Ascha

Måske ser det sådan ud hvis ens hund altid har spist op og ikke har lært at den kan gøre opmærksom på at den er sulten. Har man ikke sådan en hund, så kan jeg love dig for at man kan mærke en forskel på før og efter en kastration.

Jep. I er simpelthen stemplet. :ae:

Nej du gør ikke. Du læser kun det du vil ud af en sammenhænge og så er det jo klart at du ikke fatter meningen. Men glemte du ikke at svare på dette?. Hvis du nu tænker over hvad jeg spørger om, kan det jo være at du kan finde een af forklaringerne på hvorfor jeg ikke har den store tiltro til at man kan avle sig ud af denne del af kamphundenes egenskaber.

Problemet er jo at nogle folk allerede har disse hunde og at de jo også skal have et liv. Man kan bare, man kan bare,... det er så nemt at sige når det ikke er een selv det rammer. Og at slædehunde har det dårligt, retfærdiggør jo ikke at man så kan acceptere deres livskvalitet som værende retninglinien for hvad der er godt nok.

Der er ikke noget der kører oppe i toppen hos mig. Heller ikke på skærmen.

Det synes jeg ikke er rimeligt. Man behøver da ikke lede efter regler der kan give kamphunde så kummerlig en tilværelse som mulig (som jeg faktisk synes DKK`s forslag lugter lidt af). Kamphundeejere skal i følge min mening have de samme muligheder for at give deres hunde et indholdsrigt liv, på linie med alle andre hundeejere, bare med nogle få sikkerhedsforanstaltninger... og en ad gangen er vel nok. Til prøver kunne jeg forestille mig at hunden bar mundkurv i f.eks. fri ved fod og blev iført lang line i f.eks. apporteringsøvelser. Alternativt kunne der jo laves prøver i et indhegnet område. Hvis ikke dyrenes beskyttelse reagerer på det med 1,2 m line så ved jeg ikke hvad jeg skal mene om den organisation længere.

Lige over. Jeg mente det selvfølgelig som en undren over at du bliver spurgt om noget nogen tror jeg har skrevet.

Nej jeg har sgu ej, det er bare Priceman når han er i sit latterlige hjørne. Og hvorfor skal du også svare på det?. Finder det ualmindeligt underligt at man begynder at stille spørgsmål til een bruger, om en anden brugers holdning i en helt anden tråd. At det ovenikøbet synliggør at man bare vælger at skide på de forklaringer der allerede ER kommet, gør at jeg står helt af.

Jesus Christ, Priceman.... Det er jo fuldkommen latterligt det her. Må sige at du er meget alternativ i dine tolkninger. Jeg skrev bl.a.: Spørgsmålet jeg har stillet (som du jo ikke har villet forholde dig til) er jo, hvordan man skal kunne finde ud af hvordan en kamphund slås mod andre hunde og hvor meget eller hvor lidt den overser andre hundes signaler under en slåskamp?. Ved du ikke noget om de egenskaber hos forældredyrene (og hvordan skulle man kunne finde ud af det, andet end ved at hundene sættes til at slås) kan du jo ikke ændre det igennem selektiv avl.

...... slettet.

Det kunne jeg også finde på at gøre hvis jeg var sikker på at hunden ikke reagerede fordi den var usikker eller bange. Den omtalte hund virker dog sådan og så synes jeg man skal passe på med at irettesætte, for en adfærd. Det kan jo forstærke hundens følelse af at det er noget ubehageligt den oplever.

Jeg beklager at du har kunnet læse undertoner i mit indlæg, for det var nu min egen situation jeg talte om. Jeg skal aldrig have en spaniel igen, for en hund med den jagtinteresse orker jeg ikke. Sådan tænker jeg ikke, for mig er der ikke forskel på gå pænt og zig-zag. Ja, der er konsekvenser i begge, hvis hunden ikke gør hvad jeg ønsker,.. så opnår den ikke det positive. Enten at komme fremad eller at den får sin godbid. De situationer hvor jeg sætter grænser er når Thailo f.eks. forsøger liste godbidder ud af mig, når han (det var nu før i tiden) kunne finde på at true/ være grov overfor andre hunde. Altså i situationer der drejer sig om relationen til mig eller andre.

Jeg beklager da hvis jeg har fået det til at lyde som noget grimt og det var netop dette jeg ville undgå, at vi skulle ud i at skændes. Jeg ser bare indkald som en træningsting, der for hunden ikke betyder mere eller mindre end zig-zag. Derfor må reglerne være de samme. Jeg vil stadigvæk ikke ind i en diskussion om hvad du gør men for at svare på dit spørgsmål, så kalder jeg stort set aldrig på min hund, vi følges bare ad. Thailo er praktisk taget døv (hvis han er mere end 5 meter væk fra mig, så vi er godt igang med at træne håndsignaler). Jeg kigger mig meget over skulderen så jeg får tid nok til at vinke ham ind hvis der er behov for det. Vi går steder hvor han ikke kan genere andre og han vender selv tilbage hvis han spotter enten mennesker eller hunde. Det har vi trænet i mange år og den sidder faktisk.

Kan du ikke melde sig syg?. Nej, spøg til side, men så må du jo se at få din r.. ud af sengen om morgenen. :blink:

Igen, jeg vil ikke diskutere eller have en mening om den måde du holder hund på. Blot gøre opmærksom på at indlæringspsykologien er ens for en hund, om dens ejer synes det er mere eller mindre vigtige ting der trænes.

Har du en fornemmelse af at der kan være løbetidstæver i nabolaget?. Hvis ikke, ville jeg lige tage ham en smut forbi Dr. Dyr. Mange tolker, at en hund går fra foderet som værende trods og et resultat af forkælelse, men der kan faktisk være andre årsager.

Øgler.... Det udtryk vil jeg gemme i min hukommelse.

Men denne forskel (at det er mindre vigtigt for dig) kan man vel næppe forlange at hunden skal kunne forstå.

Jeg vil slet ikke kommentere hvad du gør for at lykkes med din hund, jeg kender hverken dig eller hunden. Men jeg har en hund jeg er blevet nødt til at arbejde hårdt (stadigvæk) for at få til at høre efter når jeg kalder og den eneste der kan bebrejdes, at det ikke har været helt på plads, er mig. Og så hans medfødte egenskaber,.... men det var jo også mit valg i sin tid. Som jeg ser det må man forsøge at gøre tingene så positive man kan, for på den måde at ændre lidt i den rigtige retning hver dag. Og så lære hvad man skal holde nallerne fra næste gang man skal vælge hund. Tror mange problemer kunne undgåes hvis man fik anskaffet sig hunde der passede ordentligt ind i det miljø man kan tilbyde. Èn ting min hund ihvertfald har lært mig er, at man skal vælge sine kampe med omhu.

Hov, jeg glemte lige denne her. Hvis det er så ligegyldigt, så kan du jo egentlig være ligeglad med om folk protesterer mod CM.

Jeg forstår slet ikke hvad det er du forsøger at beskrive men tag nu dyrlægerne. Folk tror at bare de er dyrlæger, så ved de mest om hundeadfærd. Nej de gør sgu ej, de har bare en titel. Folk skelner overhovedet ikke mellem de forskellige uddannelser. En træner er en træner..... en hundeekspert er en hundeekspert. Tror du ikke folk der sidder med et problem de ikke selv kan løse (og de ikke kender til begrebet adfærdsbehandlere f.eks.) tænker: det prøver jeg sgu, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal gøre.

Nu er der flere der har nævnt manglende respons på indkald som et resultat af manglende grænser og lige dèr kan jeg ikke se sammenhænge. Når en hund ikke kommer når der bliver kaldt er det fordi det ikke er trænet ordentligt imo. Men jo, det er også blevet for sødsuppeagtigt for mig. Jeg kender til en ejer, hvis hund nappede hende for at få en reaktion, mest af alt fordi den ikke vidste hvad den ellers skulle. Rådet ejeren fik var at polstre sine ben og ignorere hundens adfærd. Sådan noget lærer jeg aldrig at forstå. Var det min hund havde den fået en vinge. Ahhr, måske ikke helt men noget i den retning. Træning og opdragelse er noget vidt forskelligt i min verden. Jeg sætter en del grænser, rent opdraglses mæssigt, men meget sjældent i forbindelse med træning, for i det tilfælde har jeg jo en anden rolle, som lærer og ikke som forældre.

Men det er jo helt anderledes opfattet. En autoriseret håndværker er anerkendt som fagperson og gør man noget forkert kommer man enten til skade eller får en kæmpe regning når skaden skal udbedres. Med folk der rådgiver om hunde har folk en forventning om at de er autodidakte. Altså mangler respekten for det de laver. Og tror du folk lægger mærke til det, når de ser virkningen.

Mit umiddelbare input ville være at holde ham så langt fra de ting han reagerer på, at han slet ikke reagerer og så forstærke hans manglende reaktion. Med tiden kan man så øge de påvirkninger han udsættes for. Det var meget kort beskrevet og måske lidt svært at praktisere. Tænker at han måske slet ikke er klar til at komme "ud i verden" endnu. Stakkels hund, han lyder da til at være noget af et projekt.

Men gør det-selv-programmer får da folk til at forsøge sig, med den viden og færdigheder de har..... eller ikke har.