Jeg har sådan tænkt mens jeg læste denne tråd. Og der er noget meget væsentligt, som jeg tror, at TS ikke tænker over, mht. tanker om hovedløs avl. (Siden han mener, at vi er tavle-snobber).
MAN KAN OGSÅ AVLE HOVEDLØST PÅ 2 HUNDE AF SAMME RACE, SOM BEGGE HAR TAVLE!
Altså- det, at en hund har tavle er ikke i sig selv billetten til tankefuld, og forsvarlig avl. Hvis man ikke bruger tavlerne, er det jo fuldstændig ligemeget om de er der. (Dog kan kommende hvalpekøbere selv bruge tavlen, og se, om/at det er en gang skidt de køber). Det væsentlige er, at tavlen giver MULIGHEDEN for at tjekke anerne, men gør man det ikke, er det mindst lige så hovedløst som at avle på en hund uden tavle.
Min pointe er, at det ikke udelukkende handler om tavle eller ej. Det handler om, at tjekke alt det, som tjekkes kan, for at minimere risikoen for et kuld syge hvalpe, og maksimere chancen for at få et rigtig godt og sundt kuld. Så jeg tror jeg taler for alle, hvis jeg siger, at 2 tavle hunde kan få et nok så hovedløst kuld, som ikke burde have været bragt til verden, hvis baggrundstjek, sundhedstjek, fotografering osv. ikke har været!!