vinhou

Lille Silver her boede sammen med os i starten, men han flyttede ud til mine forældre sidenhen og har boet der siden marts 2009 er det vist. Han er født i juni 2008 og er den gladeste lille vovse der elsker lange gåture og bamseleg (og en masse andet). Det var min far der besluttede, at de ville have Silver da det blev for meget for os herhjemme - han kan ellers slet ikke lide hunde, men efter han har fået Silver er han helt ked af at de aldrig har haft hund før. Han er meget talende og så snart han vil et eller andet kommer der et meget insisterende piv (og hvis der ikke sker noget så piver han bare videre). Min mor passer så godt sammen med ham, for hun sidder ikke stille særlig meget i løbet af en dag. Silver er med i alle dagligdagens gøremål ude på gården. Nå ja, så er han forresten en (kastreret) tavleløs samojed, hvis nogen skulle være i tvivl.

Det må blive det billede her - der er da en tydelig kontakt...

Haha n1nna, altså ikke for at være ond eller noget men hold fast det lyder sjovt! Det må være super frustrerende for dig som ejer, men jeg kunne altså ikke lade være med at grine højlydt over de billeder der formede sig i mit hoved da jeg læste det...

Ja Buddha, der er vældig meget energi i sådan en samojed. Sascha og jeg er også ude og besøge Silver flere gange i ugen, og han er simpelthen bare en charmebasse! Mine forældre har aldrig haft hund før (min far kan slet, slet ikke lide hunde men nu siger han at han godtnok fortryder at han ikke har fået en hund før nu ) men alligevel går det så godt. Silver er med i alle gårdens aktiviteter og han passer fint til min mor, for hun sidder aldrig stille ret længe ad gangen - det er lige noget, der passer ham. Jeg tror, man skal lede længe efter så glad en vovse...

Tak for alle jeres svar - Buddha, nej, jeg har ikke to hunde... hvis det er Silver du hentyder til, så bor han ude ved mine forældre på deres gård - han var alt for aktiv til "byliv" og kræver at være udenfor næsten konstant og at få lov at rende frit. Sådan har han det så derude nu. Ja, hvorfor hun ikke gør det hver gang er egentlig mærkeligt - jeg synes, det er lidt i perioder. Der kan gå måske 2 mdr. uden hun bider i væggene, og så gør hun det igen. Det er ikke sådan, at vi bare ikke lægger mærke til det, for der ligger altid en hel masse træstykker osv. på gulvet når hun har bidt i listerne... svært at undgå at se. Der sker nok ikke noget på trappen eftersom der ikke er en trappe ... vi bor i sådan et gårdhus der er indrettet til handicappede, hvilket er ret smart, for så skal hundepigen heller ikke gå på nogen form for trapper. Udenfor døren er der en overdækket gang hvor der til tider går folk forbi men der er ikke megen 'trafik'. Dog har hende der bor overfor 2 hunde, og det kunne da godt tænkes, at det er dem der gør Sascha urolig/aktiv, for de kan godt finde på at larme lidt når der bliver åbnet derind til. Jeg er begyndt at give hende sin beskedne morgenmad på gåturen om morgenen, hvor jeg dels laver fodersøg og dels øver at gå pænt, hvor jeg så ind imellem smider en foderpille til hende (Sascha ville gå til verdens ende og tilbage igen bare for et tørt stykke brød... ) - jeg prøver at lave det så afvekslende som muligt, nogle gange lader jeg hende søge i noget rimelig højt græs, andre gange smider jeg nogle piller i en vandpyt, andre gange smider jeg en pille foran hende når hun ikke lige kigger, andre gange igen prøver jeg at finde noget 'højt' jeg kan bruge så hun ikke kun skal søge i jordhøjde - vi synes begge to det er sjovt. :blink: Efter jeg er begyndt på det har hun ikke bidt i noget - jeg tror jeg vil blive ved på denne måde og så få fat i en kong som hun skal bruge lidt ekstra tid på. Jeg tør ikke lade hende være alene hjemme med en flaske fx, for dem kan hun bide i stykker; ligeså med en del af hendes legetøj... hun er simpelthen en ødelæggelseshund, så jeg vil ikke lade hende være alene hjemme med noget hun kan splitte ad og få slugt. Takker til jer alle sammen igen, jeg er super glad for responsen og jeres gode råd/tanker/overvejelser.

Det bedste Sascha kan gøre for mig er når jeg ligger på sofaen og hviler mig, og hun så kommer op og kravler helt hen og ligger ved siden af mig (sofaen er ikke ret bred og hun er en rimelig stor labrador på ca 30 kg.) - og hun så bare ligger der og putter og trækker vejret og smasker... ååh, det er simpelthen det eneste der kan gøre mig lykkelig!

Jeg har masser af tid og lyst til en hund mere ... penge har vi ikke mange af, men Sascha får da det bedste foder osv., og dyrlægeregninger har jeg "sponsorer" til at hjælpe med. Men jeg har snakket det igennem med kæresten, og han føler ikke for en hund mere. Æv. Så det må jo bare vente til han også bliver hundeskruk... engang... :blink:

Det er heller ikke en tanke jeg går med... bare rolig. :blink: Ligesom jeg heller ikke aktiverer Saschas hjerne mindre bare fordi hun har leget med min kæreste i en halv time (sådan er arbejdsfordelingen her, han leger med hende, jeg aktiverer hendes hjerne... ).

Tak for jeres svar (vil gerne have flere :blink:). Det er rart at få nogle saglige og uvildige (er det et ord?) meninger og holdninger i stedet for ens nærmeste familie og sådan, der bare siger 'ej, det er da en dum ide'...

FOX: Jeg tror såmænd ikke det ville blive et problem at finde en hund, Sascha ville matche med - vi har kun mødt én hund på vores daglige gåture som hun ikke er blevet "bedste venner i verden!" med allerede efter første møde... Om det så ville være smart af mig at anskaffe en hund mere, den er straks lidt sværere.

Ja, kan godt være jeg skal vente... men det har jeg ikke lyst til. Det kan folk herinde nok godt sætte sig ind i... :blink:

Saschapigen er 1 år og 8 måneder gammel.

Jeg er hundeskruk... Ikke nødvendigvis hvalpeskruk, jeg kunne bare godt tænke mig en hund mere. Er det en god/dårlig ide? Hvis jeg nævner det for folk mener de at det ville da være dumt at anskaffe sig en hund mere. Men hvorfor? Vi har jo tidl. haft to hunde, den anden var Silver, en samojed, og Sascha og ham var så forskellige som nat og dag. Det var meget besværligt og han er så flyttet ud til mine forældre, hvor han har masser af plads at rende på osv. Skulle vi have en hund mere, skulle det være en labrador ligesom Saschapigen. Sascha møder ikke mange hunde i hverdagen, kun dem vi møder på ture og når vi er ude på gården og besøge Silver. Hun bliver super glad når hun møder fremmede hunde og generelt er hun venligheden selv. Sascha ville jo nok være ellevild med at få sig en hundeven. Hun har det med at bide i ting når hun er alene hjemme - det er allerede blevet meget bedre efter vi har gjort mere ud af at aktivere hende i hverdagen (købte bogen 'Leg med din hund' som er vældig inspirerende). Vil hun lære den eventuelle nye vovse at ødelægge ting eller vil hun snarere lade være med at bide i ting når hun ikke er alene? Ja, det er jo rent gætværk hvordan det vil gå... Nå, nok vrøvlen herfra. Hvad er jeres erfaringer i sådan en 'beslutningssituation'?

Ja, hun forstår kommandoen 'søge', så det ville hun ihvertfald både være god til og være glad for. Det (med fx 'pølsevand') er så ikke noget, der skal gøres om morgenen (?), men bare som aktivering generelt i dagligdagen? For rent logistisk ville det blive ret besværligt om morgenen. Selvfølgelig kan vi sagtens gøre det som du, Buddha, foreslår, med fodersøg på morgenturen - så kunne hun jo få sin beskedne morgenmad på den måde. :blink: guanamo: det lyder meget smart med den flaske - selvfølgelig kun når vi er hjemme, for hun kan sagtens og ret hurtigt bide sådan en alm. colaflaske lidt i stykker. Hun har gode bisser, den lille vovse... Jeg lavede også et lille spor til hende idag da vi var ude på mine forældres gård (herhjemme tør jeg ikke lade hende være løs i naturområdet da hun ikke er 100% på indkald) og det hyggede hun sig vældigt med. Næsearbejde og mad, det er noget hun forstår.

Den tråd vil jeg lige gennemlæse (inkl. links altså) - tak for det. Nej du, indrøm du bare, at du bare vil have et eller andet spil til dig selv... Matador eller noget! :mrgreen:

Jeg har cirka samme reaktionsmønster som ThomasTBO - Sascha er ikke en der er bange for alt muligt, men hvis hun virker skeptisk overfor noget (som jeg ved ikke er farligt) siger jeg noget i retningen af "ja hvad er det da for noget" med en glad stemme til hende, og så undersøger vi det. Det er nok efter min omgang med heste at jeg har udviklet det - for heste er jo et flugtdyr, og hvis man ignorerer det der skræmmer dem, så kan de ikke rigtig stole på os som leder. Til gengæld, hvis man tvinger dem længere ind i situationen, overskrider man deres grænse, og det er heller ikke godt. Så det er noget med fingerspitzgefühl at vurdere, hvordan man skal reagere. Jeg gør sådan, at jeg erkender med kropssprog, at der er noget hesten er bange for, men at det altså ikke er farligt. Ligeså med Sascha - jeg erkender, at det findes, men bruger kropssprog og stemme til at indikere, at "det er ikke noget vigtigt". Hvis hun vitterligt var så bange for noget, at hun havde halen mellem benene og var parat til at stikke af så ville jeg bruge afledning, og hvis hun var helt "tabt for omverdenen" ville jeg sætte mig ned så hun kunne gemme sig bag mig, eller lade hende være mellem mine ben. Og derefter måtte vi så arbejde med problemet. Men jeg har ikke haft hund mere end 1½ år, så tag ikke mine reaktioner for "gode varer" - jeg bruger kun min situationsfornemmelse, mine heste/katteerfaringer og så det jeg har læst rundt omkring.

Marina, det lyder meget som vores situation... jeg har også overvejet at købe de der specielle aktivitetslegetøj som supplement til dagligdagens aktivering. Jeg har også prøvet det med at pakke hendes foder ind i avispapir og ind i en æske - men det har hun også fået splittet ad og spist inden der er gået 10 minutter. Hjælper det, at han kun har marvben og ingen legetøj, når han er alene hjemme? For pt. får Sascha begge dele (ikke marvben men tyggeben) og jeg kunne jo forestille mig at hun vil kede sig endnu mere/ødelægge endnu mere, hvis hun heller intet legetøj har. Jeg må få fat i et nyt marvben til hende - det sidste var hun begyndt at bide stumper af og det syntes jeg ikke lige var så god en ide... Men nu har jeg bestilt den bog der blev anbefalet af sonja77 og glæder mig til at få den så mig og Sascha kan få ideer til mere sjov og hjernegymnastik. :blink:

Jeg hader når vovserne spiser af tapetet... Der er desværre ingen muligheder for hundeleg om morgenen - vi kender ingen af de hunde (eller ejere) der bor i området, og når jeg går med hende tidligt om morgenen, der kl halv syv, møder vi kun meget sjældent andre hunde. Ja, jeg ved heller ikke, hvad hun har med de puder - det kan være puder er hendes ærkenemesis! Og jo, hun burde da vist være stoppet for et års tid siden, men hun tror stadig hun er en hvalp, så det hænger vel fint sammen. Fjollede lalleglade lab. sonja77: Den bog tror jeg lige jeg vil kigge efter. Tak for tippet.

Præcis - det var egentlig også det jeg ville med dette indlæg, få lidt ideer til hvordan jeg kunne udfordre hende noget mere... derfor jeg nævnte det med aktiveringslegetøj som hun får sit foder i, men de er tømt efter 5-10 minutter. Men ok, i mit første indlæg indikerer jeg vist også, at de aktiviteter jeg leder efter, primært skal foregå når hun er alene hjemme - men med det de andre skriver kan jeg godt se, at det skal det ikke være. Vi laver fodersøg med hende og træner diverse kommandoer, ligesom vi lærer hende at finde bestemte ting ("find ægget!!"), forskellige stemmekommandoer og sådan noget. Jeg må vist til at søge lidt på nettet efter aktiviteter til hund så vi kan få noget afveksling og hun kan prøve nogle nye ting.

BML: Dejligt det er blevet bedre med din vovse - Sascha kan også godt lide at følge med i tingene. Desværre er der slet ikke vindue i gangen, så det er lidt svært. Vi har nogle lave vinduer i stuen, dem elsker hun også at stå med forpoterne oppe på og kigge ud (og det må hun altså gerne :blink:) - vi har også en udluftningskanal i stuen, som vi bruger til kattelem, og der nyder hun også at stå med hovedet ude og få noget frisk luft. Jeg har lige ladet hende være alene hjemme 1 time (er frivillig ved Kattens Værn og det skal jo passes) og her lod jeg hende være i stuen også. Ikke en eneste ting var flyttet på eller ødelagt. Hun lå lige så pænt i sofaen da jeg kom hjem. Jeg vil nok ikke lige lade hende være alene hjemme i stuen også de der 5 timer, men det kan så åbenbart godt lade sig gøre når jeg lige er væk en time (hvis hun så ødelægger noget så må hun bare arbejde det af... selvom jeg ikke går ind for hvalpearbejde! )...

Buddha: Vi har desværre ikke rigtig mulighed for at lukke døren til køkkenet - fra gangen har vi nemlig en skydedør der åbner ind til køkken/stue (der er ikke dør mellem). Skydedøren kan hun se igennem (jeg har selv sat sådan en fin hasp på, så hun i det mindste ikke selv kan åbne den længere...), så vi kan ikke "gemme" os derinde. Det kunne vi selvfølgelig godt i pc-værelset eller soveværelset; de lægger også ved gangen, så der kunne vi vel gemme os lidt. Sascha sover i soveværelset sammen med os om natten - når jeg er hjemme sover hun også tilfældigt sådan rundt omkring: i sofaen, på gulvet i køkkenet, på gulvet i gangen osv. Vi har forsøgt med en hundekurv og hundepuder/tæpper, men det bryder hun sig ikke spor om. Vi forstyrrer hende selvfølgelig ikke når hun sover (ligegyldigt hvor hun sover). Hun kan IKKE være i soveværelset når vi ikke er hjemme - hun bider i puder, madrasser og dynen. Hun elsker den slags - selv hvis jeg tager en eftermiddagslur eller hvis jeg bare sover længere end til kl. 8, ja så kan jeg vågne op til en hund der ligger lige så stille og fredeligt og tygger på en pude. Vores morgenrutiner er ret ens hverdag/weekend. Jeg står op og vi går en tur med det samme. Ellers bliver hun overfrisk. Så kommer vi hjem, hun får sit foder, og lægger sig op i sofaen til mig, hvor jeg sidder ved computeren indtil middagstid, hvis jeg ikke skal noget. Det er altid om eftermiddagen hun bliver aktiveret mest. Nu sover hun igen, den lille basse. Forresten: Den dag hun fik lov at være alene hjemme i stuen var det i det mindste KUN puderne der blev ødelagt...

Det kan være I har ret i, at hun ikke skal aktiveres når vi ikke er hjemme - jeg synes bare, det virker så unaturligt for hende først at skulle sove 8 timer, så på en gåtur, og så sove igen 5 timer. Der er vel grænser for, hvor meget sådan en hund kan sove... Når vi er hjemme om formiddagen bliver hun heller ikke aktiveret som sådan. Og der ligger hun også typisk og sover. Hvis jeg fx er ude på toilettet og hun ikke er med, så lægger hun sig pænt udenfor døren - ligeså de gange jeg har taget en middagslur, og hun ikke er med i soveværelset (hvilket hun ellers typisk er). Men hvis jeg sidder inde ved computeren så er hun godtnok ikke glad for at skulle være udenfor rummet. Men det er nok også fordi hun er vant til at være med derinde. Jeg savner hende også når hun ikke er lige ved siden af mig... jeg tror jeg er lige så 'Sascha-syg' som hun er 'mor-syg'... Jeg har altid haft fornemmelsen af, at hun bare keder sig når hun er alene hjemme, ikke at hun er utryg. Jeg havde egentlig fornemmelsen af, at problemet var opstået fordi hun jo ikke rigtig kan holde til en times gåtur om morgenen og derfor ikke får 'brændt krudt af' fysisk, og derfor keder mig. Men det mener I ikke er tilfældet? Jeg skal simpelthen fokusere på at vænne hende til at være alene og at lære hende at sove om formiddagen? Der er forøvrigt ikke noget, hun kan ødelægge i gangen - det er derfor hun ødelægger væggene, de indbyggede skabe og listerne... det er så svært at fjerne væggene uden hun render hjemmerfra.

Sascha tygger gerne i hvad som helst - så tyggeben fra slagteren kunne være fint. Min kæreste bliver ikke nem at overtale til at lade hende være i stuen også. Der er TV ledninger, en allerede små-ødelagt sofa , gardiner, kunstige planter, stole, en bogreol (hun har været meget glad for at bide bøger i stykker, og det er godtnok irriterende!) osv. Sidst vi prøvede det var det et rent blodbad af pudefyld - det lå ud over hele gulvet. Nu har vi så ingen puder derinde mere af samme årsag, og jeg tror egentlig ikke, hun ville bide i ledningerne, som jo er det primære... vores møbler er ikke dyre eller fine, så det skulle vi nok overleve, hvis det var - dog ville det være utroligt træls hvis hun fandt på at bide bøgerne i stykker, da en del af dem er studiebøger, og de har dælme været dyre i indkøb. For det er klart hun keder sig, når hun bare har en kedelig gang at ligge i. Hun elsker at ligge i sofaen, og de hundepuder/tæpper vi har haft købt til hende og lagt i gangen, har hun typisk ikke brugt eller har bidt i stykker. Hvis jeg kunne overtale kæresten, kunne jeg godt tænke mig at prøve den løsning. Så må vi få købt en stål-bogreol der kan lukkes, så hun i det mindste ikke kan komme til dem... og en stål-ledningsskjuler.

Forøvrigt, det med alene hjemme træning, ja måske man skulle gå et par skridt tilbage. Hun ER en 'mor-syg' hund - selvom min kæreste siger "er du sulten" (som hun virkelig reagerer på!) vælger hun tit at blive sammen med mig. Hun vil altid være i samme rum som mig (hvilket jo er smart, så kan jeg holde øje med om hun laver ulykker). Hun er jo også fuldstændigt åndssvagt ellevild når især jeg kommer hjem. Kommer vi hjem på samme tid er det mig, der bliver hilst velkommen hjem. Det var bare lidt ekstra info om hvalpepigen (der forøvrigt er godt 1½ år gammel).

Tak for jeres svar. Når vi er hjemme reagerer hun slet ikke på lyde fra gangen - hun er generelt ikke en nervøs hund. Men igen, det kan jeg jo svært vide om hun måske er, når hendes "flok" ikke er hjemme til at passe på hende. Lige nu er jeg hjemme, og det er jo så hendes "sovetid", men hun vader rundt, leger med bolde, bider lidt i kattene for sjov osv. - hun har sovet en halv time, men nu er hun så aktiv igen. Så vidt jeg kan fornemme har hun kun smerter efter en længere gåtur/tumlen - jeg kan jo ikke vide, om hun skjuler smerter, men sådan som hun kan finde på at hoppe rundt af sig selv og være glad osv., så tvivler jeg... Nå - nu har hun så lagt sig til at sove. Dygtig vovsen. Angående at videofilme hende, så ved jeg ikke, hvordan det skulle lade sig gøre. Hvis hun kan nå kameraet æder hun det bare. Men hvis jeg kunne få fat i sådan et lille et, kunne det måske være en mulighed. Det er bestemt en god ide, hvis jeg lige kan få det "arrangeret".