Ascha

Det markeret med rødt, tror du man finder den slags i danske kølediske?. Det tror jeg er en ganske naiv holdning at have, ellers er det et forsøg på at skyde tingene fra sig. Jeg er mega dobbeltmoralsk, for jeg spiser kød men har det egentlig skrækkeligt over hvordan dyrene bliver behandlet, både under opvækst, transport og selve slagtningen. Leger bare lille Ole nede i supermarkedet der på spørgsmålet: hvor kommer mælken fra, svarer: supermarkedet. Kan derfor sagtens argumentere imod det du skriver. En gnu der er blevet jaget af rovdyr har så store mængder stresshormon i kroppen at det virker som bedøvelse, på samme måde som mennesker der får revet arme og ben af, af hajer eller krokodiller, ikke mærker noget før et stykke tid efter. Tilgengæld har gnuen mulighed for at udøve naturlig adfærd for byttedyr, nemlig at flygte. Det har slagtedyr ikke, de kan højest lade deres frustrationer gå ud over en artsfælle der er i samme situation. En gnu reagerer instinktivt (måske også erfaringsmæssigt) når den flygter, men er næppe i stand til at forbinde det med døden, hvor slagtedyr fornemmer døden og kan lugte de andre dyrs angst, blodet osv.. Og der er vist ingen grund til at sammenligne opvæksten,... så egentlig burde jeg blive vegetar, for det er ganske horribelt hvad vi udsætter dyrene for. Det ligger bare ikke lige for, altså men i det mindste kan jeg da se at det er noget lort jeg render rundt og laver.

Jeg tror der menes at man sætter maden op i højden, f.eks. bruger et foderstativ.

Nu ved jeg godt at tråden egentlig ikke handler om det, men jeg synes også det er sjovt hvor meget reaktion man kan se, når hunde snusser til tissepletter. Thailo begyndte tit at logre vildt, mens han snusede, men sommetider blev han helt stille først og så kom der en dyb rumlen nede fra maven,... så var det en hund "vi" ikke kunne lide og enten skulle stedet markeres ekstra meget før vi kunne gå derfra, ellers markerede han slet ikke (så har det formodentlig været en hund han var lidt bange for).

Nu har jeg aldrig haft en hund der ikke kunne lide andre hunde som voksen, men jeg formoder at det er ret almindeligt at hunde holder øje med det der er vigtigt for dem. En træningstime med flere tæver i løbetid tror jeg godt kunne få en lignende adfærd frem hos min gamle hanhund, selvom han ellers altid havde næsen i jorden. Men det er jo super at Valdemar bare lige skulle have styr på de andre hanners position, for så at kunne koncentrere sig om det I var på pladsen for.

Okay, så misforstod jeg hvad du havde skrevet. Måske er det også rart nok at undgå en operation, for så har man jo nogle dage hvor man har nerverne helt uden på tøjet og det har I vist ikke brug for lige nu. Desuden, som flere er inde på, kan det jo også være at det udvikler sig langsomt og at du derfor kan have ham i flere år endnu.

Der står heller ikke i hundeloven at hunde ikke må genere andre, andet end ved vedvarende gøen. Det er de utallige diskussioner om hvilke regler der gælder i hundeskovene, der har gjort at fortolkning af en henstilling er blevet til lov i resten af samfundet, for nogle.

Hvem siger at den lille hund var en møjhund der kom farende hen til Thor uden snor og uden at ejeren havde styr på den?. Det er ihvertfald ikke noget jeg har kunne læse mig frem til.

Selvfølgelig er man mere obs på hunden når man får stukket i øjnene at den ikke kommer til at leve i al evighed. Kan godt forstå at humøret er helt under gulvbrædderne, det er også sørgeligt. :ae: Overvejer du at få ham kastreret?.

Jeg vil da endnu mere håbe at de ikke glemmer hvorfor de engang lavede loven, så vi ikke får den slags tilstande igen som (nogle af os mener) vi havde for nogle år siden.

Jeg anser en markering for at være et symbolsk bid hvor bidehæmningerne er trådt i kraft. Kan man flå en flænge i huden ved at trække i den hund der bider, så har tænderne jo brudt huden og så er det imo ikke en markering men et bid. Og ja klart, det kan man da godt forværre ved at trække dem fra hinanden.

Jeg synes det er nogle fornuftige kommentarer der er kommet, men tænker at det muligvis kunne hjælpe lidt hvis du lavede et ben til ham, som han kunne få når I gik om morgenen. Benet (der skal være hul i) skal selvfølgelig have en udformning der gør, at det ikke kan sluges eller at han kan komme til at hænge fast i det med tænderne. Min hund fik engang stukket undermunden ind igennem hullet så benet sad fast pga. hjørnetænderne, så man skal udvælge det nøje når man køber det (man kan enten vælge rå marvben eller kalkben med fyld i fra dyrehandlen). Man fjerner benets indhold og fylder nyt indhold i. Det kan så være dåsefoder eller lidt leverposteg blandet med tørfoder, kun fantasien sætter grænser, men det skal være lækkert for hunden. Benet kan så fryses ned og tages op et lille stykke tid før man skal gå (jeg bryder mig ikke om at give det bundfrosset) og så tager det rigtig lang tid for hunden at tø indholdet op og få det ud. Jeg tænker bare, at så laver han da ikke ballade i det tidsrum og måske bliver han så træt af at knokle med benet at han lægger sig til at sove bagefter. Og så ville jeg gå i gang med at træne på trapper. Er Dalton meget bange for trapper skal du sætte dit mål så lavt, at han måske bare står en meter fra trappen og ikke virker nervøs, før dit mål bliver at han skal hen til trappen uden at være nervøs, før dit mål bliver at han skal sætte en pote på trappen uden at være nervøs osv.. Små, små skridt fremad giver det bedste resultat og klokker du i det, starter du træningen op på et niveau der ligger et par mål under det du var nået til (det kan være en god idè at skrive sine mål ned, så det er mere synligt hvor langt I er nået). Pas på at du ikke lokker ham for meget, for det kan han opfatte som pres, men start så langt fra trappen at han vil tage en godbid du lægger på gulvet. Nå ja, så skal jeg måske lige tilføje at du selvfølgelig skal få Dalton til at ville trappen, ved at bruge ekstremt gode godbidder som du lægger foran ham og at det derfor bliver hans eget valg om han vil tage den eller ej. Tager han den ikke er dit mål sat for højt. Held og lykke, god arbejdslyst og så håber jeg at vi får en opdatering når der er gået lidt tid.

Jeg syntes jeg hørte ham sige at denne sag bare var dråben der fik bægeret til at flyde over, ligesom jeg synes du er lidt forstokket i holdningen at alle hepper på aflivning af kamphunde. Tror nok verden er lidt mere nuanceret end som så.

Hvad går der galt i hovedet på folk, jeg kan simpelthen blive så rasende!!!. Ved man hvordan det går med den lille fyr nu?.

Undskyld jeg lige bruger dit indlæg som eks. men det er jo netop det, folk der har store hunde, er så bange for. At en lille hund provokerer til at få en røvfuld men at størrelsesforskellen bare gør at den kommer til skade i noget jeg vil kalde et hundeslagsmål, for den situation du beskriver kommer jo ikke i nærheden af at hedde overfald. Overfald er imo umotiveret aggressiv adfærd, hvor hunden ikke følger de sociale regler der ellers spilles efter i hundeverdenen.

Jeg er splittet i denne sag, for selvom jeg godt kan se at det er noget skidt at en betjent handler efter sit eget hoved og ikke efter hvad han bliver betalt for, så kan jeg ikke lade være med at smile en lille smule indeni. Sommetider hører man jo om ting hvor man ikke tror sine egne ører og selvom jeg er glad for at bo i et retssamfund som det danske, så er loven sommetider bare for firkantet. Nå, men hvorfor diskuterer vi stadig markeringer?. Der gik hul på den lille hund og mig bekendt sætter man ikke dræn ind, hvis såret kun ligger i den øverste del af huden, derfor taler alt for at det er huller efter hjørnetænderne og det vil da aldrig kunne kaldes for en markering. Og hvor kommer snakken om løse hunde der farer hen til hunde i snor fra?. Hvis jeg havde været ejer af Thor, og den lille hund var kommet hen uden snor, havde jeg uden tvivl brugt det som hovedargument (alt andet ville da være for dumt), men det har jeg bare ikke hørt hende sige noget om.

Helt enig, og schæferen er da heller ikke en krammebamse i danskernes øjne. De der ikke ved noget om hunde er som regel skide bange for dem.

Kan ikke se hvorfor emnet igen skal drejes hen på for eller imod kamphunde. Synes det er ligesom når folk ser rascisme allevegne. Har man en forbudsrace der kan komme til at bide tilfældige, har man jo overtrådt lovgivningen allerede inden en evt. situation, for de skal føres i snor og bære mundkurv. Så er det da klart at man ser med lidt strengere øjne på sådan en sag end med en ikke listehund, hvis ejer overholder loven inden situationen sker.

Der er ikke noget værre end at gå og vente på sådan noget. :ae: Håber det bedste for jer.

Og hvis en anden hund bed hende, hvad ville hun så gøre?. Jeg er ganske enig i at det ikke er normalt at en hund bider fordi den bliver forskrækket men forstår ikke at I bliver ved med at argumentere med forskrækkelse eller angst som baggrund. Det er kommet frem at også Thor er blevet bidt, og hvem siger at han har bidt først?. Det ved vi da ikke noget om og man kan ikke forvente at en hund ikke bider igen hvis der er en anden der sætter tænderne i den. For en del år siden kom en boxer til at skubbe lidt hårdt til Thailo for at komme frem til en god duft. Thailo var usikker overfor alle hunde der mindede om ambulls (derfor jeg fulgtes med netop denne hund som var noget af det sødeste) og begyndte at skælde ud på boxeren. Til at starte med gav boxeren sig og forsøgte at undgå Thailos vrede, men han følte sig så presset at han ikke kunne følge spillereglerne og standse sin skideballe. Boxeren fik tilsidst nok og blev irriteret, men desværre valgte hende der gik med boxeren (hun var prof. hundesitter) at løbe væk fra stedet og så udviklede det sig til et slagsmål hvor boxeren fik nogle overfladiske huller i kinden og jeg fik nogle blå mærker i armen. Nu gik hundesitteren til dyrlæge med det samme men ellers kunne det have været Thailo der skulle aflives, hvis loven havde været indført dengang. ... og hvor vil jeg hen med det?. Jeg vil frem til at en hund bider hvis den føler sig presset nok og nu ved vi jo ikke hvordan situationen har set ud. Vi ved heller ikke om der har ligget nogle dårlige erfaringer i Thor, der måske har fået ham til at overreagere og sådan noget er også vanskelligt for en ejer at forudse, før situationen opstår. Ejeren af den lille hund har vi jo hørt ingenting fra og det virker meget underligt i min verden da det som regel er sådan noget medierne elsker at vælte sig rundt i. Personligt tror jeg at der har været tale om et lille hundeslagsmål som førhen var blevet ordnet i al fredsommelighed. Desuden skal vi ikke glemme at den lille hund måske havde kunne klare sig uden at blive syet, ved at få renset sårene hvis den var blevet bragt til dyrlæge med det samme,.. det ved vi heller ikke noget om.

Okay, den burde være nem at løse. Fjern madskålen og lad hende gå uden mad en dag, så skal hun nok begynde at synes at godbidder er værd at lede efter.

Nu er der jo ingen der kender detaljerne til fulde, men hvis jeg tænker "forskrækket hund" så får jeg nok billedet af en hund der springer væk fra det den bliver forskrækket over. Okay, schæferen er avlet til at gå frem mod det den er bange for, men derfra til at sætte tænderne i noget den ikke ved hvad er, synes jeg lyder lidt langt ude. På den anden side kan nogle små punkteringer, der ikke bliver gjort rene med det samme, udvikle sig til bylder på ingen tid (det er måske det der er sket) men at det skal kunne koste en hund livet, det synes jeg er en klar overreaktion. Selvfølgelig må en hund ikke bide huller i andre hunde, men man har altså selv truffet valget om at anskaffe en udsat hund, hvis den er meget lille og selvom jeg synes ejere af store hunde bør tage hensyn til de små, så virker verden ikke altid efter vores definition af retfærdighed.

Nu er en sulten hund sjældent kræsen, men har Chili foderallergi?. Hvis ikke, kan man jo lave fodersøg med mange ting der måske ville interessere.

Hovsa, kan se at jeg var hoppet let og elegant over det med at du aktiverer,... så tror jeg at jeg vil rette mit indlæg til: det kommer an på hvor meget du aktiverer.

En hund behøver ikke at komme til træning for at have et godt liv, og nu skriver du ikke hvor meget du leger med Chili, men umiddelbart ville jeg ikke synes det gjorde noget at der foregik lidt mere i hendes hverdag. Det behøver jo ikke at være gåture eller træning, men kan f.eks. være fodersøg på græsset eller aktivitetsspil som kan købes i dyrehandler. Dog skal man lige være opmærksom på at det kan øge selvstændigheden hos hunden, så man måske vil have godt af at lave en lille smule øvelser hvor hunden er afhængig af ejeren. Du er modig, at turde være ærlig og jeg håber tonen forbliver sober.

Nu var han min hund, så selvfølgelig synes jeg jo at han var noget særligt, men han var ihvertfald en hund med nogle temmelig skøre præferencer og vaner. F.eks. grinte folk, her hvor jeg bor, over at han kunne sidde i halve timer på en havestol og "sludre over eftermiddagskaffen" (og vi spiser ikke kage i vores familie, så det var ikke det der trak). Han lagde sig sjældent ned, han sad bare med snuden i vejret og kiggede sig lidt højrøvet omkring og nød hvis der var en der gad at klø ham lidt bag øret engang imellem. Men talte man til ham, når han var kongen over havemøblerne, drejede han ikke hovedet,... kun øjnene, og så sad han dèr og skulede ud af øjenkrogen. Man kunne ofte komme til at føle sig lidt halvdum, for han kunne virkelig tale med øjnene og det var ikke hver gang at han lignede en der kunne se "lyset" når han så på en. ....hmm, jeg savner ham!.