cs-dumle

Kan jeg godt forstå. Vi har 35min. kørsel derop, så det er desværre ikke så ofte vi tager derop udover træning længere, men det er nu dejligt at have det hele for sig selv og kunne slippe hundene helt engang imellem.

Takker. Nope, Dumle har kun kørt i en rød ford på det sidste :blink: Hehe Tak skal du have. Ja hun var fuldstændig uinteresseret i mig i starten, men det var lidt pointen med at tage derop om formiddagen, hvor der ikke er andre. At hun kunne få lov at snuse af og finde ud af at det faktisk er sjovere at træne med mig og det virkede godt til sidst Dumle tænker snart ikke på andet end at træne når vi er der nu, men det er bare dejligt at han er blevet så glad for det nu, det er virkelig herligt at se :5up:

Da vi havde været på træningspladsen skulle vi lige en tur hjem omkring svigerforældrene og hente nogle sager. Her fik Nova leget med svigerforældrenes papillion Thimo. De var bare så gode sammen

Mere spring: [ATTACH]25545[/ATTACH] [ATTACH]25546[/ATTACH] Bjørn blev sååååå stolt da Dumle valgte at rende tilbage over springet med bolden i munden også :klap: [ATTACH]25547[/ATTACH] [ATTACH]25548[/ATTACH] [ATTACH]25549[/ATTACH] Mmm godbid: [ATTACH]25550[/ATTACH] og sit: [ATTACH]25551[/ATTACH] [ATTACH]25552[/ATTACH]

Igår blev jeg endelig færdig med den opgave vi har kæmpet med de sidste 3uger. Det var en befrielse og så havde jeg fri i dag. Tidlig formiddag pakkede vi så hundene i bilen og kørte en tur på træningspladsen. Her tilbragte vi formiddagen med træning, leg og hygge, det var bare dejligt Bjørn fik trænet spring med Dumle [ATTACH]25535[/ATTACH] Se jeg fik en bold! Nananana! [ATTACH]25536[/ATTACH] Det er hårdt at træne spring: [ATTACH]25537[/ATTACH] "Hmm... Hvad var det nu jeg skulle?": [ATTACH]25538[/ATTACH] "Sit måske?": [ATTACH]25539[/ATTACH] "eller dæk?": [ATTACH]25540[/ATTACH] "Yes! Gi mig den! Gi mig den! Gi mig den!": [ATTACH]25541[/ATTACH] "Arh... syntes du virkelig også jeg skal komme tilbage med den?": [ATTACH]25542[/ATTACH] "Vi kan lege med den sammen så": [ATTACH]25543[/ATTACH] "Yes, fik den igen!": [ATTACH]25544[/ATTACH]

Hehe Jamen så var det jo hvad der skulle til :blink: Hehe... en i vores klub har en hund der kom fra en dårlig ejer = hund der ikke tåler meget skæld ud før den kryber hen ad gulvet. Hun kom engang til at råbe nej ved apport øvelsen. Det resulterede i at den nægtede at lave alt hvad der havde med apport at gøre med hende de næste 3 dage. Den havde jo opfattet det som om den fik skæld ud for hele apport øvelsen selvom hun jo egentlig kun havde sagt nej til at den tyggede i den til sidst.

Så har vi været afsted igen. Jeg trænede med formanden og hans 3mdr cavalier hvalp Nova klarede indkald (med håndtarget) super flot med en hvalp om benene :5up: Bjørn og Dumle trænede spring og det gik super. Bjørn skal til at stole mere på Dumle og tage snoren af ham. Da han kastede bold kom Dumle flot tilbage. Han var lige ude at snuse til hvalp en enkelt gang, men var hurtig tilbage igen. Når han er på træningspladsen glemmer han alt om andre hunde :5up: Han klarede det bare SÅ flot! Bjørn begyndte at trække lidt i land med C-holdet igen (han tror vist ikke helt på sig selv og var ikke helt sikker på at de kunne nå det og var gode nok), men efter træningen kom træneren for C-holdet hen og tog en snak med Bjørn. Han havde holdt lidt øje med dem til træning og ville meget gerne have dem med for holdet :klap: Hjælpetræneren for klikkerholdet bliver også hjælpetræner for C-holdet, så han kan stadig få hjælp til klikkermetoderne og så holder de infomøde torsdag om hvordan træningen bliver fremover, så han kan faktisk komme med helt fra start af nu. Træneren selv har en flatter der af temperament minder lidt om Dumle og han træner også en del klikker, så det virker virkelig som et super hold :5up:

Hvor er de dog bare søde :hjerte: og Hazel er da slet ikke til at stå for

Sidste nye herfra. Vores kamphunde under sengen: [ATTACH]25439[/ATTACH] [ATTACH]25440[/ATTACH] Hyggedyr: [ATTACH]25441[/ATTACH] Vil gerne ud at gå: [ATTACH]25442[/ATTACH] Folk i byen er begyndt at grine af os fordi vores hunde efterhånden altid kommer luntende med en pind hver efter gåturen. Den store med den lille pind og den lille med den store pind [ATTACH]25443[/ATTACH]

Lidt O.T. (undskyld Lonny), men hvor finder du alle de bøger henne? Syntes ofte de lyder interessante

:lol::lol: ej undskyld :ae: Jeg står i det samme lige nu. Utrolig nok til træning gider hun, men herhjemme bliver jeg ignoreret. Tror altså også bare der sker en masse spændende lige nu, men det sjove ved at eje en terrier er at man lærer en masse "tålmoooooodighed" Hun skal jo lige se det hele an og have lov at være hund lidt så er jeg såmænd sikker på det nok skal gå godt igen :blink:

SÅDAN! :5up: :klovn:

Det kan jeg godt nikke genkende til. Det gjorde Dumle jo så også en gang (trykkede hårdere for lige at vise), men vi har jo så senere hen fundet ud af at han rent faktisk havde ondt dengang (i øerne). Når han snapper for at få os til at gå væk og for at undgå det ubehagelige har han endnu ikke taget ved. Det har været advarselssnap, men det har han jo så også erfaret virker på mig. Jeg kan også se stor forskel på Nova og Dumle. Nova kan jeg gøre stort set alt ved uden hun siger noget som helst, men hun er heller ikke en nær så blød hund som Dumle og jeg vil tro at hendes smertetærskel faktisk er højere (eller også opfører hun sig ihvert fald som om den er), men at Dumles reaktion på nogle ubehagelige ting skyldtes mistet tillid er jeg ikke helt sikker på mere, men vi er efterhånden også blevet bedre til at se hvornår det skyldtes at det rent faktisk gør ondt eller at han "tror han skal dø" frem for når han "har lært at kringle den".

Præcis, det handler også meget om hunden :blink: I starten når vi skal "igang med noget nyt ubehageligt" snapper Dumle som regel fordi det er ubehageligt og fordi han bliver overrasket, men efter noget tid har han vænnet sig til det ubehagelige og at "det bare skal gøres" og han ved hvad der sker, her er vores erfaring at han snapper for at undgå det og for at "slippe for os" og han har jo erfaring med at det virker på mig. Edit: Vil lige påpege at jeg ikke snakker om smerte, men ubehag (kan så også være med lidt smerte), for har Dumle smerter og vi tager ved kan vi opfører os nok så forskelligt, her reagerer han ens ved os begge.

Lige præcis :blink: og netop derfor kæmper jeg med at komme over min nervøsitet og "bare få det gjort" da det åbenbart er hvad der virker.

Den med smertetærskel kan jeg sagtens nikke genkende til. Ved Dumle skal der ikke meget til og han er også generelt en utrolig blød hund. Kommer nogle til at trække i hans hale (også kun blidt) piver han, ved vaccine ved dyrelægen piver han og genrelt er han bare lidt pivet Nova derimod opdager man næsten ikke hvis man træder over poterne og dyrelæge er der intet ved (lige chippen pev hun ved, men ikke vaccine, negleklip e.l.). Nu er Dumle så også blevet mere "pivet" med tiden efterhånden som vi har skullet gøre mere og mere ved ham. Det er som om han nu tænker at det er klogt at pive inden det egentlig gør ondt. Jo jeg tror nu godt det kan bunde i usikkerhed fra ejeren. Skal jeg smøre poter på Dumle er der større sandsynlighed for at han snapper ud end hvis Bjørn gør det. Det tror jeg er fordi jeg virker usikker på om han snapper og usikker på det jeg laver, hvor Bjørn har et mere "fast" greb og bare får det overstået. Altså Bjørn viser mere at han ved hvad han laver og har styr på det end jeg gør og derfor tror jeg Dumle er mere tryg ved ham end ved mig i de situationer nu. Det handler selvfølgelig også om Dumles manglende tillid til mig, men i bund og grund ved han jo at det er det samme der sker, bare at vi har forskellige måder at gøre det på.

Dumle reagerede kraftig på det inden vi fik Nova. Nu har han jo oplevet at hun også hjemme er blevet løftet op nogle få gange og nu finder han det ikke længere så mærkeligt (dog oplevede vi igår på aftenturen, at jeg gik forrest på fortorvet med Nova og løftede hende det mørke stykke, fordi jeg ikke kan se om der ligger lort der og ikke gider hun æder det, og her panikkede Dumle helt fordi hvalpen pludselig var væk ). Nova er en enkelt gang blevet taget op forbi en stor hund (det er nu fordi hun bliver løftet over den store vej da hun konstant stopper op) og det brød hun sig bestemt ikke om. Jeg tror også hun følte at hun ikke kunne udvise de rigtige signaler (hun plejer at ligge sig ned eller rulle om på ryggen).

Har mødt et par stykker der efter at blive kastreret stadig reagerede voldsomt på tævehunde i løbetid. Dumle gjorde det også mens den kemiske virkede, det er faktisk først nu vi har fået trænet det til at han kan være stort set ligeglad (interessen er der selvfølgelig stadig, men der er nu kontakt til os alligevel). Har også kendt et par stykker der bestemt ikke blev mindre udfarende overfor andre hanner, nærmere tværtimod, men har så også mødt mange der er blevet rolige og "ligeglade".

Morgenhygge: [ATTACH]25325[/ATTACH] Mmm græs: [ATTACH]25326[/ATTACH] Hehe: [ATTACH]25327[/ATTACH]

Jeg kan fortælle at vi har skulle gøre utrolig mange ubehagelige ting ved Dumle. Dryppe øjne, dryppe øre, smøre sår i øret, smøre sår på bagen, tømme analkirtler, klippe negle osv. osv. Efter sidste gang med ørerne begyndte han at lave udfald hvis vi tager hans poter op. Vi tror det er fordi at han forventer smerte når vi gør det og hans poter bliver jo tørre som mine fingre, men det giver en del problemer hvis snoren sætter sig om benet og man vil løfte poten for at fjerne den. Bjørn har nu arbejdet med det i to uger hvor han hver aften giver Dumle mundkurven på og smører poter. For at poterne ikke er så tørre, men mest for at vende Dumle til at det faktisk ikke gør ondt. Nu sidder mundkurven så løst at han selv kan tage den af hvis han vil og næste skridt er at den ryger af, men allerede sidste gang til træning blev det nødvendigt at løfte hans poter for at få snoren af og vi gør så som når man renser hov på en hest (bevæger hånden hele vejen fra låret og ned så han er klar over at den kommer) og dette klarede Dumle nu helt uden problemer. Selvom vi har skullet gøre det ene dårlige, onde og ubehagelige efter det andet ved Dumle vil han stadig gerne putte med os og han elsker at træne med os. Det eneste der er, er egentlig at vi efter hver gang vi har været ved at give ham medicin på den ene eller den anden måde må opbygge en tillid for at få lov til at kigge stedet igen, men udover det har han ikke mistet tillid til os. Hunde er faktisk utrolig gode til at glemme det onde man har gjort ved dem og bare holde af os igen :blink:

Det var jo også hvad vi gjorde med Dumle da han skulle have dryppet øre morgen og aften. På med mundkurven, holde ham i skruestik (så godt vi nu kunne for han kæmpede dælme en brav kamp), dryppe, massere, så det andet øre og så af med mundkurven og få givet en masse godter. Jeg følte mig som jordens ondeste person og hadede det (håber sgu heller aldrig vi skal gennem det igen) og jeg ønskede bare at Dumle ville forholde sig i ro så jeg kunne dryppe så hurtig som mulig. Efter 3dage forholdte Dumle sig i ro, forsøgte ikke at flygte, gjorde ikke udfald og tog gladelig imod godbidder bagefter. Om han fandt ud af at vi faktisk hjalp ham (det var jo også kløstillende det han fik i) eller om han bare opgav at kæmpe ved jeg ikke. Jeg har det bestemt ikke godt med det, men gøres skulle det jo og det kunne jo ikke vente, vi har så brugt utrolig lang tid på at vinde hans tillid igen og få lov til at undersøge hans øre. Vi kan nu igen gøre det uden udfald e.l. men han er bestemt blevet meget mere mistroisk overfor os efter alt det ubehagelige vi har skullet gøre ved ham hele hans liv igennem Ved desværre heller ikke hvad i kan gøre udover at holde hende fast, vil bare lige sige at jeg føler med jer og håber det hurtig bliver bedre :ae:

Jeg er altså også utrolig dårlig til at forlange noget som helst for sådan noget da jeg ved det vil blive en fornøjelse for mig også, men jeg ville nok også, som Malene, komme til at knytte mig alt for meget til hvalpen.

Jeg ville tage omkostninger til dyrelæge, træning, foder osv. og så ville jeg nok ellers gøre det gratis, men hvis det endelig skulle være så 100kr om ugen e.l. syntes jeg ihvert fald ville være fair. En pension ville jo kræve kassen for bare at have den stående.

Jep, de kan godt reagerer på det. Dumle har aldrig reageret på det, men svigermors hanhunde har altid været forfærdelige at besøge i den periode

Nuj hvor er de søde sammen :hjerte: Man får jo helt lyst til at få sådan en dejlig ninus igen