniels søstre gående sammen uden problemer. Men personlig ville jeg undgå at have jævnaldrende tæver sammen når jeg ikke er hjemme, med mindre de er adskilt af gitter, men så har de jo ikke helt samme glæde af hinandens selskab. Problemet er at der kan opstå noget pludseligt- uforudsigeligt og de kan komme op at skændes og det er lidt farligere med tæver. Jeg har indrettet mit hunderum hvor der går 2-3 tæver sammen i forskellig alder, så en hund altid kan trække sig tilbage i en kasse og være sig selv. Håber så det kan klare en evt. situation, når jeg ikke er hjemme.

Ha ha, det minder mig om da vi fik Norsk elghund tilbage i 90'erne. Vi var parat til en masse arbejde med hus-træning, hvalpe motivation og lydighedstræning, men hun var bare den letteste hund vi nogensinde har haft. Hun var renlig da vi fik hende, hun kunne gå i snor uden videre - og hun kom når vi kaldte. Hun var eksemplarisk når man kom hjem - glad men ikke voldsom. Hun var perfekt når der kom gæster. Gøede advarende indtil vi kom - og var vi venlige var hun også. Hvis gæsterne ville snakke og kæle var hun glad for det. Ville de ikke gik hun hen og lagde sig. Og sådan var hun også ifht børnene og os selv. Altid klar til aktivitet, men også altid tilfreds hvis der ikke rigtig skete noget. Hun var alle dage en skøn hund med stor personlighed, en fantastisk mimik, skøn ledsagehund, herlig rejsekammerat og så passede hun på os alle incl vores 2 drenge som var 6 og 8 år da vi fik hende. Hun var aldrig syg (som jeg husker det). Det eneste jeg kan beklage mig over var at hun døde alt for tidligt. Kun 9 år gammel. Vi var i sommerhus og havde gået en lang tur på 2 timer, hvor hun løb løs. Frisk som altid, men da hun kom hjem og lagde sig, kunne hun ikke rejse sig efter 3 timers søvn. Vi kørte hende til dyrlæge som kunne konstatere en kræft svulst som et hønseæg i lysken. Det var udsigtsløst og hun blev aflivet.

spændnde. Den tæve jeg satser på hvalp efter er ikke kommet i løbetid endnu. Eneste trøst er at komme hvalpe ankomst da ikke til at konflikte med bukkejagten, som jo starter 16. Maj, .

Jeg har ikke oplevet det med egne hunde, men har kendt et par stykker, hvor det er sket. Bla en hvor den faktisk døde i bilen efter en jagtdag. Da ejeren kom hjem hoppede hunden ikke ud af bilen. Den var død. Selv hører jeg til dem som får hundene aflivet, når de har en alder hvor de på alle måder begynder at skrante. Hørelsen svigter, synet er meget ringe og på trods af smertebehandling er hunden tydeligt mærket af gigt mv. stiv i kroppen osv. Sådan en hund får jeg aflivet ved næst kommende lejlighed hvor den fejler noget som kræver operation (livmoderbetændelse fx) eller hvis der stører noget værre til fx har jeg oplevet knuder i lysken som vokser meget hurtigt. Jeg mener ikke det har noget med dødshjælp til mennesker at gøre. Så den debat vil jeg ikke lige ind i her. For mig er det mere på linje med en hest, en undulat, et marsvin eller et andet hobbydyr eller kæledyr, som man er tæt involveret med. Om det er for dyrets skyld eller mest af praktiske årsager ved jeg ikke. I mit tilfælde, nok lidt af hvert. når jeg sådan lige scroller tilbage over hunde som jeg har fået aflivet, mener jeg egentlig jeg har ramt ret rigtigt mht. tidspunktet.

Og det ville jeg så lade være op til familien at vurdere. Men det bestemmer sælger naturligvis selv. Køberen bestemmer så om de synes sælger viser tillid til dem

Jeg ville helt klart lade det være op til familien. Kunne ikke drømme om at bede om at møde eventuelle tjenestefolk. Har du ikke tillid til at familien kan klare det, skulle du jo ikke sælge til dem.

Jeg har givet mine FT Springere senior foder når de er begyndt at vise alderdomstegn. Det har været omkring 9 års alderen. Ifht alm foder er der mindre fedt i seniorfoder, men stadig rimelig meget protein. Og så er der jo de gode ting til led osv. Jeg giver kun lakseolie som tilskud derudover, men bruger gode godbidder af forskellig slags og råfoder hver 3. dag fordi jeg mener variation er vigtig.

Kan du pege på en letforståelig artikel - fx om tamhundens adfærd, som er mere brugbar for hundeejere. Jeg tænker selvfølgelig den "generelle hundeejer", ikke os der har hunden som hobby? En artikel som gør at man forstår den rolle man som hundeejer må spille for at hundeholdet bliver en succes.

så du mener ikke artiklen og observationerne kan bruges til noget af hundeejere?

Altså jeg spørger om "hundeejere kan bruge artiklens observationer til noget". Jeg mener at rigtig mange hundeejere kan bruge observationerne til at påvirke hvilken rolle de selv med fordel kan indtage ifht. deres egen hund.