Amocca

Min mand rejser meget, så her i huset pakkes der ofte kuffert. Karla er helt klar over hvad det betyder, og hendes far får ekstremt mange nus og kys og puttetid i de sidste par dage inden han tager afsted... Tilgengæld er der næsten ikke steder her på jorden hun elsker mere end lufthavne :blink: For når man ser terminalbygningen i forruden, så skal man jo ind og finde far! :banan:

Enig med Karina :5up: Lige bortset fra at jeg som oftest omtaler hende som kræet, lillehunden, hundebarnet eller truntelunten :hmm:

hihihi :lol: det var ellers noget af en basse af en cavalier ellers :klap:

Jeps afhængig af hvor du bor, så kan vi nok næsten støve en hvilken som helst race op for dig, som du og kæresten kan få lov at trykke snudeskafterne ned i pelsen på Hvis det er nær silkeborg kan jeg arrangere et møde med en lækker lille Coton - som på ingen måder er nervøst anlagt

Du har fat i noget af de rigtige ja, små hunde KAN være mere forsigtige overfor fremmede - både mennesker og hunde - fordi de netop er små. Det at læne sig ind over en anden, er i hundesprog en yderst uhøflig og truende adfærd ... men i sagens natur kommer man meget nemt til at gøre det med en lille hund - netop fordi den er lille! Min egen tæve - som er en gårdhundeblanding - flejner skråt når store unghunde gør det ved hende, selvom deres intentioner er venlige... og fremmede mennesker der gør det, bakker hun væk fra... Jeg kender ikke meget til de små bichoner, men kender da en löwchen, en havanais og en coton. Plus har oplevet flere frise'er til hvalpetræning... Lige med undtagelse af havainase, så synes jeg egentlig alle sammen der går til verden med en "hej, du er min bedste ven, jeg endnu ikke har mødt" attitude overfor fremmede mennesker... Som du selv siger, så er socialiseringen vigtig og det samme er de forældredyr de kommer fra. En nervøs tæve kan meget nemt give nervøsiteten videre til hvalpene... Så se dig godt for med hensyn til opdrætter

Velkommen til og hvor dejligt I fandt ud af, hvad der var galt med Fendi :5up: så I kan få styr på det... Sikke en lækker basse - noget af en størrelse må han være

i stjernerne skal der stå dog city i et ord det er en eller anden irriterende censur, som jeg ikke kan huske hvorfor er her....

Det eneste der er dumt ved en almindelig bæltetaske er, at den skal lukkes med lynlås.... det kan godt være det er mig, men det får jeg ikke gjort og så løber man / vender sig hurtigt... og så har man tag-selv buffet i græsset :stupid: :lol: Hurttas taske har et fjeder-system, så man hiver den bare lige åben *pop* og når man er færdig, giver man den et dask, så er den lukket igen...

he, jeg skulle lige til at sige, at idag var min fin... igår aftes var den på nippet til at slå mig ihjel... men kan se, at jeres andres problemer også løste sig

velkommen til nu er der ikke længe til de små bliver født... uuuh, det bliver spændende :klap: Den værste ventetid er den fra man ved man skal have en hvalp og til den endelig kommer hjem... hvor man er lige ved at gå til af spænding og nogle gange også går lidt i panik - for hvad nu hvis man gør det hele forkert Vi glæder os til at følge dig og den lille Hovawart

den er nem at åbne og lukke og der er god plads til at stikke klør fem ned i den... den kan købes på rigtigt mange webshops, søg på hurtta godbidstaske og du vil få rigtigt mange sider... så er det bare om at finde det bedste tilbud

kort og godt Hurtta! Du kan enten det medfølgende mavebælte med klikspænde, sætte stropperne fast i dit eget bælte, eller bruge klipsen der også sidder på den. Der er masser af plads og den kan åbnes for lukkes med et "snap" også selvom man har vanter på Den er lidt dyr - men alle pengene værd [ATTACH]32226[/ATTACH]

lææækre hunde i lææækre omgivelser :hjerte:

uha ja... de der søer kan være lumske Den vi har i vores park, den er helt dækket af noget grønt noget, som mor kalder andemad... det ligner at man bare lige kan spadsere ud til ænderne... så det gjorde jeg en dag... adr badr! Føj det var koldt og vådt og min mor var heller ikke glad, da jeg kom op igen og var helt grøn og slimet... dengang røg jeg også i bad

hihi nemlig

Tak for billeder... men jeg synes stadig det ser frygteligt stort og klodset ud ... det må blive det røvdyre obtrack her i huset tror jeg...

Hun er 7 mdr gammel og resten af familien elsker hunden Det der kan jeg ikke være enig i... det synes jeg er meget egoistisk, hvis trådstarter vælger at omplacere... Enten må man tage kompromisset og sige: hun er en god hund til min familie, eller også forsøger man at skabe et bånd... IMO

jeg ville pille ham af og stoppe det med det samme... han bliver en MEGET stor hund en dag... du ønsker ikke, at han får dette som en dårlig vane...

Karla fanget med mobilen i mine forældres have... [ATTACH]32179[/ATTACH] [ATTACH]32180[/ATTACH]

øv, hvor er det da en trist situation... Er det kun dig der træner hende, eller gør mand og børn også? Jeg tænker lidt, at hvis det kun var dig, så ville båndet mellem jer to måske automatisk styrkes? Kunne du ikke love dig selv, at du hver dag skal finde på minimum 1 positiv ting om din hund og så arbejde med den? Jeg ved ikke om kærlighed kan dyrkes frem på den måde? Men de skader vel ikke at forsøge?

Jeg har hørt om konceptet før, men har meget svært ved at sætte mig ind i det Det lyder som om, du har haft hunden fra hvalp? og har du aldrig følt et bånd til den? Er det nogle præcise ting, hunden / du gør, som er grund til dette, eller er det bare en generel fornemmelse af, at du ikke bryder dig specielt om den? Jeg tænker, hvis du har haft båndet, men ikke "føler det" i øjeblikket, så kan det evt. skyldes hendes alder ligenu... hun er jo i en periode, hvor man lidt har lyst til at sparke dem til månen.... Jeg løber selv agility og går rally med min hund, og der er ingen tvivl om, at træningen og konkurrencerne gør samarbejdet og fokus imellem os meget tæt og stærkt... Men hun er jo også min bedste ven, når vi ikke træner eller konkurrerer... Hun er hende jeg ligger i arm med i sofaen om aftenen, sover med i sengen om natten, hendes våde snude vækker mig om morgnen og dutter mig godnat... Når jeg ser på hende - så får jeg ofte den fornemmelse jeg tror mødre får, når de kigger på deres børn den der altovervældende kærlighed og trang til at holde hende fast, så hun aldrig forsvinder... Jeg ved ikke om kemi kan skabes, hvis den slet ikke er der... men måske kunne du skrive lidt mere om, hvad det er du synes du mangler? Jeg forestiller mig, at du ikke får fornemmelsen af, at hun er noget specielt, at hun - i dine øjne - bare er en hund?

jeg har afskrevet Hurttas fordi jeg synes de er voldsomme i det... altså meget store og klodsede men hvis Izzie kan have det på - så burde Karla jo også kunne finde et der sad ok... Har dog prøvet et Billebjerg på hende og det sad som støbt, så må vist bare frem med den store pengepung...

njaaa... både og... jeg træner sjældent slalomindgange alene længere, altså de kommer altid som et naturligt led i en bane... oplever som generel regel, at desto mere tilbageholdende og langsom jeg er (dog må jeg ikke stoppe helt) desto bedre er hun til at tage den korrekt...

Hun er trænet til at søge dem selv - så hvis jeg er for tæt på hende, så er dte helt sikkert mig der presser hende i port 2... det "sjove" er bare, at ligegyldigt hvor meget jeg fumler det i træning, så går det næsten altid.... men til konkurrencer, der kan jeg ikke presse det mindste før det går i ged... Men som du siger, det kommer jo nok med alder og erfaring... Træningen idag gik rimeligt - selvom det var på udebane... så det skal nok komme en dag