Lonny

Lederskab: En der guider, en der tager ansvaret, altså en der leder de andre Dominans: Denne har jeg det rigtig svært ved, jeg kan ikke rigtig komme på noget hvor jeg ikke mener at grunden dybest set er noget andet end dominans :hmm: Men jeg prøver, en der bestemmer over andre ved hjælp af magt

Selvfølgelig går det godt, men jeg sender alligevel positive og beroligende tanker i din retning

For at være helt ærlig, så forstår jeg slet den med at han får for meget opmærksomhed Hvis en hund får sit behov for opmærksomhed dækket, så vil den vel fravælge den overskydende opmærksomhed og gå sin vej? Og hvordan skull for meget opmærksomhed få ham til at stresse og køre op? Og hvorfor skal han sidde ned og spise, kan han overhovedet det, jeg tror da ikke Luna ville kunne nå sin madskål?

Dejlige billeder Hvor er hun skøn, og tænk sig at hun allerede har lært at være så forsigtig :hjerte:

3 måneder er for lang tid, den generelle mening er, at hvis I ikke ser en bedring (ikke at det er lykkedes fuldt ud endnu) inden for 14 dage, så virker strategien ikke (forudsat at I er 100% konsekvente), og I er nødt til at lave en ny plan. Han lyder som om han kører meget op i situationen, så noget der kræver bevægelse er måske ikke så godt, da dette vil få ham til at køre yderligere op :hmm: Hvad med din mands humørsvingninger, er dette blevet bedre, eller er det stadig her han (hunden :blink:) kører op? Kan du på nogen måde forgribe begivenhedernes gang, således at du kan forhindre ham i overhovedet at køre op? Er der evt. nogle tegn på, at nu er han ved at nå kogepunktet? Hvorfor tror du han gør det, er det stress, kedsomhed, frustration eller noget helt andet? Bliver han aktiveret mentalt/fysisk, og tror du at han bliver det nok eller måske for lidt? Grunden til alle mine spørgsmål er, at når I har prøvet så lang tid og ikke haft succes, så ville jeg måske i stedet se om det er muligt at forhindre ham i at nå til dette punkt, da det nok vil være lettere end at forsøge at stoppe ham når han er kogt over.

Hos min gamle hund skete dette når han havde gået for langt, eller oplevet for meget, det var altså ren og skær frustration over at han ikke kunne rumme mere. Så for at finde ud af om det er kedsomhed, eller overaktivering, så skal vi nok vide lidt mere om jeres hverdag sammen

Hunde glemmer det ikke igen :blink: De første par gange bliver de så overraskede over den nye reaktion, at de stopper bare for at finde ud af hvad det er der sker. Herefter begynder de at "tænke", hmm, hvad mon jeg gjorde forkert siden det ikke virkede denne gang :hmm: Og så prøver de lidt hårdere næste gang og næste gang, for det kunne jo være fordi de ikke gjorde det "hårdt nok" eller "længe nok", det har jo virket før Her gælder det om at holde ud, og lade være med at tænke, gud, nu blev det bare værre, så er det nok helt forkert det vi gør... Det er netop her at det gælder om at være standhaftig, og vente på at hunden finder ud af, at heller ikke det at intensivere handlingen udløser den ventede reaktion. Når først dette trænger ind, så vil hunden begynde at opgive handlingen. Men det gælder om at være 110% konsekvent, for hvis I bare én gang ikke gør som planlagt, så "tænker" hunden "hvad mon gjorde forskellen denne gang, næste gang forsøger jeg endnu hårdere, for det kan jo godt lade sig gøre..."

Vi har købt vores her, og det er speciel lavet til bilen Auto transportbure i aluminium

Det skal jeg da lige have fortalt Bo :klap:

Og sådan kan man også sove :blink:

Ja, men det var så én af de ting jeg lærte af denne lov, om det så er en god eller en dårlig ting, det må fremtiden så vise

Med Baldur og Luna havde eg også besluttet at vild leg foregik udenfor, men når de så gik i gang med at lege, så nænnede jeg jo ikke at stoppe dem, de var jo så kære Så herhjemme foregik den vilde leg i hele huset, og Luna ynder stadig at springe op i sofaen, henover ryglænet og ned på gulvet igen, og jeg nyder det stadig :5up:

Nej, vi må jo nok erkende at "pæn" ikke længere er in, og er der noget politikere ikke er, så er det i hvert fald "pæne"... Jeg bemærkede såmænd også godt at vores pensionsalder blev kraftig forhøjet, men da politikerne blev foreslået at deres pensionsalder skulle hæves tilsvarende, så stemte de søreme "nej"

Selvfølgelig har du ret i at tæveejeren har skylden for at hvalpen er kommet til i en verden der ikke ønsker den, men det er altså stadig regeringen der har besluttet at nogle hvalpe skal aflives fordi de tilhører en bestemt race, så jeg syntes det er fuldstændigt fair også at sin vrede imod regeringen!

Uha, det er en helt anden (og meget spændende) debat, hvor jeg tror at du og jeg er helt enige :5up:

Det var også lidt min tanke, nemlig om der måske kunne være forskel på hannernes reaktion alt efter om det er en velkendt tæve eller ej. Den kendte tæve har måske allerede afgjort hvem af de to hanner der får lov, hvorimod at hos ukendt tæve er det ikke afgjort på forhånd, og derfor er der stadig noget at slås om :hmm:

Det er præcis den oplevelse jeg har, jeg har altid været den "pæne pige" og aldrig brudt loven, og nu gør jeg det pludselig dagligt, den omdefinering af mig selv som lovlydig borger, den har jeg lige måtte vænne mig til

Det lyder som om der er generel enighed om at problemet skyldes de er jævnalderene, men for at der ikke skal opstå den slags kampe, hvor stor skal aldersforskellen så være, er det de sædvanlige to år? Og hvad så når den ældste hanhund bliver gammel og svag, vil der så ikke opstå problemer når den unge han mener, at nu er det hans tur?

Nu var de to omtalte hunde selvfølgelig lige gamle, mener du at det er aldersforskellen der gør at du ikke har de samme problemer, eller er det fordi du splitter dem op under løbetid?

Jeg læste et debatindlæg, og det overraskede mig, for jeg havde aldrig tænkt over det før. TS havde to intakte hanhunde på 5 år, og der havde aldrig været problemer med dem, de havde altid været gode venner. De vælger så at flytte, og til at starte med går alt fint, men pludselig begynder disse to hanhunde at slås så blodet flyder Det viser sig så, at der hvor de er flyttet hen, der er de omgivet af 4 intakte tæver, og når de kom i løb, så kom hanhundene op og slås. Nu har jeg ikke hanhunde, men hvis jeg en dag får, så er ovenstående bestemt noget jeg vil tænke over. Men hvordan garderer man sig lige imod at naboen beslutter sig for at få en intakt tæve, eller sikre sig at man aldrig kommer til at flytte et sted hen hvor der bor intakte tæver Det er vel meget normalt, at hanhunde vil slås om en evt. løbsk tæve, og dermed er problemet vel næste gældende for alle racer? Er der nogen herinde der har oplevet, eller hørt om noget lignende?

Nurh hvor er han sød Tillykke med ham

Som jeg skrev i mit indlæg, så må jeg med skam meddele at jeg har gået med skyklapper på indtil det gik ud over mig selv Det "positive" ved dette raceforbud er så, at jeg nu har fået øjnene op for, at jeg altså ikke er den eneste her i landet der bliver røvrendt af vores politikere. Jeg er begyndt at følge mere med, og jeg oplever gang på gang at minioritetsgrupper er meget udsatte i danmark, og rent faktisk er jeg ret skræmt over at opdage hvordan danmark er ved at udvikle sig, og hvorledes vi efterhånden kun får negativ omtale i udlandet

Lige en lille sidebemærkning, det gør du forhåbentlig ved alle hunde, så du er sikker på at din Maya kun får positive oplevelser ud af at møde andre hunde?

Tillykke med at hun kom hjem