Amocca

Næh. Et voldsomt slag? Der var mange flere hvide blodlegemer i den ene albue end i den anden, hvilket tydede på et hårdt slag. Men ligemeget hvilket behandler hun røg til, så var der jo ikke rigtigt noget at komme efter... hun er ikke rengående her til morgen, så nu sidder man her kl 7 lørdag morgen, med pakket bil og det hele, men skal ikke nogen steder. Suk!

Vi var til træning igår. Jeg tror måske johna en dag kan nå så langt at jeg ville gide og melde hende til kun ag løbene til et stævne. Der er tydeligt!!!! Forskel i fart og entusiasme når hun løber en agilitybane i forhold til når hun løber springbaner. På trods af, at modulet med feltforhindringer igår faktisk var en hel bane med 20 forhindringer, så løb hun markant stærkere på den end hun gjorde på de to moduler med spring og tunneller, som kun bestod af få forhindringer... Jeg har arbejdet med at få hende af felterne, for hun elsker sine felter, devsærre så tager det hende ca 6 forhindringer at komme op i fart igen efter et felt, så har prøvet droppe ståfelterne... Hun er ikke helt glad ved ideen (felt er jo en af de få ting her i verden hun ved hun har 100% styr på) men igår lykkedes det mig at få så meget fart på hende ned af balancen at hun smed nedgangsfeltet skidt med det... Hellere fart end felter med hende her... Karla var rockersej, indtil hendes mor kastede hendes bold lige ind i et hegn og hunden fulgte med og kom haltende tilbage :damn: Hun ser dog ok ud idag. Så jeg tager til Kolding imorgen og ser hvordan det ser ud efter første løb

jeg har heldigvis ikke oplevet udfald. Det er kun knurren pt. Men Karla er også flink til at respektere det og går ind i stuen via køkkenet og bagom sofaen hvis Johna ligger og brummer. Medmindre jeg bliver muggen og forlader sofaen og kalder hende hen, så kommer hun den lige vej til mig... Jeg kan bare ikke helt finde ud af hvad den rigtige reaktion fra mig er? For jeg vil jo selvfølgelig helst ikke eskalere Johnas adfærd, ved at hendes knurren ikke bliver respekteret, men jeg vil altså heller ikke have, at hun bestemmer hvor Karla må gå og ikke gå!

Vi skal også løbe i weekenden. Dog kun de åbne. Vi jagter jo det sidste udtag til DM, så det skulle ikke undre nogen om felter var en by i Rusland denne weekend for i Harlev tog hun jo dem alle, men der var hendes handler så tilgengæld en totalt spade der for vild på banen

Det er også det eneste tidspunkt Karla har knurret af Johna. Det er hvis hun går / står ovenpå hende når hun sover. Men det er jo ligesom en hel anden adfærd synes jeg plus Karlas knurren i den situation lyder ikke helt så voldsom og er absolut heller ikke så længevarende som Johnas knur i den anden situation. Hun lyder VIRKELIG som om hun mener det!

Men måske er det bare fordi hun er ved at blive voksen og moden. Har også oplevet for første gang - for små 14 dage siden - at hun rent faktisk svarede igen ved en sur kællingehund. Hun har ellers altid bøjet af før, men det her var så også på egen grund i hendes egen have, at gæstehunden synes den skulle spille smart...

Jeg har selv tænkt lidt det samme PBC. Men i alle andre situationer ser det dog stadig ud til at det er Karla der er førerhund i flokken og Johna "henvender" sig til hende i situationer hvor hun ikke er sikker på, hvad hendes reaktion bør være (fx. bør jeg gø af dette? Er dette farligt? Skal vi gå frem eller holde os tilbage? ) Karla har dog altid været den der flyttede sig når Johna kom susende (i 90% af tilfældene) men dette kan jeg godt forstå, da Johna ikke altid er helt god til at styre sin krop hun har fx formået at løbe ind i træer og i et hushjørne engang... Karla er meget nærgående når Johna har mad - hun stjæler ikke, men hun vil se hvad den anden har og har altid gjort det. Jeg har altid bedt hende om at lade være, men det er jo ikke sikkert jeg altid har set det. Så den smule madforsvar Johna har kan jeg godt forstå og se hvor er kommet fra. Og den gælder kun overfor Karla hvis Karla står helt oppe i nakken af hende når hun spiser ben osv. Så det er ok. Det er sofaknurreriet jeg synes er mest irriterende. Især fordi det er så kæmpe stort et område hun forsvarer. At Karla ikke må komme ind i stuen overhovedet. Når hun gør det, så har jeg som regel sat hende ned på gulvet eller jeg er gået fra sofaen hen for at snakke med Karla istedet. De har som sagt ikke haft nogen former for reelle konflikter og Johna bruger stadig meget tid på at nusse Karla i ører, mundvige osv. Jeg tænker dog bare, om det er noget jeg skal have i baghovedet, eftersom jeg jo havde planer om at introducere endnu en hund til flokken i løbet af det næste halve års tid...

Har heldigvis endnu ikke oplevet en reel konflikt. Men for fanden hvor er det da en træls ting lige pludselig at finde på... Hun har det ikke ude i verden og heller ikke hvis jeg sidder på gulvet... Først troede jeg det var sofaen, men når jeg ikke er der er den ikke interessant at holde for sig selv. Det er den magiske kombination af mig og sofa eller mig og seng. Sengem tror jeg måske dog jeg har fået løst ved et uheld Jeg var lige ved at falde i søvn den anden aften, da hun giver sig til at knurre helt latterligt voldsomt og jeg blev simpelthen så forskrækket, at jeg sparkede hende ud af sengen (pænt hårdt).... Hun har ikke gjort det siden i sengen - så held i uheld agtigt

Jeg blev skilt sidste efterår og hundene og jeg flyttede i vores nye hus selv i december 2013. Her er vi superglade for at bo og hundene trives her. Karla blev skadet i slutningen af januar 2014 og har været holdt i ro af flere omgange indtil juni i år. Hun blev steriliseret og fik fjernet analkirtler i marts 2014. Jeg har ikke som sådan oplevet nogen former for reaktion hverken individuelt eller hundene imellem på de ting der er sket... Men så her for ca en måned siden vil jeg tro har Johna pludselig udviklet ressourceforsvar! En ting hun aldrig har haft før. Mad er ikke så slemt, omend hun vogter en lille smule hvis Karla kommer for tæt på, men ikke noget jeg ikke synes er ok. Problemet er, at hun har udviklet forsvar med mig som ressourcen! Og det vil jeg sgu ikke have! Det er primært hvis jeg sidder i sofaen eller ligger i sengen. Hvis Karla er der først, eller de hoppe op samtidig, så er der intet. Så kan de ligge helt tæt som altid. Men hvis Johna er der først, så vil hun pludselig ikke dele overhovedet! Som i, at hun begynder at knurre hvis Karla bare kommer ind i rummet! Jeg bliver meget sur og hun ryger ned hver gang hun gør det, men jeg er lidt undrende overfor hvorfor det pludselig sker? Er det en reaktion på de store skift som en skilsmisse og flytning er? Er det en "magtforskydning" efter Karla er blevet steriliseret? Det ser dog stadig ud som om, at det er Karla der er førerhund i de fleste situationer... Er det mental modning? (Hun blev 3 år i maj). Smerter tror jeg ikke rigtigt på. Hun var senest hos kiropraktor i starten af juni måned... Nogen ideer?

hun kan godt, der er bare en gang imellem schæfere der får hende til at flejne skråt kan ikke gennemskue hvad det er for signaler hun mener de udsender? og det er KUN schæfere det sker ved... tror aldrig jeg har oplevet hende umotiveret gø af en anden hund på en gåtur eller svare igen... kun ved schæfere... meget mystisk...

Vi har absolut intet lavet idag. Fodersøg og lidt trickstræning i et par minutter, efter jeg kom hjem fra arbejde, men ellers har hundene passet sig selv i haven fordi jeg har haft lidt en off dag... overvejer om jeg orker at svinge mig op til en hurtig aftentur, eller om jeg bare skal opgive for i dag og gå i seng...

Det synes jeg er et svært spørgsmål... Karla var voksen allerede omkring sin første løbetid (omkring de 8 mdr), altså sådan hvad angår "voksenregler" omkring hundeopførsel, men der skete enormt meget med hende mentalt fra 2-3 år, hun kom ligesom til at hvile mere i sig selv. Hun er blevet endnu mere moden (eller har ihvertfald ændret sig til at være mere "hund" end "firbenet menneske") af at have en hvalp i huset, som hun skulle opdrage på og drage omsorg for. Johna påstår jeg stadig er hundehvalp, nu 3 år gammel, men det er ikke helt sandt. For der er sket meget "hund og hund imellem" med hende i det sidste års tid. Hun er ikke længere evigt fjolle/legebarn med andre hunde - i langt de fleste tilfælde er hun faktisk kun interesseret i at hilse og så videre. Men er hun kun sammen med mig og Karla - hendes egen lille flok - så er hun en hundehvalp i sin opførsel overfor os... Jeg er spændt på om det ændrer sig, når der kommer en "rigtig" hundehvalp ind i flokken igen...

Sanne har en T-shirt hvor der står: "Livet er for kort til sort hvide border collier" Hun bruger den stadig, på trods af, at der bor to styks på matriklen nu

Jo... Den første jeg fik

Lige med hensyn til mit tilbud om gåtur med gøende hunde der skulle vænnes til ikke at reagere, så var det mest møntet på hende med cavalieren. Kan ikke love at Karla ikke ville gø til at starte med hvis det var en schæfer, hun er totalt racist...

Hvis du vil have han skal stå, så ville jeg også få et target på, så du kan komme væk fra a. Du bliver jo en mur, ville du gide løbe ned i den? jeg belønner mine lavt, lige foran A. Begge mine har dog løbefelt på A og har altid haft det

Jeg har altid joket med, at jeg burde have en T-shirt hvor der stod: Great dog, shame about the handler"

Vi har haft en meget stille og rolig weekend. Med lidt havearbejde, lidt sene aftengåture, hvor hundene er spasset helt ud og har fået brugt af overskudsenergien i det lidt køligere aftenvejr, ved at løbe og læbe og lege for vildt når de blev sluppet løs... Vi har soppet i den menneskeskabte sø / branddam vi har i byen og ædt græs til den helt store guldmedalje... Jeg har altid fået at vide, at det var noget de gjorde for at stabilisere maven, men jeg tror altså bare mine godt kan lide det De græsser som geder. Især i foråret, men også her om sommeren... Det sidste billede er fra sidste weekend. Hundene holder øje med min bedstefar - som piller kyllingekød af ben og derefter fodrer dem ved bordet Godt de har fanget, at den opførsel er kun ok ude ved mine bedsteforældre

På gåture bruger jeg Coops egne "Soft bites" - de minder til forveksling om training bites fra Olivers... De ryger fint ned når man kaldes ind eller andet. De kan også sagtens bruges til træning i haven. Sunde? næh sikkert ikke. De er sikkert fulde af tilsætningsstoffer... Har fryseren fuld af guffer, kogt lever, kogt hjerte, ost, frikadeller, kyllingetern osv. De bliver brugt til træning, og hvis der er nogen til overs efter træning bliver de brugt til hjemmetræning eller gåture. Men de der soft bites er bare nemmere... de kan ryge direkte i bukselommer uden at snaske

Som de andre siger, så burde der ikke være nogen problemer med så stor en aldersforskel. Der er et helt naturligt aldershieraki. Jeg fik nummer 2, da min nummer 1 var 3 år gammel - begge intakte tæver, den første ikke en "flink" hund overfor andre hunde. Jeg har aldrig haft ballade imellem dem... Det er fantastisk at få en hvalp i huset, når man i forvejen har en voksen fornuftig hund. Man kan blive helt "nyforelsket" i sin gamle hund, når man oplever den opdrage på og interagere med hvalpen Og ja billeder! Det er vi fan af

Vi var til træning i går :banan: og om aftenen trissede vi en lille bitte aftentur i snor, op for at aflevere genbrugsglas og papir...

Jeg har ikke ferie, men står gerne figurant - eller går tur med hund der gør af andre hunde (mine svarer ikke igen)... Jeg bor dog i Løsning ved Hedensted, så er liiiige lidt længere nede i landet. Jeg er hjemme alle hverdage ca kl 15.30-16. Og har gode store arealer her + skov hvis det er...

Undskyld, hvad? Hun ville have at du skulle melde at det var foregået udenfor din grund og at han var sluppet løs og havde hapset den? Så du kunne hænge på en del af regningen? Hun skulle da skamme sig!

Træning startede igår og begge mine var bare super vuffere! Johna træner klokken 17 og er ikke god til den hårde varme vi har i øjeblikket, så jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg ville få noget som helst ud af at løbe med hende... Men hun var super god. Slalomtræningen i tirsdags hjemme i haven var åbenbart ikke et tilfælde, lille dyret har faktisk luret at man kan løbe igennem en slalom hvis man bare finder en rytme, og den har hun åbenbart endelig fundet... det har så også kun taget hende to år Generelt var hun bare super sød og havde ok fart på. Hun sad dog ret op og ned og sov i nogle af hendes pauser Hun duer bare ikke til at det er så varmt... Karla var bare lykkelig for at løbe agility. Hun er stadig ude af form, har et par hundrede gram for meget på sidebenene og ingen udholdenhed. Men hun løber, hun er rengående og hun larmer og er lykkelig på banen. Så kan man ikke bede om mere efter 6 måneders skadespause Hun var dygtig i går og kunne alt der blev bedt om, selvom hun dog havde nogle lige rigeligt store buer og vi måtte tage vippen et par gange før vi kunne blive enige om hvornår den var nede og man måtte hoppe af!

Jo tak, det var "kun" de 24 timer, så var det ovre igen... men føj for den! Igår slappede vi bare af og så gik vi en tur over på forboldbanerne om aftenene, så de kunne få lov at ræse lidt et sted hvor vi havde megen lille risiko for at møde vildt