Jamen så vil jeg da også lige forhøre mig.... Jeg sad til teori undervisning den anden dag på mit hvalpehold (sådan noget uden hund).... her sagde vores underviser så, at en hund med ørene tilbage altid er usikker og man skal passe på med gå frem imod den....
Det er sikkert rigtigt nok generelt, men hvis I ser den seneste video af Karla jeg har postet (Karla Coma) så er der en sekvens ca. 1.50 min. inde hvor min mand kommer ind i stuen med kameraet - hun sidder i sofaen og da han kommer hen imod hende og filmer udfører hun sin glædesdans over at se ham ....
Den foregår med hele kroppen vrikkende og ørerne tilbage og en masse slikken og smasken.... Denne måde at hilse på er forbeholdt dem hun holder meget af: jeg selv, min mand, svogeren som bor nedenunder og min svigerfar...
Karla er på ingen måder en usikker hund, hun møder alt og alle med højt hævet hoved og logrende hale... hun gør sig selvfølgelig hvalpe-lille overfor større hunde, men halen ryger praktisk talt aldrig ned....
Hvorfor gør hun det? ifølge træneren skulle det jo betyde hun var usikker på os, men det kan jeg slet ikke få til at stemme overens med min tillidsfulde hvalp som søger os konstant , som kan sove hvorsomhelst så længe hun er på mit skød og som skal hen / op til mor hvis der er noget der en sjælden gang er farligt: fx. plæneklipperen....