Hop til indhold
View in the app

A better way to browse. Learn more.

Hunde-forum.dk

A full-screen app on your home screen with push notifications, badges and more.

To install this app on iOS and iPadOS
  1. Tap the Share icon in Safari
  2. Scroll the menu and tap Add to Home Screen.
  3. Tap Add in the top-right corner.
To install this app on Android
  1. Tap the 3-dot menu (⋮) in the top-right corner of the browser.
  2. Tap Add to Home screen or Install app.
  3. Confirm by tapping Install.

Ascha

Members
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Ascha

  1. Ellers kan han flytte hjem til mig, for jeg har alligevel ansvaret for ham om natten. Det er faktisk ret underligt, men jeg har drømt om Ludwig 3 gange, selvom jeg aldrig har set ham. Det er aldrig Shandie jeg slæber rundt på eller er bekymret for i mine drømme, men Ludwig. :lol:Jeg synes det er ret besyndeligt.
  2. Du siger måske det for at provokere, men måske forstår jeg ikke helt hvad det er du mener.
  3. Jeg skal også kende min dyrlæge før jeg stoler på vedkommende, men nu var det egentlig den anden vej rundt jeg gerne ville høre lidt af folks erfaringer omkring. Ja, det skulle jeg måske, men jeg følte ikke at stemningen var den bedste i forvejen. Jeg nøjedes med at tænke at det var lidt underligt at blive belært om kvalitetsfoder af en person der hverken kendte til Orijin, Acana eller Now. Ah, nu var du der jo ikke selv og jeg er faktisk ret ydmyg og forsigtig når jeg er hos dyrlægen, men jeg er da helt sikker på at damen kunne overtale en masse nye hundeejere til at skifte fra, måske et bedre foder, til hendes dårligere. Og det er måske noget jeg lige vil nævne overfor min egen dyrlæge.
  4. Igår blev Shandie vaccineret og af forskellige årsager havnede vi hos en nyansat, dog ret erfaren dyrlæge. Det første hun spurgte om var hvad jeg fodrede med og da jeg fortalte at Shandie skal være meget sulten for at ville æde sit tørfoder kom der lige en forelæsning om hvor vigtigt det var at netop hvalpe spiste et kvalitetsfoder. Den kom så adskillige gange og tilsidst følte jeg mig presset til at fortælle prisen på det foder jeg har brugt for hun kendte ikke de mærker. Det med foderet er svært at gengive, men jeg fik alle mulige idèer til hvordan jeg kunne gøre tørfoderet mere spændende og alt det kunne jeg jo fortælle at jeg havde prøvet. Shandie havde kun taget 200 g på siden sidste besøg (10 dage) så dyrlægen burde da kunne indse at jeg ikke bare havde givet efter og proppet hende med Frolic eller spegepølse, men at vi har trænet med skært kød i meget små stykker (hvilket jeg også følte mig presset til at forklare). Så kom vi til hendes pels. Også dèr fik jeg fortalt at hvis Shandie bare spiste sit kvalitetsfoder, så ville hun ikke have skæl (fortalte at jeg gav Viacutan og Vital Animin). Jeg spurgte så om det ikke kunne skyldes at hun var igang med at fælde hvalpepelsen, men det var først da dyrlægen selv havde haft en tættekam fremme og kunne se den store mængde underuld der kom af, at nåeh jaeh,.. det kunne da måske også være pga. fældningen. Så var det galt at jeg ikke havde sele på. Jeg forklarede at vi ikke går ret meget i snor og at jeg træner gå pænt når vi går i snor, samt at det tager for lang tid at få sådan en fætter på når vi skal ud. Nå, men så kunne jeg købe et halvkvæl der sad løst, for det kunne ikke være rart for Shandie at hendes halsbånd sad så stramt (jeg kan få 4 fingre ind på begge sider af halsen, altså 8 fingre ialt). Er det stramt?. Jeg havde spurgt min dyrlæge om de kunne sørge for registrering i DHR og det var ikke noget problem,... lige indtil igår. Da blev jeg krydsforhørt om hvorvidt Shandie var registreret i opdrætterens navn i Sverige, eller i mit, og om jeg skulle have om- eller indregistreret og alt muligt jeg slet ikke forsod noget af med priser og hmmm, tilsidst holdt jeg op med at lytte og sagde at jeg ville få DKK til at gøre det sammen med at hendes stambog blev registreret i DKK. Jeg gik faktisk derfra med følelsen af, at jeg var en skide dårlig hundeejer og at dyrlægen nok mente at jeg ikke vidste en skid om noget som helst. Jeg ved da godt at en dyrlæge også lige skal lære ejerne at kende, men synes egentlig også at de burde kunne lugte om der ligger lidt overvejelser bag folks beslutninger og valg. Nå, det var en lang smøre men nu er jeg kommet frem til mine spørgsmål. Hvordan har du det med nye dyrlæger?. Synes du de behandler dig som helt grøn hundeejer (hvis du ikke er grøn) og hvordan reagerer du så på at blive fortalt ting du udmærket ved i forvejen?. Synes du at en ny dyrlæge fornemmer hvor megen erfaring du har med hunde og føler du at du bliver respekteret for dine valg eller føler du dig opfattet som lidt tung i opfattelsen hvis du ikke klapper i hænderne af deres forslag med det samme?. Jeg ved godt at jeg kan lyde lidt bedrevidende i mit indlæg og at jeg måske ikke har den store tålmodighed med nye dyrlæger, men jeg vil gerne vide om jeg er for krævende/ kritisk eller om der er andre der oplever situationen ligesom mig, jeg synes nemlig det er ret typisk når jeg støder ind i en ny dyrlæge.
  5. Jeg ringer lige.
  6. Ja, hvad er det blevet til?.
  7. Åhhhh, jeg glæder mig sådan til min hund kan tåle at gå en ordentlig tur. Så vil jeg også med til træf.
  8. Ej nogle sjove billeder, det kan da kun have været en god tur. Tænk at man kan sidde helt alene og skraldergrine af nogle hundebilleder. Men er det gule hus egentlig ikke lukket endnu?. Eller det er det så åbenbart ikke, men er der nogen der ved hvornår det så lukker (mener da det plejer at være 1. oktober). Til JeanetteH: Det er en god idè at undgå weekends hvor det er tørvejr, for der kommer altså en del hunde der kun kommer ud under disse omstændigheder og de kan være ret (sæt selv ord ind, du ved hvad jeg mener).
  9. en besked i et emne svarede på Ascha i Hanhunde listen
    Og burde låses. TS har ikke skrevet noget herinde siden.
  10. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal stemme. På den ene side har jeg det godt med at mine hunde ikke forsvarer hverken mig eller vores hjem men når solen er gået ned, har jeg det alligevel bedre med at gå tur med en stor hund. Jeg kunne tydelig mærke at vores sene ture blev lagt anderledes og blev kortere da jeg mistede Ascha. Egentlig vil jeg helst have en hund der reagerer afslappet om dagen, så jeg ikke får for mange situationer hvor jeg skal passe på hvordan hunden reagerer, og samtidig at den er en lille smule vågen om natten.
  11. Knap så smuk (men det kommer jo igen) men klart mere charmerende. Og nu bider og skriger hun også mindre end da du så hende.
  12. Tillykke med Enzo, hvor er han smuk. Og det med at du ikke er venner med HF og billeder, det ved vi godt. Og jeg blev så skuffet da jeg klikkede på det lille billede hvor Sheila er med på,... og så blev det slet ikke stort. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at se dine hunde i lidt større størrelse end et frimærke.
  13. Jeg tror stadig gruppen føler sig udsat og det ændrer da min måde at agere på. Jeg var ude med Shandie forleden og mod os kom en afslappet amstaff hanhund, og fra en anden retning, en meget gammel schæfer. Jeg tager snor på Shandie for at hun ikke skal buldre ind i schæferen, der går ret ustabilt. Da ejeren af amstaffen går forbi får vi lige øjenkontakt og det gør, at jeg kommer til at føle at jeg bliver nødt til at forklare, at det altså ikke er pga. hans hund at jeg har taget min i snor. Havde han haft en lab havde jeg nok ikke spekuleret over at det kunne tolkes anderledes end det var tænkt.
  14. Ja, hun vokser hurtigt og nej, jeg kan ikke blive sur på hende. Det er nu ikke så meget hendes øjne men mere at hun kan se oprigtigt overrasket ud, over at der er ting hun ikke må, og så kan jeg jo ikke lade være med at grine af hende. Og Umulia: jeg er ikke på facebook. Er bare hverken god til at tage billeder eller til at huske at få dem taget.
  15. .... at hun kan nå wc-rullen og sofabordet. :slem: Jeg undskylder for kvaliteten af billederne (jeg er lidt uvenner med mit nye kamera) men synes lige at I skulle se hvor meget rod en hvalp kan lave på 5 minutter hvor man lige er optaget af andet.
  16. Nej, men det kalder man det. Tror det er fordi det hele starter med at hunden fikserer på den anden som hyrdehunde gør på f.eks. får.
  17. Jeg har flere med Thailo. Jeg arbejdede jo meget med at han ikke skulle stikke af på jagt efter spor (det var faktisk ikke selve dyrene han gik efter),.. så meget at han lærte at fingere et "nu stikker jeg". Han gav mig et hurtigt blik ud af øjenkrogen, lagde ørerne ned og satte så af med 500 i timen. Det var helt tydeligt at han forventede at jeg ville fløjte efter ham, så han kunne få en godbid, for hvis jeg bare ignorerede det satte han farten ned og begyndte at kigge sig over skulderen med et blik der sagde: ja, jeg er klar. Hvornår fløjter du?. Fløjt så da,... ihh mennesker altså!!!!. Og så kom han slukøret tilbage. Jeg skal indrømme at jeg stort set altid hoppede med på legen (for det er da sjovt når de finder på sådan noget) og selv da han blev døv lavede vi det bare om til at være med håndsignal. Ascha nikkede jo på signal og jeg syntes det kunne være sjovt at den ene nikkede samtidig med at den anden rystede på hovedet. Jeg fik så klikket Thailo forkert og resten af hans dage lavede han en Stevie Wonder imitation istedet, hvor hovedet kørte som når en ugle skal se efter noget.
  18. Det ved jeg godt, men nu må vi se fremad og fortsætte med de nye vaner. Er spændt på at se det demonstreret næste gang vi ses. Hvad er det, sådan lidt mere præcist, der har været årsag til forandringen? (jeg hopper godt nok af nu,... skal træne dagens alene hjemme tid) men vil da gerne høre lidt nærmere.
  19. Skide godt gået Nollike, jeg vidste at I kunne. :klap:
  20. Om andre mennesker vil finde min kommende hund smuk er jeg bedøvende ligeglad med, når jeg skal vælge race, men bliver selvfølgelig ikke fornærmet hvis jeg får det at vide alligevel når jeg en dag står med hunden i hænderne. Jeg skal dog selv synes at racen er smuk samtidig med at alt det andet også skal passe, men det er jo en anden snak.
  21. Overhovedet ikke.
  22. en besked i et emne svarede på Ascha i Debat
    Kan du ikke spørge hende hvad det er hun mener at din hvalp har gjort så den fortjener at blive sat på plads?. Så er det muligt at hun vil sige at han skal lære hvem der bestemmer. At det er noget sludder kan du sikkert ikke overbevise hende om, men så kan du jo spørge om hun da ikke synes at Siku allerede virker til at have forstået det og også respekterer det. Spørg om hun synes Siku spiller op eller virker provokerende,... eller spørg hvad det præcis er han skal gøre for vise at han har forstået hvem der bestemmer. Alternativt kan du jo bare fyre det her af: Min hund skal ikke sættes på plads af en hund der er så usikker på sig selv (den vil nok svie lidt) at den ikke bliver forstået 1. gang. Og gerne tilføje: adfærd smitter jo og skal min hund sættes på plads, vil jeg gerne have at det er en hund der rent faktisk kan finde ud af det og ikke bare øver sig. (og så kan hun jo tænke lidt over den). Det sidste er egentlig noget sludder for hvalpe skal ikke sættes på plads som sådan,... men jeg tror det passer til den tankegang damen har.
  23. Når hun havde set en fremmed hund og havde lagt sig, fik jeg hende op i stå og derefter afledte jeg hendes opmærksomhed fra den anden hund, ved at lave øjenkontaktøvelser mens hun stod op. Når hunden så var 2-3 sekunder fra hende sagde jeg hilse, og så var de så tæt på at hun ikke kunne nå hele ritualet.
  24. Det kan man ligeså godt vænne sig til. Sådan har hun altid været. :blink:
  25. Det er når en hund, der ser en anden hund komme imod den, ligger sig ned og stirrer indtil den anden hund kommer tættere på, hvorefter den rejser sig meget hurtigt og løber direkte hen til den anden hund (sommetider ind i den anden hund). En del ejere gør intet ved den form for møde fordi de mener hunden bare vil lege. At andre hunde så føler sig truet, indtil de finder ud af at hunden ikke gør noget, det ser de slet ikke, eller er ligeglade med. Sommetider gør hunden ikke noget hvis den det går ud over ikke bliver skræmt,... men den får en overhaling hvis den viser frygt. Altså en hund der banker dem der ikke er risiko for, at den selv får bank af.

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.