Amocca

he, jeg skulle lige til at sige, at idag var min fin... igår aftes var den på nippet til at slå mig ihjel... men kan se, at jeres andres problemer også løste sig

velkommen til nu er der ikke længe til de små bliver født... uuuh, det bliver spændende :klap: Den værste ventetid er den fra man ved man skal have en hvalp og til den endelig kommer hjem... hvor man er lige ved at gå til af spænding og nogle gange også går lidt i panik - for hvad nu hvis man gør det hele forkert Vi glæder os til at følge dig og den lille Hovawart

den er nem at åbne og lukke og der er god plads til at stikke klør fem ned i den... den kan købes på rigtigt mange webshops, søg på hurtta godbidstaske og du vil få rigtigt mange sider... så er det bare om at finde det bedste tilbud

kort og godt Hurtta! Du kan enten det medfølgende mavebælte med klikspænde, sætte stropperne fast i dit eget bælte, eller bruge klipsen der også sidder på den. Der er masser af plads og den kan åbnes for lukkes med et "snap" også selvom man har vanter på Den er lidt dyr - men alle pengene værd [ATTACH]32226[/ATTACH]

lææækre hunde i lææækre omgivelser :hjerte:

uha ja... de der søer kan være lumske Den vi har i vores park, den er helt dækket af noget grønt noget, som mor kalder andemad... det ligner at man bare lige kan spadsere ud til ænderne... så det gjorde jeg en dag... adr badr! Føj det var koldt og vådt og min mor var heller ikke glad, da jeg kom op igen og var helt grøn og slimet... dengang røg jeg også i bad

hihi nemlig

Tak for billeder... men jeg synes stadig det ser frygteligt stort og klodset ud ... det må blive det røvdyre obtrack her i huset tror jeg...

Hun er 7 mdr gammel og resten af familien elsker hunden Det der kan jeg ikke være enig i... det synes jeg er meget egoistisk, hvis trådstarter vælger at omplacere... Enten må man tage kompromisset og sige: hun er en god hund til min familie, eller også forsøger man at skabe et bånd... IMO

jeg ville pille ham af og stoppe det med det samme... han bliver en MEGET stor hund en dag... du ønsker ikke, at han får dette som en dårlig vane...

Karla fanget med mobilen i mine forældres have... [ATTACH]32179[/ATTACH] [ATTACH]32180[/ATTACH]

øv, hvor er det da en trist situation... Er det kun dig der træner hende, eller gør mand og børn også? Jeg tænker lidt, at hvis det kun var dig, så ville båndet mellem jer to måske automatisk styrkes? Kunne du ikke love dig selv, at du hver dag skal finde på minimum 1 positiv ting om din hund og så arbejde med den? Jeg ved ikke om kærlighed kan dyrkes frem på den måde? Men de skader vel ikke at forsøge?

Jeg har hørt om konceptet før, men har meget svært ved at sætte mig ind i det Det lyder som om, du har haft hunden fra hvalp? og har du aldrig følt et bånd til den? Er det nogle præcise ting, hunden / du gør, som er grund til dette, eller er det bare en generel fornemmelse af, at du ikke bryder dig specielt om den? Jeg tænker, hvis du har haft båndet, men ikke "føler det" i øjeblikket, så kan det evt. skyldes hendes alder ligenu... hun er jo i en periode, hvor man lidt har lyst til at sparke dem til månen.... Jeg løber selv agility og går rally med min hund, og der er ingen tvivl om, at træningen og konkurrencerne gør samarbejdet og fokus imellem os meget tæt og stærkt... Men hun er jo også min bedste ven, når vi ikke træner eller konkurrerer... Hun er hende jeg ligger i arm med i sofaen om aftenen, sover med i sengen om natten, hendes våde snude vækker mig om morgnen og dutter mig godnat... Når jeg ser på hende - så får jeg ofte den fornemmelse jeg tror mødre får, når de kigger på deres børn den der altovervældende kærlighed og trang til at holde hende fast, så hun aldrig forsvinder... Jeg ved ikke om kemi kan skabes, hvis den slet ikke er der... men måske kunne du skrive lidt mere om, hvad det er du synes du mangler? Jeg forestiller mig, at du ikke får fornemmelsen af, at hun er noget specielt, at hun - i dine øjne - bare er en hund?

jeg har afskrevet Hurttas fordi jeg synes de er voldsomme i det... altså meget store og klodsede men hvis Izzie kan have det på - så burde Karla jo også kunne finde et der sad ok... Har dog prøvet et Billebjerg på hende og det sad som støbt, så må vist bare frem med den store pengepung...

njaaa... både og... jeg træner sjældent slalomindgange alene længere, altså de kommer altid som et naturligt led i en bane... oplever som generel regel, at desto mere tilbageholdende og langsom jeg er (dog må jeg ikke stoppe helt) desto bedre er hun til at tage den korrekt...

Hun er trænet til at søge dem selv - så hvis jeg er for tæt på hende, så er dte helt sikkert mig der presser hende i port 2... det "sjove" er bare, at ligegyldigt hvor meget jeg fumler det i træning, så går det næsten altid.... men til konkurrencer, der kan jeg ikke presse det mindste før det går i ged... Men som du siger, det kommer jo nok med alder og erfaring... Træningen idag gik rimeligt - selvom det var på udebane... så det skal nok komme en dag

helt sikkert obtrack - federe dækken findes ikke, vil jeg være så fræk at påstå... Karla skal 100% have et sådan et til vinter.... det kan justeres über alles, så du får den optimale pasform :5up: og det findes i 14 forskellige størrelser... Karla skal have et Billebjerg

du leger flyvemaskine

uuh, det ved jeg ikke... det er 18 mdr i DCH og DKK - men om DGI har andre regler for at starte konkurrencer, det tør jeg ikke sige

i min erfaring er det absolut også det smarteste at indlære på modulbasis istedetfor hele baner... Når hund og handler først er sikker på forhindringerne, så kommer hele baner meget nemmere... :5up:

de skal være 18 mdr for at starte konkurrencer Mange klubber har indført en 15-18 måneders grænse, fordi mange med store hunde starter meget tidligt... på mit eget træningsted må de små hunde starte forhindringsarbejde når de er 12 måneder, de store når de er ca 18 måneder...

Sådan bare som en lille tanke... så kan jeg fortælle, at har jeg løbet nogle meget svære baner med hende, som hun har klaret flot... så giver jeg hende som regel lov til at løbe en "fart og motivations bane", som afsluttes med en bold der bliver kylet af helvede til som belønning... bare for at hun får lov at bruge kroppen fuldt ud og slå hjernen fra... Det virker rigtigt godt for os :5up: eksempel på en fartbane sat ind herunder (hvis nogen nu ikke lige vidste hvad jeg mente ) [ATTACH]32128[/ATTACH]

ja husk din hund du skal nok nå verdensmesterskaberne en dag, men hvis Petrine på daværende tidspunkt synes det er dødens pølse at løbe ag - så er der jo ikke meget sjov i det... Det skal jo være sjovt, for både hund og fører :banan:

Hvad der er rigtigt for den ene hund, er ikke nødvendigvis rigtigt for den anden Men man kan tydeligt se det ved nogle hunde - fx min træningkammerats pudel LAura - hun går ned i fart når banen bliver svær... det samme synes jeg også at erindre at Smilla herindefra gør... Og nu er der jo også forskel på hvad vi hver især synes er svært for mig er der ofte rigeligt med udfordringer i en klasse 1 bane og når jeg løber åben klasse, så handler det om ren overlevelse for det meste :lol: så jeg ville have ALT for mange udfordringer i klasse 3 lige nu...

Det kan lynhurtigt dræbe glæden i din hund, at du løber for svært for hurtigt... De fleste hunde får super meget fart på og glæde ved at arbejde når de kan få lov at løbe! En klasse 3 bane er som oftest meget kringlet og kræver rigtigt meget handlermæssigt, hvilket gør at en urutineret hund vil blive sat voldsomt ned i fart og komme til at lave fejl... Men der løber da en Kromie til stævnerne i klasse 3, han er 2 måneder yngre en Karla, så det kan godt lade sig gøre, at rykke derop hurtigt... men han er godt nok heller ikke så hurtig længere som han var i kl1, efter min mening...