Miss_M

Du er simpelthen så sød Og kan være jeg endelig kan få lært Kaia at holde hovedet i ro på min hånd eller på jorden og vi kan få gjort noget ved de færdighedsprøver når hun er frisk igen

Puha... Tanken om en hvalp i ro så længe :scared: Men det er guld værd med de gode ideer, for det er sgu' svært at opfinde den dybe tallerken selv, når der er så få valgmuligheder. Synes det er rigeligt svært bare at få lavet nye rutiner, som alle kan indordne sig under.

Skide god idé :5up: Tak! Kommer til at skulle variere meget, for at hun ikke bliver træt af det, så det er en super ide!!

Lille lort altså.... Det bliver ret spændende 4 uger. Allerede i dag, så mener hun, at hun kan stå på bagben og gå op af trapper - Så det hedder vist line på konstant, når hun er ude af buret og total opsyn konstant. :stupid: Men for dælen en lettelse at se, at smertestillende, binyrebarkhormon og et døgns total ro, allerede giver så store fremskridt. :klap: Så tør jeg vist godt håbe på, at det kan klare med ro og hun bliver total frisk igen! Øhj, for en lettelse! Nu skal vi bare have fundet ud af hvad vi gør ved maven. Hun har kastet op hele dagen, men virker ikke vildt berørt af det og har en fin appetit. Så det er vist mest vaskemaskinen der er påvirket af det.

Hmm... Kan det godt lade sig gi' sig? Tænker bare, at vådfoder skal de have ret store mængder af, fordi der er så meget vand i det. Så der er til en del flere måltider og dermed mere aktivering, end der er i hendes alm. foder. Men ok... Det bliver jo selvfølgelig også blødt op i vand og fylder derfor mere :blink: Og ja - Christian er en skat!

Super, så skal vi bare have købt noget vådfoder :5up: Tror nu heller ikke tilskud hjælper noget på hendes disk, men tænker det i hvertfald ikke skader at sørge for, at kroppen har alt den skal bruge for at komme ovenpå og forblive der. Om ikke andet, så kan det give mig en følelse af bare at gøre et eller andet, nu jeg ikke kan gøre noget som helst. Det er noget nemmere med genoptræning og den slags, hvor man aktivt kan gøre noget. Alt det her ro og venten synes jeg er ret svært og har nok lidt behov for at bilde mig selv om jeg gør bare et eller andet

Tusind tak for alle de gode indput. :5up: Baldrian står øverst på indkøbslisten i dag Det har været en træls nat. Hun har stadig været lidt påvirket af narkosen, så jeg lå på gulvet med hende noget af natten indtil hun selv gik ind i buret og sov videre. Her til morgen trængte hun så noget nærhed igen og ville op i sengen og nusses. Men appetitten er vendt tilbage, hun har tisset og går ret fint. Tilgengæld er hun meeeega utilfreds med buret Bilen er desværre udelukket. Hun er simpelthen en lille dramaqueen og har altid som mål, at bryde ud af bilen. Ikke at hun er utryg ved at være der, bare møghamrende utilfreds, fordi hun ikke er med der hvor det sjove sker Men er også en smule nervøs for om vejret bliver egnet til hun kan være i hundegården. Heldigvis er hun hos dyrlægen fra mandag til og med onsdag da hun skal have akupunktur, så man kan håbe vejret blive bedre efter onsdag. Ellers er ideen med en af drengene i bur ved siden af hende ikke helt tosset. Er der nogen der har erfaringer med om vådfoder fungere i en kong? Hun er jo så bette, så der skal ikke ret meget mad til, at hun bliver for rund og slet ikke når hun skal være i ro. Så tænkte om jeg kunne køre hende over på vådfoder i perioden og hun så får det i en frossen kong nogle gange dagligt? Og så er jeg bare dybt taknemmelig for hundenes fantastiske kiropraktor - Christian Hembo. Skrev en mail sent i går aftes, for dyrlægen sagde at det nok var en god ide ret hurtigt at få kigget på vedligehold af muskler, massage og små styrkeøvelser der ikke belaster diskus'en. Og med mit skema og Christians popularitet, så ved jeg jo at jeg skal være ret hurtigt ude. Han ringede her til morgen og spurgte ind til hvordan og hvorledes og vil se hende i næste uge - Han er booket op, men vil finde tid til hende. Det er fandeme service Så der får vi sikkert nogle småting vi kan arbejde med ud over de super gode ideer med bære-øvelser i buret! Vil lige få kigget på det tilskud Winnie, synes jeg har læst om det i andre tråde også og det ser super godt ud.

Kaia har jo som bekendt fået en diskusprolaps, som vi håber går i orden med akupunktur og total bur-ro i op til 4 uger. Den er med al sandsynlighed opstået fordi Yoda glemte at kigge sig for og torpederende hende med 120 i timen og der er heldigvis intet andet i skelettet der ser ud til at bære præg af nogen former for slid eller konstruktionsfejl - Hun er virkelig gennemtjekket for ALT nu, så skal forhåbentlig bare over det her og så er hun frisk igen. Jeg er så småt ved at have fordøjet den trælse besked og begynder at tænke lidt praktisk, for det er snart hverdag igen og der er lidt udfordringer vi skal have løst. Et af dem er, at Kaia i forvejen ikke rigtig gider være i bur alene. Det går fint til konkurrencer når Yoda er der, men alene så bliver hun temmelig utilfreds. I og med hun virkelig bare SKAL være i ro, så er buret et nødvendigt onde og der er ikke nogen vej udenom. Når vi er hjemme, så tænker jeg ikke det bliver så slemt, for så kan vi lave en hvalpegård vi kan være sammen med hende i eller putte på sofaen. Men det med at være alene hjemme kan jeg ikke lige gennemskue hvordan vi fixer. Hun har alene hjemmeproblemer og er dybt ulykkelig, hvis hun ikke er sammen med Yoda eller Bamse Drengene kan ikke lide at være inde i huset, men vil normalt helst være i hundegården. Så vi overvejer lidt om et bur ude i hundegården kunne være en mulighed? På den måde er hun stadig sammen med drengene, men kan ikke lave ulykker - Men gode ideer modtages gerne!! Og er der noget naturmedicin i har gode erfaringer med, der kan gøre hende noget mere afslappet med det hele? I og med der virkelig menes ro, som i RO, så er noget så simpelt som et fodersøg udelukket i ca. 2 uger. Så hvordan dælen aktivere man hunden, når den vitterlig ikke må bevæge sig, andet end det absolut nødvendige for at besørge? Er helt blank! Kaia er jo mega vims når vi træner og tilbyder alt for meget, til at jeg tør begynde på ret meget. Så nogle med gode ideer, så hun ikke går helt i spåner? Og så et sidste spørgsmål - Ledtilskud? Hvad kan i anbefale, som måske kan hjælpe bare en lille smule på sigt, til at holde hende fri for sådanne ting fremover?

Kan godt forstå, at fåreavlere er rigtig trætte af ulven og helst ser den forsvinde langt væk, når de igen har mistet får som middagsmåltid til ulven. Men alt det andet hysteri forstår jeg ikke. Ulven har jo været bosat her i området i lang tid og vi høre den med jævne mellemrum. Den er filmet meget tæt på hvor vi bor og der har på intet tidspunkt været hunde eller mennesker der har været i nærheden af at komme galt afsted med den. Men ok... Hvis der kommer for mange af dem, så kan vi naturligvis stå med problemer. Og personligt så jeg helst den ikke var her. Vil gerne have mine får i fred og ulve er lige så grumme i deres drab på husdyr som hunde er. Det er bestemt ikke kønt, det en ulv kan lave af ravage i en fåreflok. Men min og mine hundes sikkerhed frygter jeg ikke for og efter at have boet i nærheden af en børnehave, så frygter jeg heller ikke for børn på udflugters sikkerhed. Kææææft de larmer og tror sgu' ikke ulvene skal nyde noget af at komme i nærheden af sådan en flok.

Enig... Tror det er sådan med de fleste racer der er avlet til et formål og som man så begynder at bruge til alt muligt andet. Det er de egenskaber som gør dem gode til det oprindelige arbejde, som så kan bruges til andre formål - I hvertfald i en rigtig stor udstrækning. Når man begynder at kigge væk fra det, så kan man komme i problemer og få nogle uønskede ting med... Det er i hvertfald mit postulat. Med bc'en så synes jeg egentlig sverige har fat i den lange ende. Deres specialklub under SKK, har en helt, helt anden holdning til hvad en bc er end vores har i DK. De har udarbejdet en avlsstrategi og den synes jeg er rigtig fin! http://www.svak.se/wp-content/uploads/2011/12/RAS2011a.pdf Deres hyrdeprøve, som svare lidt til en kl. 1 i dk og som reelt kan bestås uden at hunden besider et særlig fantastisk hyrdeinstinkt. Men den kan være rigtig svær at komme igennem, hvis hunden ikke trods alt har et rimelig fornuftigt hoved skruet på. Den består af et udløb, optag, hentning, drivning og så vidt jeg ved også en fangefold og man får dermed set lidt af de forskellige momenter i miniformat, som en hyrdehund skal kunne. Det er bestemt ikke en urimelig stor opgave at bestå en, hvis hunden besider et rimeligt naturligt instinkt og samarbejdsvilje. Jeg så også gerne, at hundene blev mentaltestet i et eller andet omfang. Lydfølsomhed, svært ved at kapere nye miljøer og skarpt temperament er desværre ikke en sjældenhed i racen og alle er naturligvis uønskede. Så det kunne være fint med en racespecifik mentaltest der slog ned på præcis de udfordringer bc'er kan have. De skal dog have en vis lydfølsomhed for overhovedet at kunne bruges som hyrdehunde - De arbejder jo virkelig langt fra føreren og skal være i stand til at høre og reagere på fløjtesignaler på de afstande. Men det skal ikke kamme over, så det bliver en hæmsko i dagligdagen. Tænker også, at det kan bruges til at belyse udfordringer med nogle avlshunde, som ikke er særlig tydelige fordi ejeren er rigtig god til at kamuflere dem. I forhold til sundheden, så jeg gerne obligatorisk test for HD/AD/OCD (B som minimumskrav) - Det koster alligevel meget lidt ekstra at få AD og OCD med og det er et problem i racen. DNA test for CEA og øjenlyses både som hvalp og inden avl, minimum en gang årligt (ingen carrier/carrier eller affected avl). Jeg håber også der på et tidspunkt kommer noget mere viden om epilepsi, som desværre også er et fokusområde i racen, men vi ved stort set intet om arvegangen, så alle føler sig lidt frem. Rent eksteriør mæssigt, så har jeg egentlig ikke nogle krav. Bc'en har ikke ændret sig synderligt ud over farven og nogle overdrevne eksemplarer i både den ene og den anden retning. Men racen har oprindeligt været meget varieret at se på i stort set alle henseender, fordi der er kæmpe forskel på hvad der kræves for at hyrde i de forskellige områder bc'en er blevet og stadig bliver brugt. De skal naturligvis være skruet ordentlig sammen og vinklingen skal være fornuftig. Men jeg er rigtig forbeholden overfor krav til det, da jeg har set hvad det har gjort ved udstillingshundene. Har efterhånden set nogle stykker på får og dem jeg har set, har virkelig svært ved at bevæge sig ordentligt både ifht. stil, men de kan simpelthen ikke flytte sig hurtigt nok til at lave små korrektioner på fårenes bevægelser. Det er lidt en grov generalisering, men der er et eller andet med deres tyngdepunkt når de hyrder der har været off, hos dem jeg har set.

Afledt af debatten om den mistænke forgiftning af en hund fra Crufts, der er gået i en helt anden retning, så synes jeg egentlig lidt debatten er interessant at tage i en tråd for sig selv. Overskriften dækker jo kun over en del af det. Men der er jo løbende en debat om, hvordan avlen af de forskellige racer har udviklet og udvikler sig. Både ifht. sundhed, men også ifht. brugsegenskaber og hvordan sidstnævnte skal varetages i avlen. Hvad er for jer vigtigt i jeres race og hvilke ting ville i opsætte som krav og mål indenfor avlen? Og hvordan opnår man dem? Sundhedstest er jo en mulighed, men hvad med eksteriør, temperament og relevante brugsegenskaber?

Det er specialklubberne i samarbejde med DKK der fastsætter avls restriktionerne. Så det variere meget hvilke krav der er fra race til race. Undskyld, jeg kører rundt i bc'en men det er den race jeg kender til og derfor bedst kan udtale mig om. Men der er krav om HD fotografering. Ellers ingen avls restriktioner. Derudover er der der avlsanbefalinger, som skal opfyldes hvis man vil have + stambogen. For racens vedkommende er det at man kun bør bruge hunde med A & B hofter og DNA test for CEA. For en cavalier ser det helt anderledes ud. Der skal testes for CCS, EFS og hjertescannes. Men heller ingen udstillings krav. Kigger man bare til vores naboland, sverige, er der igen helt andre krav for bc'erne. Bla. en working test som krav og de har en temmelig uddybende avlstrategi: http://www.skk.se/Global/Dokument/RASdokument/RAS-border-collie.pdf?epslanguage=sv Det er de samme sygdomme de tester for, men har et helt andet syn på racen end vi har her i dk.

Først - Hvor er det dejligt at høre, at hunden ikke blev forgiftet på Crufts. Det ville altså have været fuldstændig vanvittigt. Det hjælper jo desværre ikke på, at der er nogen i deres hjemland, som så ikke kan lide hunde og forgifter dem på den måde - Det er jo lige så frygteligt Vi har jo desværre også set eksempler på det herhjemme. Føj, altså! Mange af special klubberne har ikke udstillings præmieringer som avls krav herhjemme. :blink: Det er vist snart de færreste, uden jeg ved det? Så tavle og udstilling høre ikke nødvendigvis sammen. Inden for min egen race (de der stressede og sindssyge bc'er) er der heldigvis ikke noget udstillingskrav. Tror ikke der er nogen i Yodas tavle, ud over pappa Spot, (med måske undtagelse af en enkelt oldeforældre?) der har været udstillet. I min kommende hunds linjer (hvis manden giver sig) er der med sikkerhed ikke én eneste der har sat sine poter i en udstillingsring. Den vil både være FCI og ISDS registreret. Ok, måske nogen i starten midten af 1900 tallet, lige da udstillinger af bc'er kom frem. Men tror pointen er klar

Den her slags billeder komme der nok mange af det næste stykke tid, indtil jeg får hovedet ud af skyerne og får jordforbindelse igen

:tillykke: Hvor er hun bare blevet fin

Det er den her du tænker på, ikke? Så livløst og mekanisk og meget, meget ubehageligt at se på Og den der handler der hiver hunden i hale og hals Men det stikker godt nok alt, hvis man kan finde på at forgifte en hund.... Det virker fuldstændig vanvittigt hvis det er det, der er sket.

Det giver nemlig en helt anden respekt at se sin hund arbejde på den måde. Det at de faktisk næsten bedre selv ved hvad de skal end vi gør og det er noget naturligt i hunden der bare skal formes er virkelig fedt. Det er noget helt, helt andet end al anden træning og voldsomt vanedannende.

Høhø.... Det lyder så bekendt det der. Og inden man får set sig om, så prioritere man helt anderledes end man ville have troet man nogensinde ville komme til

Nå... Lidt update i denne tråd er vist på tide. Mine egne får flytter ind på søndag, så vi kan komme til at hyrde flere gange i ugen. Denne weekend var jeg på 2 dags kursus hos Erik, som jeg også får undervisning af. Men det giver meget at være på to gange på en dag, to dage i træk og samtidig få mulighed for at se de andre hunde. Yoda har haft en tendens til at slå hjernen fra når han kom op i fart i udløbet og ikke ville tage sine lie down + at skære ind så snart vi ikke var over ham. Men den nød knækkede vi ved at han fik en line på og så kunne han ligesom ikke komme videre når han blev bedt om at lægge sig. Der gik virkelig et lys op for ham og han kølede helt ned. Tror han har manglet lidt grænser og hjælp til at forstå, at han skulle lytte. Han arbejdede så suverænt godt denne weekend. Vi prøvede at dele for første gang og han fik lov at fradrive på ret lang afstand - Der mangler meeeeget i fradrivningen og det er meget "stop&go" fordi vi stadig skal lægge ham ned, for at han vinkler korrekt ud på side-kommandoerne. Det kan han ikke mens han er i bevægelse endnu, så det skal der arbejdes på i nærarbejdet. Men vi ville gerne, at han prøvede at få lidt af den frihed han havde gjort sig fortjent til, ved at lytte til alle kommandoerne og efterkomme dem prompte. [video=youtube_share;zVHa3yxUY64] Det vi laver på videoen er, at forme hans buer, så vi kan køre ham længere ud og tættere på, samt styrke sidekommandoerne, så han bliver rigtig sikker i dem. Derfor får han en del ture rundt om fårene i større og mindre buer og så arbejder vi på hans optag skal være stille og roligt. Han får lov at fradrive lidt og det var virkelig en udfordring for ham, med de får - For de er rimelig flyvske og løber meget ved meget lidt tryk. Så det var så fint at se, at han holdt hovedet koldt og ikke piskede afsted for at hente dem igen, men lagde sig på kommandoen og kontrolleret gik ned til dem igen. Inden denne weekend så havde jeg på ingen måde turde lade ham arbejde med fradrivning så selvstændigt, så langt fra mig på de får - Det var endt med ulddamer der piskede rundt, med en sort hund i røven. Så han har virkelig rykket sig og fået hovedet rigtig godt med denne weekend. Derudover arbejdede vi i weekenden som nævnt med deling og en del med udløbet og optaget på ca. 100 meters afstand.

Min fantastiske hyrdehund

Hvor sjovt at observere sådan en ændring. Herhjemme står Bamse stadig for vov-delen og det ændre sig nok aldrig. Tror det ligger så dybt i ham genetisk, at han nok sover ind før hans iver for at sige vov forsvinder. Der hvor ændringen ses er, at Kaia helt og aldeles har overtaget tronen herhjemme. For 2½ år siden kom Bamse ved et uheld til at hakke Kaia en ordentlig en på tuden, så det endte med hun måtte limes. Og det har hun aldrig helt tilgivet ham. Indtil nu. Efter han definitivt har overladt tronen til hende, så er det som om, at hun ved hvor hun har ham og han har fået lang line igen. Han får lov til langt mere og de leget sammen igen og de ligger og putter sammen. Så tror det har givet hende noget ro, at han ligesom har overladt det til hende at styre slagets gang herhjemme. Hun er i det hele taget vokset som dronning. Hun stemmer mere kraftigt i, som velkomst komite når der kommer nogen og hun bryder ind, når drengene en gang imellem tager en nedstirringskonkurrence. Er der noget hun vil have, så kan hun ofte få det uden noget palaver af nogen slags og de to andre ved hvornår de skal pakke sammen, uden hun nogensinde behøver gøre andet end at signalere med meget velovervejet kropssprog hvordan hun vil have tingene!! Faktisk er hun slet ikke så tosset en dronning og jeg er noget overrasket over den rolige autoritet den lille lort har og hun er super god for flokken. Bamse og Yoda's forhold har også ændret sig det sidste halve år. Før da, så indordnede Yoda sig alt Bamse mente han skulle indordne sig under og Yoda var med henne ved døren, men der var ikke lyd på ham når der kom nogen. Nu så finder Yoda sig bestemt ikke i alt og kan endda finde på at være en provokerende møgunge og så må han lige få en verbal røffel af ham den gamle, som trods alt stadig bestemmer noget :blink: Men Yoda er begyndt at gø ganske højlydt når der kommer gæster og der kan endda komme et par halkvalte vov ude i haven, hvor han før aldrig sagde et kvæk. Tror dog Yoda stadig mest bare gør' fordi det gør Bamse og man gør stadig lidt som Bamse gør Men mistænker Bamse snart må se sig overgået helt af den unge lømmel og tror sgu' egentlig han er meget mere ok med det end vi er.

Nu aner jeg intet om jagt og aner intet om hvordan de forskellige egenskaber spiller sammen. Men tænker umiddelbart, at det at en hund går så hårdt, på en eller anden måde også ses udmønte sig i andre og mindre ønskede karaktertræk, som f.eks stress, manglende samarbejdsevner osv.?? I så fald vil det jo nok regulere lidt sig selv, da det ikke giver de ønskede resultater i brugen. Men er der ikke noget negativt som følge, så er det selvfølgelig en problematik man som opdrætter er nød til at overveje. Hunde der ikke formår at vælge de smarte løsninger, fremfor bare én vej fremad, synes jeg ikke er ønskværdige - Både pga. skaderne men kan ikke tro, der ikke følger andre uheldige ting med. Indenfor min egen race, så er der historier om bc'er der er så fokuserede på arbejdet, at de arbejder videre med brækkede ben, hele den ene halvdel af hunden flænset op pga. møde med et pigtrådshegn osv. Men det er ikke noget nyt i avlen overhovedet. Sådan har det altid været, for det har været en nødvendighed med virkelig hårdføre hunde som man kunne stole på udfører deres opgave. Men den store forskel ligger i, hvor meget hunden har hovedet med i arbejdet og hvordan og hvornår skaderne forekommer. Fair nok at hunden kan arbejde videre med en skade - Der kan vi sætte ind og stoppe hunden. Men hvis hunden konsekvent mangler overblik nok til at vælge de smarte løsninger, så de altid får skader, så er det imo. uheldigt. En hyrdehunde - Og lur mig om ikke det samme er gældende for jagthundene - Skal have kapacitet og overskud til at vurdere situationen og vælge den kloge løsning. Ikke bare fare over stok og sten og tonse derudaf. De skal kunne økonomisere deres kræfter og vælge den mest sikre og mindst krævende vej til at få opgaven løst. Det er jo ikke kun hunden der kan komme galt afsted med farlige beslutninger hos en bc, men også fårene. Vægter man ikke det i avlen, så vil det give problemer på flere områder og kan garanteret også betyde flere skader. Lige med bc'en er det ret nemt - For har de ikke overblikket, så kan de ikke bruges til ret meget praktisk hyrdning, for fårene bliver stressede og pisser ad helvede til og hunden stresser mere, fordi de mister kontrollen osv. Så de indgår ikke rigtig i avl, andet end hvis man avler til andet formål end hyrdning. Men kender simpelthen ikke nok til spaniels og andre jagtracer, til at sige om jeg synes det er en udfordring eller ej. Et eller andet sted, så skal hunden jo kunne finde et nedskudt dyr i et brombærkrat, men omvendt så dur' det jo heller ikke, at hunden konstant er skadet.

Opdelt og opdelt. I DK er der ikke ret mange racer der officielt er opdelt. Er faktisk i tvivl om hvordan det står til med nogle af jagtracerne, f.eks cockerne - Er de officielt opdelt eller avler man bare FT'er og standart cockere? Men i praksis ja, så er der mange racer der er delt op. Bc'erne er i praksis næsten opdelt i 3. Udstilling - Det siger næsten sig selv. Sportslinjer - Ofte et mismask af hyrd/udstilling og avlet med lidt forskellige formål for øje og med mange forskellige kriterier, så det er ikke en homogen gruppe og kan dække over alt muligt. Og så hyrdelinjerne - Fuldblodshyrderne er typisk dobbelt registrerede i ISDS og DKK, da hyrder ønsker at kunne parre, importere og sælge hunde til/fra udlandet og så er ISDS registrering en nødvendighed. Indenfor bc'erne har jeg ikke set nogen lykkes med at lave dual-hunde. Jo, der kan være enkelte hyrdehunde der falder ud, så de kan klare sig i en udstillingsring, men det er rent tilfældigt og de vil aldrig blive vist der. Har ikke mødt én eneste udstillingshund, der har kunne være med i hyrdekonkurrencerne til andet end hygge-niveau. DKW påstår det er det samme indenfor labberne. Men så er vi ude i, hvad definitionen er på en god dual-hund? En hund der kan være med i toppen af begge dele, eller ok i begge - Og hvornår er den ok? Spørger man en hyrde, så skal en bc kunne gå en kl. 3 eller bruges til praktisk arbejde på store besætninger, for at være en god hund. Udstillingsfolkets kriterier kender jeg ikke, men lur mig om ikke det er noget med titler? Og bringer vi så sports-avlerne ind i billedet, så bliver det endnu mere interessant, for så kommer der LP, AG osv med ind i billedet - Og så er der vist ikke rigtig nogle hunde tilbage at avle på, når vi også lige skal screene for sundhed og et fornuftigt temperament - Ok, vi løb faktisk tør for avlshunde længe før, men tror vist pointen er klar :blink: De racer jeg kender til der også er ret delt op efterhånden er: Rottweilerne Aussierne Schæfere i særdeleshed Stort set alle jagtracer, hvor der findes noget med "ft". Blandt trækhundene er der også sket en opdeling i udstilling og brugs. Så sådan overordnet set, så er de fleste brugshunderacer ofte opdelt i et eller andet omfang. Det er dog meget forskelligt hvor stor opdelingen er og nogle racer er indtil videre også sluppet for det. Synes godt man kan skele lidt til hvordan opdeling af racerne i praksis fungere i andre lande - F.eks labradoren i england. Kender ikke nok til det, til at kunne tale for eller imod. Men personligt forstår jeg nok ikke helt hvorfor hunde skal avles til alt muligt andet end det de er skabt til. I min verden er der så mange racer at vælge imellem, at der ikke er nogen grund til at avle arbejdshunde til sofakartofler eller plysbamser, fordi det passer bedre til hr. og fru. dk. Så er det imo. ikke længere samme race vi snakker om, men to forskellige der af udseende minder om hinanden og kan ikke forstå man ikke bare vælger en race der passer til en i stedet. Men det ved jeg, at der er en del der er uenige med mig i :blink:

Tillykke til Bella :tillykke:

Synes schæferen er en af de sværeste racer, når man skal finde den rigtige hund. Så det er rigtig fint du er i gang med forarbejdet nu. 1. Fordi der er en del sundhedsmæssige problemer i racen. Kender desværre flere der har aflivet ikke bare én men flere hunde pga. HD, Kræft, voldsom allergi, spondylose osv. Hvis jeg så bare kunne sige det alle var højavls schæfere, så var det nemmere bare at gå ud og købe noget andet. Men desværre så har det både været grå og højavl der har været ramt. Nu er jeg ikke schæferejer og jeg taler derfor kun ud fra det jeg har set, så statistikken kan sikkert godt sige noget andet. Men en adgang til DKK, så du kan tjekke sundhedsresultater på linjerne vil gøre det meget nemmere for dig. 2. Der er kæmpe forskel på hvor arbejdsvillige de er og temperamentet kan svinge utrolig meget indenfor begge linjer. Så ud og kig på hunde, snak med ejere og få dannet dit eget indtryk af hvad du kan lide og hvad du synes passer bedst til dig. @Winmar har en schæfertæve der i hvertfald er et sundt eksemplar og hendes hund kan arbejde. Så måske hun kan byde ind med hvad opdrætter og linjer hendes hund er efter, så du har lidt inspiration til at kigge tavler og hunde.