-
Antal indlæg
10.722 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
1
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Ascha
-
Nej, sådan noget stiler jeg ikke efter. Er et virkeligt skidt konkurrencemenneske. Jeg kan heller ikke finde noget træning, så det problem løser sikkert sig selv. Men jeg er vist ikke helt sikker på hvad du mener med det.
-
Selvfølgelig kan en tand ramme uheldigt, men sådan en flænge opstår ikke ved et uheld. En hvalp på 9 uger har slet ikke motorik eller mod nok til at kunne tromle en terrier, så den behøver at blive sat sådan på plads og en voksen hund skal kunne se at det drejer sig om en helt lille hvalp. Der findes ingen undskyldninger i dette tilfælde,.. enten fungerer bidehæmningerne, ellers gør de ikke og den hund burde holdes langt væk fra hvalpe, period!. Bare ærgerligt at ejeren ikke kan indse det.
-
Den ridse man ser på billedet er sgu ikke lavet af en normalt fungerende hund, nu må du meget have mig undskyldt. Selvfølgelig kan en tilrettevisning komme på tale, men bidehæmningerne skal altså virke overfor en hvalp. Ja, det er en god idè at spørge, men man skal stole mere på sin egen intuition og hvad man kan se, for folk er generelt dårlige til at være objektive når det gælder deres egen hund.
-
Nej det er ikke normalt, men jeg er altid ret opmærksom på gravhunde, terrier og små selskabshunde som jeg skal møde med en hvalp. Det er ikke altid det er lige hensigtsmæssigt for hvalpen at lære dem nærmere at kende, desværre. Hvad sagde ejeren?.
-
Vi taler om forskellige ting. Det du nævner er jo kun tosset fordi hunden ikke kan vide hvad konsekvensen er. Vægrer hunden sig ved f.eks. at få dækken på, respekterer jeg dens valg og forsøger at ændre omstændighederne, så hunden træffer valget at få dækken på. Men det er nu ikke den slags valg jeg taler om. Det er simple ting som at hunden beder om at komme til at ligge blødt, få noget at spise, komme ud at gå eller ud i haven, blive nusset eller leget med. Jeg afviser ikke min hund når jeg får den slags ønsker, men det kan da godt være at jeg ikke leger i timevis hvis det ikke passer mig. Dog får den altid en eller anden form for tilkendegivelse af at jeg har forstået hvad den har forsøgt at formidle. Hvordan kan du vide at det er fordi hunden har haft for mange valg, at den er blevet sådan?. Det kan jo ligeså godt være at den er blevet aktiveret uhensigtsmæssigt eller har oplevet at ejeren har reageret uforudsigeligt,.. altså at der ikke har været nogen rød tråd hunden har kunnet følge. Jeg tror ikke på at hunde bliver lykkelige af, aldrig at møde en grænse for hvad der er tilladt (faktisk tror jeg det skader dem), men at få direkte indflydelse på sit eget liv (her og nu) er jeg sikker på skaber mentalt stærke, velfungerende hunde der lettere klarer dårlige oplevelser fordi de har styrken i, at de ved at de kan kommunikere med deres ejer. .... og det er muligt at andre synes det er noget vås, men so be it. Det giver ihvertfald mig en ekstra dimension i mit hundehold.
-
Tak for jeres svar. Det er sikkert bare min hukommelse der er noget galt med, for hvis alle I andre har oplevet at jeres hvalpe har haft dobbelte hjørnetænder, har mine nok også haft det. Må vist til at spise lidt mere kokosolie. Shandie har masser af ting hun får lov til at ødelægge og to kasser med lege- bideting, så jeg tror ikke hun mangler noget (ellers tak Anne, det var sødt af dig). Det med at smide ting i fryseren vil jeg gøre mere ud af, for indtil videre har jeg kun haft givet frosne knogler der var lidt tøet op og dem elsker hun jo, kolde eller ej. Det er nok rart for ømme gummer at få noget koldt på.
-
Halvdelen passer da vist meget godt på mig, for jeg gør knuder på mig selv for at få en hund der viser hvad den gerne vil. Det har stor betydning for individets personlighed, at føle at det har indflydelse på egen situation og jeg er af den opfattelse at hunde der lyttes til, har et rigere og længere liv end hunde der behandles godt, men lever efter ejerens regler. Min hund får mad hvis hun viser at hun er sulten, jeg går den vej (som regel) som hun gerne vil gå, jeg åbner døre og henter legetøj til hende hvis hun beder mig om det osv., og jeg mener faktisk at det modvirker stress og usikkerhed. Dèr hvor det kan halte lidt er hvis ejeren ikke har styr på tingene og ikke formår at sætte sin egen mening igennem (f.eks. ser igennem fingre med ting en hund ville blive skide sur over) men det er noget lidt andet synes jeg, end det du i mine ører, får til at lyde som forkælelse.
-
Hmm, så røg den teori. Hun er måske bare lidt anderledes end de andre to jeg har haft, ellers har jeg ændret mig siden sidst jeg havde hvalp. Det kan sagtens tænkes, for hun er laaangt bag de andre mht. opdragelse og træning. Jeg tør ikke give hende noget der ikke er af høj næringsværdi, da hun har problemer med for lange ledbånd. Hun får tørret kød, rå gulerødder, rå ben og får lov til at myrde en mælkekarton i ny og næ (+ det hun selv synes er for godt til at være i et helt stykke).
-
Du skal heller ikke tage det så tungt. Det er hvad der ofte sker herinde fordi det skrevne sprog er svært at tolke.
-
Tak, så er jeg mere rolig. Hun får masser af tyggeting og jeg sidder og rokker med dem når hun sover i sofaen, så lad os bare sige at hun er pænt træt af min interesse for de bisser. Er der forresten nogen der ved om problemer med tandskifte kan være årsag til graden af en hvalps (helt fra lille af) tendens til at ødelægge?. Jeg har aldrig haft en hvalp med dobbelttænder men har heller aldrig haft en hvalp der flår ting. Det gør Shandie stadig i den grad og jeg tænkte om der måske var et sammenhæng mellem de to ting.
-
Ja, det ville være lidt lettere hvis folk havde det med andres hunde, som med andres børn. Dem er man da godt klar over at man skal passe på ikke at sige for meget om eller give for mange råd omkring.
-
Jeg burde have spurgt min dyrlæge igår, men min dag blev lidt turbulent og jeg synes ikke det er noget at forstyrre en vagtdyrlæge med, så nu spørger jeg jer kloge hoveder. Hvornår skal man have fjernet hvalpetænderne hvis de ikke selv falder ud?. Shandies hjørnetænder er dukket frem, men hvalpetænderne sidder der endnu og virker ikke specielt løse (hun ligner forøvrigt en T-rex).
-
Okay, skal vi bare sige at jeg havde misforsået det lidt. He he :stupid:
-
Pas på med det, for det ville du også kunne se hvis der blev trænet med f.eks. elhalsbånd. Jeg synes at man altid skal spørge sig selv hvordan en hund eller et barn er blevet ekstrem dygtig til et eller andet, før man falder på halen af beundring, for ofte ligger der nogle knap så rare metoder bag.
-
Sikke noget skidt, men du gør jo alt hvad du kan for hende og hun skal nok komme på højkant igen. God bedring til det lille pus.
-
Jeg synes at din veninde skal indfange hundene og aflevere dem til politiet og gentage det indtil de fatter pointen (det er ikke helt billigt i længden). Og hvis hun er så bekymret for sine dyr, synes jeg hun skulle sikre den stald bedre, for hvis en hund af dsg str. kan komme ind, kan ræven ihvertfald også og den vil være endnu mere "effektiv".
-
Præcis, og derfor har afstanden til hunden ikke nogen betydning (selvfølgelig under rimelige omstændigheder, hunden skal jo kunne høre at den kaldes hjem). Desuden står der: Såfremt hunde på de nævnte steder færdes løse uden at være i følge med en person, der har fuldt herredømme over dem, lader politiet dem optage og underretter besidderen. Jamen, man optager da ikke en hund bare fordi den er 50 m fra sin ejer, vel?. Det vil vel sige at "ikke i følge med ledsager" betyder at hundens ejer ikke vil kunne have den under kontrol. Hvor står der i hundeloven at hunden ikke må være til gene?. Jeg kan ikke finde noget om det andet end der hvor der står at de ikke må genere med vedvarende gøen. Hmm, jeg kender ingen og har aldrig hørt om nogen heromking, der nogensinde har fået en bøde for at gå med løs hund. Men måske er det ikke tilladt at have løse hunde i Aarhus og at det derfor er selve det at hunden er løs og ikke afstanden, der udløser bøden.
-
Hvis "med ledsager og under fuld kontrol" betød at hunden skulle være tættere på end 10 meter, så havde det stået i loven. Navnligt når der sammenlignes med at det ikke er kontrol at kunne se sin hund fra en bopæl. Og det med tæt på er jo skrevet under det med liner og har derfor ikke noget at gøre med hunde der render rundt uden. Grunden til at der står at hunden ikke anses for at være i snor hvis den ikke er helt tæt på sin ejer er vel for at undgå at folk render rundt med ukontrollerede hunde i lange flexliner, sporliner osv. og samtidig kan vifte med loven i hånden og sige at de overholder den fordi hunden jo er i snor. Det med at man ikke må træne på offentlige områder gælder arrangeret træning hvor en person eller forening har en indkomst ved det. Generelt tolker folk alt for meget når de læser hundeloven (ofte udfra hvordan deres egen hund opfører sig overfor andre hunde), så måske ville det være en god idè at ringe til politiet og spørge hvis man er i tvivl.
-
Som TS heller ikke deltager i.
-
Men det har jo været fordi der i mange år har været for lidt uddannet fagpersonale og imo bør en handicaphjælper ikke være ufaglært. Ofte arbejder de hos mennesker der også har skader på hjernen (enten som direkte årsag eller som følgevirkning af deres sygdom) eller sociale problemer og det betyder faktisk noget at man kan observere borgeren med en faglig baggrund. En uheldig udvikling kan i mange tilfælde standses hvis der er nogen der får øje på den, reflekterer over den og handler på den. Undskyld mig, men det har ufaglært personale ikke redskaberne til. Jeg er social- og sundhedshjælper (og forsøger at være stolt af mit fag) men af en eller anden grund mener samfundet at alle og enhver over 18 år, kan udfylde pladsen for en uddannet, men vi kan faktisk mere end bare at vaske folk i numsen (sjovt for folk tror det er det eneste vi laver hele dagen lang),... åbenbart også politikerne.
-
Nu har jeg mødt en del mynder og de er som regel meget overbærende og gode til at læse hvad der ligger bag en adfærd hvis de møder en lille hund med Napoleonsyndrom (det ved jeg ikke om lige dine er), men det er jo en social situation og har intet at gøre med det instinktive der kan komme op i mynder når den ser en lille hund flygte. Jeg snakkede ikke småhunde der virker provokerende, men småhunde der panikker. Men når man synes ting er latterlige er det ofte gr. manglende forståelse, ikke?, og det prøvede jeg på en pæn måde at gøre noget ved, så du behøver ikke have den tone på overfor mig. Og hvem snakker forbudsliste?. TS spurgte til mundkurve, hvilket var det du syntes var latterligt som jeg læser det. Det var lige det jeg forsøgte formidle,.. at mynder ikke er syge i roen eller dårligt socialiserede mm., fordi de kan finde på at jagte og slå små hunde ihjel. Derfor kan man sagtens møde myndeejere der mener de har en enorm sød hund, fordi den ikke har været i netop en situation hvor en lille hund panikker. Jeg kan slet ikke se sammenligningen med en hundeaggressiv hund.
-
Jeg kan nu også huske at der har været noget om snakken, måske det er en gammel lov der er blevet ophævet. Jagt med mynder har jo været tilladt i DK, så måske har der været nogle regler for mynder når de ikke blev brugt. Under alle omstændigheder synes jeg ikke tanken er så latterlig som du får det til at lyde, for mynder reagerer instinktivt på små dyr der bevæger sig hurtigt (dvs. også små hunde der bliver forskrækkede) og de er ikke blevet avlet så de sidste dele af jagten er blevet hæmmet og er, til forskel fra f.eks. settere og retrievere, tilbøjelige til at slå deres bytte ihjel.
-
Kan godt følge dig her. Det er som om der SKAL være råd til alt hvad der hedder kultur. Gad vide hvordan politikernes privatbudget ser ud, for vi andre går da ikke i biografen hvis vi ikke har råd til at købe f.eks. hovedpinepiller.
-
Egentlig mener jeg ikke at en person der kan efterlades alene hjemme, mens hjælperen går tur med hunden, har behov for en handicaphjælper men kunne nøjes med hjemmepleje. Det er underligt at man kan få en privat husalf når man er under pensionsalderen, mens ældre mennesker har valget mellem at sumpe til derhjemme eller blive flyttet på plejehjem.