Alt der er opslået af Therese
-
Det rette aktiveringsniveau
Jeg kan skam sagtens argumentere for min holdning. Jeg tror, hunde har brug for aktivering dels som et arv fra ulven, som både bruger hoved, næse og krop i deres jagt på byttedyr og dels fordi de fleste hunde ikke bliver brugt til deres oprindelige formål i dag. Derfor må man finde ud af at bruge dem på en anden måde og det kan så være aktivering i en eller anden form. Nu nævner du 1-2 timer dagligt og det synes jeg da lyder meget almindeligt :hmm: De fleste går vel omkring en time med deres hund om dagen og hvis aktiveringen så kommer oveni kan det vel sagtens blive til omkring 2 timer. Men i startindlægget skriver du noget om tre korte ture på marken og tre små tisseture derudover. Det er det jeg har forholdt mig til, at du mente var nok og det er jo lidt noget andet end 1-2 timer Og så kunne jeg da godt tænke mig at vide hvorfor du mener at aktiveringen ikke har en betydning?
-
Det rette aktiveringsniveau
Hvad skulle årsagen egentligt være til at undlade at aktivere sin hund igennem en længere periode? Alle hunde har da gavn af at bruge hovedet, næsen og kroppen jævnligt. For nogle racer vil jeg endda mene, at det er et grundlæggende behov, som skal opfyldes for at hunden kan trives. Hvis man ikke ved dette, kan man selvfølgelig ikke forlange, at de gør det. Men når man ved det, kan jeg da ikke forstå hvorfor man ikke skulle gøre det.
- Albas Verden
-
Det rette aktiveringsniveau
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal svare. Kan vist bare gentage, at jeg ikke nødvendigvis mener, at en hund mistrives, fordi den lever i et hjem med et lavt aktivitetsniveau, men at den nok ville trives bedre, hvis den blev brugt og fik lov til at lave det den synes var fedt. Og så tror jeg ikke altid, at der er så stor forskel på de to scenarier du stiller op. For nogle hundes vedkommende er det nemt at falde i fælden og tro, at den trives fint, selvom den egentligt bare venter på, at der kommer en forbi og laver et eller andet med den. Nogle hunde tilpasser sig bare og accepterer, at det er sådan deres verden ser ud. Nogle mennesker vil sikkert sagtens kunne tolke det som en hund, der trives rigtig fint, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet.
-
Det rette aktiveringsniveau
Jeg tror ikke, at de skjuler noget. Jeg tror, de affinder sig med situationen og at det ikke altid er i hundens interesse, fordi de ville trives bedre med mere aktivitet i hverdagen. Jeg har personligt ikke et forudindtaget billede af hvor meget aktivering en hund skal have. Det handler så enormt meget om hvilken race der er tale om og selv indenfor den enkelte race kan der være individuelle forskelle. Og jeg tror ikke, at hunde decideret vil mistrives i et hjem uden meget aktivitet. Men jeg tror på, at de trives bedre, hvis de får lov til at blive brugt. Det udspringer af min egen erfaring, så man kan vel godt sige, at jeg tror på, hvad jeg ser. Jeg ser bare noget andet end dig Det er jo ikke nemt at udtale sig om andres hunde, så hvis du siger de har det godt, så er der vel ikke rigtig nogle, der kan betvivle det
-
Det rette aktiveringsniveau
Jeg tror sagtens nogle brugshunde kan nøjes med meget lidt aktivitet i perioder. Men jeg tror også, at de oplever en større tilfredshed, hvis de får lov til at blive brugt. Måske ikke hver dag, men så et par gange om ugen. Det er i hvert fald min egen erfaring, at hunde bliver gladere og mere harmoniske dyr, når man lader dem bruge sig selv jævnligt - både fysisk og mentalt. Spørgsmålet er også, om hunde virkelig trives med manglen på aktivitet eller om den blot venter på, at der vil ske et eller andet. Det er jo ikke alle hunde, der løber på væggene, når de keder sig og der mener jeg da, at man som ejer har et større ansvar for at vurdere om hunden trives i hverdagen, fordi det bare nemt kan overses, fordi hunden ikke ødelægger møblerne. Måske kan man også nemmere undskylde det overfor sig selv, fordi hunden bare sover, når der ikke sker noget og derfor i ejerens øjne ikke har brug for mere.
-
Sidste sjove kommentar jeres hunde fik?
Her til morgen gik vi forbi en mand, som råbte efter os, om jeg kunne få den der hund til at angribe nogle. Det er ret sjovt, når man kender Bobo - han vender sig jo om og siger undskyld, hvis man sparker ham i røven
- Hjælp til mærker vi skal kigge på
-
Elsker du din hund for meget?
Jeg elsker vist heller ikke Bobo for meget Der er nogle af punkterne, som jeg sagtens kan nikke genkendende til, men der er også nogle, som slet ikke passer Tror bare jeg elsker Bobo lige tilpas :blink:
-
Fem år
Stort tillykke med ham :tillykke:
- Aslan - en ny polarhund på HF.
-
Ny kampagne : Klar til hund
Jeg tror ikke, det er for at fraråde folk med en 8-timers arbejdsdag at få hund. Tror mere det er for at gøre opmærksom på, at det er vigtigt at hunden er luftet godt af inden og at den er frisk, når man kommer hjem. Mener i hvert fald, at der stod et eller andet med det er var vigtigt at sørge for aktiveringen inden hunden skulle være alene 8 timer og så en kort forklaring på hvorfor alene-hjemme træning er vigtigt Men måske husker jeg også forkert
- Ny kampagne : Klar til hund
- Aslan - en ny polarhund på HF.
-
Den "rene" klikkertræning - fungerer det overhovedet?
Nu springer jeg lige ind fra højre med et spørgsmål :blink: Tidligere i tråden blev der nævnt det her med at tage mad fra bordet, som selvfølgelig er forbudt. Hvis vi forestiller os, at jeg har en hund, som gør det og jeg gerne ville vænne ham af med det, hvordan skulle jeg så gøre det, hvis det skulle være på "klikker-måden?" Jeg spørger ikke for at puste til ilden, men jeg er oprigtig forvirret over hvordan jeg skulle gøre det, hvis jeg ikke "måtte" sige nej, som ellers ville være mit 1. valg
-
Når hunden laver reglerne
Bobo knurrede den anden dag, fordi han ikke måtte få mad fra bordet Han lå nede på gulvet og følte sig åbenbart frygtelig overset Og ja, jeg kender godt det der blik man får, når man bare ikke fatter noget som helst. Det er godt nok ikke nemt at være hund, når man skal trækkes med sådan nogle langsomme mennesker :stupid:
-
Når hunden laver reglerne
Ja, vi leger også nogle den leg med poterne. Tror ikke helt han har opfattet, at det er en leg dog For ham er det mere "kæl mig, kæl mig nuuuuu!"
-
Ny kampagne : Klar til hund
Jeg ved det ikke... Altså, jeg synes også, at der bliver lagt vægt på nogle gode ting, som man er nødt til at overveje, inden man står med en nuttet 8-ugers hvalp. Men om folk tager det sig til, ved jeg virkelig ikke. Jeg håber det, men så skal den nok ikke kun ligge på nettet. Hvis det skal have en effekt, skal man nok sprede det lidt mere. Men det ved jeg heller ikke om det bliver?
- BARF - allergihund
-
Hvis dette skete for jer. Hund bliver passet og bider 2 årig.
Jeg har det lidt på samme måde. Hvis en hund bliver presset til at bide, så er det sjældent hunden man kan bebrejde for det - det er trods alt "kun" et dyr uden vores moralkodeks og samvittighed. Og så er det jo iøvrigt også ting mennesker skal lære. Børn er jo ikke født med at kende forskel på rigtigt og forkert, så jeg ville aldrig forlange af en hund, at den skulle kunne forstå, at børn er no-go. Hvis den gør, er det jo pragtfuldt, men det er ikke noget jeg ville forvente.
-
Hvis dette skete for jer. Hund bliver passet og bider 2 årig.
- Hvis dette skete for jer. Hund bliver passet og bider 2 årig.
Hvor mange børn bliver egentligt bidt om året?- Hvis dette skete for jer. Hund bliver passet og bider 2 årig.
Lad os lige trække vejret dybt ned i maven her :blink: Tvivler på tvangsaflivninger kommer på tale, fordi nogle hunde ikke kan lide børn. Reserverede hunde, som ikke kan lide fremmede børn har altid været her og heldigvis er det mit indtryk, at langt de fleste hundeejere, der køber en reserveret race er opmærksomme på dette og tager de hensyn, som det nu engang kræves for at have en hund, som ikke føler et behov for at kaste sig i armene på ethvert fremmede menneske og erklære sin kærlighed til dem eller finde en ny bedste ven hver dag. Måske skal man heller ikke kun lægge ansvaret over på hundeejeren. Jeg oplever flere og flere børn, som ikke spørger, om de må snakke med min hund. De gør det bare - en enkelt er endda kommet løbende bagfra og klappet ham på ryggen. Med min er det ligemeget, for han er overnævnte type, som tror alle mennesker er sat på jorden for at klappe ham, så han vender sig bare om og deler kys ud Men det er jo ikke alle hunde, der er så venlige. Så jeg tænker da, at forældrene også må lidt på banen og lære deres børn, at hunde på gaden ikke er alle-mands-eje, som man bare kan klappe, som man lige har lyst til, som vi lærte, da jeg var barn. De må også have en interesse i at deres børn ikke bliver bidt :hmm:- Præsentationer!
Ja, så får du i hvert fald en aktiv en Held og lykke med det, håber det går godt- Hvilken kennel/opdræt?
Lige det markerede har jeg også undret mig over et par gange. Især da jeg så en hanhund, som var testet fri på hjertet. Jeg besluttede mig for at prøve at følge ham lidt, for jeg vil gerne have en cavalier og hvis han forblev sund og rask, kunne det måske være en mulighed at kigge på hans linjer. Så jeg tjekkede ham på hundeweb og så, at han allerede i løbet af foråret (mener jeg det var) havde været far til 3 kuld. Jeg forstår ikke, at man ikke vælger at vente. Der findes virkelig ikke ret mange hunde uden anmærkninger på hjertet og det giver da absolut kun mening at vente et par år, så man ved om hunden stadig er rask. Hvis han er, skal han jo nok blive far til den tid :blink: - Hvis dette skete for jer. Hund bliver passet og bider 2 årig.