cs-dumle

Super. Det vil jeg helt sikkert prøve. Tak skal du have :5up:

Ja husker tydeligt den udsendelse.... og engelske bulldogs der stort set ikke kunne noget Ja det er en flot schæfer!

Ja jeg syntes godt nok også de ser noget nervøse og urolige ud (udover at de nærmest ikke kan gå). Virker slet ikke som de schæfere jeg kender. Okay. Så forstår jeg det og ja, kan godt se hvad du mener

men... de kan jo ikke gå: [media] [/media] syntes altså det er synd!

Kan så faktisk se der også er skrevet lidt om det i "præsenter din schæfer tråden" og fandt dette indlæg http://www.hunde-forum.dk/schaefer/4956-praesenter-din-schaefer-8.html#post128651 se dem i 1960 og 1959 det er jo efter min mening en schæfer

Så nu får hun fanme snart mundkurv på! Hun har lige været ude i mørket og nattisse og så har hun en fucking mini dræbersnegl med ind! Helt ærlig findes der ikke snart en vaccine mog hjerte/lunge orm?!?

Så det er egentlig det der med at panden er ved at ligne den amerikanske? (groft sagt)

Hvad er hvælvede skaller egentlig?

Præcis... den ligner faktisk ret meget den i bogen, bortset fra at den i bogen har lidt tydeligere aftegninger, men det er også sådan jeg syntes en schæfer er flot. Jeg kan bare slet ikke forstå at det er brugshunderacer det sker for så... for de har vel om ikke andet brug for et godt helbred og nogle gode hofter.

Okay. Mange tak for det gode svar :5up: Jeg overvejde bare om det måske var noget der faktisk var nyttigt inden for brugshunde, for jeg syntes også jeg begynder at se rottweilere stillet op med bagbenene længere og længere bagude og syntes egentlig ikke det er særlig pænt Nu aner jeg ikke hvad det hedder i fagsprog, men syntes ikke nogle af dem er særlig pæne. Den første har den der grimme bagpart og den anden har det andet jeg også har lagt mærke til at de nærmest "går på bagbenet" og ikke poten og det der er jo bare et total misfoster Jeg har sådan en bog med sort/hvid billeder af forskellige racer fra 1974 og her er schæferen virkelig flot og ligner sådan en min bedstemor havde da jeg var barn og den har hverken hældende bagpart eller går på bagbenene. (må lige tage den med hjem til mine forældre en dag og scanne billedet ind).

Nu har jeg efterhånden set det mange gange og jeg syntes det bliver værre og værre (eller måske er det bare fordi jeg ligger mærke til det nu), men på mange billeder af schæfere har de den her utrolig lave bagpart (ja som om de nærmest sidder ned). Ja jeg har sågar set schæfere IRL som jeg syntes har en virkelig lav bagpart. Er det virkelig meningen? og hvis det er hvorfor?

At du har det sådan behøver vel ikke gøre andre er uansvarlige fordi de har det dårligt med det. Hvor så du jeg sagde det var noget akut? Det jeg sagde var bare at hvis det er akut og man ikke kan gøre det så kan jeg følge at det er uansvarligt først at skulle hente nogle andre til det, men ellers kan jeg ikke. Fordi det intet har med startindlægget at gøre. Det er jo ikke fordi Luna ikke er vænnet til håndtering at det er svært at få det gjort, det er jo fordi hun har haft så mange dårlige oplevelser med det. At man undlader at ordne pels på sin hund e.l. fordi man er bange for det/ ikke vil det eller skal overskride hundens grænse og man heller ikke får nogle til at hjælpe sig, men bare lader hunden "få sin vilje" og undlader at træne håndtering det kan jeg følge er uansvarligt, men det syntes jeg også er en helt anden debat da det slet ikke er det startindlægget går ud på.

Altså hvis nu Dumle skulle få viklet poten ind i noget hegn e.l. så er jeg ret sikker på han ville gå i panik, jeg er også ret sikker på han vil snappe ud når man forsøger at få ham fri, men jeg er også sikker på at jeg nok skulle få det gjort om det så krævede et bid og at overskride hans grænser. På den måde kan jeg godt følge det, men at det skulle gøre mig til en uansvarlig ejer at jeg har det svært med at dryppe hans ører når han ikke kan fordrage det (men trods alt får det gjort) eller hvis jeg fik en anden til det (så det jo stadig blev gjort) det kan jeg ikke følge og at det skulle skyldes manglende træning i håndtering det kan jeg heller ikke følge.

Jeg tror såmænd ikke Lonny har undladet at lære Luna at blive håndteret, men nogle hunde skal så meget igennem at de får så dårlige oplevelser med det og derfor begynder at finde meget håndtering rigtig ubehagelig. Så kan man nemt begynde at få det svært med at håndterer sin hund og begynde at føle sig rigtig ond. Det samme er sket med Dumle og han er vænnet til håndtering fra hvalp af.

Det er nemlig utrolig svært at vide hvad man egentlig gør i situationen, men måske derfor også godt nok at tænke det igennem inden det sker. Jeg har oplevet to meget forskellige reaktioner fra min egen side. Den ene var da Dumle kom i problemer med en anden jagthund da vi var ude med Frank og Lexus... af en eller anden grund stod jeg bare og kiggede på og blev nærmest "forstenet". Her kom Frank og Lexus da heldigvis til hjælp. Den anden var da Newfoundlænderen rendte over Nova og jeg kastede mig over den. Tænker jeg over det nu vil jeg jo tænke at jeg ville få revet Dumle væk i den første situation og jeg ville da nok ikke lige kaste mig over en gal newfoundlænder i den anden, men det er nemt nok at sidde og tænke herhjemme, når man står i situationen så går det altså stærkt.

Præcis. Sådan har jeg det også, men efterhånden er det mindre og mindre, men jeg tænker også at det er medvirkende til at jeg er så god til at snakke med nervøse hunde. Jeg nærmer mig dem ikke med store armbevægelser eller laver noget ala "det at hilse på mig skal den bare lige have overstået" og maser på e.l., hvor jeg ofte har set nogle af de gammeldags, der er vokset op med hund, bare mase ind over hundens grænser. Jeg har så ikke været decideret bange for hunde (jo, schæfere, men det skyldtes en dårlig oplevelse), kun haft den der at de altså kan være farlige, at man ikke må overskride deres grænder og været en smule utryg ved nogle, men heste er jeg blevet fuldstændig panikken overfor og det selvom jeg red fra jeg var 8 til jeg var 14.

Hvor er de skønne :hjerte: Det er altså også en ret smuk far hun har sig

Jeg tror måske også det kan have lidt at gøre med hvordan man er opdraget. Nu er mine forældre sådan nogle der er bange for dyr og lærer deres børn at være det samme. De siger ofte at det er utroligt at jeg er som jeg er med hensyn til dyr, har jo både haft at gøre med heste, hunde, kaniner og marsvin fra helt lille af, men det er bestemt ikke noget de har lært mig. De siger jeg har det fra min bedstemor (hvilket meget godt kan passe, for da de boede på gården var jeg altid med ude ved dyrene), men jeg har alligevel altid lært den der med at det er lidt farligt, at man godt kan komme alvorligt til skade og oveni det at man aldeles ikke må overskride dyrenes grænser. Jeg kan jo godt mærke på min lillesøster at hun ikke har haft de oplevelser på gården som jeg har, hun har mest den der "dyr er farlige" og det er virkelig utrolig at hun i dag holder så meget af Dumle som hun gør, men det har så også taget hende 2år at finde ud af at han ikke vil hende noget ondt. Nu er hun så igang med Nova

Det er altså svært! og jeg fandt ud af nøjagtig det samme som dig da Dumle skulle have dryppet ører. De første 3 dage var en kamp uden lige, men derefter tog jeg mig også sammen og blev mere selvsikker og Dumle affandt sig pludselig med det og var god igen bagefter. Jeg har jo så efterfølgende stadig været noget nervøs, fordi at Dumle, da han havde ondt i ører og poter, nemt kunne finde på at snappe og han brugte det efterhånden når der var noget han ikke gad. Efter at have prøvet det med ørerne besluttede jeg at det var min selvsikkerhed der var noget galt med, jeg blev nødt til at "mande" mig op til håndteringen og bare vise at jeg godt viste hvad jeg lavede. Det har hjulpet helt utroligt og det sammen med at smerterne er forsvundet og nu har Dumle ikke snappet ud siden vi startede behandlingen med ørerne Igår havde han noget til at sidde mellem tænderne (som han jo også til sidst var ømme med at vi ville se). Bjørn blev lidt nervøs over hvordan vi skulle få det ud (tager man noget spiseligt fra ham snapper han med sikkerhed, men det var ikke spiseligt), men jeg tænkte "ej sgu. Snapper han så snapper han", åbnede gabet på hunden, pillede det ud fra mellem fortænderne og gav ham en godbid. Hunden så ud som om det var det naturligste i verden og jeg undrede mig efterfølgende over hvorfor jeg egentlig overhovedet var nervøs ved det. Jeg syntes også det er lidt pinlig, men når man altid har behandlet en hund godt og er opdraget med at man ikke må være ubehagelig overfor den, så er det altså ret svært pludselig at gå ind og overskride ens egen hunds grænser så den måske kommer til at hade en (eller sådan havde jeg det ihvert fald).

Nova viser det ikke så meget igen, men hvis nu der står en mand og en kvinde og vil kæle med hende så er det som regel manden hun render til... og så er det bare mændene på træningspladsen der får aaal hendes kærlighed højlydt fortalt... og det selvom en del af kvinderne har forsøgt at få hende til at holde mere af dem, men står en af mændene i nærheden er hun fuldstændig ligeglad Dumle er ikke kønsdiskriminerende, men han skal lære folk at kende. Mange tror når de kommer hen og hilser at han vil kæles med, men så bliver han som regel fornærmet og går sin vej. Det der kæle noget det er altså kun noget nogle han har kendt i laaang tid og stoler på får lov til.

Hvis det nu er en hanhund kunne man måske sparke sådan bagfra... så det rammer... sådan et bestemt sted :pift:

Her i byen er der forfærdelig mange hundelorte og det er virkelig belastende! men ved nogle rækkehuse har de på hver side af vejen sat sådan nogle sjove skilte op... det er en træhund der skider og så står der NEJ! på den og så hænger der en hundepose nedenunder. Det er nogle vældig fine og sjove skilte, men det bedste ved dem er at de faktisk virker. Lige i det område er der stort set ingen hundelorte.

Nej, jeg tror heller ikke det virker hvis hunden virkelig vil dræbe, men er det tilfældet må jeg bare tage kampen op. Den ene gang jeg har prøvet det ikke virkede var på træningspladsen. En ung newfoundlænder styrtede hen over Nova og var fuldstændig ligeglad med at jeg pustede mig op og råbte ad den. Den var heldigvis alligevel ikke helt så selvsikker endnu, så den stilte sig kun over hende og brummede og viste tænder. Her kastede jeg mig over den, tog den om halsen og flåede den væk. Det er nok langt fra det smarteste at gøre (undrede mig også noget over min handling efterfølgende), men det virkede og den nærmede sig ikke igen.

Jeps, det er lækkert den kan findes online. Super artikel af Irene. Kan også anbefale at kigge på "Jamen den kan jo derhjemme" artiklen :blink: og så lig lige mærke til Yankee og Foxie... er de ikke lækre?

De sidste nye herfra: Nova hyggehund: [ATTACH]26572[/ATTACH] Træt Dumle tænker over vigtige sager: [ATTACH]26573[/ATTACH] "Hør her makker! Hvis du ikke snart letter r*ven og samler det pivdyr op til mig, så skal jeg personligt fare over og nappe dig i næsen!" [ATTACH]26574[/ATTACH] Nova på skovtur: [ATTACH]26575[/ATTACH] [ATTACH]26576[/ATTACH] Fandt lige en gren der skulle spises: [ATTACH]26577[/ATTACH] Dumle vil også med på skovtur: [ATTACH]26578[/ATTACH] Bjørn og Dumle i dag da de trænede i øsende regnvejr og Dumle lavede fiiin stå: [ATTACH]26579[/ATTACH] "Hey se mor jeg fik et pivdyr!" [ATTACH]26580[/ATTACH] Den er god: [ATTACH]26581[/ATTACH]