Imba

Hehehe, nej, det tror jeg ikke. Det må du hellere gøre

hehe- du er sød med undskyldninger, Aslan. Karma til dig

Dejligt- det var da meget bedre :blink:

Wow, et vildt cool billede!

Rolig nu da Det havde du ikke på det tidspunkt Men kommentaren var til Aslan, som åbenbart ikke tør lave tråden selv. Tak for tråden :5up:

Ja, det siger jeg altså også lige. Så du ikke, hvor meget arbejde jeg lagde i, at skrive en opdatering på dit request, Dorte?

ooog.. jeg spammer lige videre, da man kun kan uploade 5 billeder pr. indlæg 1) Afrejse fra opdrætter. Omkring 10 uger 2) Den første uge hos os. 3) Ca. 11. uger. Besøg hos tandlægens hunde 4) Her tager vi lige et godt spring. Har ikke helt styr på alderen her, da der er knas med kameraet mht. datoer. (Det siger år 2012 eller sådan noget) men det er omkring en måned efter sidste billede. 5) I går Han er jo omkring et halvt år nu, min lille bamse Ja, jeg ved godt, at det blev lidt omfattende, men kan Dorte mon tilgive mig?

Her vil jeg også være med Jeg skal nok komme til de der 8- 12 uger, men blev lige inspireret til en lille "tidslinie". 1) Nyfødt, 50 g. 2) hans 2. uge. Første besøs hos opdrætter 3) hans 4. uge. Andet besøg hos opdrætter 4) Milo og hans søster + 2 chi'er der leger. Det er fra hans 7. uge. (Det er Milo til venstre) 5) Milo på besøg her med opdrætter kort før indflytningsdagen. (Ca. 8 uger på billedet).

Tak Jeg syntes også at det var super sødt. Han elsker bare blade, og kaster sig i fuld firspring i bladbunker og gemmer sig

Hej Olesen Jeg har ikke selv konkret erfaring med det i praksis, men jeg ved, at racerne Coton de Tulear (bomuldshund), og Løwchen (Jeg har selv sådan en ) er allergi-hunde. Altså- de er allergivenlige. Vist nok fordi de ikke producerer de skæl, som trigger allergien. De fælder også meget lidt, selvom de er langhårs hunde. Hvis en af disse racer siger Jer noget, vil jeg foreslå dig at tage kontakt til en opdrætter, og spørge, om du må komme på besøg. Der kan du måske bede om en lille pose afredt hår, som svigeren kan låne, og se, om det sætter allergien igang. Sker der så ikke noget ved den pose hår, kan hun jo måske tage med og besøge opdrætteren sammen med Jer også. Hvor kommer du fra i landet? Hvilke tanker har I om hunderace? Hvad kan I tilyde en hund? (Tid, hjem osv...) det kan måske hjælpe til at finde ud af, om racerne er noget for Jer, og om der er nogle gode opdrættere i nærheden, men det er jo ikke let at vide, om I drømmer om en golden eller lign.

Oki, her kommer lige lidt. Så må vi se som måneden skrider frem, om der kommer flere :blink: [ATTACH]3475[/ATTACH] [ATTACH]3476[/ATTACH] [ATTACH]3477[/ATTACH] [ATTACH]3478[/ATTACH] [ATTACH]3479[/ATTACH] De er taget idag på vores tur i uni parken, og under det store træ udenfor vores bygning

Du er så smuk og dejlig!! :ivrig:Jeg vil da straks tømme mit kamera, og se hvilke herligheder jeg kunne have fra november Vender frygteligt tilbage

Velkommen. Hvor ser din hvalp skøn ud!

Hvor er hun bare dejlig den lille. Og hvor bliver hun smukkere og smukkere (dit profilbillede)

Man kan vel bare lave sin egen

LOOOOOOL Jeg tror lige, at jeg vil citere fra tråden "alle hundene"................... Det VAR jo meget passende

Advarsel: Lang smøre... Som nogle af Jer sikkert har set, har jeg postet dette i Dortes tråd, men jeg lagde så meget arbejde i det, at jeg gerne ville dele det med flere, end dem, der lige fulgte med i den pågældende tråd. Der sker så meget her, at man let går glip af noget Jeg linker til billederne i det oprindelige svar, så håber det virker at klikke på dem. Som jeg lovede for længe siden, ville jeg vende tilbage med en update når jeg fik mere overskud og tid til det. Jeg har stadig rigtig meget at fylde mit hoved med, men jeg ville dog lige gribe denne bold, og give en update på Milo musen Det går bare rigtig godt med vores lille skat, og han er virkelig den solstråle, der skal til på en dårlig dag, og det lille ekstra, der gør en god dag bedre. Alle vi møder, på vores daglige ture i området siger "ihhh hvor er han blevet kæmpe stor". Det var jo lidt en omvæltning fra da vi fik ham, hvor alle råbte "iiiih hvor er han bare sød og MIKRO lille"... Da det først begyndte at stilne af med de sidstnævnte skrig, begyndte jeg jo straks, som den veltilpassede ejer jeg er, at undre mig (nu havde folk jo ligesom fået ind ihovedet på mig, at GUUUD hvor er min hund sød ud udbrudsværdig gang på gang ). Jeg tænkte- hvad er der egentlig i vejen med folk? () Hvordan kan det være, at det pludselig er holdt op?. Jeg tænkte sådan i et par uger, hvorefter det via et møde med flere på samme dag, som begyndte at kommentere på hvor kæmpe han var blevet, og gud, jeg kan slet ikke kende ham osv.... At alle i miles omkreds faktisk efterhånden ved hvem vi er, og har set, eller haft med Milo at gøre mens han var helt lille?! Jeg kan bare ikke kende de 1000-vis af folk, som kan huske Milo Det er virkelig en mærkelig fornemmelse i en så stor by som århus, at man næsten aldrig på disse daglige ture støder ind i folk, som ikke har set os før- men det er jo et af de fantastiske privilegier ved sådan en lille stjerne- han har virkelig åbnet mange samtaler, og ladt os blive meget mere "indgroede" i nabolaget, hvor man pludselig får en rigtig "hjemme"-følelse, af faktisk efterhånden at genkende folk, som genkender Milo. Men det jeg jo egentlig gik lidt rundt om ovenfor, var hans tilsyneladens chokerende udvikling... Jeg kunne jo ikke se en skid (eller jo, men jeg syntes jo ikke at det var så vildt)... Men SÅ kom den dag, hvor jeg åbnede mit picasa, og kiggede på billeder fra den første uge vi havde ham. OG HVAD FA***N?! Han ER jo kæmpe stor. Min lille nusse-basse-skøde-ligge-bag-hovedpuden-hund er faktisk blevet kæmpe stor. (No wonder at han ligger halvt på mit fjæs, når han førsøger at ligge bag hovedpuden ). Jeg smider lige et par "før og nu" billeder ind. Før billederne er fra den tid, som vi nu betegner "marsinet Milo". Jeg har taget et billede hvor jeg er med i fuld figur, så I kan se størrelsen, og så et billede tæt på. Jeg er også med på et par af "nu-billederne" for at gøre sammenligningsgunndlaget endnu større. Det er bare så dejligt, at han vokser så godt, især taget i betragting hvor lille han var, da han blev født (50g), og at tænke på, hvor meget vi har tænkt på det, og været opmærksomme på, om han nu tog på. Men her er i hvert fald billederne [ATTACH]3403[/ATTACH] [ATTACH]3404[/ATTACH] [ATTACH]3405[/ATTACH] [ATTACH]3406[/ATTACH] [ATTACH]3407[/ATTACH] Hvor skal jeg ellers tage fat? Vi har jo gået til hvalpemotivation hos DKK-viby, og det har både Milo, Imba-mand og jeg selv fået utrolig meget ud af. Det er bare så skønt at se Milo møde de andre hunde, og han er meget motiveret til at være der. Vi kører jo stadig med ham i den cykelkurvsagtige taske, og han er altid glad og fuld af forventning når vi finder den taske frem. Til træning er han super glad, og meget modig. Tillige er han fyldt med gåpåmod, og tager hver en udfordring til sig. (Dog æææælsker han de andre hunde så meget, at en enkelt øvelse ikke rigtig lykkes for os på træningsbanen- "gå pænt uden snor" ). Han er også utrolig energisk og lærenem, og hvis vi sætter ham for en udfordring, så tager han i stov pote at tage den udfordring på sig. Han har til træning fået rigtig mange gode hunde-venner, men han har godt nok lidt svært ved at acceptere, at en af hans rigtig gode venner- chi'en Tiba pludselig er blevet stor, og har haft sin første løbetid- og dermed blevet ret så bevidst om sin private sfære. Han blev meget skuffet da de kom tilbage efter hendes løbetid Men udover Tiba, er han især glad Abbey, som er en bulldog, og Alpha, som er en whippet. Disse kan nogenlunde matche den kæmpe energi/glædes-bombe, som Milo er når han møder andre hunde, og han nyder virkelig deres frikvarter, hvor især disse 3 leger meget sammen. Men det står jo klart for alle, hvor meget især Mio får ud af, at gå til træning, så vi tøvede ikke et sekund, da vi skulle tage stilling til, om han skulle fortsætte på unghundehold. Vi har stadig hele novmber tilbage på hvalpeholdet, og så går der jo noget tid, inden unghund starter, men vi glæder os allerede til at fortsætte der, og lægger så småt planer for, hvad vi kan gøre for ham i mellemtiden, for at han kan få nogle rigtig gode hundemøder. Han har heldigvis også fået nogle gode hunde-venner i kvarteret, hvor også Abbey bor. Og når vi nu alligevel er kommet ind på træningen, vil jeg også lige smide en sidebemærkning om, at vi nok kommer til at gå til agility med ham. Det er i hvert fald noget, der "tænder" mig lidt, så såfremt vi kan se, at han bliver ved med at nyde træningen, og træningspladsen, så fortsætter vi nok til et agility-hold når vi har haft unghund. Han erjo også så utrolig modig, og adræt, og har balance som en kat. Så tror det er lige noget for ham. Men udover det, så er han jo ved at blive lidt af en cirkushund... Og han eeeelsker at vise sine tricks frem. Han bliver så glad når vi roser ham, og det er så tydeligt, at han nyder opmærksomheden, og det at optræde generelt. Men nu, hvor jeg har nævnt hvor adræt han er, kan jeg passende nævne, at han er blevet en rigtig hoppehund. Han kan hoppe rigtig højt hvis han vil (det er ikke noget vi træner, eller beder ham om). Det er rigtig skæbt at se ham hoppe rundt og lege, men til trods for det lynende hoppetalent (ja, han kan nok hoppe næsten 1 m ), så mener han så absolut, at han hverken kan hoppe op i sofaen eller sengen. Der skal lille-manden løftes (Men har han nu en lille tur ekvivalent til, hvad Aslan klacificerer som, at hendes hund bliver lucifer, så kan sku hoppe op og ned af den seng! Er du gal mand. Og lige, så man tror, at han brækker alle lemmer, men der sker aldrig noget, for han her faktisk mere styr på det, end man skulle tro). Vi har en teori om, at lille-manden er lidt forvent med at blive løftet op, når der skal hygges Hvad kan jeg mere fortælle? Nårh, ja selvfølgelig. Som nogle trofaste læsere af alene hjemme tården har set, lykkedes det succesfuldt at træne alene hjemme med ham, og det har vi (og han selv) fået tiflod tilbage. Han er bare rigig dygtig til det nu. Han spiser sin hule knogle med fyld i lidt, når vi går, og lægger sig til at sove, og han siger intet mens vi er væk. Det er bare så skønt ikke at skulle have dårlig samvittighed over at efterlade ham 4 timer pga uni når han bare tager det så pænt. Og han tisser aldrig eller laver nr. 2 når vi ikke er hjemme. Det er da bare dejligt, og bestemt et lys for enden af renlighedstunnelen. Det går også forrygende, dog stadig med uheld. Men det kan også kun forventes. Uheldene sker aldrig i løbet af dagen, men KUN om aftenen, hvor han af hvem ved hvilke årsager får en ustyrlig trang til at tisse helt ned til hvert 20. minut... Det er godt nok underligt Men vi bliver bedre og bedre til at aflæse hans signaler, og han er også blevet god til at sige noget, hvis han rigtig skal. Ellers kan jeg fortælle, at han eeeelsker oplevelser, og at se verden. Som jeg skrev før, er han altid klar når vi finder cykeltasken frem. Det samme med transportkassen til bilen. Det fører ham jo til hundetræning, på besøg jos mine forældre med stor spændende have, Imba-mands forældre og deres hund Ludvig, til stranden, i skoven og og og.... Og det er bare så skønt, at vi nærmest fra dag 1 har kunnet køre i bil med ham alle steder hen- Så her er det nok lige på sin plads at give Janni mit varmeste tak- Tak Janni, for alt det du gjorde for Milo da han voksede sig rejseklar hos Jer- vi har fået den mest fantastiske, glade, elskelige, modige og seje hvalp/hund ud af det som man kunne tænke sig. Lions of denmark er et prægtigt sted! Damn en novelle jeg har fået skrevet mig der Og det bedste er, at jeg ved, at jeg har glemt 1001 ting. Så hvis det skulle være, skal I endelig spørge ind Kh. Imba/Eva

jeg tager lige min update og smider i en tråd for sig- vil egentlig gerne dele den med andre, end dem, der lige følger med i denne tråd (Det var så stort et arbejde )

Jeg vil også lige byde ind. Det er fedt nok at have det online og dele med de andre Jeg udfyder den ud fra, hvad vi gerne vil opnå, i forhold til f.eks. hvornår han skal tage kontakt. Vi starter her... Definer hvordan din "gå pænt" skal se ud for en tilskuer: Hvor lang line må din hund have Omkring 1,5 meter. Det er sådan en standard snor med flere muligheder for længdeindstillinger, og jeg sætter den altid i den samme ring. Hvor langt foran dig må den komme Så længe snoren ikke strammes, er der ikke noget ideal for mig. Jeg vil bare stræbe efter at lære ham, ikke at trække linen helt ud, og fortsætte selvom den strammes. Hvor ofte cirka eller i hvilke situationer på turen skal din hund søge ansigtskontakt Jeg kan godt lide, at han tager kontakt af sig selv engang imellem (egentlig tilfældigt- ikke knyttet til en event), men det er ikke noget krav. Men bestemt noget, som jeg vil belønne, hvis han gør det. Derudover ønsker jeg kontakt, idet jeg henvender mig til ham (f.eks. når han skal vente med at gå over vejen, og når jeg siger hans navn). Hvor skal hunden mestre opgaven (situationer, steder og med hvem) Når han går tur med linen på. Det er så at sige bundlinien, som jeg stræber efter først og fremmest. Dernæst kan komme; møder med andre hunde (indtil han får lov at tage kontakt til den anden hund), møder med andre mennesker. Og jeg vil især gerne lære ham ikke at trække glad imod mennesker vi går forbi på gaden, som ikke er interesserede i at tale med ham. Hvor lang tid af gangen skal hunden kunne gå tur i line. 15-30 min ca. Hvis tiden går over det, er det en rigtig oplevelsestur, og jeg forventer ikke at han kan holde det fokus endnu. Men med tiden skal det, jf. ovenfor, fungere når han har snoren på. Men jeg håber jo på, at kunne slippe ham med et sikkert indkald på oplevelsesture med alderen. Derefter definerer du hvad du mener er din hunds dagsorden på turene, hvad er det den vil opnå på turene? Først vil han gøre sig ren, men det er generelt en ret lille del af det at gå tur. Han vil se lidt på verden, og fornemme hvordan den ser ud i dag. Se på nabolaget, og iagttage ændringer (f.eks en mcdonaldspose der er smidt i løbet af natten, en tabt vante etc). Snuse, og "læse avis", og at opleve noget.

og her kommer der lige de sidste: [ATTACH]3459[/ATTACH] [ATTACH]3460[/ATTACH] [ATTACH]3461[/ATTACH] [ATTACH]3462[/ATTACH] [ATTACH]3463[/ATTACH]

Her kommer lige et lille udvalg. Lige hvad jeg stødte på, da jeg bladrede igennem billederne. Der er både noget af det, som jeg har lært om ved at læse om hundesprog, men også noget, som jeg selv finder udtryksfuldt, og altså klart har en fornemmelse af, hvad han fortæller mig. Desværre kunne jeg ikke finde nogle med andre hunde, men vi har også sjældent være heldige at have kamera med/huske kameraet når vi møder andre hunde. P.s: især det første bør ses i stort format [ATTACH]3452[/ATTACH] [ATTACH]3453[/ATTACH] [ATTACH]3454[/ATTACH] [ATTACH]3455[/ATTACH] Her ligger vi i sengen, og han svarer på vores gab [ATTACH]3456[/ATTACH]

jeg har skrevet klovnen, da han bare bliver så glad og frejdig når vi er til træning. Og som en rigtig klovn tumler han rundt og pjatter, men i virkeligheden har han faktisk masser af talenter, og er dygtig til det, han viser frem. Giver det mening? Det var i hvert fald den tanke jeg fik, da jeg så mulighederne

Det skal I jo nok... men kom da endelig med input. Det ville da være spændende at høre, om I har nogle tanker og ideer, I to

Jeg vil også være med her... Selvom det ikke er oktober længere, er billederne fra oktober :blink: [ATTACH]3442[/ATTACH] [ATTACH]3443[/ATTACH] [ATTACH]3444[/ATTACH] [ATTACH]3445[/ATTACH] [ATTACH]3446[/ATTACH]

Jeg vil faktisk også gerne byde ind med en "hvad nu hvis"... Så here goes: Hvad nu hvis hunden ikke fatter pointen med at man spytter godbidder ud, so to speak... Han kigger op på mig, og jeg spytter den godbid ud i vildskab... Men han står så enten og kigger videre på mig, eller giver sig til at lave noget andet. Han opdater det ikke... Så der står jeg med armene ude, og godbidden, som er nok så lækker, ligger spyttet ud foran mine fødder, mens Milo står og prøver at finde ud af hvad han skal gøre for at få det, jeg har i hånden