Ascha

Det er så ikke min erfaring (sådan rent privat) men måske har vi bare ikke den samme opfattelse af hvad det vil sige at være psykisk stærk. Hvad mener du med hysterisk?.

Fornuft og Nollike. Uhhhhh!! som olie og vand. Okay, det er alle dem der ikke har noget fornuftigt at sige, der gør sådan. :5up: Tak for forklaringen. :blink: Er det du har gang i ikke lidt dumt?. Det kan jo være at jeg bliver fristet til at flytte til jylland,... og tage Nellike med. Ups, hva`?.

Velbekomme. Det var velfortjent synes jeg, og god tur til renseriet. Lige en sidebemærkning. Hvorfor laver man de store mellemrum mellem linierne og hvorfor er der ikke andre end mig der bruger de her mere: *et-eller-andet* Jeg føler mig ikke helt up to speed.

Tjah, jeg ved det ikke. Her ville jeg nok stole mere på dine evner omkring menneskekundskab, end på mine. :blink:

De har måske ligeså store problemer af den samme slags, eller??. Var jeg i den situation, ville jeg da foretrække at blive kontaktet af en socialrådgiver frem for DB. Især hvis hunden virker til at være virkelig betydningsfuld for hende.

Den vil jeg godt være med på. Hvad med at kontakte kommunen. De kan måske hjælpe hende til en behandling.

Dem købte jeg så mange af, da Ascha var i løbetid, at man skulle tro jeg havde aktier i det firma der fremstillede dem. Det hjalp ikke en skid. Men jeg skal så dertil sige at hun heller ikke responderede på homøopatisk medicin mm.

Nu er der jo ikke nogen der siger at man skal blive ved med at give godbidder i en uendelighed. Det var bare en måde at forhindre den fremmede hanhunds, lidt for dominerende adfærd i situationen og for, at den går sin vej igen med følelsen af, at det var da ikke noget at være sådan hidset op over. Det er jo ret sandsynligt de mødes igen i parken. Noget der kan ske, når man skælder andre hunde ud er jo, at man risikerer at ens egen hund bliver mærket af det. Noget der i denne situation ville være uheldigt, idet Noomi viser venlige signaler. Det er ikke så rart hvis man kommer til at straffe hende for det. Jeg tror at hunde også lærer af den måde vi håndterrer situationer på. Jeg havner ikke så tit, der hvor jeg bliver nødt til at skræmme en hund væk og Thailo er også hurtig til at indfinde sig hos mig hvis han bliver utryg (så der er åbenbart flere måder at lære en hund det på). Han har dog lært mig, ikke at virke for truende, for så er det somom han tænker: Okay mor, sammen kan vi sgu godt tage den dumme køter. Så det er også en risiko ved "skæld ud" metoden. Tilsidst er der spørgsmålet om hvad der kan ske hvis man truer af en hund der måske ikke reagerer ved at bakke væk. Haps. Angående det markerede. Det er muligt at jeg misforstår det men beder du ikke ejeren om at kalde sin hund til sig inden du "sender" den væk?.

Jeg har en enkelt gang hørt stemmer da jeg var lige ved at sove. Det var ikke noget jeg blev bange for, for det var bl.a. min mors og søsters stemmer der snakkede. Jeg kunne kun høre 3-4 ord af deres sætninger, så det gav ingen mening men det var faktisk lidt hyggeligt. Jeg oplever sommetider underlige ting, når jeg er lige ved at falde i søvn. Èn gang blev det pludselig dagslys og jeg kørte en bil i høj fart. Ud fra en sidevej kommer der en rød bil og jeg når lige at tænke: så for helvede!, den rammer jeg,... og så var jeg vågen!!!. Jeg nåede så tæt på at jeg så den ældre mand der kørte den anden bil, lige i øjnene. Det varede kun et sekund, men det var væmmeligt. Og jeg skal indrømme at jeg kørte lidt mere forsigtigt i den efterfølgende tid.

Man skal nok heller ikke tænde for radioen. Pludselig spiller de heavy metal.

En af mine naboer har en han lab som er sådan lidt ???? bob bob. Han gik engang ind i min mors have og stod og viste tænder og knurrede af hende, igennem ruden i døren. Han er et stort "smil" når vi mødes og begge mine hunde har været oppe at mundhugges med ham. Ejeren er ikke så obs på at hunden burde arbejdes lidt med, men det er jo ubehageligt at have sådan et forhold mellem hunde der bor så tæt på hinanden. Jeg gjorde så det, når vi mødtes ovre i skoven, at jeg skyndte mig at kaste en godbid til ham, (og en i den modsatte retning til min egen hund) så snart vi var indenfor kasterækkevidde (hunden skal jo kunne se det). Og så fik de en til, og en til (hele tiden med kortere afstand) og pludselig stod begge hunde ved siden af mig. Man skal lige være lidt forsigtig med at uddele godbidder til hunde så tæt på hinanden, men det har vendt situationen for os. Så snart labben ser os kigger han spændt og når jeg kalder, laver han flinkeører og kommer logrende hen og får sin kiks. Normalt ville jeg altid spørge om hunden må få noget, men i dit tilfælde ville jeg nok vælge at bare gøre det. Han er jo ligeglad med dine grænser for din hund og så kan han jo ikke forvente at du bekymrer dig om hans. Vand og eddike kan gøre hunden mere usikker på Noomi og dermed måske endda øge jeres problem. Lang smøre, håber det er noget du kan bruge.

Ja tak. Det vil jeg gerne prøve.

Så kan vi ærgre os sammen. :blink: Jeg kan godt huske at jeg har hørt om det, men det passer bare ikke i Thailos tilfælde og så vil man jo gerne selv se tingene sort på hvidt. (ikke at jeg ikke tror på dig eller andre der har oplevelser at hanhunde er blevet usikre). Hvilket vel egentlig bare understreger at man skal være forsigtig med at bruge neutralisering som mirakkelmiddel mod adfærdsproblemer (noget dyrlæger desværre er ret gode til at bruge det til). Er hundens problemer ikke direkte knyttet til løbetid, synes jeg man bør kontakte en GOD og ERFAREN adfærdsbehandler og få hjælp dèr istedet. :blink:

Uanset hvad der står, vil jeg meget gerne læse det.

Feedback system eller ej, så kan man jo godt arbejde på at opbygge hundens selvtillid alligevel og dermed udligne faktorerne, eller hva`?. For mit eget vedkommende, har min hund altid været en underlig blanding af meget selvtillid på nogle områder og stort set ingen selvtillid på andre. Efter kastreringen er der ikke sket nogen forskel, nogen steder. Men Thailo var 7 år gammel da jeg fik det gjort,... måske det er forklaringen. Har du nogle links til de undersøgelser du taler om et andet sted, for det ville jeg da gerne stikke næsen i. Har selv forsøgt at finde noget men det lykkedes aldrig.

Ja, det er muligt det har været Anders Hallgren.

Jeg har læst et eller andet sted (kan ikke huske hvor) at lyse farver er aggressionshæmmende. At synet af en hvid hund skaber en mere venligstemt indstilling end en sort (den køber jeg, for jeg har ofte mødt folk der siger: min hund kan ikke lide store sorte hunde). Når sorte hunde ældes og bliver svagere, er det smart at kunne få andre gjort mindre aggressive og derfor får de hvide hår, især de vigtigste synlige steder. Altså i hovedet (omkring læber og øjne) og så på bugen (hvis det skulle blive mere alvorligt).

Nu kan situationen jo også være at man står i valget mellem en erfaren behandler og en ikke erfaren træner. Men det opdager man måske ikke hvis man altid kritikløst vælger behandleren fra. Sjovt at folk der ikke mener behandlere har deres berettigelse, altid bruger denne her: uden praktisk erfaring.

Tusind tak. Muligt at jeg er for sensitiv men det er da et hak i tuden der vil noget, på samtlige hanhundeejere der har problemer af denne slags. Jeg har haft en tæve som aldrig havde snor på når hun var i løbetid (andet end som signal til andre hundeejere), så.... måske er der forskel på hunde. Og så spørger jeg lige igen. Har du nogensinde selv haft hanhund?.

Jeg må indrømme at indlæg som dèt der virker temmelig provokerende på mig. Det får mig til at tænke på en anonym der engang har sagt: intet er umuligt, for den der ikke selv skal udføre det. Du vil med dette indlæg fortælle mig at mine 7 års kamp med min hund kunne være afhjulpet ved at gå til træning med ham?. Altså.. hmm,... jeg ved ikke om jeg skal græde eller le af sådan en bemærkning. Og så har jeg aldrig set nogen hanhund lære at ignorere løbetidstæver på en træningsbane. (Men måske kommer jeg bare ikke sådan nogle steder). Jo,.... man tog fat i snoren og trak, helst så hårdt at hunden røg bagover. Hvis hunden ikke reagerede godt nok, gav man den bare pighalsbånd på. Sådan gjorde man dengang!!!!. Ærligt talt oser dit indlæg af, at du er irriteret over virile hanhunde og forsøger at nedgøre problemet til at være forårsaget af fatsvage hanhundeejere der ikke formår at træne deres hunde ordentligt, så tæveejerne uforstyrret kan få lov til at tradske rundt med deres løbetidstæver alle vegne.

Dine bandeord og fede bogstaver imponerer altså ikke mig og ændrer ikke min opfattelse af dine tidligere indlæg. Tror jeg vil give Gryn ret i at du måske burde se lidt på dit ordvalg, siden der åbenbart er så mange der misforstår hvad du skriver.

Jeg har selv oplevet det, og det er nok ikke sidste gang. Da jeg afbrød min instruktør uddannelse hos Anette Røpke og startede hos Jarnved, troede jeg at jeg havde set lyset og at der nok ikke var ret meget mere jeg kunne lære. Lad mig sige at jeg blev klogere,.... Alt jeg havde lært blev vendt op og ned og vi fire der var startet sammen, blev mildest talt lettere irritable over at skulle smide en masse grundlæggende viden fra os. Og så havde hun ovenikøbet den frækhed at insinuere at vi var for styrende i forhold til vores hunde. Spørg om vi var mugne?. Jarnved tacklede os super godt og da der var gået et stykke tid faldt paraderne, så vi blev modtagelige for at lære, at der kan være andre sandheder end den man selv tror på, lige i selve øjeblikket.

Jeg synes egentlig ikke det er spooky, men smukt. Tænk at et barn siger farvel på den måde. Også at din søn tog det som noget helt naturligt. Jeg bliver helt rørt over at høre sådan noget.

Ihh, hvor lyder det spændende og fantastisk at de kan ramme sådan plet. Da jeg læste om din morfar og det med at han passer hundene,.... så tudede jeg sgu også. Jeg kan liiiige forestille mig de følelser det fremkalder. Var det Graham Bishop der ikke var god eller var det bare nogle af tilskuerne der ikke skulle have været der. Jeg har jo kun set ham i fjernsynet og synes han er enormt charmerende. Og da virkede han da ret overbevisende. Kender ikke Tim Abbott, er han også englænder?, og hvor finder du alle disse arangementer henne?.

Jeg er ikke i tvivl,... det er du. Igen vil jeg påpege at man skal vide en del, før man ved, at man ikke ved alting. Det er ligesom et punkt man skal udover.