cs-dumle

Sidste nye herfra. Vores kamphunde under sengen: [ATTACH]25439[/ATTACH] [ATTACH]25440[/ATTACH] Hyggedyr: [ATTACH]25441[/ATTACH] Vil gerne ud at gå: [ATTACH]25442[/ATTACH] Folk i byen er begyndt at grine af os fordi vores hunde efterhånden altid kommer luntende med en pind hver efter gåturen. Den store med den lille pind og den lille med den store pind [ATTACH]25443[/ATTACH]

Lidt O.T. (undskyld Lonny), men hvor finder du alle de bøger henne? Syntes ofte de lyder interessante

:lol::lol: ej undskyld :ae: Jeg står i det samme lige nu. Utrolig nok til træning gider hun, men herhjemme bliver jeg ignoreret. Tror altså også bare der sker en masse spændende lige nu, men det sjove ved at eje en terrier er at man lærer en masse "tålmoooooodighed" Hun skal jo lige se det hele an og have lov at være hund lidt så er jeg såmænd sikker på det nok skal gå godt igen :blink:

SÅDAN! :5up: :klovn:

Det kan jeg godt nikke genkende til. Det gjorde Dumle jo så også en gang (trykkede hårdere for lige at vise), men vi har jo så senere hen fundet ud af at han rent faktisk havde ondt dengang (i øerne). Når han snapper for at få os til at gå væk og for at undgå det ubehagelige har han endnu ikke taget ved. Det har været advarselssnap, men det har han jo så også erfaret virker på mig. Jeg kan også se stor forskel på Nova og Dumle. Nova kan jeg gøre stort set alt ved uden hun siger noget som helst, men hun er heller ikke en nær så blød hund som Dumle og jeg vil tro at hendes smertetærskel faktisk er højere (eller også opfører hun sig ihvert fald som om den er), men at Dumles reaktion på nogle ubehagelige ting skyldtes mistet tillid er jeg ikke helt sikker på mere, men vi er efterhånden også blevet bedre til at se hvornår det skyldtes at det rent faktisk gør ondt eller at han "tror han skal dø" frem for når han "har lært at kringle den".

Præcis, det handler også meget om hunden :blink: I starten når vi skal "igang med noget nyt ubehageligt" snapper Dumle som regel fordi det er ubehageligt og fordi han bliver overrasket, men efter noget tid har han vænnet sig til det ubehagelige og at "det bare skal gøres" og han ved hvad der sker, her er vores erfaring at han snapper for at undgå det og for at "slippe for os" og han har jo erfaring med at det virker på mig. Edit: Vil lige påpege at jeg ikke snakker om smerte, men ubehag (kan så også være med lidt smerte), for har Dumle smerter og vi tager ved kan vi opfører os nok så forskelligt, her reagerer han ens ved os begge.

Lige præcis :blink: og netop derfor kæmper jeg med at komme over min nervøsitet og "bare få det gjort" da det åbenbart er hvad der virker.

Den med smertetærskel kan jeg sagtens nikke genkende til. Ved Dumle skal der ikke meget til og han er også generelt en utrolig blød hund. Kommer nogle til at trække i hans hale (også kun blidt) piver han, ved vaccine ved dyrelægen piver han og genrelt er han bare lidt pivet Nova derimod opdager man næsten ikke hvis man træder over poterne og dyrelæge er der intet ved (lige chippen pev hun ved, men ikke vaccine, negleklip e.l.). Nu er Dumle så også blevet mere "pivet" med tiden efterhånden som vi har skullet gøre mere og mere ved ham. Det er som om han nu tænker at det er klogt at pive inden det egentlig gør ondt. Jo jeg tror nu godt det kan bunde i usikkerhed fra ejeren. Skal jeg smøre poter på Dumle er der større sandsynlighed for at han snapper ud end hvis Bjørn gør det. Det tror jeg er fordi jeg virker usikker på om han snapper og usikker på det jeg laver, hvor Bjørn har et mere "fast" greb og bare får det overstået. Altså Bjørn viser mere at han ved hvad han laver og har styr på det end jeg gør og derfor tror jeg Dumle er mere tryg ved ham end ved mig i de situationer nu. Det handler selvfølgelig også om Dumles manglende tillid til mig, men i bund og grund ved han jo at det er det samme der sker, bare at vi har forskellige måder at gøre det på.

Dumle reagerede kraftig på det inden vi fik Nova. Nu har han jo oplevet at hun også hjemme er blevet løftet op nogle få gange og nu finder han det ikke længere så mærkeligt (dog oplevede vi igår på aftenturen, at jeg gik forrest på fortorvet med Nova og løftede hende det mørke stykke, fordi jeg ikke kan se om der ligger lort der og ikke gider hun æder det, og her panikkede Dumle helt fordi hvalpen pludselig var væk ). Nova er en enkelt gang blevet taget op forbi en stor hund (det er nu fordi hun bliver løftet over den store vej da hun konstant stopper op) og det brød hun sig bestemt ikke om. Jeg tror også hun følte at hun ikke kunne udvise de rigtige signaler (hun plejer at ligge sig ned eller rulle om på ryggen).

Har mødt et par stykker der efter at blive kastreret stadig reagerede voldsomt på tævehunde i løbetid. Dumle gjorde det også mens den kemiske virkede, det er faktisk først nu vi har fået trænet det til at han kan være stort set ligeglad (interessen er der selvfølgelig stadig, men der er nu kontakt til os alligevel). Har også kendt et par stykker der bestemt ikke blev mindre udfarende overfor andre hanner, nærmere tværtimod, men har så også mødt mange der er blevet rolige og "ligeglade".

Morgenhygge: [ATTACH]25325[/ATTACH] Mmm græs: [ATTACH]25326[/ATTACH] Hehe: [ATTACH]25327[/ATTACH]

Jeg kan fortælle at vi har skulle gøre utrolig mange ubehagelige ting ved Dumle. Dryppe øjne, dryppe øre, smøre sår i øret, smøre sår på bagen, tømme analkirtler, klippe negle osv. osv. Efter sidste gang med ørerne begyndte han at lave udfald hvis vi tager hans poter op. Vi tror det er fordi at han forventer smerte når vi gør det og hans poter bliver jo tørre som mine fingre, men det giver en del problemer hvis snoren sætter sig om benet og man vil løfte poten for at fjerne den. Bjørn har nu arbejdet med det i to uger hvor han hver aften giver Dumle mundkurven på og smører poter. For at poterne ikke er så tørre, men mest for at vende Dumle til at det faktisk ikke gør ondt. Nu sidder mundkurven så løst at han selv kan tage den af hvis han vil og næste skridt er at den ryger af, men allerede sidste gang til træning blev det nødvendigt at løfte hans poter for at få snoren af og vi gør så som når man renser hov på en hest (bevæger hånden hele vejen fra låret og ned så han er klar over at den kommer) og dette klarede Dumle nu helt uden problemer. Selvom vi har skullet gøre det ene dårlige, onde og ubehagelige efter det andet ved Dumle vil han stadig gerne putte med os og han elsker at træne med os. Det eneste der er, er egentlig at vi efter hver gang vi har været ved at give ham medicin på den ene eller den anden måde må opbygge en tillid for at få lov til at kigge stedet igen, men udover det har han ikke mistet tillid til os. Hunde er faktisk utrolig gode til at glemme det onde man har gjort ved dem og bare holde af os igen :blink:

Det var jo også hvad vi gjorde med Dumle da han skulle have dryppet øre morgen og aften. På med mundkurven, holde ham i skruestik (så godt vi nu kunne for han kæmpede dælme en brav kamp), dryppe, massere, så det andet øre og så af med mundkurven og få givet en masse godter. Jeg følte mig som jordens ondeste person og hadede det (håber sgu heller aldrig vi skal gennem det igen) og jeg ønskede bare at Dumle ville forholde sig i ro så jeg kunne dryppe så hurtig som mulig. Efter 3dage forholdte Dumle sig i ro, forsøgte ikke at flygte, gjorde ikke udfald og tog gladelig imod godbidder bagefter. Om han fandt ud af at vi faktisk hjalp ham (det var jo også kløstillende det han fik i) eller om han bare opgav at kæmpe ved jeg ikke. Jeg har det bestemt ikke godt med det, men gøres skulle det jo og det kunne jo ikke vente, vi har så brugt utrolig lang tid på at vinde hans tillid igen og få lov til at undersøge hans øre. Vi kan nu igen gøre det uden udfald e.l. men han er bestemt blevet meget mere mistroisk overfor os efter alt det ubehagelige vi har skullet gøre ved ham hele hans liv igennem Ved desværre heller ikke hvad i kan gøre udover at holde hende fast, vil bare lige sige at jeg føler med jer og håber det hurtig bliver bedre :ae:

Jeg er altså også utrolig dårlig til at forlange noget som helst for sådan noget da jeg ved det vil blive en fornøjelse for mig også, men jeg ville nok også, som Malene, komme til at knytte mig alt for meget til hvalpen.

Jeg ville tage omkostninger til dyrelæge, træning, foder osv. og så ville jeg nok ellers gøre det gratis, men hvis det endelig skulle være så 100kr om ugen e.l. syntes jeg ihvert fald ville være fair. En pension ville jo kræve kassen for bare at have den stående.

Jep, de kan godt reagerer på det. Dumle har aldrig reageret på det, men svigermors hanhunde har altid været forfærdelige at besøge i den periode

Nuj hvor er de søde sammen :hjerte: Man får jo helt lyst til at få sådan en dejlig ninus igen

Så har vi været afsted til klikkertimen. Jeg fik snakket med træneren til at starte med om hvad jeg syntes om holdet nu og at jeg gerne vil fortsætte med klikker principperne. Jeg fik en del mere styr på hvordan og hvorledes og efter en snak med hende jeg trænede med og vores gamle hvalpetræner er jeg nu ret sikker på hvilken vej jeg vil gå. Jeg fik også lidt styr på hvordan og hvorledes med træningen. Istedet for at tænke på at færdiggøre enhver øvelse til perfektion er det jo meget smart at påbegynde lidt forskelligt. Jeg har så hørt et lille rygte om at vores gamle hvalpetræners nuværende hvalpehold er skrumpet lidt og jeg er blevet enig med mig selv om at jeg gerne vil rykke derover. Der kan jeg få lov til at træne efter klikkerprincipperne (og endda få en del hjælp til det da træneren selv er blevet meget interesseret i det), undgå at folk stikker hunde op i hovedet på min hund hele tiden, komme igang med lidt mere lydighedsrelateret træning og træne i eget tempo. Træningen gik rigtig godt. Jeg fik set ved hende jeg trænede med hvordan man påbegynder aportøvelsen og jeg trænede indkald med håndtarget. Efter det gik så dårligt sidste gang havde jeg taget kyllingehjerte og en ganske lille smule kyllingelever med og det fangede interesse :5up: og kombineret med hjælp fra hjælperen (som ultimativ belønning med nus på maven) fik jeg endda flyd og kommando på til sidst. Dumle skulle påbegynde spring øvelsen og i starten var han fuldstændig rundt på gulvet og blev utrolig hurtig frustreret da det eneste han tænkte på var Novas lever (af samme grund duer meget gode godbidder ikke så godt til Dumle), men efter lidt tid klarede han det super flot :5up:

Fordi det egentlig bare er et gratis tilbud, som noget ekstra man kan bruge til træningen på et hold, men regner med at spørge imorgen hvordan det skal fungerer og om klikkerholdet stopper til sommer. For hvis det bare er fordi de vil have pengene for at man går på et hold har vi jo betalt det, men hvis klikkerholdet stopper efter sommer ved jeg virkelig ikke hvad jeg vil med Nova.

Så har vi været afsted igen. Denne gang mødte vi tidligere op så Bjørn kunne træne med Dumle inden jeg skulle træne med Nova. Vi gik på en græsmark vi ikke har været på længe og straks var Dumle afsted. Løbe og snuse og rulle og han blev frustreret i løbet af ingen tid. Jeg måtte minde Bjørn om hvad Thomas har sagt om når han har gøet for mange gange. Afbryd, bind ham af, pause. Der gik lidt tid inden han faldte til ro, ikke så længe som forventet dog. Efterfølgende gik det bedre, men han blev stadig alt for hurtig frustreret og gav sig til at gø og rulle. Vi blev enige om at den gode plæne var at sætte forventningerne for højt lige nu, så må vi tage derud en formiddag der ikke er nogle og lade ham rende pladsen rundt, og så gik vi en tur i skoven med ham istedet. Det var bestemt ikke fordi han ikke ville træne Dumle, han kunne bare ikke rigtig kaperer det i dag. Med Novas hold trænede vi lidt agility (med bommene på jorden og tunnel). Nova har naturtalent for det og tog sig hver gang nogle afstikkere efter banen, men hun løb banen først og gerne lige igen når hun havde hilst på alle de andre hundeejere. Jeg har nu besluttet at det er lydighed og ikke agility jeg vil med Nova. Hun nyder det godt nok til fulde og er utrolig dygtig til det, jeg syntes bare det er et værre rod. Egentlig er jeg ved at være lidt træt af holdet fordi der hele tiden kommer nye og jeg hver gang skal sige at vi ikke hilser på andre hunde når vi træner og ingen beder Nova gå hjem når hun laver afstikkere, hun får bare rigtig belønnet sig selv ved at snakke med de andre hundeejere men for at være på klikkerholdet skal man være på et andet hold og det er nu engang det jeg brænder mest for og hvor det er sjovest at træne.

Lidt fra hygge på plænen i dag:

De ser skønne ud og sikke en herlig kortbenet toller :hjerte:

Der tager vi så aldrig hen igen. Vil anbefale Vinkel dyreklinik eller Møldrup dyreklinik tirsdag og torsdag eftermiddag hvor det er Torben der er i konsultationen.

Haha det tror jeg gerne, de er altså ikke altid lige venligsindede de får Går man gennem dalen i Skelhøje kan man også risikerer at møde et arrigt får eller to Overvejede faktisk et øjeblik at vi skulle stoppe og høre om du ville med til søen... men så kom jeg i tanke om at vi jo slet ikke havde plads i bilen

Jaaa det var bare dejligt :sove: Længere nede end hald hovedgård, men ikke helt ved Niels Bugges... tror faktisk det var en fårefold, men mine øjne kan have bedraget