Lonny

Du skriver at hun er overbeskyttende når hun er i snor, men samtidig skriver du også at hun er på vagt når hun er løs i skoven, så det lyder lidt til at hun ikke kun er det når hun er i snor, men derimod er det hele tiden? Hvordan er hun overfor fremmede hunde når hun ikke er i snor, og er det normalt både fremmede hanhunde og tæver hun reagerer overfor? Egentlig tror jeg at dit indlæg har to forskellige problemer indover, nemlig den generelt vogtende del, og den del hvor hun ikke kan med andre hunde, er det korrekt? En ambull er jo en vogtende hund, så at hun vogter er jo ganske normalt for racen, og racen har også tendenser til egetkønsaggressioner (præcis som min egen race), så heller ikke dette er helt unormalt. Hvordan har I indtil nu forsøgt at håndtere disse ting?

Det har jeg aldrig hørt om før, kun det modsatte, hvor det gælder om at gøre dem så synlige som muligt :hmm: Men det bliver spændende at høre om andre har nogle gode forklaringer

Jeg tror ikke at det er fordi hun ikke føler sig tryg hos jer, men simpelthen bare at denne adfærd er så fasttømret (angst huskes altid bedst) at hun bliver ved med at reagerer instinktivt. Jeg tror desværre bare at du er nødt til at arbejde med hver ny ting der dukker op, men forhåbentlig vil det gå hurtigere og hurtigere for hver gang :ae: En ting jeg havde god nytte af med Baldur var, at hvis han var bange for ting (glasset), så lavede jeg target øvelser med det, og på denne måde lærte han at forbinde den farlige genstand med noget andet. Og hvad angår pludselige bevægelser, så er du igen nok nødt til at kontrabetinge, lav en bevægelse der er lidt skræmmende, men ikke nok til at hun flygter, og kast samtidig yndlingsgodbidderne hen til hende. En anden ting der hjalp Baldur var at vi holdt hans dagligdag i meget faste rammer, vi gik altid på de samme tidspunkter, vi gik de samme steder hen, og vi gik steder med så få indtryk som muligt. Dette gjorde at han ikke konstant var i alarmberedskab, og dermed var hans nerver ikke så flossede, og han kunne derfor bedre håndtere de ting han var bange for. Men jeg føler med dig, jeg ved godt hvordan det føles når ens hund er bange for snart sagt alt, og man får en enorm dårlig samvittighed hele tiden

Åh nej, slet ikke sjovt, det var i forvejen ikke særlig let at stå fast i vinters... Jeg må indrømme, at der var en lille uges tid hvor Luna slet ikke kom ud og gå, det var spejlglat og jeg stolede altså ikke på at vi ville komme helskindet tilbage

Nå ja, og så var der dengang Luna nær havde trukket min skulder af led, men det var helt min egen skyld, og jeg endte heldigvis kun med lidt brændemærker i hænderne vi skulle træne "lad være med at jage vildt", så jeg havde givet en hende en 20 meter tynd sporline på, og da rådyret kom løbende forlangte jeg af Luna, at hun skulle gå pænt ved siden af mig, da hun havde gået 3 skridt pænt besluttede jeg at nu skulle hun belønnes, og hvilken bedre belønning end at få lov at løbe efter rådyret... Så jeg sagde "værsgo" hvorefter Luna spænede alt hvad hun overhovedet kunne, og pga. af linens længde, så havde hun 20 meter tilløb før snoren blev stram og jeg nær havde fået rykket skulderen af Men som nævnt, så slap jeg heldigvis med brændemærker fra gummi-linen

Hvad er det værste eller sjoveste uheld din hund har udsat dig for, som medførte større eller mindre skade? Luna har engang nikket mig en springskalle, jeg lænede mig ind over hende, hun sprang op i luften og bankede sin hovedskal ind i min hage, det gjorde godt nok ondt og der gik hul på min læbe. Baldur trak mig engang om kuld til hundetræning, jeg sad på hug da han besluttede sig for at han ville hilse på en af de andre hunde, og det lykkedes ham at trække mig et par meter på maven hen ad græsplænen før min vægt bremsede ham, og her var det vist nok mest min stolthed der tog skade :blink: Vores gamle schæfer har engang brækket to fingre på Bo, den fik øje på en anden hund, spænede alt hvad den kunne, og da Bo ikke var forberedt, så havde han ikke rigtig fat i snoren, så det resulterede i to brækkede fingre, men han havde stadig fat i vores schæfer :5up: Dette var så dagen før vi skulle 14 dage på ferie i syden, og Bo fik pænt forbud mod at gå i vandet, for det kunne gipsen jo ikke tåle, så han var lidt muggen...

Nej, jeg kunne aldrig finde på at placere Luna alene uden foran en butik, som alle andre er jeg bange for at hun bliver stjålet, mishandlet, overfaldet af anden hund, eller at uvidende mennesker/hunde skræmmer hende til at bide... Desuden er Luna's af denne grund ikke øvet i at blive efterladt sådan et sted alene, og jeg er overbevist om at hun ville skrige af sine lungers fulde kraft i al den tid jeg var væk

Det kan der bestemt godt være noget om, hvis manden er hårdhændet når de møder andre hunde, så har den jo lært at det er farligt at møde andre hunde når den er sammen med ham.... Hvis konen derimod tager situationen afslappet og ikke reagerer på at de møder andre hunde, så sender hun heller ikke nogen "advarsels"-signaler til hunden.

Vi burde altså have en video af den skrigende Voodoo :klap: Men hvor er han dygtig, tænk sig at han allerede har lært selvkontrol i den alder :5up:

Hvis du kender nogen i Sverige, så giv beskeden videre: SVERIGE OBS!! BILOLYCKA MED HUNDAR INBLANDADE / RÄTTVIK! BEHÖVER HJÄLP! Britt. Hon har hamnat i en förfärlig situation och behöver omedelbar hjälp från alla som kan och är i närheten av Rättvik med omnejd. Hennes bil har kraschat och 2 av hennes hundar har dragit till skogs. Hundarna heter Ella och Ian och är Sibiran Husky. Britt har dålig täckning på mobilen kan ta emot SMS. Ni når henne på 070-649 59 12

Helt enig :5up: Jeg kan da fortælle om en lille personlig oplevelse, og her syntes jeg absolut ikke at den anden hund reagerede forkert. Jeg kommer gående med Luna og møder en bekendt som står inde på en gårdsplads ved en traktor, med sig har han sin lab-tæve. Denne hund har Luna hilst på flere gange, og hun ville selvfølgelig gerne hilse igen Jeg spørger ejeren om det er ok vi hilser, og han siger ja. Vi går så hen imod hunden, Luna udsender venlige signaler og forventer det samme til gengæld, de kender jo hinanden. Men da vi kommer hen til tæven, så snerrer hun af Luna og jeg er overbevidst om, at hvis jeg ikke havde fjernet Luna, så havde denne tæve også bidt. Og det er først her jeg ser, at manden har bundet sin hund til traktoren, normalt er den altid løs, så jeg havde slet ikke set den for en gangs skyld var bundet af, for så havde jeg selvfølgelig ikke ladet Luna gå hen til den... Så her ser vi at en normalt venlig hund kan reagerer helt anderledes når den føler at den er i en udsat position, og denne reaktion har jeg fuld forståelse for.

Det er du bestemt ikke, jeg kunne aldrig finde på at lade Luna gå rundt om et hjørne (eller på anden måde ind på ukendt område) uden mig, jeg skal da søreme lige have et overblik over hvad der befinder sig der,før hun får lov at gå frem, hvad nu hvis der f.eks. kom en cyklist eller en knallert

Jeg kommenterede at ejeren af rottweileren bare gik, så jeg diskuterer artiklen (TS har nemlig ikke nævnt noget om afslutningen)

Jeg aner det heller ikke Dog syntes jeg han overtrådte reglerne for almindelig høflighed og medmenneskelighed ved bare at gå sin vej...

Ja, det er selvfølgelig rigtig, i artiklen knækker snoren ikke, nå, så er det alligevel nok ikke den samme historie

Kunne det være denne episode du overværede? DitCentrum.dk - Min to-årige datter gik med vores hund, Silke, i snor, og da vi kom om hjørnet til indkøbscentret, hoppede en rottweiler frem og bed sig fast i hovedet på Silke. Min datter skreg, jeg prøvede at få Silke fri og alt var kaos. I lørdags blev Tinna Rasmussens lille hund af racen poomeranian bidt ihjel ved Tornhøjcentret i Aalborg Øst, og den 25-årige kvinde er langt fra kommet sig over den voldsomme oplevelse.

Gud ved hvad folk så tænker når du går med dem begge, at du har lånt en af dem :blink:

Det var jo netop det jeg skrev i startindlægget, at det der er den rigtige hund for den ene, behøves ikke nødvendigvis at være den rigtige hund for den anden Hvor godt :klap: Det er der altså ikke nogen der har haft mod til at foreslå mig endnu, men der er nok nogen der har tænkt det :blink:

Ja, det er jo lidt den modsatte problematik, du har fået gjort hende totalt afhængig af dig og hun kan ikke rigtig finde ud af at handle selvstændig. Hvor jeg med Luna, vist nok bare har fået gjort mig selv til et irriterende vedhæng der forhindrer hende i at løbe efter kattene :blink:

På den anden side, så bliver jeg nok bedømt lige så hårdt når jeg kommer gående med min ustyrlige hund :blink:

Og det er jo så også her man skal passe på, jeg har jo nok en tendens til at dømme sådan en hunds ejer ret hårdt, og mene at det er ejeren der har frataget den al initiativ, men det passer jo så åbentlyst ikke i alle tilfælde

Jeg syntes rent faktisk at det gjorde ondt, det gjorde ondt helt ind i min sjæl, denne hund var fuldstændig uden initiativ, den traskede bare afsted Og hvor var det sørgeligt at du igen måtte forvandle den dejlige bokser til en initiativløs sjæl igen. Men jeg tror desværre ikke at det er helt unormalt, at folk anser en velopdragen hund for at være en total passiv hund der kun reagerer når den bliver opfordret til det...

Nej, ikke ifølge mig, og jeg kunne slet ikke have, det så jeg brugte det halve af turen på at forsøge at lokke den ud i rabatten for at snuse lidt, men det lykkedes ikke

Jeg har været ude og gå tur med en anden hund end Luna, og dette var en helt anderledes oplevelse... Hunden havde flexline på, men på trods af dette, så gik den aldrig længere end 1,5 meter fremme, den trak ikke, og den snuste ikke, den gik bare... Jeg er overbevist om at ejeren har indøvet dette og syntes at deres hund er yderst velopdragen, men jeg syntes i stedet at den var ekstremt passiv, og jeg kedede mig ufatteligt under hele gåturen Og jeg er ret overbevist om, at hvis ejeren af denne hund fik lov at gå en tur med Luna, så ville de syntes at hun var den mest uopdragne hund i hele verden. Hvis Luna er i flexline, så ved hun at hun gerne må trække, og gør det i stor grad, hun springer rundt, op og ned af sten/træstammer, hun springer ned i åen, over åen, hun skriger hvis hun ser vildt, og i det hele taget har Luna en fest når hun sådan er i skoven, og jeg elsker at se hendes livsglæde og ovenud nydelse ved brugen af alle hendes sanser Denne oplevelse har gjort at jeg nu har fundet ud af at man ikke både kan blæse og have mel i munden, jeg har jo hele tiden ønsket at Luna ikke ville trække nær så meget i flexlinen og måske gå lidt mere pænt i den, men efter oplevelsen med hunden der gik ekstremt pænt, så må jeg erkende at jeg holder mere af Luna's umiddelbare livsglæde end af at hun går pænt Men det er pudsigt, at hvad den ene mener er den perfekt opdragede hund, er den helt forkerte hund for en anden :hmm:

Jeg ledte efter et gammelt billede, og faldt så over det her, og mener bestemt godt at det kan tåle at blive vist frem igen Billedet er ikke så skarpt, men Luna's ansigtsudtryk er bare fantastisk, og siger vist alt om hvor glad hun er for den bold :klap: