Hop til indhold

PBC

Members
  • Antal indlæg

    4.339
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af PBC

  1. Helt enig. jeg lige ved at skrive noget lignende, men opgav. Som 7 årige er hundene på toppen stadig
  2. øhhhhh... er alle begreber ikke menneskeskabte? - altså noget mennesker definerer og forklarer for at forstå? Det virker de yderst fornuftigt at prøve at forstå og beskrive forskellige roller i en social gruppe. Ellers bliver det vist svært at tale om med hinanden. Og nu er det ikke blot at forældre dyrene bestemmer. Dels er det også ifht søskende og dels er det jo ikke bare at de bestemmer, men meget mere hvordan de fylder rollen. Hvilke mekanismer og måder de gør deres indflydelse gældende på. det er faktisk netop den del jeg synes er mest interessant ifht. håndtering af hunde. Vi må jo konstatere at der er udfordringer med en meget stor del af de hundehold der er - deraf de mange omplaceringer og aflivninger. En del kunne måske undgås, hvis man forstod hundene bedre. Og især den rolle men som ejer kan eller endda bør spille.
  3. kan ikke se det ene udelukker det andet. Jeg vil da også gerne vide mere om dynamikken i en hunde-menneske gruppe. Og der er forskel på ulve og hunde - ja - og der er forskel på hunde og hunde - men jo mere men ved jo bedre. Hvorfor skulle man afskaffe Alphabegrebet? Var det ikke bedre at forstå det?
  4. Jeg tænkte at det kunne bidrage til at forstå den rolle man evt. Med fordel kan prøve at påtage sig som hundeejer og dermed undgå misforståede, voldelige, despotiske og tyraniske måder at optræde på. Jeg fik linket via en FB gruppe om jagthundetræning og opfatter det som et positivt og godt indspark.
  5. interessante iagttagelser i denne artikel. Bekræfter at der er en leder (Alfa han og Alfa hun) og beskriver også "den gode leder". http://www.rd.com/advice/relationships/alpha-male-wolves/#.WHlu4k4k4O9.facebook kan hundeejere bruge disse observationer til noget?
  6. PBC

    Når tæven dufter

    Jeg tror ikke det handler så meget om dufte. Snarere om signaler - kropssprog og attitude. Jeg har jo tæver - og jeg jager konsekvent hanhunde der kun har sex i hovedet væk fra mine tæver. Jeg tror det er min ret og pligt.
  7. PBC

    Payas hvalpetråd

    Det lyder til at i har det dejligt. Kender godt det der med at knække koden - opleve små gennembrud. Det er det der er så belønnende ved at arbejde med hvalpe. Der knækkes koder hele tiden.
  8. PBC

    Så er det vitterligt

    Så sluttede Maggies første "rigtige" jagtsæson. En sæson hvor Maggie er blevet brugt flittigt på mange jagter - og også blevet brugt all round, til hvad jeg nu bruger mine jagthunde til. Slut fordi Maggie i dag kom i løbetid - og derfor ikke bliver klar til jagt igen før inde i februar. Maggie har vist, at det betydelige potentiale hun viste fra begyndelsen, betød, at hun har udviklet sig til en super god og dejlig jagthund. Hun ved hvad det går ud på. Hun finder de fasaner der er at finde indenfor vores drev og hun apporterer med stor vilje, passion og ihærdighed, de fugle jeg beder hende om. Og som alle gode jagthundefolk, kan jeg også prale af at hun har fundet fugle, som var opgivet af andre gode hunde Maggie var en smule på jagt sidste sæson. Lige så meget for at jeg kunne danne mig et billede af hvad jeg havde at arbejde med og for at vænne hende til miljøet. Herefter blev der trænet rigtig meget i foråret. Hun var med på 3 træningsmarkprøver og 3 WT. En vinderplacering, en ikke bestået og en bestået. Så jeg tror man kan sige, hun var klar til jagt. Jeg er ikke i tvivl om at jeg har en super jagthund de næste mange år. Jeg må takke kennel Nykilde for at have leveret en dejlig jagthund. Skal jeg nævne en ting hun gør bedre end de tidligere FT Springere jeg har haft, må det blive dirigering. Ikke mindst takket være god støtte og vejledning fra Ole Dam, kennel fuglevig, har jeg lært mere om hvordan og hvad man træner omkring dette - og det har givet pote. Maggie er den mest ivrige FT Springer jeg har haft. Det betyder at hun virkelig går til makronerne, men også at man skal passe lidt på hende, så hun ikke slider sig selv op. Hun har ret svært ved at gå i line på jagter, hvor dette kræves og hun kan slippe et "yes" når hun sendes. Jagtlig er det uden betydning, men som prøvehund har hun ingen stor fremtid. Jeg havde håbet at kunne tage et kuld på Maggie her i foråret, men det må jeg droppe, da tiden ikke er til det. I stedet skal jeg nok bare ud og finde en hvalp. Det går nok også. Der er jo super mange dygtige FT Springere og en fin genmasse i DK. Maggie bliver 3 år til Maj. Bonnie bliver 12 år til april og har ikke være ret meget på jagt i denne sæson. Hun er ellers i fin kondition og vil og kan sagtens, men desværre svigter både syns og høre sanserne hende, så man skal være meget oppe på dupperne for at hjælpe hende. 2-3 såter klarer hun stadig fint. Det er nok helt sikkert hendes sidste jagtsæson.
  9. PBC

    Hvalpeplaner i 2017?

    Tak for det. Større kompliment kan man vist ikke få Jeg elsker at arbejde med hvalpe og forstår overhovedet ikke de folk som snakker om at man lade hvalpene være og først rigtig træne når de er mere modne. Jeg skrev engang dette indlæg på FB (husker ikke om jeg også lagde det på HF) - det er vist et af de indlæg jeg har skrevet som har affødt flest likes - selvom der også var et par af de garvede hundefolk som ikke kunne lide det Hvorfor poker træner du så meget med din hvalp! Et spørgsmål garvedejagthundefolk og hundeopdrættere som ejer 5-10 hunde, stiller til os der kun har 1 eller 2 hunde. Lad den dog være. Du når det nok. Lad den være hvalp og bliv fra den indtil den når en alder hvor den bedre kan trænes! Det kan jeg meget letsvare på. Jeg arbejder og træner med hvalpen fordi jeg kan. Mine metoder er positive ikke krævende, hyggelige, motiverende og præcis egnede til at arbejdemed en hvalp. Jeg kræver ikke noget af hvalpen, men belønner når den gør noget som jeg mener fører i den rette retning. Jeg stopper før hvalpen har fået nok og jeg laver det hele så afvekslende, så det altid bliver en god oplevelse. Og så arbejder jeg med hvalpen fordi jeg kan lide det. Det er ikke ”arbejde” det er fornøjelse og jeg vil have al den fornøjelse ud af mine hunde incl. hvalpe som jeg kan få.Hvorfor pokker skulle jeg ikke det? Et hundeliv er begrænset og det gælder da om at få glæde og fornøjelse ud af den, så meget som overhovedet muligt. Den erjo ikke købt bare som et værktøj eller nødvendig onde, men som den helt væsentlige del af min hobby, som jæger og hundemand. De garvede, med mange hunde siger: Det er spild af tid. Det går meget lettere hvis du venter. Jeg siger: Hvordan kan det være spild at tid, når jeg nyder hvert sekund? Det ersgu da dig der forspilder chancen for at arbejde med det skønneste man kan arbejde med: En lille hvalp, der er åben og villig. Som er ubeskrevet og herlig.Som vil gøre alt hvad den kan for at blive et værdifuldt medlem af teamet – nu– og altid. Når det er sagt, så tror jeg faktisk også at det hele går noget lettere, når man helt fra starten, på en positiv måde, fører sin hvalp gennem hvalpe hold, kommer ud blandt andre,træner alene hvor samarbejde, kontakt er i fokus. Det er dig og mig. Tager hvalpen og unghunden med ud i forskellige situationer under trygge forhold. Til træning, til forskellige terræner, forskellige steder, skoler, sportspladser, itrafik, bil og også besøgt jagtselskaber, når jagten er forbi og paraden foregår. Osv. Hver time der er brugt positivt med hvalpen og unghunden er på kontoen og kan kun være af det gode. Der er hurtigere og mere effektive måder at ”lave en jagthund på” ja, men ikke mere belønnende og fornøjelige. Og det er vel det det handler om? Og så er der et kor parat til at sige: Når du nu er så klog og dygtig, så har du sikkert fine resultater? Både ja og nej. Jeg har ikke ført hundene på prøver og vundet pokaler. Ikke været mester på markprøver,men ja, jeg har haft umådelig meget fornøjelse af mine jagthunde. Det har været en fornøjelse at arbejde med hver eneste af dem og de er blevet dygtige og lydige jagthunde, som har fundet og rejst utallige stykker vildt, som er blevet skudt og de har med stor evne og passion, apporteret alt hvad man med rimelighed har kunnet forvente. Og vigtigst, de har altid været en udelt fornøjelse at have med på jagter. Altid gjort deres bedste og leveret varen. Ogde har aldrig været en pestilens eller møjkøter. Hvis man er klog, får man så meget fornøjelse som overhovedet muligt ud af sin jagthund. Det var bare det jeg ville sige.
  10. PBC

    Hvalpeplaner i 2017?

    Vi havde besøg i går. Rene som ejer den tæve, Mille, som jeg håber bliver parret her i januar/februar med Flushmore Pepper, så jeg kan få en hvalp i juni, var på besøg sammen med Mille og hans datter Anne. Så kunne min kone også hilse på Mille og få et indtryk af hendes type og temperament. Mille er lidt mindre og også knap så ivrig som Maggie, så jer tror en hvalp fra dette kuld vil passe fint ind her. En blød og sød, meget kontaktsøgende tæve, som man kun kan forelske sig i. Tror nok min kone synes Maggie er kønnere, men hun er jo altså også noget mere velpasset med kam og børste Det er de der "jawthunde" ikke altid Jeg tog ingen billeder, men der kommer nok en chance for det senere.
  11. Velkommen til. Lidt en bamse I har. Hvad vejer sådan en egentlig? Der er en tråd - under "Hvalpe" om hvalpeplaner i 2017. Flere af os planlægger hvalp. der kunne du jo skrive og linke, når de må det se: http://www.hunde-forum.dk/hvalpe/42383-hvalpeplaner-i-2017-a-4.html
  12. Enig, dog undtagen at bruge en hund - Boxer eller anden med B hofter (fri for HD) ville jeg godt gøre. Men et spændende valg, synes jeg . Har selv haft Boxer, men måtte erkende at den var for voldsom sammen med mine 2 drenge og mine forældre overtog ham. Tror det er vigtigt at træne lidt ro og impulskontrol med en Boxer.
  13. PBC

    Payas hvalpetråd

    hvad vejer Luna så, som voksen, den lille skid?
  14. PBC

    Payas hvalpetråd

    Ha ha, jeg troede det var en fejlvejning, men 1,8 giver god mening. Jeg hører jo til den type som vejer mine hvalpe hver uge til de er et halvt år og herefter månedligt stort set resten af livet.
  15. PBC

    Payas hvalpetråd

    Mine 4 FT Springere har som 10 ugers vejet mellem 4 og 5 kg og som voksne endt på 15-17 kg, så hvis en DSG vejer 8 kg er det da vist i den tunge ende? Hvad vejer en voksen DGS?
  16. PBC

    Payas hvalpetråd

    Dejlig er hun i hvert fald:hjerte:
  17. Ja, det var lidt det jeg tænkte. Og så tænkte jeg ar TS måske ikke var opmærksom på denne oplagte mulighed.
  18. Er Hovawart ikke lige i øjet, hvis man er i tvivl om Schæfer og Berner?
  19. Jeg har ikke så meget erfaring med DcH's lydighedsprogram, men hvis du er villig til at betale hvad en virkelig lovende unghund koster, kan du jo sikre dig at hunden er sundhedsmæssigt og mentalt helt på toppen, når du køber voksen og det der med at komme tæt på hunden og få opbygger et tæt samarbejde og relationer, tror jeg ikke vil være noget problem. Jeg arbejder med FT Springere og i den verden er der ofte ambitiøse opdrættere og markprøvefolk som beholder og træner to eller tre hvalpe fra samme kuld. Når de så når 1-1 1/2 års alderen sælges en af dem og der er ofte næsten umuligt - også for opdrætteren, at vide hvilken er den bedste (har størst potentiale). På den måde kan man købe en særdeles dejlig hund, som er grundtrænet og klar til at gå videre med. Det er en meget sikker måde, hvor risikoen for at få en dårlig hund er elimineret. Og uanset hvor godt man ser sig for, når man køber en 8 ugers hvalp, er der jo risiko for at den ikke udvikler sig, som håbet og ønsket.
  20. Dejlig tråd og tak for billeder. Dejligt når alting bare går godt og man fornemmer en lille velavlet hvalp, med passende gåpåmod, selvtillid og alligevel tilpasningsevne og respekt. Det lyder til at det ikke kunne være bedre.:hjerte:
  21. PBC

    Payas hvalpetråd

    dejlig tråd at læse op på og herligt at det lyder til at være en kommende god jagtkammerat i har fået jer..... men er der ikke en udtalt mangel på billeder her?
  22. Du er formentlig klar over at er alt for meget for en hvalp. For en voksen Retriver er det fint, dog ville jævnlig træning - altså noget som kræver at hunden bruger hoved og næse være godt. Hvis hunden er lydig og stopper og kommer på signal - er der så slet ikke et sted, hvor den kunne løbe lidt frit og fx apportere eller søge - bare 5 minutter? Jeg ville uden problemer kunne træne søg og apportering med mine 2 FT Springer Spaniels på bare 20x20 m med lidt forvokset græs eller lignende. Et lille krat eller hegn. Lydighed er vejen til frihed for hunde
  23. Man kan sagtens lave et sæt øvelser som passer fint til hvalpe og fører frem mod Agility, men man skal holde det på fx 2 x 5 min om dagen og det skal være de helt rigtige øvelser. Jeg er enig i at det er en kæmpe fordel at have daglig adgang til et fritløbsområde. For mig er det et must. Når jeg ikke siger det er et must for andre er det fordi jeg antager at hunden kan udfolde sig frit i haven og kommer ud og gå. Faktisk skulle man måske advare imod de der gåture med en lille hvalp på under ca 5 måneder. Det kunne godt være for meget. Og så tænker jeg hvis hunden ikke er vant til at løbe løs, vil den ikke savne det? Og i week-enderne er der jo lagt op til at komme ud hvor den må løbe løs. Det er godt.
  24. Men det gælder vel stort set alle racer med lyst til fysisk udfoldelse. At løbe frit og folde sig ud et par gange dagligt er absolut at foretrække, for alle aktive hunde - uanset race. Jeg tror ikke at en Pudel har større behov for dette end Labrador, Golden, DGS eller de fleste andre foreslåede racer.
×
×
  • Tilføj...