Ascha

Jeg ved ikke meget om det, men ville måske anvende lidt udkogte havregryn. Det siger min dyrlæge er det bedste man kan berolige en hundemave med. Din bekymring over at Baiko er en hvalp og får så lidt variation i kosten kan jeg sagtens sætte mig ind i, men han er over den værste alder hvor de vokser meget i højden og du kan være glad for at det er en lille race du har, for de modnes hurtigere. God bedring til Baiko og bliv endelig ved med at opdatere os,... gerne med billeder, for det elsker vi.

Vidste ikke at Vinnie havde det sådan, men for lige at uddybe, så er det jo ikke meningen at der skal være et reelt valg mellem godbidder og gæster. Vælger hunden gæsterne får den ikke noget ud af det, for så kommer de simpelthen ikke ind ad døren, og hunden tilbydes en anden aktivitet istedet (f.eks. fodersøg). Det er altid lettere at afbryde en adfærd hvis man kan iscenesætte en anden, hvor man kan gøre det positivt for hunden. Nå, jeg skal jo ikke forsøge presse noget ned i halsen på folk men jeg synes det er en god video Siri har lavet.

Det læser jeg overhovedet heller ikke at Caro2001 skriver. Hun foreslår dsg og fortæller hvad hun har af viden om dem og derefter at de er mere samarbejdsvillige end terrier. Kan jeg virkelig ikke se hvad der er galt i,.. det gør vi sgu da allesammen, hele tiden herinde. .... nå, det er jo ikke det tråden handler om, men jeg synes bare man kan modargumentere hvis man ikke er enig.

TS spørger jo selv.

Hmm, så tror jeg ikke helt du fattede hvad jeg mente med det. Men du vil ihvertfald få travlt hvis du i fremtiden skal revse alle der sammenligner racer, fordi det er "usagligt" hvis man ikke selv har haft de racer man taler om.

Smask!!!!. Og hvem er det lige der ikke har styr på hvad?. Jeg er ihvertfald enig med Caro2001 om at en terrier er noget mindre samarbejdsvillig end en dsg.

Hov, nu kan jeg godt se at jeg fik det til at lyde somom man skulle kaste en enkelt godbid ad gangen. Jeg mente selfølgelig en håndfuld, spredt ud over et område.

Okay, den havde jeg ikke lige i tankerne, for jeg tror aldrig jeg har hørt om to hunde der bor sammen, der ikke kan enes om et fodersøg. Men du kender selvfølgelig dine hunde bedst,.. det var bare umiddelbart lige hvad jeg ville have gjort. Hvad så med at træne det op som en signalkontrol- øvelse og bruge de besøgende som forstærkning?.

Nu er det ikke for at lyde skrap, men jeg synes bestemt der er forskel på om man er uheldig at ens hund får en racerelateret sygdom (som ikke er sikkert) og så på at en hund er skruet sådan sammen (som jo er sikkert) at dens livskvalitet er forringet selvom den ellers kaldes sund og rask i forhold til racen. Alt er jo relativt, jeg ved bare at min hund ville blive bragt til dyrlæge med blå blink, hvis den trak vejret som selv den mest sunde franske bulldog. Kærlighed gør blind og uanset hvor meget du sætter dig ind i racen og hvad du kræver af avlshundene, så kan man altså ikke finde en fransk bulldog der ikke er hæmmet af sit udseende, hvis man er objektiv. Har I overvejet staffordshire bull terrier?, der får I jo det fjollede "bull" sind i en lidt sundere indpakning.

Jeg har ikke prøvet det som I taler om, men havde engang et problem med at børnene i området morede sig med at ringe på dørene hos os der havde hunde, for at få dem til at gø (og det virkede jo også). Jeg informerede så alle der kunne finde på at komme på besøg at de ikke blev lukket ind, med mindre de havde ringet på forhånd, og begyndte at kaste godbidder når det ringede på. Der gik ikke ret lang tid før klokken havde mistet sin betydning og det tror jeg er første skridt til en roligere modtagelse af gæster. Jeg kunne godt forestille mig at man kunne udvikle metoden ved at kaste godbidder, først ved lyden af ringklokken, dernæst når døren bliver åbnet (og skulle hundene alligevel ville hilse, at man lukkede døren og startede forfra) indtil gæsterne kunne komme helt ind uden at hundene ville tage notits af dem. ,.. tror jeg.

Er det bare mig der er ikke er helt vågen, eller ignorerede du lige alle advarsler der, om at racen er konstrueret så den i manges øjne er handicappet?. Der er ikke andre racer din kæreste kunne tænke sig, heller ikke hvis du fortæller ham at der er meget stor risiko for at I får en hund der ikke har det godt.

Fuck Guano, det er jeg virkelig ked af at høre, men jeg er sikker på at I vil træffe det rigtig valg. Som du beskriver det, ville jeg også have svært ved at skulle se min hund have det på den måde. :ae:

Det var også bare en sidebemærkning.

Så snart man hører ordet forhandler, skal man være lidt skeptisk. Det er min erfaring at alle der sælger hundefoder lyver stærkere end ti heste kan løbe. Jeg tog Thailo af råfodring fordi han tilsidst havde tynd mave 2-3 gange om ugen, og han havde ellers en stålmave der tålte alt. Efter at han kom på hjemmelavet + en lille smule tørfoder igen, havde han ingen problemer med maven.

Jeg er stort set enig, men har faktisk selv oplevet at være i tvivl. Min første flatter fik noget fortættet fedtvæv hen langs ryggen og på brystkassen, da hun blev gammel, hvilket gjorde at hun så ret bred ud forfra og ovenfra. Hvis man følte på hende oppe langs ryggen, mærkedes hun for tyk. Kørte man derimod fingrene langs hendes ribben, var hun helt klart for tynd, så det kan altså snyde (selvfølgelig mest hvis det er ældre hunde) især hvis de ikke er korthårede.

Min springer var også på råt kød en overgang, og nu jeg tænker over det, havde han faktisk også en vinter hvor han kastede sig over lort (dog ikke fra hund) men jeg tænker at der måske er for lidt fiber i kosten, hvis man fodrer på råt og at hundene så selv forsøger at tilføre det.

Velkommen til. Håber snart I får skovlen under problemet, for det er jo ikke til at holde ud at I skal have det, som I har det nu. Hvis du vil have lavet en allergitest, vil jeg anbefale at du opsøger en dermatolog. Det er lidt dyrere i starten, men de er altså meget bedre til at gennemskue hvor de virkelige problemer ligger (allergitests snyder ofte en mindre trænet fagperson). Ham jeg har linket til, har jeg personligt rigtig gode erfaringer med. Evt. kan han anbefale en anden, hvis du bor langt fra bagsværd. Vethud Klinik

Så skal det da være lavet om, de har ikke kunnet før.

Kender ikke baggrunden for schipperke, men for flatten stammer det nok fra dengang hvor racen blev kaldt wavy coated retriever. Man begyndte at sortere de gule fra og de kom til at hedde golden and yellow retriever (senere forkortet til golden retriever) og de der ikke var gule eller gyldne, avlede man til at have en glat pels. Tror det med at gule flatter er uønsket, stammer fra dengang hvor man forsøgte at dele racen i to. Det kan desværre ikke lade sig gøre, men som sagt kommer der kun gule hvalpe hvis opdrætteren ikke har testet den ene af avlshundene og jeg vil gætte på at det, hvis det er et problem, primært skal findes blandt opdrættere af jagtlinier.

Ligger det ikke meget langt tilbage (altså for mere end 20 år siden), for jeg har godt nok hørt om at det var praksis, men aldrig hørt om noget konkret (og sådan er det jo tit med rygter). Da jeg skulle have min første flatter figurerede der en del gule hvalpe på DKK's hvalpeliste, og ingen så da ned på de opdrættere der havde været uheldige. Men det var før man kunne teste om hundene var bærere af gult gen, og man behøver kun teste den ene forælder så jeg tror ikke det er et problem længere. Det burde det ihvertfald ikke være og det siger da noget om opdrætterens indstilling, hvis det er. Det er muligt at det ikke betyder noget for hunden, men DRK har kæmpet længe for at få lov til at have de gule hunde med på markprøver men det vil den engelske kennelklub ikke gå med til. Så lidt betyder det ihvertfald for ejeren at hunden er udelukket fra alle aktiviteter. .... selv, synes jeg de er smukke i gul.

Jeg tror faktisk ikke det vil blive noget særligt svært stof, et evt. kørekort kommer til at indeholde, hvorfor jeg også går langt mere ind for en hundeskat. Så kunne midlerne f.eks. også gå til en øget politiindsats. Hvad koster det at forsikre en ddb?. Jeg tror jeg giver 1600 om året for udvidet ansvar-/ sygeforsikring og de max. 5000,- en ddb er dyrere end f.eks. min race nu, vil jo ikke ændre sig. Men det er da muligt at et kørekort på 2000,- eller hvad det kommer til at ligge på, er smertegrænsen for hvad folk vil give for en racehund.

Jeg tror nu ikke at et hundekørekort vil blive en eksamen i kynologi, men mere omhandle nogle praktiske ting der skal sikre at hunden bliver taget hånd om på en forsvarlig måde. Jeg tænker: aktivering, socialisering, pasning og pleje, hundeloven osv.. Hvorfor skulle det lige ramme racer som DDB'en?. Den forskel der er på priserne bliver da ikke større end den allerede er idag. Jeg formoder da at jeg også kommer til at skulle tage sådan et kort hvis det bliver indført. Noget helt andet er så, at jeg egentlig mener at dyr generelt burde koste lidt mere end de gør idag.

Det er jeg vant til at min dyrlæge gør, og det er ikke bare sådan noget kort noget. Hun ser alle gangarter samt langsom skridt. Kommer jeg med et problem ang. bevægeapparatet, varer en konsultation mindst ½ time.

Det er nok fordi ens problemer altid er meget større, end hvis det var andre der havde dem og så tror jeg også at vi forsøger at diskutere om rundetårn er højere end et tordenskrald. For mit eget vedkommende kan jeg heller ikke lade være at irritere mig, for folk har altid travlt med at sætte et stempel der enten siger, at din hund er latterlig nem eller at du er latterlig dårlig, alt afhængig af om det går godt eller skidt. En hund, hvis race har ry for at være f.eks. stædig har enten en skide dygtig ejer, eller går det skidt, så er det jo fordi hunden er en (sæt selv ind). Det er lidt det samme som at sige til en overvægtig at det er ligeså slemt at være undervægtig. Gu er det da ej, for de dømmes jo ikke med negative tillægsord af resten af samfundet. Dem har man bare ondt af, hvis man altså ikke misunder dem.

Okay, jeg er bare meget glad for min dyrlæge og synes hun er fantastisk dygtig, netop til at mærke om tingene er i orden. Jeg stoler heller ikke på dyrlæger i mange tilfælde, men lige her gør jeg. Dels er hun fagdyrlæge, dels er hun ret hurtig til at sende videre. Hun kender mig særdeles godt og ved, at der stort set ikke er grænser for hvad jeg bruger penge på når det gælder min hunds helbred. Havde hun haft en begrundet mistanke om at der kunne være andet i vejen, havde hun kommenteret det da jeg begyndte at tale om Thomas Ingvorsen.