Amocca

Jeg håber Topsytop besvarer dit spørgsmål, eller at en anden kender svaret, for efter at have lavet mine egne iagtagelser, vil jeg egentlig gerne læse lidt om det Og sjovt at Baldurs yndlingsleg er fangeleg, måske er det som du siger fordi han ikke har en fast kendt legekammerat eller også skifter amstafferne legemønster som de bliver ældre.... De to amstaff hvalpe vi har her i området leger ligesom bokserne, med daskende poter op oveni og ovenpå den anden hund, og det gider Karla ikke... Vi kender kun en voksen amstaff og han leger ikke, han hilser kun

Karla bestemmer selv hvor hun vil være og sove i huset (undtaget når hun er alene hjemme)... Hun bestemmer også selv om hun vil lege med sit legetøj.... Hun kan spørge om hun må fyldt sin kong eller sin foderbold, men det er ikke altid hun får lov.... På gåturen bestemmer hun af og til retningen, men ikke altid... Men hun bestemmer selv hvor længe hun vil snuse hver sted hvis hun går uden snor.... I snor bestemmer jeg dog. Jeg bestemmer også hvem hun må snakke og lege med og hvor længe...

Sjovt det du nævner her med bokserne og deres fægtende forpoter, tror det er den eneste type hunde Karla ikke rigtigt gider lege med.... Hun vil gerne prøve, men efter meget kort tid bliver hun sur og løber hen til "mor"... det samme gør sig gældende med amstaff-hvalpe, så vi undgår de to der er i vores nærområde.... Og ja, løb efter den der har pinden er jo en fest, og så trækkeleg om pinden - så er legen jo fuldendt... Karla har aldrig leget med en schæfer, tror ikke hun ville bryde sig om det. Hun standser altid legen og stirrer mærkværdigt på de andre hunde hvis de begynder at gø undtagen Nuggi - ham ignorerer hun bare, for han gør aaaaltid når de leger

vores afdelinger af hverken DKK eller DCH tilbyder prøvetimer, men man er altid velkommen til at overvære træningen.... så det ville nok være min løsning...

er han begyndt at lette ben? Det kunne jo være at han var igang med noget kønsmodning og der evt. duftede godt af løbske tæver i nærområdet? Jeg ved det ikke... Karla er 7 mdr nu og er tydeligt startet på sin "teenage-fase" den indeholder også en del piveri - og ja, det er til at få pip af...

vi har mange mere eller mindre "faste" legekammerater i parken overfor hvor vi bor, og jeg har lagt mærke til, at legen er anderledes alt efter hvilke racer Karla leger med... Luka og Balou er golden retrievere. De bruger begge hvad jeg kalder "retriever death roll" hvor de ligesom kaster sig frem og forsøger at rulle henover legekammeraten... Karla er heldigvis hurtig til at komme væk Tæven Luka elsker også at finde en pind og så går den vilde jagt... Charlie og Barney er engelske bulldogs. De løber og "wrestler" eller rettere de forsøger at wrestle, men Karla er længst væk når de har kastet sig Når hun leger med dem sætter hun farten ned til luntetrav, indtil de er næsten oppe på siden af hende, så er det 2 sek i spurt og så ned i trav igen, så de kan følge med dygtig pige... Enzo og Nuggi er beagler, de vil gerne stå på bagben op af legekammeraten og så stå og "bokse", men der bliver da også leget lidt tumle og løbeleg.... Basse og Ollie er Westier, med dem er det tumleleg der er i højsædet... Dem hun leger absolut bedst med er Mille og Jack - begge Jack Russel terrierer, der gælder det om at løbe stærkt og så "tekke" den anden, ned med den og så vender man og den der blev lagt ned skal løbe efter den anden... Det er lige sagen for Karla pigen... Ikke at hun ikke elsker de andre legekammerater, men løbeleg er bare det bedste... Har du lagt mærke til om din hund leger forskelligt med forskellige racer? Og hvordan de bedst kan lide at lege?

hvis du ikke får hund lige nu skal du være velkommen til at komme og lege med Karla af og til vi bor i Horsens... vi mødes næsten dagligt med hundekammerater i alle størrelser og former i parken, så der er nok af racer at kigge på :blink::blink: vi har dog ikke brug for en fast hundepasser, da vi heldigvis har en svigerfar der æææælsker vores hundebarn

hvor er han sød og hvor er du heldig du sådan kan have ham med... vi må egentlig godt, men tror sgu ikke hun kunne være rolig nok endnu... ingen på kontoret ville jo få lavet noget som helst med en legesyg stor hvalp der drøner omkring

I så fald kommer hun til at elske Karla hvis nyeste påfund er, at vi ikke må være i forskellige rum... for så går hun frem og tilbage imellem os og piver indtil vi er i samme rum igen :stupid: riiiiimeligt belastende...

jeg håber at se det - men det falder desværre sammen med det normale luftetidspunkt... vi når nok ikke hjem inden...

det kan godt være han er dum som en dør men han har da udseendet med sig

efter min mening handler det ikke om hvorvidt hvalpene var syge eller ej... de kunne have været kernesunde - de burde stadig aflives som de blev... De var jo aldrig blevet til hunde... de var 5 uger gamle, så alt for tidligt afvænnet og taget fra mor, hvordan de 5 uger de har været hos moderen har foregået kan vi kun gisne om, og når man så smider 3 måneders karantæne oveni - og man dermed ikke får hvalpene socialiseret i de vigtige første måneder, så tror jeg de ville vokse op til en kummerlig skæbne. Desværre... nej, jeg må sige at jeg mener at dyrlægen tog det helt rette valg - også selvom det er skrækkeligt synd for de søde små hvalpe... Filmklippet blev i øvrigt vist i nyhederne, så måske fik det sat lidt debat igang i de små hjem... det gjorde det ihvertfald hos os. Min mand synes det var synd at aflive - hvorimod jeg måtte melde mig som tilhænger af det... synes det var den eneste rette beslutning....

i know i know jeg glæder mig bare såååååå meget til det her træning, for det er jo hos Pia i Hasselager og der er jo tid og plads til en hel masse feedback... så ville jo gerne hvis hun kunne opføre sig pænt (altså karla - ikke Pia ) sådan at vi kunne få noget reel feedback på vores træning og ikke kun feedback på at min hund har halm i ørene og damp ud af dem

og det er jo super timing - vi starter på helt nyt træningshold på søndag - så kan de allesammen få sig et godt grin på vores bekostning :stupid: når jeg er hende med hunden der overhovedet ikke kan høre :blink: men altid godt at vide at man ikke er den eneste med en hund med halm i ørerne og mangel på korttidshukommelse

Så blev Karla 7 mdr og er vendt på en småkage sådan ca Ikke fordi hun ikke stadig er kærlig og kontaktsøgende og generelt dejlig... Men hun er sandelig blevet en selvstændig dame der tester grænser og tålmodighed... Hun plejede jo at være fantastisk til fx at vente med at hilse til hun fik lov, holde sig i nærheden af mig konstant og vi havde et super stærkt indkald .... Og i løbet af de sidste 4 dage er det ligesom om hun har glemt alt hvad hun nogensinde har lært 2 gange er hun nu bare stukket i sprint mod en anden hund på afstand (heldigvis begge 2 hunde vi kendte godt og ofte leger med)... det der med at holde sig ved "mor" er åbenbart ikke noget vi praktiserer mere... nu kan vi sagtens være langt foran eller bagved uden det synes at generere den store adskillelsesangst.... Ligeledes har hun pludselig genoptaget unoder hun ikke har praktiseret siden hun var helt helt lille: som fx at bide i sko og i går aftes åd hun sin allerførste ledning (en ting hun ALDRIG har gjort før), samt ville pludselig op på skødet da vi spiste (hvilket hun ikke fik lov til - det plejer hun aldrig at gøre)... Hvis hun ikke synes vi giver hende nok opmærksomhed stille hun sig foran os og piver - hun plejede selv at finde en ting og opfordre til leg / eller hendes kong / foderbold for at få indhold i... Nu er det ligesom om hun ikek kan beskæftige sig selv men at vi skal finde på noget hun kan lave Det er ikke konstant og hele tiden... men hun er godt nok liiiiidt belastende ind i mellem lige nu... Der er dog også gode ting ved at hun er "ved at blive voksen" Hun er blevet mere bevidst om sine egne fysiske grænser og siger fra overfor andre hunde - det synes jeg egentlig er en god ting. Hun opsøger også stadigvæk mig hvis noget er "farligt" eller hun ikek bryder sig om det... også en god ting. og hun er stadig god til at give kontakt når vi møder andre hunde (hun venter bare ikke på svaret ja / nej ) nå... men det går vel over igen?

nøøøj hvor vi glæder os til at følge de små

det her tror jeg ikke jeg er helt enig i (på trods af at jeg er ejer at 1 stk tavleløs hul i hækken hund) Jeg vil mene at man godt kan gå seriøst op i sin hund og det kuld man nu laver på den - sundhedstjekke, arvelig lidelser, socialisere hvalpene osv... men jeg mener ikke man går på samme måde seriøst op i sit opdræt. Hvis man gjorde det avlede man jo for at forbedre racen, fordi man nu engang er forelsket i den race man nu har. og en tavleløs hund vil aldrig kunne figurere nogen steder og dermed heller aldrig komme til at spille en rolle i forbedring af racestandarderne

karla har indtil videre kun fået udbenet fisk kogt i sin hundemad - men elsker fisk, så måske skulle man prøve at give hende sådan en råt frossent fiskehoved :mums:

jeg har det nok som malene, jeg håber at jeg ville redde personen og ikke min hund hvis det kom dertil... men jeg ved ikke hvordan jeg ville reagere i situationen... jeg ville aldrig opgive min hund for en bolig og gik min mand og jeg fra hinanden ville jeg få hende, og i så fald jeg skulle finde en ny mand ville min hund komme før ham, hvis jeg skulle vælge... jeg tror jeg ville gå imellem helt instinktivt hvis der skulle ske noget spontant - som fx bil, aggressiv hund el. lign... men om det er det kloge eller rette valg tør jeg ikke sige... og om jeg ville gøre det er jo svært at sige, det er jeg heldigvis aldrig blevet testet på...

Hvis du vil bruge halsbånd og ikke sele til din hund, så sørg ihvertfald for at det er et bredt halsbånd der dækker minimum 2 nakkehvirvler... så er der knap så meget pres på de enkelte nakkehvirvler hvis han / hun hopper linen ud

det var lige præcis det jeg mente... har ikke lige haft netadgang pga tekniske problemer, så kunne ikke selv svare mange tak Bantus :5up:

hvis det er "fremmede" gæster som ikke kender hende, kan du så ikke bare sige at hun bider ... så lader de hende vel være i fred? Ikke fordi det er optimalt, men folk er sgu så irriterende med deres "jaja, hunde kan altid godt lide mig / de skal jo lære det / så må i jo bare vise hende hvem der bestemmer"

Nu har jeg lige siddet og læst om Thailo og Pero... er det normalt at hvalpe helt ændrer "karakter" når de kommer væk fra mor og søskende? Karla er meget på samme måde som hun var hjemme ved sin mor og søskende... fremadsøgende, nysgerrig og udfarende... Lige undtaget den første nat (hvor hun jo skulle have sovet alene i en kasse men endte i sengen ) oplevede vi på intet tidspunkt at hun var "ked af" denne nye verden hun befandt sig i... ingen piverier andet end et enkelt i bilen på vej hjem... selvfølgelig var verden udenfor en lille smule skræmmende i starten, men ikke værre end at man sagtens kunne gå derude så længe man fulgtes med nogen.... men er det mon normalt at de ændrer personlighed? og har de ændret sig "tilbage" igen, eller er de "blevet" de hunde de ændrede sig til da de kom hjem? ja undskyld jeg er en nysgerrig fis

Vi oplever det næsten dagligt i vores park - hvor der endda er opsat et fint stativ med gratis høm høm poser - at folk bare lader lorten ligge det synes jeg er både groft og respektløst overfor andre... og så er der så dem der tager en gratis pose, samler deres lort op og dernæst smider posen fra sig... de er næsten lige så slemme i min bog... øv! Vi samler altid op, men mindre hun er gået helt i krat el lign, så man ikke kan komme derind....

sådan nogle laksehoveder, er der ikke ben i dem? koger i dem, eller serverer i dem rå / frosne? Karla holder meget af når jeg laver hendes hundemad med fisk... men helst rødspætter eller sej evt. skrubber. sild og torsk spiser damen helst ikke...