Jeg tror der er meget myte blandet ind i hvilke racer der er lette at træne og hvilke der ikke er. Og så kommer det jo også helt an på den situation man står i. Tror ikke der er ret mange der vil påstå at det er lettere at kalde en hønsehund ind i et vildtrigt område, end en bullmastiff.
Så er der også alle de andre faktorer der spiller ind. Når du har købt en race der "ikke kan trænes", så er det vel med en tanke bagved. Altså at man ikke selv er interesseret og så er det jo klart at hunden også bliver "fatsvag".
En hønsehund vil gerne samarbejde men er hurtig i både tanke og bevægelse, derfor stiller det større krav til ejerens timing, end en bullmastiff, hvor man har en halv formiddag til at få fyret et klik af.
Så er der spørgsmålet om motivation. Har man en race der ikke gider at jagte ting, nytter det jo ikke meget at bruge boldmotivation. Tror at hvis man finder det rette at motivere en bullmastiff med, så er den somend ikke sværere at træne med, end mange samarbejdende racer (hvis vi sammenligner alle situationer i dagligdagen og ikke kun et lydighedsprogram).