Beaglepack

Ja det kunne jeg jo også gøre - men syntes det er en dårlig vane at vænne beaglerne til at have leverpostej - det er jo ekstra kalorier

http://www.zooplus.co.uk/shop/dogs/dog_health/joints_and_bone_supplements/luposan/462222 Fik lige tilsendt i går - jeg ved ikke hvor længe tilbuddet varer.

Jeg tager selv de piller Dorte linker til - køber nogle bøtter af gangen. Beaglerne har fået af dem - men det er hårdt at knuse dem da det er overtrukket med en slags film for at de er nemmere at sluge - så i stedet er jeg vendt tilbage på luposan gelenk. Køber det i 2,7 kg spande (er lige nu på tilbud hos zooplus uk) - så har beaglerne til ½ år. Sådan en spand koster 670 som jeg lige har fået hjem. Det har nu holdt Charlie smertefri 1 års tid. Det er luposan gelenk pellets de får

Jeg kan se at min fødselsdags ting har fået folk til tasterne. Så bare for god ordens skyld så har mine beagler altså heller ikke lidt overlast

Det er et svært spørgsmål at besvare - men det første der falder mig ind er et klart Ja - og det er der mange grunde til som vil tage lang tid at skrive om her - men en ting jeg lige tænker på her og nu er - at hvis en af mine sønner døde - ville jeg aldrig få ham tilbage og det ville helt klart forringe mit liv til det værre for det ville jeg aldrig komme mig over - men en af mine hunde ville kunne erstattes hvis det var det jeg ville også selvom jeg ikke ville få lige den hunds personlighed tilbage. Mine hunde omvendt giver mig noget andet på et andet plan - blandt andet ro og overblik - men det - tænker jeg at så meget andet også ville kunne give mig. Det gav nok ikke helt svar på dit spørgsmål

Lige den der vil jeg gerne svare på. Børn er det største man kan sætte i verden - længere er den ikke. Men nu er jeg også mor med store bogstaver - jeg har været der for mine sønner - nok mere end mange forældre grundet det handicap de har - jeg har hjemmeundervist dem gennem flere år og i det hele taget stået skulder ved skulder med dem. Så jo - det er naturligvis det jeg ville vælge først før mine hunde. Men for at der ingen tvivl skal være - mine hunde fylder enormt meget i min hverdag og jeg går gennem ild og vand for dem til en vis grænse - for grænser er der altså. Og selvfølgelig markerer jeg når en af mine beagler har fødselsdag - så sent som i går da Oscar havde fødselsdag og han blev "fejret" både på min hjemmeside som på facebook - men det er jo mere en slags "sjov" for mig og for at jeg kan vise ham frem f.eks. til hans opdrætter. Hver og en af mine beagler er unik og har helt deres egen personlighed som jeg forundres over hver eneste dag - men de er hunde.

Jeg har fulgt med på sidelinjen og jeg har reflekteret en del. Faktisk kan jeg godt følge PBC et langt stykke hen af vejen - grunden til at jeg i mit tidligere indlæg forholder mig til at det er drenge jeg har når jeg spørges af børn er jo at børn bedre kan forholde sig til tingene på den måde. Jeg har tænkt en del - mine hunde er ikke mine børn og vil aldrig blive det - dertil er der alt for meget forskel på dem og mine sønner f.eks. Man kan ikke sige at hunde erstatter et barn for det gør det ikke - man skal have børn for at kunne forstå det Mine sønner vil da til enhver tid komme før mine hunde - men det betyder ikke at mine hunde ikke får deres behov dækket - for det gør de et langt stykke hen af vejen - kommer til dyrlæge hvis behovet er for det - netop for at de får øget deres livskvalitet og har det godt. Her hvor jeg ser en stor menneskeliggørelse er f.eks. når hunden har fødselsdag - så skal den fejres på behørig vis - ekstra gåtur/køretur - ekstra godt mad endda fødselsdags gaver - og så er der Julen hvor mange hunde får i H og R hvilket jo slet ikke er nødvendigt - hunden aner jo ikke at den har fødselsdag eller at det er Jul - her er det lige filmen knækker lidt for mig. Jo vist markerer jeg når en af mine hunde fylder år - men det er mere en slags markering jeg gør for mig selv. I Julen får ingen af mine hunde noget udover det sædvanelige - det eneste der måtte være er at vi sover længere om morgenen og hele familien er samlet - men sådan er det jo også i weekender og ferier. Mine hunde har rigtige navne - men de navne har de fået fordi lige de navne har en betydning for os.

Ja - jeg ville bare tage det roligt - han skal nok komme til at ville gå senere - når han er parat. Mine hvalpe rendte lidt op og ned på fortovet udenfor vores hus. Når jeg gik med den ældste sad hvalpen i en "kængurutaske" som jeg havde på maven - så blev hvalpen sat ned engang i mellem når der var lidt grønt at snuse til. I tasken havde han fuldt overblik over verden og følte sig mere tryg på den måde.

Hvalpe skal ikke gå tur. De skal bringes ud og have lidt oplevelser - som f.eks. at sidde og kigge på det der passerer forbi - eller bringes til et sted hvor de kan snuse lidt rundt - altså selv bestemme tempoet. Det vigtige er ikke at gå tur - men at suge indtryk til sig - lyde, lugte og lign. Hvis I bor sådan at I har have - kan I lade ham have selen på lidt tid når han er i haven og så tage den af igen - dette kan man gøre flere gange om dagen. Jeg har aldrig gået tur med mine hvalpe før de var omkring 16 uger - i tiden op til der er alt foregået i hvalpens tempo.

Jeg møder tit børn som spørger om mine hunde er en dreng eller en pige - så siger jeg det er en dreng og hvad han hedder. Hjemme hedder de beaglerne. Når vi er ude i haven og skal ind "kom så beagler" - er det kun en af dem der er derude bruger vi altid navnet. Jeg kan godt finde på at sige til en af hundene af de er "en grissebasse" hvis de ruller sig i et eller andet - eller en af dem er stukket af med en sok eller en sko - så er det en "bandit" Når vi snakker om hundene er det altid "ham" eller "han" eller vi bruger navnet. "Den" får mig altid til at tænke på "den hund" eller "den køter" betegnelser jeg bare ikke kan lide.

Jeg har ikke lært mine at lave bestemte steder - det vælger de selv. De har alle 3 hver deres "wc" område i haven og jeg/vi samler op med det samme hvis de ligger en "kage" - ellers laver de på gå turene i løbet af dagen. Mine foretrækker helst at lave på græs - til nøds grus/sand.

Den ser jo ud til at passe perfekt :5up:

Min ældste beagle har spondylose i den bagerste del af ryggen. Han bliver ikke smertebehandlet hele tiden - men kun periode vis når vi vurderer at han skal have noget. Han får enten dolagis eller previcox når der er et behov. Udover det har jeg droppet glucosamin da han viste tegn på ikke at kunne tåle det i maven. I stedet får han nu fast Chorella og hyben. Denne metode klarer han sig fint på - er aktiv - faktisk mere end han var for ½ år siden - så min vurdering er at det ser ud til at hjælpe ham. Men jeg ville som Doberfan også skriver få hende undersøgt så I ved præcis om det er gigt og hvad I skal behandle ud fra.

Jeg køber dem her: http://cotonshoppen.dk/godbidder-hundekiks-og-godbidstasker-38/gnave-koedben-75/elghud-tyggeben-4764.html Mine beagler får ikke et helt stykke - jeg klipper dem i stykker med en stålplade saks - så 1 chips deles i 4 dele. De tygger gennemgående op til ½ time på sådan et stykke - så det varer længe sådan et stykke.

Mine beagler elsker tørret elg hud - ved ikke om det kan skaffes i Grækenland? - Det kan købes online her i Danmark. Det er lavet på samme måde som f.eks. okse rawhide tyggeben - men er helt fri for tilsætningsstoffer af enhver art - meget velegnet til hunde med mave og allergi problemer.

Her er så billeder af Oscar i ført selen Bringe stykket måler 50 cm fra kant til kant på tværs af brystet. Oscar har str. medium. Bringestykket er blødt og eftergiveligt i det - så det dermed generer mindst muligt på hunden - altså den har meget bevægelsesfrihed. Selve hanken hvor ringen sidder i er meget stiv og stabil således at det kun er ringen der kører frem og tilbage. Man skal sørge for at selve stroppen under maven er den som holder selen på plads - når den sidder som den skal kan selen ikke køre frem og tilbage. Jeg ved ikke om Bella kan bruge den - men det er den bedste sele jeg har haft til Oscar.

Jeg bruger 3 ponti selen til de to ældste af mine. Charlie har B selen da den sidder bedst på ham - Oscar bruger T selen - T selen er til dato den bedste sele jeg har haft til Oscar - den er bare kanon god til ham og fælles for selerne er at ingen hundehår sidder fast i dem - de er lige til at tørre af med en fugtig klud. Jeg skal gerne tage et billede af Oscar med selen - hvis det er

Det er rigtig at våd foder, Barf mv. er dyrere at lave og have med at gøre end tør foder. Tør foderet er jo så produceret sådan at det har en lang holdbarhed og fordi det jo er bagt ved meget høj varme. Våd foder har kortere holdbarhed når det er åbnet men til gengæld indeholder det så heller ingen kemi. Jeg har ikke præcis tal på hvor meget jeg bruger til mine beagler - men jeg køber for omkring 12-1400 våd foder og så har de til 1 måneds tid - udover det laver jeg lidt "farsbrød" til dem som jeg fryser i portioner til at spæde op med og for variations skyld. Til gengæld er tørfoderet reduceret til en 6 kg. sæk i måneden - det er til 3 beagler i en vægtklasse af ca. 15 kg. Det er ikke altid jeg bruger al våd foderet på 1 måned - men så ryger det jo bare videre til den kommende måned osv. Jovist er det dyrt - men da de har det meget bedre på den kost må det nødvendigvis være sådan.

Jeg er ikke ekspert - men har så set at våd foder i vores tilfælde er bedre for hundene. Generelt anbefales det i hver fald via amerikanske netsider at lade hunde spise så naturligt som muligt - enten råt, våd foder eller hjemmelavet mad - fremfor tør foder da både tænder og mave/tarm systemet har langt bedre af det.

At jeg nævnte tørre kiks - er bare for at drage en sammenligning til tørt hunde foder - kontra tørt kiks som vi mennesker spiser. Det kunne ligeså godt have været tvebakker. Det handler ikke om sukker - men om at den tørre kost ligger belægninger på tænderne - jeg har da ofte fundet rester af beaglernes tørfoder på deres inderste tænder når de har fået børstet tænder. Som jeg skrev har jeg gjort den erfaring at våd foder altså ikke er så hårdt ved tænderne eller tandkødet - men kan jo stadig give sin hund noget at tygge på ved siden af i form af ben eller andet. Min dyrlæge er ret velbevandret i det her - så det tror jeg på han har ret i - især når jeg selv har set det hos mine hunde.

Jeg er ikke helt enig - men måske gælder det ikke for alle hunde. Min oplevelse er i hver fald at når mine hunde får mere rigtig mad eller våd foder så har de ikke helt så meget belægning på tænderne. Darwin fik renset tænder i maj måned - men det var ikke fordi de var særlig slemme - men mere fordi vi så bedre kunne komme i gang med tandbørsten. Oscar har jo Epulis en sygdom der gør at tandkødet vokser vildt og kan dække af for tænderne - dermed øges risikoen for at han danner dybe tandlommer hvor bakterier mv. bedre trives og så dannes der plag - det er specielt hans rovtænder. Oscar må ikke spise for hård mad - derfor får han mest våd foder eller hjemmelavet - men også tør foder der er blødet op. Han skal nu igennem en lidt større omgang og have tandkødet fjernet så tænderne igen kan komme frit frem. Min dyrlæge har sagt at han efterfølgende skal forsætte med den type kost - da han kan have smerter i tandkødet ind i mellem. Med hensyn til tørfoder går min dyrlæge også ind for mere blød mad generelt da han oplever at når hunde kun får tør foder så har de mere belægning på tænderne - det svarer jo til at vi mennesker kun spiser kiks og ikke får renset tænderne regelmæssigt - så ville vi også have en masse belægning på tænderne.

Min Charlies cherry eye kom typisk hvis han stressede. Så kunne det dukke op med det samme eller efter han havde sovet. Jeg lærte så teknikken at "poppe" det på plads - og så dryppe hans øjne derefter. Senere har jeg ofte bare skyllet med saltvand. Charlie er ikke blevet opereret - men som sagt har han ikke haft tilfælde i flere år nu. Det kræver en dyrlæge der er specialiseret i den type operation - men det har du forhåbentligt sikret at din dyrlæge er?

Det er jeg så ikke helt enig i at det er fremgangs måden. Oscar er slet ikke typen som bare skal møde andre hunde - han har en masse hilse venner som vi møder af og til - vi hilser og går videre - sådan har det altid været. Jeg vil i en periode gå andre veje med ham - vil ikke konfrontere ham med den hund mere. Jeg har diskuteret det med familien og det er de alle enige i at vi bruger den fremgangs måde. Heldigvis har vi to hunde mere så problemet er ikke det værste der kunne ske.

Tusind tak - jeg tror vi er for langt fra hinanden - jeg bor i Fredericia - men jeg er rigtig glad for tilbuddet

Det er et Cherry eye (kirsebær øje) Det kan gå i sig selv igen - andre gange skal det "poppes" på plads - jeg ville nok lige gå forbi en dyrlæge - måske skal han have noget at dryppe med. Nogle hunde får sådan noget og det kan være en begyndelse til øjenproblemer - visse racer er mere disponeret for sådan noget - ved ikke hvilken race din hund er? Min ældste beagle har haft problemet - i sær da han var yngre - men det er ikke set her i nogle år nu - til gengæld har han udviklet grå stær - men han er så også snart 11 år - men cherry eye kan være et springbræt til øjen problemer generelt.