Amocca

Så skal vi ihvertfald til at træne for i øvet kan vi ikke være med på de point der skal til...

Nah, gider ikke blive i begynder helt indtil næste år

Er der altid færdighedsprøver når der er htm prøver? Nu har jeg jo bøgerne, så må vel hellere prøve at stille op på et tidspunkt

nå ok, jamen så er det jo fuldstændigt ligegyldigt... Tak for svar

Spørgsmål til jer kloge rallyfolk. Nu aner jeg ikke om stævnet idag talte til DM, men hvis jeg ville ud og jagte DM-point hos DKK. Så skal jeg have dem inden 1. juli, ja? Og det betyder så, at jeg ikke skal stille op i øvet inden da, for hvis jeg består en øvet kan jeg ikke længere gå til DM i begynder? Er det korrekt forstået? Og lad os nu sige, sådan rent hypotetisk, at jeg kvalificerede mig til DM i begynder. Men så meldte til en konkurrence som var efter d. 1. juli men før DM, måtte jeg så der stille op i øvet? Eller skulle jeg blive i begynder? Ja, i kan måske høre at nogen ikke regner med at komme til DM i agility i år, fordi jeg jo ikke har løbet stævner siden januar og sikkert heller ikke kommer til det, så må man jo se om man kan finde alternativer og DCH DM er vist udelukket med så lave point som vi laver i Åben klasse i rally...

ikke for at være lyseslukker eller noget, men kunne du godt tænke dig at træne, så er det jo ikke ligefrem en oplagt træningsmakker du her har fundet... jojo, hvis dine ambitioner er træk, men ellers ikke ...

Billeder af Karla fra idag. Hun blev rallybegyndermester og 2 vinder på dagen med 99 point hos ridgebackklubben idag og på billed to er hun blevet skidt i hovedet af en fugl i får også lige Johnas triumfbillede fra sidste weekend. Hvor hun bestod sin første rallyprøve med 93 point og blev nummer 3 med 93 point

Jeg er klar til at få hund hvilket jo er heldigt eftersom nr 3 er bestilt ideen er god, men om det virker i praksis må tiden jo vise

Vi har gået rally hos ridgebackklubben idag. Varmt og klistrende tordenagtigt vejr, men Karla ville gerne gå rally idag og gik så fint så fint 99 point, kun et enkelt fratræk hvor hun kommer ind i min bane i en spiral, så jeg berører hende i vendingen. Alt andet var bare lige efter bogen og hun var på, men ikke så meget på at hun blev hoppebold rallybegyndermestertitlen kom i hus og vi blev 2 vinder på dagen. Johna fik lov at gå banen udenfor konkurrence - hendes startnummer nåede ikke at komme fra DKK, så hun kunne ikke blive meldt til. Til allersidst var der nemlig en "gå banen for en 20er og få feedback". Hun gik så fint! Missede kun en enkelt øvelse - dæk gå rundt. For hun kan ikke blive i dæk. :klap: jeger lidt fortrøstningsfuld med hende og rally pt, men prøver at lade være med at begynde at håbe for meget. For det kan sagtens være at hun til næste stævne melder sig ud efter skilt 3...

Hmmm... Det forstår jeg ikke. Jeg blev behandlet for hundebid på skadestuen i 2011 eller 12 husker det ikke... Røntgenfotograferet, brækket håndrodsknogle, stivkrampevaccine og sting i håndryggen... Ingen spurgte på noget tidspunkt om info til at anmelde skaden. Jeg anmeldte ikke selv, da jeg ikke synes det var så slemt - tog kun på skadestuen da det hævede voldsomt op... Det er første og eneste gang jeg nogensinde er blevet bidt og den hund var syg i hovedet og er siden blevet aflivet.

Du kan jo bare tage på HF turne, vil tro du kan finde en overnatningsmulighed i nærmest samtlige jyske og fynske områder

Ville ønske jeg skulle, men ak... Ribes pinsestævne er altid drønhyggeligt!

Jeps. Karla er ligesådan. Nogle dage er det bare en hel bestemt leg der skal leges, og så må man jo lure hvad det nu lige præcis er for en leg... andre dage skal tæpper og puder arrangeres på en hel bestemt måde før hun vil op i sofaen og hvis hun har bestemt sig til, at det er den grønne bold vi skal lege med, så kan jeg kaste 150 andre bolde uden hun rokker et øre. Først når den grønne bliver taget op starter legen

Karla var lykkelig idag. Hun fik lov at løbe lidt agility. Dog kun på lille højde og jeg tog ingen feltforhindringer. Hun holdt ikke til meget, tydeligt at se, at hun ikke har lavet noget aiden januarstævnet i Odense... Men hun fik lov at løbe... Lige nu er der ingenting, men hun er gået i seng, så er spændt på om hun stadig går rent når hun vågner

Velkommen til jeg hedder Anna og bor ved Hedensted sammen med mine to hundepiger. Karla bliver 6 år på tirsdag og Johna fyldte 3 år for en måned siden. De er begge dansk svensk blandinger. Når den tæve jeg har bestilt hvalp efter går i løb en gang, så udvider vi flokken med en ft spaniel. Karla er min fantastiske konkurrencehund, som elsker at arbejde og som kan alt jeg beder hende om sådan ca hun er min soulmate og min "once in a lifetime" hund . Vi løber primært agility, men går også lidt rally når det tager os. Johna er min sødeste lille charmebøf af en hyggehund. Hun kan hvis hun gider, men konkurrenceambitionerne er lagt på hylden for hende. Hun er primært hyggehund, men træner agility og rally. johna elsker alle og alle elsker Johna.

Min den ældste - som generelt kører ret højt i sit hoved - bliver absolut mere opkørt af at få lov. Derudover gider jeg ikke se på det - hun humper dog ikke mig, kun bamser eller min anden hund -så hun bliver stoppet med det samme når det sker. Det kan hurtigt udvikle sig til en ærgerlig vane. Der er sundere ting at bruge sit hoved og krop til

Nu har jeg heldigvis opdrætter i min baghave + allerede plads på spanielshvalpehold ... Og så er jeg jo i den "heldige" situation, at jeg allerede har levet 3 år med en hund der kan finde på at gå på jagt på egen pote. Så jeg satser på, at vi kommer evt problemer i forkøbet med hensyn til selvstændig jagt... mit indlæg skulle heller ikke forståes som at jagttræningen ikke nødvendigvis var en del af hundens liv. Basisdelene, som fx stopfløjt og apportering træner jeg jo også med mine dansk svenskere. Når jeg taler jagt taler jeg praktisk jagt eller reel markprøve træning. Ingen af delene har min interesse og jeg tror ikke rigtigt på at jeg ender der men hvem ved...

Jeg synes det er svært at svare på. Men jeg synes det er en overreaktion fra hundens side - forskrækket eller ej... Selv når mine sover dybt, hvis jeg kommer til at daske til dem, læne mig ind over dem eller lign, så de vågner pludseligt, så er der ingen af dem der nogensinde har reageret aggressivt i deres forskrækkelse

ja... og de er satme hurtige nogle gange... Min søsters barn er jo kun knapt et år, men kan jo bevæge sig rundt nu. Johna er så glad for hende, men hun har ikke helt fattet konceptet "ae"... Så sidst de var sammen måtte jeg redde en pivende Johna fra en hårdt klampet lille fedtet hånd omkring hendes ene øre. Hun sad bare ligeså stille og pev - men det er jo så bare fordi hun er en rar rar hund... havde hun ikke været det, så kunne det jo være gået skrækkeligt galt. Og det skete selvom jeg sad og stirrede på dem

Huha, det havde alligevel været langt for et par timer Camilse...

Jeg har aldrig tænkt specielt meget over det scenarie, men mine ville aldrig blive passet hos en børnefamilie, af den simple årsag at Karla er bange for børn, så det ville være ubehageligt for hende at være der... Hvis vi er steder der er børn er jeg over hende som en høg - ikke fordi jeg er bange for at hun skal bide (hun flygter) - men fordi jeg ikke stoler på børnene, ligemeget hvor mange gange jeg har sagt til dem, at de skal lade hende være i fred... Johna ville jeg nok ikke have helt så mange kvaler ved at sætte af i en børnefamilie, men jeg ville stadig ikke bryde mig om det. Generelt er der ikke mange mennesker jeg stoler nok på, til at ville lade dem passe mine hunde

Nu har jeg meldt trunterne til aftenstævne i DCH Esbjerg d. 4. juli. Andre end mig (og uden tvivl Dorte ) der kommer?

Johna hader blæsevejr. hun er ikke bange for torden, men den der "elektricitet" der er i luften / blæsten op til et tordenvejr, det kan hun ikke lide. Halen og ører ryger ned og hun vil egentlig helst hjem. Hjemme vil hun være tæt på mig hvis vejret er sådan. Karla har jeg ikke umiddelbart oplevet været påvirket af vejret.

Nu er jeg jo i den heldige situation at skulle have en FT spaniel næste gang. Jeg har umiddelbart intet ønske om at gå på jagt med dyret, og det er opdrætter helt klar over - selvom hun dog ikke tror på det hun mener at når jeg først får sådan en fuldblodssag mellem hænderne, så kommer trangen til at prøve det helt af sig selv... Og har man først prøvet det, bliver man hooked siger de men jo, jeg tror på, at hunde sagtens kan leve gode og tilfredsstillende liv, uden nogensinde at blive brugt til det de er skabt til, så længe de får andre udfordringer. Hunde har jo fantastisk tilpasningsevne, som nok er hele grunden til at de er blevet så populære som husdyr i tidernes morgen... mine to kræ pt er jo begge primært rottehunde og lever primært som træningsmakkere og hyggedyr. Men af og til tager jeg dem med på musejagt på stubmarker i efteråret og det er da tydeligt at glæden ved at grave og gå på færd er stor... Men jeg oplever ikke, at de synes mindre glade når vi ikke gør det...

Johna idag