Det er netop det denne tråd udspringer af En samtale på træningspladsen, hvor mine medkursister måtte medgive, at jeg aldrig kunne få hund nr. 2, for den hund jeg ville have havde jeg allerede:lol:
:lol: Jeg har luret lidt på Boston Terrieren og afskrevet den igen, og efter denne betragtning er jeg ret sikker på, at det er det rette valg :lol:
De 3000 er ikke altafgørende, skulle jeg forelske mig voldsomt i en bestemt race, så har vi pengene til at jeg køber en sådan. Det vil blot kræve noget af et kvantespring i min mands ide om hvad en hund koster og nu er han endelig gået med til hund nr 2, så skal vi ikke lige give den stakkels mand ro et øjeblik :lol:
uh Berta :hjerte: endnu en lille sportsmodel :klap:Jeg kan godt se på det hele, at jeg nok er sådan en person der ender mit liv med fantastiske små blandingshunde hele livet :blink:
Jeps se mit svar ovenfor til Klüssendorf, så ved du hvor det kom fra...
Jeg synes desværre at overvægten af de dsg'er jeg møder er skarpe i det, ikke specielt førermindede eller arbejdsvillige Dvs. de svarer overhovedet ikke til racestandarden.... Nu er der selvfølgelig risikoen for, at jeg er løbet ind i lutter blandinger... who knows... Men selvom jeg oprindeligt (fra før jeg fik Karla) havde tænkt det var sådan en hund jeg skulle have, så er jeg knap så lun på dem efterhånden må jeg sige... Jeg kender dog et par dygtige agility dsg'er. Den ene er en tæve - hun er skarp som bare satan, men dygtig på banen. De andre er hanner. Så skulle det ende med en dsg, så ville jeg nok seriøst overveje en han (og kastrere den meget ung)