Therese

Jeg er ikke helt enig i, at hunde der leger bider hul i hinanden. Jeg tror der er forskel på om hunden "bider"/napper i leg eller om den gør det for at skade den anden hund. Ellers ville hunde jo ikke kunne lege sammen uden at komme til skade. Men ellers er jeg helt enig i det andet. Man burde da kunne lade sin hund gå i haven uden at skulle være bange for at den bliver bidt. Men det er jo som altid svært at tage stilling, når man kun hører sagen fra en side gennem en artikel. Der kan jo sagtens være sket noget vi ikke har hørt om.

Voksne mennesker? Seriøst? Det fatter jeg slet ikke. En ting er, at børn, der måske ikke helt forstår eller ikke har fået forklaret, at de ikke skal kalde på hunden, når den er på vej væk, men voksne mennesker burde da vide bedre. Man behøver jo ikke gøre afskeden sværere end det er, og det må da være forvirrende og frustrerende for hunden, at den ikke kan komme hen til ejerene, når de kalder.

Nej, men det var også det jeg mente.. Jeg er helt med på at det ikke altid er optimalt at lade folk komme med ind og sige farvel, men jeg synes alligevel at ejeren og deres børn skal have lov til at sige farvel på en eller anden måde. Måske mest for ens egen skyld

Man kan jo også godt lade børnene sige farvel ude ved bilen, på gårdspladsen, whatever og stadig selv gå med hunden bagefter, hvis det er det man ønsker.

Måske. Jeg tror meget det handler om hundens opvækst. Hvis hunden har oplevet at mennesker tager dens mad, tror jeg ikke altid der er ret meget tillid. Og ligesådan med andre hunde.

Men HVIS Petrine havde behov for at forsvare sin mad overfor mennesker, tror jeg det ville det være den samme følelse som hvis det var hunde hun ville forsvare hendes mad overfor.

Nemlig! :banan: Dog ikke nødvendigvis ens hos alle hunde, men følelsen der opstår, er den samme uanset om det er mennesker eller hunde, de vil forsvare deres mad imod. Tror jeg

Det var da altid noget

Jeg tror I misforstår mig. Jeg mener ikke, at hunde der forsvarer deres mad overfor andre hunde nødvendigvis også gør det overfor mennesker. Men at hunde der har oplevet/oplever at nogen vil tage deres mad ikke reagerer anderledes overfor mennesker end de ville gøre overfor andre hunde. Derfor mener jeg ikke, at resourceforsvar overfor mennesker er mere eller mindre okay end resourceforsvar overfor hunde. Jeg tror det er det samme der sker oppe i hovedet på hunden og dermed skelner den ikke mellem om det er mennesker der vil tage dens mad eller om det er hunde. Ret svært at forklare hvad jeg mener, men håber I forstod det

Hvorfor mener du, at det er forkert overfor mennesker, men helt naturligt overfor andre hunde? Jeg tror nemlig ikke hunden skelner mellem om det er hunde eller mennesker, der forsøger at tage dens mad. Jeg tror bare, den observerer at nogen forsøger at stjæle dens mad og den derfor er nødt til at forsvare dette.

hej og velkommen til

velkommen til

Nej okay, det kan godt være det var det han mente

Men hvis vi forestiller os at moderen og faderen har tavle, som Unknown99 startede med at skrive, forstår jeg ikke hvorfor hvalpene ikke er med tavle? Man kan selvfølgelig lade være med at få lavet en til dem, men prøver bare at finde ud af hvad han mente - så er det lidt nemmere at kommentere på

Jeg forstår ikke hvad du mener Hvorfor kommer der ikke tavle på hvalpene? Hvis forældrerne har tavle, er det da muligt at hvalpene også får det?

Men så har de jo også tavle? Pointen er jo netop, at man ikke kan vide om det er indavl, når der ikke er tavle på dyrerne.

Ja, det kan man vel ikke gøre så meget ved. Men det er godt nok noget svineri og jeg forstår virkelig ikke at folk vil være det bekendt. En ting er, at der kan ske et uheld. Det er ikke acceptabelt, men det kan vel ske. Men en anden ting er at gøre det bevidst. Det kan jeg slet ikke sætte mig ind i.

Jeg håber da virkelig ikke, at der findes ret mange, der bevidst vælger at lave indavl.. Er det noget du har oplevet?

Men for nogle hunde virker det bare ikke, fordi angsten ikke forsvinder, selvom hunden er i buret. Tror det er det Tine mener

Hvis man vænner hende gradvist til det, tror jeg ikke det bliver et problem. Men det mest optimale set fra hundens synspunkt ville da helt klart være at hun sov der altid Hvis det ikke er en mulighed, synes jeg bestemt at I skal vænne hende langsomt til det. Det kan virke meget grænseoverskridende bare at blive efterladt, når man ikke er vant til det og ikke forstår hvad der foregår. Lidt ligesom når hunden skal lære at være alene hjemme

Jeg ved heller ikke hvad jeg skal skrive. Det er en rigtig møgbeslutning at skulle tage og det er så svært. Vil tænke på jer kl. 14 :ae: :ae:

Jeg vil da foreslå, at I tager hende med op i soveværelset. Hun savner jer jo, og er sikkert også utryg ved at sove helt alene i et næsten fremmed hus. Er der en grund til at hun ikke sover sammen med jer?

Sidste gang jeg læste et indlæg fra dig, ville du have en pomeranien. Hvad fik dig til at ændre mening?

Jeg bestemmer ikke for den - jeg sørger for at den er motiveret til at vælge det jeg har brug for at den vælger. F.eks. ved sit. Jeg presser ikke hundens bagdel i jorden, jeg sørger for at den selv sætter sig og så får den en belønning, som skal være med til at motivere den næste gang. Kan du forstå hvad jeg mener?

Hvad med at låne et hundeleksikon på biblioteket? Så kan I i ro og fred sidde og kigge efter racer, finde ud hvordan jeres hund skal være, hvad I kan leve med og hvad I ikke kan leve med.