Miss_M

Haha, alt går for langsomt hvis det står til Yoda Faktisk sjovt du nævner det, for har bevidst været nød til at trække belønningerne lidt, så han kan se et formål med at blive inde ved mig og jeg kan få bygget en ny opstart på til genstand nr. 2 og 3. For da han først fandt glæden ved feltsøg, så piskede han ud efter den næste med det samme han havde afleveret den første - Og det er ikke nødvendigvis altid lige praktisk.... F.eks når der ikke er flere genstande i feltet Men det er sgu' sjovt med den fart - At de kan bruge næsen samtidig virker næsten helt overnaturligt. Jeg ser det også ved Bamse, omend hans tempo trods alt er lavere end Yodas - Men man kan høre hans næse arbejder konstant. Bamse er i øvrigt helt vanvittig god til det der feltsøg. Winnie og jeg havde stået og rost vores dygtige to unge hunde for deres fine felt. Og så tager jeg Bamse ud, til lidt hygge aktivering og han finder genstande der er sværere at finde, end dem de andre fandt på den halve tid Han er virkelig noget særligt. Håber Yoda kommer op på hans niveau engang, så kan det kun blive godt!

Så kan jeg vist konstatere, at vi har fået en heftig glæde i feltet hos Yoda Han arbejdede rigtig fint i dag. Desværre har jeg ikke video af det første søg, hvor han måtte arbejde ret længe før han fandt nr. 2 genstand. Feltet ser umiddelbart ret nemt ud, men af en eller anden årsag er det mega svært for de fleste hunde. Vinden driller, hullerne mellem græstuerne gør et eller andet ved færten og det er ret vådt. Men der var ingen problemer i dag. Han er satme hurtig min lille sorte tornado, men på mystisk vis, så har han næsen med og finder fint genstandene selvom det går temmelig hurtigt. Arbejder dog seperat med meget, meget gemte genstande og det vil jeg snart have koblet ud i feltet, for at få tempoet bare en smuuuule ned. Men glad, DET er han Og nu jeg endelig har lidt video af ham, så må jeg hellere vise det. [video=youtube_share;DHg6i1uWHAg]

Tænkte præcis det samme Og ehh.... Ulve tager også får om sommeren.... Såee.... Skal fårene bare lukkes på stald året rundt, mon?! :hmm:

Tror det kommer meget an på den enkelte hund. :hmm: Bamse kan holde sig vanvittig længe og kunne aldrig, aldrig, aldrig drømme om at lave noget indenfor, uanset hvor lang tid der næsten går. Yoda på samme størrelse, kan ikke holde sig nær så længe - Ham og Kaia er meget ens på det punkt. Men kan huske for læææænge siden, at jeg læste noget om hvordan vi ville have det, hvis vi to gange i døgnet skulle gå 8 timer (nat og arbejdsdag) uden at kunne komme på toilet. Vi kan godt, men det er ikke på nogen måde sundt for vores system og heller ikke særlig behageligt at skulle holde sig så længe. Det samme gælder for hunde og men da det ikke er spor rart for dem at lave indenfor og slet ikke hvis de er i mindre rum hvor de ikke kan komme væk fra det, så holder de sig alligevel. Det har virkelig indprintet sig i mig og har ikke helt kunne slippe hvor ubehageligt jeg selv ville have det, med ikke at kunne bestemme hvornår jeg går på toilettet og overføre så det på mine hunde

Mine står i hundegård når de er alene. Tror den er ca 18m2 + 20m2 i udendørs areal og alle 3 hunde er der og det er egentlig meget passende for dem. Vi udvider den dog til det dobbelte i næste uge, da Bamse gerne vil have lidt fred for de to unge. Det variere meget hvor lang tid de er alene, da min mand har lidt skiftende arbejdstider. Men max er en alm. arbejdsdag som er 8½ time inkl. transport for mit vedkommende. Synes en alm. arbejdsdag er max alenetid, men har været nødsaget til at det nogle enkelte dage er blevet længere, da jeg tidligere havde meget transporttid, variende arbejdstider både mht tidspunkt på døgnet men også længden af vagten. Absolut ikke ideelt, men bilder mig selv ind, at hunde der har selskab af andre hunde og har mulighed for at besørge når det passer dem, bedre håndtere længere tid alene og en hund der er ok med at være alene tager i min verden ikke skade af det. Vil dog virkelig strække mig langt, for at alenetiden ikke overstiger de der 8½ time og nok helst mindre for hunde der ikke har mulighed for at besørge når de er trængende. I en pension tænker jeg en boks på omkring mindst. 8 m2 pr. hund og lidt større til de store racer. For mig afhænger alene tiden i boksen meget af, om de selv har adgang til udendørs arealer, om de står alene sammen eller sammen med en anden hund og hvor lang tid de skal være der. Da vi fik passet to af hundene i pension forrige nytårs aften, var de ude to gange efter de ankom omkring kl. 12 - En gang i luftetur i snor og en gang i løbegård. Om morgenen blev de luftet en gang. Det synes jeg er fint til en enkelt overnatning. Men ellers minimum 3 gange dagligt med ca. 4-5 timers mellemrum. Menneskelig kontakt er meget vigtigt for to af mine hunde, der er ekstremt sociale. Så det er et parameter der virkelig betyder noget og sandsynligvis betyder de ikke kommer i pension ud over hos dig, Bodil :blink: Og så en enkelt overnatning ved f.eks nytår ol.

Startede ud med som bette tøs, at ville have en samojede - De var jo floooootte Men blev ældre og klogere Da vi skulle have vores første hund gik vi efter en cavalier, for skulle have en selskabshund der kunne trives med nogle daglige gåture og noget hygge på sofaen og så lidt trick-træning. Det gik jo som bekendt anderledes og Bamse flyttede ind og vendte op og ned på hele min forestilling om hvad jeg ville med en hund. Tror altid jeg vil have en lille tæppe-tisser, ligesom Kaia, fordi hun simpelthen er noget af det skønneste og holder mine fødder solidt plantet i jorden, så alt ikke går op i at vinde konkurrencer - Nogle gange er de små ting en succes og det er sgu' sundt! Er SÅ glad for cavalieren, men sundheden skræmmer mig.... Meget.... Så ved virkelig ikke hvad jeg ender med, den dag om 20-30 år, vi ikke har Kaia længere. Der er ikke rigtig en race der har det samme som cavalieren, så er lidt på herrens mark med hvad vi gør på tæppe-tisser området og der kan helt sikkert godt komme til at ske nogle holdningsændringer undervejs i processen. På arbejds-delen, så ser det lidt anderledes ud. Havde regnet med, at efter Bamse, så skulle vi have en kleiner münsterländer igen, da jeg er vokset op med racen og af de rigtige linjer, så er det en formidabel hund. Men blev forelsket i bc'en og måtte prøve at eje sådan en. Og hånden på hjertet, så kan jeg ikke forstille mig livet uden en bc. En ting er at det er en race der passer godt til mit temperament og har evnerne indenfor hundesport. Men noget helt andet er, at de er så dybt specialiserede indenfor deres "fag" og jeg virkelig er vild med hyrdearbejdet, fårene, naturen og det at arbejde med sin hund på den måde. Så jeg har svært ved at forstille mig at det ikke på en eller anden måde skal være en del af mit liv fremover. Faktisk kan jeg godt forstille mig, at engang med tiden (og pengene) så vil hyrde-delen overtage ifht. al anden hundesport og blive det primære - Og det er ret svært uden en bc Det er bestemt ikke utænkeligt, at der kommer andre racer i huset på et tidspunkt, især hvis manden vil gøre alvor af det med jagt. Men det bliver ikke "min" hund, det vil så blive mandens.

Hvor er han fin Må være dejligt med lidt liv i huset igen.

Jeg har personligt heller ikke oplevet det så tydeligt før, som jeg har med min egen hund og typer som ham. Troede meget på den der Canis-sætning (leg eller mad), indtil jeg pludselig stod med en hund, som virkelig ønskede rosen. Mine to andre hunde er bestemt ikke sådan. Kaia ville som nævnt skride ret hurtigt og Bamse er godt nok vildt tændt på arbejdet, men det er reelt kun godbidder/bold der tæller som forstærker hos ham. Ros/kæl er kun frustrerende for ham, hvis der ikke falder andet af og han er ellers en hund der udadtil kunne lige en der har "will to please" - Men han lever virkelig godt op til den der famøse sætning "will to eat or play" og det er udelukkende det der virker som forstærker hos ham. Naturligvis skal jeg ikke klappe-kæle midt i arbejdet med Yoda heller, det gider han bestemt heller ikke. Men som ros og fysisk kontakt efter arbejdet er udført, så synes han det er ovenud fantastisk. Vil og kan naturligvis ikke træne udelukkende med ros, men bruger leg og godbidder ligesom alle andre bla. fordi det kan være mere praktisk og de fleste hunde synes den samme belønning om og om igen bliver ret kedelig. Men har dyrket det her samspil rigtig meget, for det giver mig nogle klare fordele ifht andre i konkurrencer og i træningen - Jeg kan nemlig reelt belønne min hund mellem øvelserne, selvom der hverken må leges eller gives godbidder :blink: Han kan gå rigtig, rigtig lang tid mellem hvad man normalt tænker på som belønning, når bare jeg må rose ham. Selv et smil reagere han på. I hyrde arbejdet betyder det også, at jeg meget nemmere kan fortælle min hund når han gør det rigtige og kan rose ham i afstandsarbejdet. Har set det hos nogle andre hunde også, bla. nogle retrievere og spaniels typer, i nogle få kelpier og så især hos bc'er. Men hos alle kommer det lidt forskelligt til udtryk og det er bestemt ikke størstedelen af hundene indenfor de racer der kan reagere så kraftigt på ros/kæl, at det reelt er forstærkende for deres adfærd.

Enig. Men det siger jo intet om hunden og begrebet, at nogle mennesker er nogle spader og jeg synes jeg ser den type mennesker med mange forskellige racer? Jeg træner meget med verbal ros, klap og kæl. Kan huske jeg "pre-Yoda" ikke heeelt troede på Siri, når hun fortalte hvor glad Spot var udelukkende for verbal ros og klap. Men efter selv at have ejet en af den type hunde og har set Spot arbejde, så forstår jeg virkelig hvad der menes med begrebet. Du kan se dem være klar til en opgave igen med det samme, før de er rost færdig og udføre den med lige så stor begejstring for 7 gang, selvom de ikke får de "klassiske" belønninger som godbidder og leg. At jeg så bruger godbidder og leg i min træning i stor stil også, er så en helt anden ting. Begrebet dækker for mig også over, at hunden har lyst til og det ligger naturligt for den, at arbejde sammen med sin føre. At du kan fjerndirigere din hund og ved den lytter og i samarbejder om at få opgaven løst, selvom den er så tilpas langt væk, at den i princippet kunne gøre præcis hvad der passede den. Og er den ulydig, så er det fordi det er "klog" ulydighed - F.eks pga. et får der er ved at skride for en hyrdehund. Jagt har jeg ikke lige styr på, men lur mig om ikke også retriverne skal kunne være ulydige præcis når det kræves og kun der. Der er kæmpe forskel på en retriever og så på en bullterrier, eller bare på min søde lille cavalier blanding som såmænd også er fører-følsom. Hun er bare ikke en skid pleasende, hun passer perfekt ind i "Canis-sætningen" Hun arbejder fandeme ikke udelukkende for ros, der skal dælme falde mad af!! Man ser visse racer reagere forskelligt på når de er i tvivl om hvad du skal. Ser meget pleasende hunde have en tendens til at søge rigtig meget information hos ejeren og forsøge ret længe før de giver op, hvor andre skrider eller giver sig til noget andet, hvis de bliver stillet overfor en træner der ikke formår at forklare opgaven.

Tror alle hunde kan blive fuldstændig fjollede, hvis man snakker glad til dem. :blink: Men jeg oplever kun nogle få racer og individer vil arbejde udelukkende for det, altså at de tilbyder f.eks gentagne øvelser udelukkende for verbal ros og klap. Netop de racer du nævner, ser jeg ret hurtigt finde på noget andet at lave, hvis der ikke falder noget af i form af mad eller legetøj - Og fair nok. Det er deri forskellen for mig ligger, at menneskets reaktion er en reel forstærker og nogle typer af hunde vil yde ret meget udelukkende for det.

Jeps - Man kan finde svaret på ALT i friends

Minder mig om afsnittet af friends hvor Phoebe skal gøre en god gerning udelukkende for gerningens skyld og uden hun selv får noget positivt ud af det. Det var ualmindelig svært Alle er jo sådan indrettet, at alt vi gør er egoistisk - Både mennesker og dyr. Men som LL skriver, så er der kæmpe stor forskel på, hvad der gør det enkelte individ glad. Og der synes jeg godt man kan tale om "will to please" når hunde får så meget glæde af ejerens glæde, at det virker direkte forstærkende for hunden. Ser de egenskaber ret tydeligt hos nogle hunde, især visse linjer af bc'er. Kan faktisk ikke finde et meget bedre begreb for det, end netop "will to please". :hmm:

Synes det kommer meget an på om hvordan hundens vægt udvikler sig. Min gamle Bamse får ikke ekstra i foder, bare fordi han 2-3 gange i ugen enten er ude at løbe med manden, eller på cykeltur med mig. Foderet tilpasses engang imellem, hvis jeg føler han bliver for rund eller for mager. Tilgengæld så fodre jeg meget "dag til dag" på Yoda, fordi han reelt bliver brugt hårdt nogle dage og man kan se en forskel i vægten på omkring et halvt kg. når han har været ude og hyrde og har trænet meget en weekend. Så et par dage i det tempo og jeg har et skellet af en hund, hvis jeg ikke sætter foderet op med det samme. Synes der er stor forskel på hyggelige gåture flere gange ugentligt, som kan kræve en generel ændring i foder mængden og så de her virkelig udmattende aktiviteter, hvor de nærmest synligt er tyndere når dagen er omme. Så synes bare du skal holde øje med hende og begynder hun at tabe sig, så juster generelt lidt op i fodermængden.

Ehhh... Går det kun i én retning. Altså, at hunden reagere negativt på ejers negative følelser? Kan hunde ikke blive smittet af ejers glæde og selv blive glade og dermed belønnede deraf og derfor udføre en adfærd for at fremprovokere den reaktion hos ejer? Det er det jeg lægger i ordene "willing to please"

Hvor spændende - Hvor er alle billederne henne??

Det er satme også overlegent!

Den her du tænker på, ja?! :klap:

Der står ingenting om noget så basalt som hvordan man belønner sin hund. Derfor vil du ikke kunne finde noget på skrift om det. DcH har nogle overordnede retningslinjer for at træning skal foregå på en ordentlig og etisk korrekt måde, men intet der går i sådanne tåbelige detaljer. Jeg kan blive rødglødende over at høre om sådanne trænere. Det er sådan nogle forstokkede typer der giver Dch et dårligt ry.

Er med på den her. Synes jagtlabberne er meget mere atletiske og passer bedre i størrelsen end goldens. Og så tænker jeg jagt-delen ind i det også, hvor jeg tror det er nemmere at finde en lab der kan gøre det rigtig godt på jagt og i AG. Men med den rigtige opdrætter kan det sikkert også findes hos goldens. Så du er nok nød til at skulle ud og kigge på et par stykker og se hvad du bedst kan lide.

Det slog mig lige, om en race som kooikeren er avlet helt væk fra dens oprindelige egenskaber som jagthund? Bær' over med mig, for jeg aner ikke en bjælde om hvad for en type jagt de er blevet brugt til i tidernes morgen. Men det er nowet med fugle og sådan Tænker der nok er en grund til man aldrig høre om den bliver brugt på praktisk jagt, eller nogle former for jagtprøver længere. Men er lidt nysgerrig?? Og sådan for relevans i tråden..... Har dælme set nogle fine jagt-labradeller rundt omkring, som jeg slet ikke er i tvivl om, vil kunne klare sig ok i AG og naturligvis på jagt. Synes de bevæger sig mere atletisk end de jagtgoldens jeg har mødt og kan bedre se dem for mig på en AG bane. Hvis jeg skulle over i retriever-verdenen, så blev det en fin sort jagt-delle.

Øv en forfærdelig drejning Men havde taget samme beslutning som jer Synes det er godt at høre, at i har snakket det igennem med opdrætteren. Man kan som opdrætter jo kun gøre sit bedste for at undgå mandagshvalpe, men de kan jo komme alligevel og det lyder heldigvis til jeres opdrætter tackler det ordentligt - Hvor er det bare ærgerligt det lige så blev jeres hvalp der var mandagshvalpen og i skal det her igennem :ae:

Ja, ser og høre det desværre ofte Men vil man gerne være med i toppen i AG, så kan man jo vælge en mellem eller lille hund? Ved det er svært, for der er jo også racer der dominere, men dog ikke så meget som hos de store hunde - Det giver naturligvis problemer hvis man selv er til store hunde. Det må dælme også kræve sin mand/kvinde og en virkelig dygtig hundefører at styre en toptunet bc på en AG bane. Synes jeg har rigeligt at se til i lydighed hvor mit kræ læser ALT i mit kropssprog og lære små unoder lidt for hurtigt - Tør slet ikke tænke på hvor svært det må være at styre på en AG bane Har jo desværre også set et meget konkret eksempel på en der ville have en bc for at komme til tops, lidt nemmere, indenfor en anden sport end AG, ifht. med den race hun havde i forvejen. Det gik ikke ligefrem som hun forventede og hunden bor nu et andet sted - Heldigvis! Og de findes desværre mange steder og kender en del der ville være kommet længere med f.eks en lækker lab eller golden.

Haha, kunne så heller ikke se dig med en bc Der er dog forskel på dig og så den type som Korvis og Siri tænker på, som bare hader bc'er fordi.....?? Kan så udmærket forstå at nogle ikke vil kunne leve med racen. Den er så intens og har nogle stærke karaktertræk ifht. hyrdeinstinktet og det er bare ikke en hund for alle og bestemt ikke alle tiltrækkes af den. Det synes jeg er rigtig dejligt, for dem der fravælger en bc' som endda selv gerne vil være med oppe i toppen, har jo gjort det fordi de har tænkt deres racevalg igennem. Og synes virkelig jeg ser mange bc'er hos ejere der slet, slet ikke burde have den type hund, men de har den fordi de tror de kommer nemmere til tingene indenfor hundesport. Naturligvis kan meget af alt det der uønskede hyrdning til livs ved opdragelse og forebyggelse. Men det kræver jo man kan lide den type af hund, før man gider putte det arbejde i det :blink: Enig! Og har virkelig ledt efter noget godt læsestof. Men utroligt nok, så er der ikke ret meget andet end kliche'er på kliche'er som jeg ikke finder særlig relevant. Især ikke, fordi det meste lægger op til en helvedes masse aktivitet og ikke ret meget om hvor helt vanvittig vigtigt RO er og at det faktisk er noget racen SKAL kunne - Det der med at lave ingenting! Så helt enig i, at forarbejdet ikke rigtig kan gøres via læsning... Det er vist bare "hands on" erfaring der er vejen frem, når det kommer til bc'er.

Det er også en helt fantastisk race. Men det er en man enten elsker og tager til sig som ens race, eller tænker at "den er sød, men kommer aldrig indenfor min dør". Elsker selv at have verdens nemmeste familiehund, der ligger i ske og er sindssygt nem herhjemme og en ren arbejdsmaskine så snart jeg tænder for ham. Andre får totalt stress bare ved synet af den intensitet der er i sådan en type hund! Men kan afsløre at bc'er og schæfere kan have det viiiiiildt sjovt sammen, så Darko vil sikkert gerne have sådan en lille sag at lege med!

Velbekomme - Og hvis du vil skræmmes langt væk fra racen/eller risikere at forelske dig uigenkaldeligt, så kender jeg riiiiigeligt med eksemplarer efterhånden Trine's Vilya og Siri's Spot (og Joppe) vil jeg på det kraftigste anbefale dig at holde dig laaaaaangt væk fra