Ascha

Åh nej, håber han hurtigt får det bedre. Eller skulle jeg skrive I. Man lider jo i den grad med sin hund, når den har det dårligt. :ae: herfra.

Jeg synes et blik burde være nok, og sådan har mine hunde og deres kamerater heldigvis også haft det (jeg har haft 4 hunde til at spise på 3 m2). At snappe ud synes jeg klart er en overreaktion og er ikke noget jeg ville ønske min hvalp skulle lære. Men vi er jo forskellige....

Indtil du får fat i en adfærdsbehandler eller lign., så prøv at slap af og lad være med at tænk for meget over tingene (ved godt det er lettere sagt end gjort). Det er det bedste råd jeg kan give dig. :ae: Din irritation går lige igennem til Cujo og gør sikkert ikke problemerne mindre.

Det synes jeg da egentlig ikke, især ikke hvis der kommer en lille ny hvalp i huset. Foruden at Baldur lærer at det trick virker rigtig godt, så lærer en hvalp også at det er sådan man gør.

Det kan du selvfølgelig have ret i. Jeg opfattede det bare som at de kom hen når Baldur skulle spise,... så de var der i situationen.

Tager det heller ikke som noget negativt. :blink: Jeg ville heller aldrig anbefale skæld ud ved madforsvar, men tilvænning afskaffer jo ikke advarslerne, de får bare hunden til at slappe mere af i situationen. Eller sådan ser jeg det. Og mine hunde kunne muligvis også finde på at advare hvis en anden hund kom for tæt på, men det ville bare være ved f.eks. at stoppe med at spise, og kigge op. Det har altid været advarsel nok. Hvorfor ikke?.

Jeg er så ikke helt enig med jer andre. Mine hunde har altid spist lige op og ned af hinanden også sammen med deres hundevenner når vi har passet, eller mine er blevet passet. Har dog ingen erfaringer med kat. Nu har jeg jo haft meget sociale racer og det gør selvfølgelig en forskel, men jeg ville ikke være glad for madforsvar, især hvis der skulle komme en hvalp i huset. Hvis jeg havde Baldur ville jeg holde mig ved madskålen og smutte noget ekstra godt ned i skålen, hver gang der kommer en kat i nærheden og kaste noget lækkert til dem, lidt væk fra Baldurs skål. Og så er jeg gået glip af noget.... igen.... Glædelig hvalp. Er der et sted man kan læse noget mere om ham/ hende?. Jeg ville helt sikkert sørge for at Baldur var mega mæt eller fik noget mindre interessant i starten når du får din nye hund hjem. Men det er bare sådan jeg har det. Jeg vil gerne have at mine hunde både kan spise sammen og ligge sammen og spise kødben og stadigvæk være trygge ved hinanden.

Nu må man jo stole på at personalet ved hvad de laver. Jeg kan dog alligevel ikke helt lade være med at tænke, at når hunden har været på egen hånd i en uge, så er en 11-årig selvfølgelig meget brugt. Så må hun virkelig have været i meget dårlig forfatning, hvis man ikke mener at hunden skal have lidt tid at komme sig efter sådanne strabadser, inden man afgør om aflivning er det bedste for hende. Og så er den der igen: Ejeren havde kontaktet politiet, men det fremgik ikke, da internatet henvendte sig og oplyste om hunden.

En lille fodnote: Om en hund kan håndtere en fugl uden at trykke involdene ud af den er også meget stressbestemt og jeg så en del field trial hunde der dumpede bravt til vores træning, på den konto.... som sammenligning med biler,.... så kan det ikke nytte noget at folk køber en ferrari hvis de ikke kan styre den.

Nej bevares,... selvfølgelig kan hun da vente.... det er bare slet ikke sikkert at der kommer et kuld hvor forældrene er så sunde som det kuld de har fundet frem til hos Cavaking. Leder man efter noget bestemt indenfor en bestemt race, der ovenikøbet er meget sygdomsplaget, så tager det måske år at finde en god hvalp i blenheim. Spørgsmålet er om Tonks har tålmodighed til det. Jeg ved at jeg ikke ville kunne vente, så det er ikke for at kritisere.....

^ kan være at det er en trold, der bare vil provokere. Men en ting kan jeg svare på. Kaukasia har 2 hunde som han vil avle på,.... så må det jo være 1 han og 1 tæve.

Jeg vil nu nærmere sige om man har hjerte til det. Der er ikke noget så hårdt som at gå rundt med en syg hund. Så hellere gå på kompromis med farven eller racen,.... men der er man åbenbart forskellig.

Den måde halen sidder ansat, tror jeg ikke har noget med selvsikkerhed at gøre. Så skulle alle spidser jo uden undtagelse gå rundt med en fantastisk selvtillid. Jeg ser ikke så meget på den højde halen bæres i (hos fremmede hunde) men mere den måde den bevæges på, lagt sammen med alle hundens øvrige signaler. Desuden har jeg lagt mærke til at halens neutrale stilling bliver lavere når hunden bliver ældre eller træt.

Det har jeg også haft tænkt mange gange... hold da op en magtfaktor vi kunne blive og sikke en masse fritløbsområder vi ville kunne få lavet. Jeg synes slet ikke man behøver at gå til de store yderligheder, før man ser os/ dem tendenser. Selv indenfor en lille specialklub er der denne: min race er bedre og smukkere end de andres. Og endda indenfor samme race,... så er det bare linierne.

Jeg tror aldrig jeg ville stole 100% på at træningen virker alligevel, så jeg ville nok finde ud af en smart system med to snore eller et hegn.

Jeg synes det er iorden at skyde en hund der bider ens får ihjel, men man skal da være sikker på at det er den rigtige hund man skyder. Og nu når der snart kommer lam forstår jeg ikke at hun ikke lige sætter en tråd mere på hegnet. Hun har jo aldrig set nogen hunde, hvilket tyder på at hun ikke kan overvåge folden. Nå. Mente at der var noget med at grundvandet blev forurenet af det, eller et eller andet, men jeg husker åbenbart forkert.

Så vidt jeg ved skal man i annoncen, kunne beskrive hunden(ene) der er i farezonen, før man må plaffe den/ dem ned. Og er det egentlig tilladt at begrave en schæfer i sin egen have?. Jeg synes den er lige på kanten. Selvfølgelig skal man kunne have sine dyr i fred men man kan ikke bare tillade sig at lege sherif der skyder den første og den bedste. Man har også selv et ansvar for at holde dyr forsvarligt lukket inde. Der er jo ikke andre at lægge skylden hos, hvis Mikkel kommer og plyndrer hønsehuset om natten, fordi det ikke er ordentligt sikret. Så hun havde stødtråd ovenover dyrehegnet. Måske en tråd lidt længere nede kunne gøre underværker.

Jeg har heller ikke udtalt mig negativt om det du refererede. Det var et svar til Guanomo, der undrede sig over at der blev sagt kamphund.

Jeg er så en af dem der gerne så mere dual avl (men det har du vel opdaget). Hvis alle tænker som dig vil den lab som du kan lide, sagtens kunne ligne en pointer om 20 år. Hvis alt drejer sig om arbejdsegenskaber så kan hundene jo sagtens fjerne sig meget fra det oprindelige udseende, på samme måde som kan ske når der avles på et bestemt udseende. Jeg ser det på følgende måde: hvis en F1 ikke kan opnå en 2 pr. på udstilling så er den bare ikke god nok til at indgå i avl. Og at sige at en brugsprøve ikke viser noget om hundens brugsegenskaber synes jeg ikke er helt rigtigt. Vi kan godt blive enige om at det ikke er alverden der bliver krævet af dem, men man kan da afgøre om hunden vil apportere, om den er blødmundet, samarbejdsvillig mm.

Hvad nu hvis det ikke var racehunde?. Hvis du så en stor ruhåret hund med sorte pletter ville du så ikke også kalde det en jagthund, selvom du ikke var sikker på racen?. Men selvfølgelig kan man da sige kamphundelignende hunde. Uanset hvad, så er historien utrolig sørgelig.

Tak fordi du sidder trygt derhjemme og udleverer mig.... Okay, med fare for at blive stemplet som dyremishandler, så vil jeg da fortælle hvordan man ikke skal træne indkald. En af hundene havde dårlig mave så jeg havde delt en liter A38 mellem dem. Jeg kalder på dem og er lidt hurtig til at tage skålene (med lidt våde fingre) og får ikke ordentlig fat, hvorpå jeg nærmest får kylet en skål lige i panden på Thailo. Han styrtede selvfølgelig ud af køkkenet med A38 dryppende ned fra sit hoved.... og løb helt ind i stuen mens han forsøgte at ryste det værste af sig.... stakkels Lillemand. Der gik lang tid hvor han slet ikke turde nærme sig mælkeprodukter. Jeg har ikke gjort det siden,.. det sviner så forfærdeligt. Aprospos mad i hovedet, så fik Ascha altid skovlet lidt op på næsen som hun ikke selv kunne få slikket af. Det fandt Thailo jo ud af og hver aften havde vi det samme scenarie. Han listede efter Ascha for at få den lille bitte smule (hvis jeg ikke havde fået tørret det af) og hun blev virkelig irriteret over at han var så interesseret i hendes næse. Han lærte sig at lave et lynangreb,... og smutte væk inden skideballen kom.

Puha, jeg forstår godt at du glæder dig. De er da bare for søde...

Jeg kunne godt forestille mig at både blandingshvalpe og voksne hunde kunne sælges på samme måde, så tog det måske også lysten fra nogle, til at planlægge at lave disse kuld. Det sorte marked vil sikkert være der men hvis dyrlægerne scannede samtlige hunde de fik ind.....

Okay Gucci,.. du har selv bedt om det. Før jeg fik Thailo lukkede vi ikke altid lågen til haven i den kolonihave som mine forældre havde. Så tøffede Ascha selv i skoven når hun skulle på wc. Hun var lidt af en maskot derude, og mange samlede madpakker til hende. Hun gik så jævligt en runde for at samle ind og kom så hjem igen med en fyldt vom. En dag var jeg ved at gøre rent i hundeskabet og Thailo stod tæt på mig, mens jeg sad på hug. Det tog et stykke tid og så begyndte jeg at tænke at det var lidt underligt at han stod stille, så lang tid, med hængende hoved. Jeg rejser mig op og finder ud af at hans ene øre havde været i klemme i min knæhase. Min søster var engang ude med Ascha og mine nevøer. Ascha kommer ud fra noget krat med en dildo i munden og ungerne spørger: hvad er det?. Ikke noget siger min søster og skynder sig at få smidt dildoen tilbage i krattet igen,.... men hvad gør en apporterende hund?.... henter den igen, selvfølgelig. :blink: Ved ikke rigtig hvad min søster gjorde ved den til sidst. I det hele taget kunne man ikke slippe afsted med at smide skrald på gaden, for det blev straks samlet op og forsøgt byttet med en godbid. Engang sprang Thailo over en plankeværk, ind i en have (han var i flexline og havde set en stor hoppebold, han bare måtte se nærmere på). Jeg kunne selvfølgelig ikke få kræet til at springe tilbage igen og måtte pænt gå om og ringe på døren, for at spørge om jeg kunne få min hund udleveret. Jo, man har mange glæder som hundeejer...

Tror nu heller ikke at man ville lægge mærke til at folk var snobbede, hvis man selv var det. Mon?. Desuden vil jeg give dig helt ret udfra mine egne erfaringer. Min hund er kun til 2 præmier men derfor gider man da ikke høre folk sige sådan noget som dette her: Jeg fatter ikke at hun vil være bekendt at vise sådan en hund frem...... Det har jeg altså aldrig hørt i retriever kredse.