Miss_M

Ok. Synes generelt der er skrevet meget lidt interessant om bc'en. Det er meget kliché a'la skal arbejde og arbejde og aaaaarbejde.... Og den skal aktiveres en masse. Meget lidt om at den f.eks har tendens til lydfølsomhed pga. netop hyrdeinstinktet. Hvor blød racen kan være, igen, netop fordi den skal kunne lystre det mindste vink på 500 meters afstand, uanset hvad! Helt præcist hvad "eye" er, hvordan det kommer til udtryk og hvordan man håndtere det. Osv. Kunne ikke selv finde noget af ordentlig relevans og slet ikke ifht. forskellen på de forskellige linjer og typer af hunde. Måske @Siri kan hjælpe med noget læsestof?

Er der noget specifikt du tænker på du vil vide noget om ifht racen? Overordnet set, så er det jo "bare" en hund som alle andre, men med et instinkt der adskiller den og instinktet medføre så nogle specielle fordele/udfordringer, alt efter hvordan man tackler det. Så instinktet er nok det der er det vigtigste at sætte sig ind i ifht. racen og det er såmænd også komplekst nok :blink:

Ikke i mit tilfælde, for fik "ballade" for det af nogle der synes billederne blev for store, når jeg linkede til dem fra f.eks fjæs osv. Så uploader altid direkte HF.

Så er det vist på tide med en ny tråd Vi har været oppe i plantagen i dag - Yoda måtte blive hjemme og pleje poten, men de to andre nød det.

Det synes jeg heller ikke jeg kan finde - men det er nok sådan med de fleste racer. Det er ret overfladisk og generelt. De der kommer nærmest en dybdegående beskrivelse er mig bekendt bøger der går ret meget i dybden med hyrdehundene, instinktet og træningen. Og det er jo mest rettet mod dem der er interesseret i netop hydning, fordi de ikke har bredt emnet ud på sport/familie hunde også. Så en masse snak med bc ejere er nok den nemmeste måde at få et nuanceret billede af racen på.

Dinglen var på får igen i dag. Vi arbejder stadig på at få vores egne og der er så småt lys for enden af tunnelen. Pt. er der to reelle muligheder for jævnlig træning på enten egne, eller lånte får tæt på hjemmet. Det er også nødvendigt. For for saaaatan Yoda er viiiiiild når han er på får efter så lange pauser mellem træningen. Det første kvarter går med at få al overskudsglæden kanaliseret ud i et eller andet tilnærmelsesvis fornuftigt I dag arbejdede vi på en større flok (30?? - Prøv selv at tælle for i bevægelse, men man skal holde styr på hunden - Umuligt!) får, for at hans små grå skulle udfordres lidt. Det er noget han kan lide. Han falder godt til ro på de større flokke, hvor han skal pendle og fokusere meget for at holde samling på dem og lægger han for meget tryk på dem, så skal han jo arbejde hårdere for at samle dem igen, når de splitter op. Min træner mener vi er nød til at få noget at hyrde på, for han har et enormt instinkt og elsker det så meget og viser virkelig gode takter, når han lige er dampet af. Så for at der skal ske fremskridt, så skal han "mættes" noget mere - Og den ide er jeg helt med på. Havde jeg fårene, så smed jeg gerne al lydighedtræning ud til højre, for bare at arbejde med hyrdningen. Det er simpelthen så fantastisk, når han køler ned og reagere på hver en lille kommando og det fokus og den intensitet der er i arbejdet på fårene er eminent at se på. Begynder også så småt selv at kunne læse hund og får og det gør altså tingene noget nemmere Han blev også udfordret lidt, ved at vi skulle have sorteret nogle får fra, til de næste der skulle til. Så han kom pludselig udenfor sin comfortzone på marken og skulle drive fårene ind til laden og få drevet de 5 der skulle bruges til konkurrencetræningen væk fra de andre igen. Det var hårdt for lydigheden, for der er ikke plads til ballade, men det fattede han åbenbart og tog opgaven meget seriøst, selvom det var ret simpelt. Men bare det at variere træningen lidt, så der indgår andre momenter end hentning, drivning og singling på åben mark giver lidt til de små grå. At han så havde skåret trædepoten op på det ene forben og var tværet ind i blod og vi måtte stoppe træningen, var så en helt anden sag. Det var han bestemt ikke tilfreds med, for han mente ikke han fejlede det mindste og mente selv han kunne fortsætte resten af dagen - og det kunne han sikkert også, men mistænker jeg havde haft en halt hund med hjem :stupid:

Denne her er rigtig god og tager fat på rigtig meget af det essentielle i en bc. Synes det er absolut en af de allerbedste race beskrivelser jeg har læst, fordi den tager fat i netop de ting der gør racen unik. Og de ting der gør racen så fantastisk til alt du vil byde den, er de samme som kan gøre den til en problemhund hos en ejer der ikke har sat sig ind i, hvad en fuldblods hyrdehund rent faktisk er og indeholder. At der naturligvis er forskel på linjer og typer er så en anden sag. http://www.planethund.com/eng/border-collie-problem-dog-1809.html

Jeg startede med at have genstanden i hånden og så næsetarget på den en del gange så den ligesom bliver en del af billedet inde hos mig i hånden og med Kaia havde jeg lidt fat i den, så hun ikke kunne skride med den De første 2-3 gange ville hun nemlig gerne bare snuppe den og smutte og det ville jeg ikke have hun fik succes med, så fejlede hende for det og repeterede vist håndtaget imellem, hvis jeg husker rigtigt. Vil ikke fejle mere end 2 gange i træk for det er = Eksplosion af tilbud og frustration, så der er jeg nød til at sætte kriteriet ned. Derefter så havde jeg den i den ene hånd, præsenterede den ligeforan den anden hånd, som jeg så åbnede samtidig med at hunden bed om genstanden. Med Bamse og Yoda gik det ret nemt, for de berørte selv hånden meget hurtigt. Kaia havde også en tendens til at skride med genstanden, hvis muligt. Men der sad jeg bare så hun var ret tæt på en mur og så var det jo lige så nemt at bevæge sig mod hånden for hende, som jo kunne præsenteres i det hun bevægede sig, som at smutte med genstanden = jeg havde både venstre og højre hånd i brug. Al bevægelse mod hånden blev belønnet med et klik - Så fik jeg ligesom brudt mønstret ret hurtigt og efter nogle få vel-timede klik, så søgte hun selv hånden. Men inden da, havde jeg repeteret håndtarget rigtig, rigtig mange gange, så det sad 110% på rygmarven, inden genstanden overhovedet kom i spil.

Det har i hvertfald været ret nemt at lære mine. Bamse har lidt sværere ved det, da han jo er så "veltrænet" ifht. en vældig forstærket "her" position og det er der man aflevere genstande i hans verden og så tygger han helt tosset i forventning om den belønning der kommer liiiiige om lidt, når jeg har fået mine langsomme hænder ned og taget genstanden. Det tager sgu' for lang tid, for min utålmodige hund :blink: For mig er afleveringen og selve søget to vidt forskellige ting og glæden ved søget har jo ikke nødvendigvis det fjerneste med afleveringen at gøre. De to ting kan sagtens trænes selvstændigt og søget for mine hunde, forstærkes jo netop af fundet af genstanden som er = Giga belønning når de kommer hjem med den. Efterhånden som de er sikre på afleveringen (det er de normalt ret tidligt i livet), så kobler jeg den ud i feltsøgslignende miljøer og bygger lige så stille afstand og sværhedsgrad på ifht. terræn, synlighed, tilgængelighed, antal genstande osv. Jeg har også trænet en viiiiirkelig eksplosiv start på søget på hos Yoda, fordi det er en decideret forstærker for aflevering, at han får "go" til at spurte afsted og finde den næste og det er trænet helt for sig selv. På den måde kan jeg nemmere pille belønningerne af mellem genstandene, uden han går død ved 3-4 genstand fordi det er svært og han endnu ikke har fået en "reel" belønning for de første 2-3 genstande. Har været nød til at pille tingene meget fra hinanden med Yoda, fordi det ikke var en øvelse der faldt ham naturligt og det er mega lærerigt at have sådan en hund. Man får virkelig tænkt over nogle detaljer og får arbejdet med de forskellige momenter hver for sig og finder ud af, at selve søget også kan pilles ud og deles op i rigtig mange momenter. Det er mega sjovt og har efterhånden en hund der er super stærk i øvelsen og eeeeeelsker den, nu han har forstået hvad det går ud på. Er vild med den øvelse!!

Har trænet aflevering til hånd med håndtarget med de to unge. Bamse er demonstrations hund på videoen, da han ikke har lært det på den måde og det er derfor nyt for ham = mere retvisende billede af indlæringen og han tygger helt vildt i genstandene normalt, men det er meget hurtigt blevet fadet ud ved at træne det på denne måde. Det er også ret tydeligt på videoen, at han har lært at alt foregår lige foran og søger naturligt derind som det første. I videoen går det alt, alt for hurtigt frem, da jeg vil have flyd på løb direkte til hånd, før jeg putter genstanden på, flyd på frys på genstand i hånd og flyd på dut på hånd (og frys) med genstand i munden mens jeg sidder ned, men tænker ingen gider sidde og kigge det hele igennem. Og jeg ved han har lettere ved at koble nye ting sammen når jeg sidder ned når det er muligt, så starter altid siddende når jeg kobler noget nyt på. Han når heller ikke dertil hvor han har en stabil "hold genstand i hånden" på videoen, men det viser alligevel meget godt, hvordan jeg piller momentet "aflever til hånd" ud og træner det derhjemme, så det ikke kobles på feltsøget før den sidder i skabet og er meeeega godt forstærket. Der er jo ikke noget krav om, at hunden skal sidde pænt lige foran og aflevere genstande, så det passer mig rigtig fint, at hunden går efter hånden og maser genstanden i hånden på en. Yoda som er den der er længst skubber genstanden meeeeget hårdt i hånden på mig, hvis jeg ikke er hurtig nok til at tage den [video=youtube_share;N9TsIl8ZpGk]

Ih, en herlig tråd og dejligt livsbekræftende med så mange gråmuler der har det godt. Har jo selv en der nærmer sig alderdommen. Min skønne Bamse fylder 10 om lidt.... Det er helt vildt så hurtigt tiden er gået. Da han var ca. 6 fik han konstateret begyndende slidgigt i den ene albue, men 7-9-13, så mærker han stadig intet til det og er klar på lige så lange ture som da han var ung. Han har endnu ikke været halt eller stiv i bevægelserne. Vi kan se at pelsen begynder at kræve mere vedligeholdelse, den er blevet mere gul og han er blevet grå om øjnene og næsen. Men det er svært at se, da han jo er creme/hvid, at han rent faktisk er blevet en grå-mule Derudover er hans mave blevet mere sart - Han har altid haft et følsomt fordøjelsessystem, men nu skal vi virkelig tænke over hvor ofte vi fodre og med hvad, for at han ikke skal kaste op. Han får foder 3-4 gange om dagen, mens de andre kun får 2 gange. Ligesom han oftere får ben til at fjerne tandsten og holde tænderne pæne. Han må være ret heldig genetisk, for han har ret pæne tænder endnu, omend de naturligvis er slidte. Men det er stort set de eneste alderdomstegn. Har lige fået taget blodprøver og fået lavet den store blodprofil og alt er helt perfekt, ligesom vægt og muskulatur er som på en ung hund. Det er sandsynligvis også den gode form, der holder gener fra gigten væk. Håber at have ham minimum 5 år endnu og dyrlægen mener vi måske endda kan regne med lidt længere, fordi han er i så fin stand. Så det håber jeg virkelig på. Men må indrømme at jeg begynder at tænke mere i kosttilskud og vedligehold end tidligere, for at sikre han får de bedste betingelser for at leve et aktivt liv længst muligt. Så gode erfaringer med div. tilskud til forebygning modtages gerne.

Personligt kan jeg såmænd godt forstå hvad Christian mener (ham retrieveren taler om) og kan tildels erklære mig enig. Men trods det, så har jeg jævnligt min snart 10 år gamle hund med på 10+ km. cykelture. (De to andre er også med på lige så lange ture, men de er jo unge) Han elsker det og er i kanon form og har muskelmasse og kondition som er en unghund værdig og det tror jeg er tosse-vigtigt at holde vedlige. Der er for mig også stor forskel på en lang tur i monotomt tempo ved siden af en cykel på asfalt/hårdt underlag og så en tur i skoven uden line, i trav-tempo men med plads til masser af tempovariation og fri bevægelighed hos hunden. Mine to hanhunde er desuden også med min mand på løbeturene og de strækker sig nemt op mod 15 km. og der er stort set ikke indlagte pauser, men en lang line, så hundene kan bevæge sig frit og det vil jeg påstå er væsentlig hårdere en de lange cykelture, fordi det er meget mere monotomt. Men tror ikke en hund der er ordentligt skruet sammen og som er trænet op til det, på nogen måde tager skade af det, så længe det ikke er hver dag de er på de lange ture.

Ej, skal nok heller ikke regne med en tæt her position, når jeg har vinter outfittet på :blink: Men har man først en target-stærk hund, der har forstået target overføring, så kan det i hvertfald være en løsningsmodel. Har været igennem stort set alt andet i lærebøgerne om tæt "her" uden succes og dette var så det der virkede - Skide godt når det nu var min sidste ide på listen :5up: Enig!! Og især den der belønning - Den skal fandeme være i orden! Ser SÅ mange spise hunden af med et par pølser, en bette halvhjertet ruske-leg osv. Og hvis det skal opveje det sjov en hund (især løbe glade bc'er) kan have ved at fise rundt og lege med en genstand, så skal der dælme skrues op. Især når hunden allerede HAR fået succes med det og det er blevet en del af hundens repertoire i den øvelse. Har personligt slet ikke arbejdet med søget før jeg havde aflevering 110% på plads og bygget søget op omkring det, med alle 3 hunde. Så tilbage og få ændret billedet af øvelsen til den korrekte og så gå så langsomt frem, at han ikke KAN fejle og dermed belønne sig selv. ---------------------------------------- Har trænet fremadsendelse, sit og rundering i dag. Det går rigtig godt med fremadsendelsen. I dag skruede vi ret godt op for afstanden, for har haft target for tæt på pindene (ca. 10 meter efter), så i dag kom det ud på 20 meter, ud over de 25. vi havde sat banen op til. Èn gang prøvede han at teste om han kunne slippe afsted med at vende 3 meter før target, men da han blev fejlet der, så var der ingen problemer. Target kunne ikke ses på den afstand han løb fra, så han endte med at være længere ude end target sidste gang. For satan han er hurtig Rundering var første gang med helt skjult figurant og han løb rigtig fint ud første gang, men bare i den lidt forkerte retning og blev forvirret - Et rigtig godt fif til andre med bc'er, rundering i mørke er guld værd, så næsen kommer i brug og øjnene bliver sekundære Men anden gang fik jeg lige figuranten til at klappe og så løb han fint derud og tog løsbiddet. Derefter begyndte vi at flytte rundt på hvor hun gemte sig uden han så det og det endte med vi pressede ham lidt ved, at han skulle løbe forbi to steder der var fært efter hende, for at løbe længere ud og finde hende der. Han var simpelthen så god. Det er skide godt at han får lov at arbejde lidt på den måde, hvor han skal tænke selv og han løste opgaven SÅ fint og afsøgte området med fært og tog så færten af hende længere ude og løb så fint derud og tog løsbiddet. Nydeligt!!! Sit gik efter bogen i dag og havde 100% succes, så det er vist kun detaljer der nu. Han er simpelthen så fin, min glade, glade power-dreng

Hvor spændende!! Hvis mavefornemmelsen er rigtig, så er det eneste i skal gøre nu, at glæde jer. Annes indlæg om mine hunde satte også lidt tanker i gang. Har jo 3 konkurrencehunde, men Bamse, den ene af mine omplacering var jo 4 år da vi fik ham og han er helt udenfor kategori og kan jo slet ikke sammenlignes med situationen her. Der var masser af bagage og mange ting vi ikke kan ændre, fordi han var så gammel og havde haft nogle uheldige oplevelser hos tidligere ejere. Tilgengæld så fik vi jo Kaia som omplacering lige før hun fyldte 6 mdr. Der var lige lidt der skulle tilpasses - F.eks skulle hun ned i gear og lære at sove, for hun var vildt overstimuleret. Og hun skulle renlighedstrænes igen og det tog ca. 14 dage, så var hun kørt helt ind i vores rutiner. Men derudover var hun egentlig ret ukompliceret at få ind i hjemmet og tror ikke det havde betydet det store for hvordan hun er nu, om hun havde boet hos os fra hun var 8 uger gammel. Ikke træningsmæssigt i hvertfald. Der hvor der kunne være noget, er ifht. burtræning, som hun aldrig har fået og det har været ret svært at lære hende (og hun bryder stadig ud hvis muligt) og så ifht. katte, som hun har fået lov at jage fra hun var lille. Vi kan nok aldrig få kat, så længe vi har Kaia. Ifht. hvordan hun tackler nye miljøer, mennesker og hunde, så havde det nok ikke set anderledes ud hvis vi havde haft hende fra hvalp. Håber dog hun havde hørt lidt bedre efter, hvis vi havde haft hende fra hvalp Kan afsløre, at den hund jeg har haft fra hvalp, ikke har oplevet noget specielt de første mange uger af hans liv hos os. Det der skema kylede vi ud til højre og så tog vi det stille og roligt. Kiggede lige tråden igennem fra da jeg fik ham og det nye han oplevede de første 4 uger hos os var: - Ude at køre bil og være med på træningspladsen - Oppe hos dyrlægen og snuse - Hilse på et par fremmede hunde på fremmed grund - Gåtur i villakvarter en enkelt gang - Var på besøg til et udendørs skue - I hundesvømmehal Igennem hele perioden renoverede vi dog hus, så der var en del lyde i hjemmet som de ellers ikke høre. Så der fik han lidt ekstra forærende herhjemme. Det er dét han var igennem og ifht. div. skemaer og hvad jeg ellers ser folk spurter rundt og viser deres hvalp, så er det han var igennem i de 4 uger du går glip af, jo småting! Og lur mig, om ikke din opdrætter når det samme eller endda mere. Tror meget mere på at ro, stabilitet og kvalitetsoplevelser er langt vigtigere for en sensibel hyrdehund end at have set et cirkus og været ude og køre i tog. Hvis de har lært at møde nyt på en ordentlig måde, i trygge rammer, så tror jeg de bære det med sig resten af livet og har lært en sund måde at tackle nye situationer på. Og har bestemt en velfungerende hund nu, der kan tackle lidt af hvert. Om vi havde startet træningen da han var 8 uger eller ventet til han var 16 uger, det tror jeg gør en virkelig lille forskel. Den næste hund regner jeg i hvertfald med at starte træningen sent med, for har set et par eksempler på, at det virkelig kan betale sig at give tid og ro til at være hvalp Det kan endda tilføjes, at "min" opdrætter bor på landet og det samme gør jeg. Så der var jo ikke en masse mennesker, trafik osv. i det miljø han boede i hverken det ene eller andet sted og trods det så er det ingen problem at have ham med inde i byen, til udstillinger osv. Så forhåbentlig kan det her være med til at give dig yderligere ro i maven.

Puha... Så er der lagt konkurrenceprogram for i år. Synes godt nok det er lige rigeligt virkeligt nu Det er så nemt at gå og tænkte tanken at "vi skal da også snart ud og starte" og gå og nørkle rundt i detaljer og finpudse her og der. Men nu er der datoer på. D. 22/3 er en hyggedag, hvor vi bare skal holde fest på banen og han skal prøves af til en venskabskonkurrence og så ser vi der hvor vi skal sætte intensivt ind i træningen. Og så går det løs d. 11/4 med første officielle konkurrence. Har lagt om længe knækket koden til et par detaljer. Hans "her" har jeg synes har være lige langt nok fra mig. Nok ikke noget jeg vil blive trukket for, men kan godt lide der ikke er noget der er lige på grænsen, så jeg risikere at miste point på sådan en latterlig lille detalje. Men den har virkelig kørt fint, med noget så simpelt, som target overføring. Har ganske enkelt lært ham, at dutte mig på maven = han er nød til at komme helt tæt på. Så ændrede hans billede af det på den måde og det gik overraskende nemt. Hans plads er efterhånden snorlige 90% af gangene, siger mit skema. Så selvom jeg føler den er lidt skæv, så siger skemaet heldigvis noget andet, så vi kan komme videre. Fik sidste weekend testet, at han kan tage sit løsbid ved en fremmed figurant - Intet problem. Han er simpelthen så super sikker og han er så fantastisk på det punkt, det er virkelig fint! Så skal bare have koblet det tomme udslag på og så en godt skjult figurant i forskellige opsætninger at miljøet. Tror ikke det tomme udslag bliver ret stort et problem, for vi arbejder med target i stedet for trækker og det giver åbenbart mega god mening i hovedet på hundene. Mente også jeg havde skrevet det, men det kan jeg se jeg ikke har. Men har nu en DcH dommers ord for, at der intet er at udsætte på vores FVF - Den er til et rent 10 tal, hvis han går som han gør til træning. Har virkelig fået godt styr på positionen efterhånden og hans vendinger er blevet virkelig fine. Feltet har også kørt suverænt godt de sidste par gange, så det er bare at få det trænet forskellige steder med forskellige genstande. Sporet har været lidt svingende på det sidste. Har gået godbidsspor de sidste to gange og han har været ovre 2 af 12 knæk på det sidste spor, men fandt selv tilbage på sporet før vi kom i fuld line. Men ikke helt godt! Så vi skal virkelig ud og gå nogle spor og tænker jeg vil variere en del mellem godbids og genstandsspor. Mistænker også, at sporene virkelig skal gøres svære for ham, for det er tydeligt, at han bliver lidt sløset hvis han synes det er nemt. Så der skal skrues godt op for sværhedsgraden og overvejer om jeg skal have en fra klubben der ikke kan gå lige, om vi så tegnede en streg han skulle følge, til at lægge et par spor for mig Fremadsendelsen har været flot sidste gang, så tænker jeg vil til at have arbejdet meget med en stabil kommando på fremadløbet og når den sidder 100% i skabet, så kan resten kobles på. Han skal i hvertfald nok nå forbi pindene, det er der ingen tvivl om

Jeg er godt nok i syv sind.... På den ene side, så vil jeg selv have muligheden for at præge min hvalp i de vigtige uger og sikre mig at tingene foregår i det tempo jeg ønsker. Jeg lægger ret meget vægt på ro og kvalitet fremfor kvantitet og udvælger derfor de vigtige ting min hund skal kunne forholde sig til i de første uger. Har ikke lyst til at overlade det ansvar til en opdrætter, som måske står med 2-3 eller flere hvalpe + mor og evt. andre hunde og derfor kan have svært ved at tage sig helt så meget tid til den enkelte hvalp. Omvendt, så kan opdrætter jo gøre det lige så godt som jeg kan, hvis tiden og overskuddet er der. Jeg køber kun hvalp et sted hvor jeg har tiltro til opdrætterens evne til at præge hvalpene ordentlig de første 8 uger og skulle det komme dertil, så vil jeg også kunne overlade de næste 8 uger til opdrætter. Alternativet kan være, at gå glip af lige netop den kombination der passer perfekt til det jeg ønsker. Men det afhænger virkelig meget af opdrætter og dennes overskud til at passe en eller flere hvalpe i de ekstra uger og give dem individuel tid.

Hvis du virkelig er nysgerrig, så er det jo nemt nok at finde ud af, omend lidt tidskrævende. Der er et par statestikker at gå ud fra. Dkk's egen: http://www.dkk.dk/side.asp?ID=2436 Og en amerikansk: http://www.offa.org/stats_hip.html?view=2 Og så er det jo "bare" at sammenligne med avlsrestriktionerne. Men de racer uden HD restriktioner vil jo nok typisk have en højere andel af HD, for tænker de nok primært bliver røntgenfotograferet når der er problemer med bentøjet. :hmm: For min egen races vedkommende, så er trenden indenfor HD heldigvis positiv.

Yoda er født som nr. 5 af 7 hvalpe og var midt i kuldet ifht. vægt. Han holdt egentlig ret godt fast i det der "midt i". Han var ikke den der var først med noget, men heller ikke den sidste. Han kanøflede ikke så meget som de vildeste, men var heller ikke den blideste. Tilgengæld var ham og en tæve de to, der udforskede deres krop meget og klatrede på alt muligt og faldt ned af ting. Han var meget glad for at bide og ruske fra et par uger gammel og ville meget gerne lege på den måde, fremfor at bide i mine fingre. Selvom han var midt i kuldet vægtmæssigt fra fødslen og nogle uger frem, så viste hans madglæde sig ret hurtigt og han var den hvalp der stod midt i madskålen og var først når der var mad i farvandet - Og han var den der vejede mest da de flyttede hjemmefra. Samtidig var han også blandt de 3 mest sociale hvalpe (ret relativt i det her tilfælde, da det kuld VIRKELIG var og er sociale). Og så var han den med mest lyd på. Han gav ret meget udtryk for hans sindstilstand i form af forskellige varianter af pive-lyde Snart 3 år efter, er han den mindste af hanhundene og er stadig sådan midt imellem temperamentsmæssigt. Hans ene bror er mere hanhund og blev hurtigere moden end Yoda og den anden er virkelig en "happy go lucky" type og kommer ikke i konflikt med nogen. Der er Yoda lidt midt mellem de to. Han har egentlig udviklet sig ret meget i tråd med det jeg så på mine visit da han var hvalp.

Hvordan har hun det med at løbe til figuranter? Er hun nem at belønne? For selvom jeg har en meget social hund, så havde han svært ved dilemmaet mellem mig og en figurant. Og der var det meget nemmere for ham, at han skulle ud og hente noget, hjem og aflevere og jeg var med ud til figuranten når han skulle belønnes + synlig figurant i starten.

Har du overvejet om bringsel kunne være noget for hende i stedet for halsgivningen? Har i hvertfald selv fortrudt, at jeg bøvlede så meget med halsgivningen før vi gik over til bringsel, for vi er nået 3 gange så langt på den halve tid, med bringsel som med halsgivning. Det går virkelig stærkt, fordi mit indtryk er, at det er ret nemt for hunden at forstå ifht. halsgivningen. Men det forudsætter jo selvfølgelig Liva kan lide at løbe, for hun skal jo løbe et par ekstra gange og det er nemmere at få gejst i for en hund der synes løbet er fedt. Personligt vil jeg fremover kun bruge halsgivning på hunde hvor halsgivningen i sig selv er en belønning.

Jojo, men alle de andre tråde er jo stort set delt op i træning og konkurrence Han har ellers en fin impulskontrol i alle andre yndlings-øvelser (Yoda elsker næsten alt.....) og selvom han er meget spændt, så sidder han vældig pænt stille. Men når der er flyvende objekter involveret, sååååeee..... Har fået trænet rundering i dag. Nøj, han er god!! Det er længe siden vi har trænet det og alligevel, så husker han så fint. Er virkelig imponeret over den velovervejede måde han tager sit bringsel på. Det at vi har kørt med løsbid så længe og veksler mellem løsbid og bringsel, har virkelig givet ham en 110% sikkerhed i, at bringslet skal tages helt henne ved figuranten og han afventer lige et sekunds tid, om der nu kommer belønning, løsbid eller om han skal tage fastbiddet og tager det i munden hos figuranten. Når det ligger helt tilrette i munden, så spurter han direkte hjem i en fiiin plads, klar til at få line på. Fuldstændig som beskrevet som ønske scenariet i bogen om bringsel :klap: Det er simpelthen så skønt at se hvordan han bare udvikler sig så fint. Kørte fuld B rundering m. tomt udslag m. target, for første gang i dag og så synlig figurant. Men opstillingen og udførelsen var en fuld B øvelse og han lavede ikke én eneste svipser undervejs. Det var så nydeligt arbejde af ham Kan også mærke han er ved at være voksen. Der er virkelig meget power i ham og han arbejder simpelthen så skønt og koncentreret. Det er så fedt nærmest at have en volumen knap på ham og kunne justere op og ned lige som jeg vil have det, fra det ene øjeblik til det andet. Så det er virkelig nemt at få ham i det perfekte mode for hver enkelt øvelse. Håber sådan han forbliver netop som han er lige nu, for han er virkelig helt perfekt at arbejde med og jeg har bare intet jeg ville ændre. Det er godt nok noget særligt, når man føler man står med en hund der bare er som skræddersyet til en Så det må meget gerne fortsætte sådan, så er alt andet egentlig ligegyldigt, men det er feeeedt at arbejde med ham!!

Hvor er hun bare skøn Er spændt på at se om du også bliver grebet af det dersens jagt Nogle påstår jo, at man bliver grebet af at arbejde med hundens medfødte instinkter.....

Så skal vi vist have en ny tråd for 2015. Håber det er OK, jeg har lagt både træning og konkurrence sammen, men sidste år var der ikke ret meget gang i nogle af trådene. Så tænker det giver god mening at lægge dem sammen, så der er lidt liv? Ellers må vi lige have en moderator ind over I år regner jeg med der kommer noget mere gang i den for vores vedkommende, da Yoda skal ud og starte i B i år. Hvor klar vi når at blive, det ved jeg ikke, for vi har syltet programmet en del sidste år og vi har ikke haft nogen træner i lang tid. Men nu er jeg startet på et nyt hold og det er super godt. Rigtig dygtige trænere der har virkelig meget erfaring og viden og byde ind med. Sidst trænede vi felt og Yoda har virkelig fået forståelse for opgaven og har en kæmpe motivation i øvelsen nu. Det er virkelig nogle fine søg han får lavet og han var så sød, da jeg var lidt langsom til at tage genstanden, så maste han den ind i hånden på mig, så han kunne få hans belønning Har et arbejde med apport og spring foran mig, da han VIRKELIG er tændt i den øvelse og har monster svært ved ikke at knaldapportere. Han sidder virkelig og ryster i spænding og kan knap sidde på bagdelen. Og så har han så fandens meget fart på, at han nærmest er ved at vælte når han samler apporten op. Så vi skal modsat så mange andre, have tempoet lidt NED i den øvelse. Hans fremadsendelse bliver pænere og pænere, så den er der håb for. Og så fik vi lige en dommers ord for, at vi har en knaldhamrende flot FVF, hun har meget svært ved at sætte en finger på. Så det var jo dejligt. Så mangler vi "hør efter hund" i sit/dæk/stå, som er blevet meget bedre, men stadig gætværk når han er lidt træt/ukoncentreret Rundering mangler meget, men har en meget klar plan nu og det skal nok komme. Har set hvor hurtigt han kan rykke i eftersøgningen, så er ikke så nervøs for runderingen. Spor går fornuftigt. Han ved hvad han skal, så det er bare erfaring, erfaring og atter erfaring der skal til. Andre der skal ud og lege med DcH programmet i år?

Ehh..... Yoda i dag, midt under stormen.... Tjaa.... Yoda er pænt ligeglad med al slags vejr. Kaia gider ikke rigtig ud når det regner og hagler meget, forstået på den måde, at hun hurtigt vil hjem igen. Mens Bamse som udgangspunkt er ligeglad men i virkelig vildt vejr, så er han lidt hurtigere til at ville med hjem. Men generelt har jeg hunde der er ret ligeglade med hvad vejr vi har, der er ingen undskyldning for at komme ud.

Muligvis, men det ændre jo ikke på de følelser og erfaringer hunden har, stadig er i hunden i situationen. Vi kan som mennesker jo også dæmpe os helt vildt i situationer vi er utrygge/angste/rasende, lige netop fordi vi er uden mulighed for at komme væk/angribe fra det der udløser frygten. Som eksempel, så vil vi hvis muligheden er der, som oftest stikke af eller slås med én mand med en kniv der truer os. Står der 10 mænd med maskingeværer og udgangene er spærret, så sørger de fleste for at holde lavest mulig profil. Kan frygte at det lidt er det der sker for hundene, når de sættes i situationer hvor de ikke har flight/fight mulighederne - Og det kan bestemt se ud til at hundene slapper af, fordi de konstant er afdæmpede. Men det behøver bestemt ikke være det der er tilfældet. Det er i hvertfald ikke det der sker når min egetkønsaggressive hanhund er endt i en kæmpe flok af hunde. For det utrænede øje kan det bestemt se sådan ud, men med lidt mere indgående studeren af de små signaler, så er det ret tydeligt hvor ekstremt utilpas han er. Havde han valget, så var han skredet! Det er heldigvis kun sket meget få gange og skal gøre mit til det ikke sker igen - Har fået ændret på baggrunden for hans aggressive adfærd på en anden måde, som ikke har indebåret utryghed og ubehag for ham.