Amocca

Jeg ved ikke noget om normalvægten for en unghund på 7 mdr. Men med så stor en hund som en malamut, kan du nok ikke regne med at han er fuldt udvokset fysisk før han er omkring halvandet, og mentalt omkring de 2 år

Jeg ved ikke om de er blevet bedre til den slags medicin, end de var da jeg var på den for en 15 års tid siden... men dengang gik det desværre lynhurtigt med at mine lever og nyretal steg til kritiske værdier Men jeg var selvfølgelig også på det konstant, det skal Indy ikke, så vidt jeg har forstået? Derudover gav medicinen mig et ekstremt søvnbehov, som gjorde, at selvom jeg havde sover 8 timer, så kunne jeg finde på at falde i søvn i de første par timer i skolen (gik i 2.g på det tidspunkt).... Derudover synes jeg bare genrelt at jeg gik rundt i en stor døs og slet ikke "var med" i verdenen, så jeg valgte at stoppe medicineringen - jeg ville hellere have anfaldene, som ikke var så slemme for mig - nok mere for dem omkring mig ... Jeg havde den type epilepsi man kalder Petit Mal, dvs. det var nærmere absancer end egentlige epileptiske kramper. Jeg "forsvandt" simpelthen og efter et par sekunder besvimede jeg.... Vågnede igen efter få minutter med hovedpine og meget træt... Så for mig var anfaldene bedre end medicinen... Det kan Indy desværre ikke selv bedømme, så det må du jo gøre for hende... Men jeg håber, at hun kan slippe for daglig medicinering, i det mindste...

Karla gør det heldigvis kun i forbindelse med løbetid... og kun på en hel bestemt bamse, som jeg blot lægger væk omkring den tid. Hvis bamsen ikke er der, er behovet der tilsyneladende heller ikke Men ellers synes jeg faktisk jeg kender flest tæver der humper, sært nok... Vi har en enkelt lille Norwich-terrier i parken, der humper alt og alle hvis han får lov... Men derudover er det kun tæver der humper i vores omgangskreds... De får dog alle et nej og bliver pillet ned heldigvis...

jeg har jo forsøgt på den pædagogiske facon i lang tid med Karla. dvs. observeret børn (rædselsting nr 1) på afstand og så stoppet godbidder i fjæset på hende... uden den store success desværre Jeg er nu gået i den anden grøft og opfører mig som et barn overfor hende - altså springer pludseligt op, laver mærkværdige sving med armene, skriger, hopper osv.... for at vænne hende til børns mærkværdige opførsel... Om det virker skal jeg ikke 100% kunne sige, men indtil videre er der gode takter. Vi har været til fødselsdag, hvor hun endte med at sidde på skødet af den 10 årige fødselar og kysse hende i hovedet (her lagde hun ud med at gø voldsomt af hende, da vi kom ind )... Vi har været på visit hos mine forældre, hvor min 9 årige fætter med ad/hd endte med at få lov og sidde ved siden af hende og nusse hende... Og idag har vi været til julefrokost, hvor hun lod sig klappe af en 3 årig :5up: og af en 9 årig... så det går fremad! Hun bliver nok næppe nogensinde en af den slags hunde, der opsøger børn selv, men det er også ok. Så længe hun kan lære at være i stue med dem uden at gø eller gå i panik... Ved du hvad det er ved mormoren der gør hende forskrækket? KAn du eventuelt selv forsøge at opføre dig sådan og se om du "immunisere" hende på den måde?

Åh hvor kært ' Selvom det her kun er Karlas 2. jul, så er jeg helt sikker på, at hun ved hvordan sådan noget fungerer allerede Da alle folk stillede sig i rundkreds om træet løb hun hen og stillede sig ind imellem 2 mennesker og kiggede forventningsfuldt op, derefter gik hun rundt om træet med os, alle julesangene igennem... Og da vi endelig stoppede, spænede hun ind under træet og gav sig til at hale gaver ud

hehe Karla gik også med rundt om juletræet - men det gjorde hun også sidste år, så det var kun svigerfamilien der var overraskede Hun "hjalp" også med til at dele pakker ud, og da Mikkel endnu ikke havde taget den til hende tilsidst løb hun selv ind og hentede den Der var Kallunben i, så det var til at lugte sig frem til

Karla pakker også selv op - det samme til fødselsdag... vi har endnu ikke oplevet problemer med hverken gavebånd eller tape

hvor er hun bare kær slet ikke til at stå for...

han er nok ligesom mig - baldrian har ingen effekt på mig overhoevdet - prøvede dte imod søvnløshed, ingen ændring

da vi bestilte dem i efetråret tog det næsten en måned inden de ankom - og så var kræet som sagt ikke imponeret så lad være med at holde vejret mens i venter

jeg har lavet billedkollager til min søster med Karla

det går ud over min forstand at der er steder der ikke er sne her frarådes al udkørsel og det har sneet i over 12 timer i dag...

jeg synes nu ikke den ser så skrækkelig voldsom ud til ham

hehe sikke en nat... stakkels jer... Han knurrer og gør fordi han er usikker på hvad det er der er derude - han har været lige så bange som jer Men det er meget normalt at det begynder i den alder han har nu. Han er igang med sin fysiologiske modning, der bliver de ofte noget usikre... Om det er en fase? Tjaa... Karla fortæller os stadig hvis der er noget derude, hun er halvandet år. Men altså, det synes jeg jo er en god ting...

Da jeg endelig opgav trappekampen med Karla - så hun fik lov til at gå opad den selv - ville jeg ikke have, at hun benede op af den... så vi indførte et sit på hvert repos... der er 2 på vej op til os. Da hun fik lov at gå ned selv, blev reglen også gældende på nedturen. det har dog lidt givet bagslag - fordi hun spæner op af trappen for at sætte sig på reposen :stupid: Derudover har vi vel kun stå roligt og løft dine ben et for et når du skal have sele/dækken/trøje/snor på... Nå ja, og så "gå ned og tør dig" Men det er jo et verbalt signal...

Karla er hundebarnet i stor stil det omtales hun som både her i huset og hos de forskellige respektive "bedsteforældre"

yup - jeg er "mor" ... men mand ville ikke være far, før vi fik hende... men nu er hun "fars hund" Så ja, vi er mor og far. Men vi har heller ikke "andre børn" end hende...

Jeg ved at "italiensk for begyndere" også kig i biografer i USA - mine forældre faldt nemlig over den, da vi var derovre på det tidspunkt "Festen" gik i de engelske biografer mens jeg boede derovre, var nemlig igang med at kigge biograf-programmer og kunne ikke gennemskue hvordan fanden man udtalte det der ord? Den stod med titel : "Festen - the party"... der gik pænt lang tid, før det gik op for mig, at det var det danske ord festen Til mit forsvar havde jge på daværende tidspunkt boet derovre i over 3 år uden at tale dansk men om de har engelske undertekster på dvd-udgaven ved jeg godt nok ikke...

billede 4 og 5 - så langt synker Karla også ned her - og hun er alligevel næsten 40 cm over ryggen! Det pjat gider hun ikke, så hun går kun lige ud og tisser og så skynder man sig ind på lammskindet igen

ja, det går så stærkt... og min endte jo endda kun på en voksenvægt på 8,7 kg - men stadigvæk - så synes jeg hun blev megastor megahurtigt SÅ hvordan må det ikke være, hvis hunden har en slutvægt på omkring de 40

Karla er en gårdhundeblanding, der er endt størrelse og vægtmæssigt som en gårdhund (hanhund ). Hun vejede omkring de 4 kg da hun var 12 uger...

Karla er ikke en særligt social hund. Jeg kan ikke bedømme hvorfor hun er endt sådan, hun var en vildt social hvalp der ville lege med alt og alle, men som voksen er hun altså ikke længere interesseret... Hun har enkelte andre voksne hundevenner, som hun leger en smule med, men for det meste synes hun vist bare det er hyggeligt at gå sammen og snuse sammen... Hun er ikke specielt interesseret i fremmede hunde, og vi hilser sjældent på dem. Hvis hun er med på en gåtur i flok - som fx når jeg har hende med på hvalpeudflugter, så nyder hun tydeligt at gå sammen med andre hunde, snuser lidt til en snude eller bag nu og da, og finder af og til en "fælle", som hun deler snusesteder med.... Men al opfordring til leg bliver prompte afvist... Nu har jeg så fået at vide, op til flere gange, at det er da skrækkeligt synd for hende, at hun ikke vil lege... Men hvorfor er det det? Det er jo hendes eget valg. Jeg synes det er dejligt, når hun indimellem finder sin indre hvalp frem og leger tek med Jackpot eller Freudikas Bella, men jeg går ikke rundt og synes det er synd for hende til daglig... Hun elsker jo at lege - med mig! Så jeg er ikke bange for, at det er fordi hun er "deprimeret" eller lign. Der er ikke noget hun elsker mere, end når vi leger sammen. Om det så er på en gåtur, på træningsbanen eller på agilitybanen... Jeg kan selvfølgelig godt se, at for hundeejerne i parken, som mødes dagligt og hyggesludrer mens hundene leger sammen, er det en frygtelig "trist" situation med en hund der ikke ønsker at deltage i legen... Men når vi mødes med dem en for en, så hygger vi os med at følges ad på gåturen istedet - noget min hund får langt mere ud af... Rent socialt - for mig - kan jeg godt se, at det andet ville være hyggeligere. Og jeg kunne da også godt tænke mig, at hun af og til synes andre hunde var det sjoveste i verden, hvis jeg gerne vil stå og snakke lidt... Men jeg kan ikke se, at det er synd for hende... Ikke når det er et valg hun selv tager - tværtimod ville jeg synes det var synd, hvis jeg insisterede på at hive hende med i hundeskove og til lege-tid i parken, når hun så tydeligt fortæller, at hun ikke gider... Leger jeres hunde med andre hunde i stor stil? Og hvis ikke, oplever i så også at andre folk synes det er "synd" for hunden?

øv, min mor er led - se hvad hun har lavet til mig

super :5up: er meget spændt på om Karla gider arbejde i dette vejr

vores lokale dyrehospital har en bytte-sele-mens-hvalpen-vokser ordning - det er wolfsong seler de kører med... prøv at tjekke om noget lignende gør sig gældende for jeres lokale dyrehospital / læge