Amocca

Jeg har jo ikke været herinde i et år? vil jeg tro. Men sådan her ser mit hundehold ud nu om dage.

Sikke noget pjat. Ikke at Karla er verdensmester i nogen af delene, men hun var nu både en dygtig agilityhund og rallyhund på samme tid i flere år. Jeg løber agility igen. Jeg har stadig ikke den store lyst og ved ikke om jeg kommer til at konkurrere igen, men Wilma og jeg hopper da over et par spring en gang om ugen nu... Så måske en dag kommer lysten tilbage...

I mit hoved er der kun et valg og det er Sannes Hundecenter. Men det er mange år siden jeg har sat mit ben i nogen af de lokale klubber, så måske har de forbedret sig? Jeg tør ikke sige det.

Nu aner jeg ikke hvad det er der er 'mere interessant' end dummyen. Men min cocker var en lille køter, der langt hellere ville søge end apportere (hvilket man jo som sådan ikke kan bebrejde hende, det er jo det hun er lavet til). Hun markerede nedfaldet, løb i en flot lige linie på dirigeringen, men løb derefter lige henover apporteringsemnet og gav sig til at søge istedet. Når man så sagde bussemand til hende, rullede hun med øjnene (i overført betydening LOL) og sagde: "jaja, jeg ved jo godt hvor den er", hentede dummy og kom tilbage og afleverede den. I en periode valgte jeg derfor at bruge søget som belønning. Det sekund hun smækkede dummyen i min hånd blev hun straks sendt i krat og fik lov at søge. Det tog meget få gange for hende at fatte pointen og jeg har nu en hund med masser af smæk på apporteringen og som endda kan sendes i lækkert søgeterræn uden at glemme hvad hun leder efter. Hvis din hund er sindssygt glad for tennisbolde, så kast bolden og giv hende fri på den i det sekund den afleverer dummyen til dig, ville være mit umiddelbare råd.

Så vidt jeg husker skal der gå et par dage inden mad må bade dem når de er dryppet, så der skal nok en ny til. Men jeg ville nok lige forhøre mig ved dyrlægen, det er jo noget giftigt stads

Johna Badonna er også startet op på nosework - og er rocker sej til det. Som det jo viser sig hun er til alt arbejde, hvor HUN har styringen og jeg skal blande mig udenom. Jeg er stadig mere vild med mantrailing og fortsætter også med denne sport, men nose work er nemt at gå til og kan laves alene uden det store besvær, så den er vi også hoppet på. jeg satser på, at hun skal til prøve i løbet af i år.

Jeg må sige, at du må være verdens mest tålmodige menneske... Jeg kan slet ikke forestille mig hvilken nedsmeltning jeg ville have haft hvis en af mine havde gøet / pevet / hylet af mig i en halv time! Jeg ville være gået berserk inden der var gået 2 minutter, 1 minut tror jeg endda... Jeg har aldrig nogensinde oplevet det, så hvad jeg ville have gjort ved jeg ikke, men jeg er ret sikker på, at jeg ville have haft fysisk fat i dem, hvis de ikke havde holdt mund når jeg bad dem om det.. Jeg bruger som sådan ikke time out - men hvis Wilma kører sig selv op i stress fx pga gæster, så kan jeg godt finde på at smide hende i hendes hvalpegård. Hun kan stadig se os igennem gitteret, men ikke deltage.

Jeg kender kun til Whippets fra en træningskammerat, som jeg af og til går tur med. Hendes går fint fri, men de jager jo på synet - så en blafrende pressening laaaaaangt ude i det fjerne kan tænde dem, hvis man er uheldig.... Jeg har aldrig set dem være fysiske i deres leg. De leger løbelege. Fungerer fint med mine gårdhunde, men ikke med spanielsdyret som gerne vil bodyslamme og tackle. Edit. Du får lige lidt billeder af Johna og Jacko, bare fordi de er søde sammen

Dette her gjorde jeg med Johna - som løb udenom alle spring hun så / kun tog de spring hun specifikt fik besked på, ved at jeg stod ved dem. Virkede rigtigt fint med hende. Satte en hel masse spring op, "hulter til bulter" og gik blot rundt imellem dem, animerede hende ikke på nogen måder. Hvis hun valgte at tage et spring blev kastet kiks fremad og rost til skyerne. 2 år senere tager hun stadig random spring hvis vi går forbi dem - og leder fremad efter en kiks... På trods af at hun ikke har løbet agility siden hun var 3 år

Wille er sød. Hun bliver trænet alt for lidt i agility, men hun vil jo gerne arbejde lige meget hvad vi laver. Hun løber dog enormt "stort" i forhold til hvad jeg er vant til med gårdbanditterne, så det skal jeg lige vænne mig til. Og så låser hun slet ikke på forhindringerne, men kun på mig. Så det er også en voldsom udfordring at løbe med for mig, som er vant til Karla, som låser på alt hun ser. Hun har rigtigt fine felter, men jeg har måttet opgive mit ståfelt på A, da hun styrtdykker på det og jeg bryder mig simpelthen ikke om den voldsomme belastning det er for hendes forben at stoppe. Det bøvler vi dog lidt med, for hun mener stadig hun skal stoppe, så hun blæser ned som jeg beder hende om og så bakker hun op og laver 2o2o Vi har lidt kvaler med balancefeltet hvis der ligger en tunnel under nedgangen - og idag gjorde hun problemet endnu værre, da hun valgte at springe af oppe fra bommen, (flere gange) fordi jeg trak ud for at komme omkring tunnellen! Yikes. Så får eg altså dårlige nerver! Jeg måtte smide et låg på i bunden til hende og gå frem og tilbage ned til det låg flere gange for at overbevise hende om at hun skulle løbe balancen færdig på trods af at jeg ikke var der. Som sagt, hun låser på mig, ikke forhindringerne! men alt i alt er hun en supersød lille hund at løbe med. God fart og entusiasme. Og hvis jeg en dag får lyst til at løbe agility igen og giver mig til at træne fast med hende, så tænker jeg hun kunne blive en seriøs konkurrent i mellemklassen.

Hvor er han sød, Korvis

Tilbage til start - også til stævner. Han har luret, at han ikke bliver rettet til stævner. Konsekvens er den eneste vej frem. Det kommer til at koste et par løb.

Wille er rigtig fin i slalom. Kan tage 12 pinde, men hun tåler ikke forstyrrelser. Dvs. jeg kan sagtens løbe/gå ved siden af og jeg kan også være ret langt fra hende, så hun arbejder selvstændigt. Men jeg skal ikke tale til hende...

Det er der ingen grund til! Hun lod os vente i 20 år på noget der vitterligt er noget skrammel! Så skuffende. De to sidste burde aldrig have været skrevet.

Indlægget er meget gammelt og brugeren er ikke herinde mere, så du skal desværre nok ikke regne med at du får svar.

Som korvis siger, så var det et DGI stævne i begynderklassen. Slalom var med i agilityklassen, men ikke i spring (vi løb bare forbi den). Springklassen var desuden kun 14 spring lang. DGI stævnerne er uofficielle og 'for sjov'. Reglerne er mere eller mindre de samme, men begynderklassen er for de helt rå, så der er ofte ikke vippe, slalom og hjul med.

Jo tak. Hun var så sød. Men hun skal ikke løbe stævner endnu. Det er hun slet ikke klar til. Hun kan ikke alle forhindringer og er kun trænet så sporadisk i agility, at det er næsten pinligt. Hvis jeg finder lysten til det, så kan hun måske få lov at starte stævner næste forår / sommer tror jeg.

Idag, hvor resten af agility Danmark har været dygtige til DKKs DM og en frygteligt masse af mine træningskammerater har været RIGTIGT dygtige! har Wilma sådan lidt tilfældigt fået sin konkurrence debut. Hun er overhovedet ikke stævneklar, men jeg skulle til DGI stævne for at heppe på et par kursister og da de næsten ingen tilmeldinger havde fik vi lov at komme med. Wille er en følsom tut på mange måder og jeg havde på forhånd bestemt, at så hun trykket ud ved at være på pladsen skulle hun ikke løbe. Hvis hun så glad ud, ville hun få lov at løbe så længe hun lignede en der havde en fest på banen. Og skid hul i hvor mange forhindringer vi missede. Hun var noget så glad og sød og forsøgte at høre så fint efter her er dagens bedste løb, hvor hun kommer igennem med 5 fejl på begynder springbanen. [video=youtube_share;r26ngDlxsO4]

Har ikke været online forevigt lidt af mine tutter. august / september billeder. På tur med veninderne Glade piger på tur Wille på arbejde

Sådan er det bare tror jeg. Igår til træning havde Wilma aldrig nogensinde i sit liv prøvet slalom med mig på højre side. Det fandtes slet ikke i hendes hjerne.

Det er såmænd heller ikke forkert, men der vil altid være individforskelle. Hvis din hvalp slet ikke sov og gik hvileløst omkring og ventede på aktiviteter, så skulle du være bekymret. Men så længe hun kan finde ro når en aktivitet (fodersøg / gåtur / leg / whatever) er overstået, så ville jeg ikke være bekymret. Men det er et reelt problem, at folk - med de allerbedste intentioner - kommer til at overstimulere deres hvalpe vildt og voldsomt, så de små kræs hjerner slet ikke kan følge med. Det kan føre til stresspiberi, hvileløs vandren, krav om konstant aktivering (som folk giver, fordi de tænker hunden er understimuleret), frustrationsgøen og til sidst så bliver stresshormonerne så forhøjede at man bliver syg af det - nøjagtigt ligesom et menneske med stress. Men så længe din hund virker veltilpas, kan finde ro i sig selv og lægger sig og sover efter aktivitet, så kan du tage det helt roligt. Så får hun såmænd nok den søvn hun har brug for.

Jeg (og Wille) er tydeligvis ret hardcore. For vi brugte ugen på lange traveture på vadehavet, stranden og klitterne samt svømning i saltvand. Poten og hullet hvor neglen sad ser fin ud og hun har ikke blødt eller været synderligt interesserer i den heller

Har skrækkeligt mange, men de mest brugte når jeg taler til dem er: Karla: Karlsen, Karl-Karl, Kakelak, tyksak, musen Johna: Jon-Jon, Johnsen, Rynke, terriertut Wilma: Wille, Willewup, Wup-wup, tut, babe, fregnefjæs, mis fællesnavne de alle reagerer på: piger, skattepiger, tutter, hunde

Wlma rev sin negl af lige da vi ankom til Mandø tirsdag i sidste uge. Blodbad uden lige, men eftersom den røg helt af, har jeg intet gjort ved det.

Hun er jo bare generelt en glad lille tut, så hun stirrer glad på mig, hvorend jeg stod henne. Kyssebilledet var absolut det sværeste og det blev ikke nemmere af turister der stirrede måbende på idioterne der stod på stranden med dug og lysestager og to FT spaniels der væltede kasserne hver gang de blev givet fri